I løbet af blot tre døgn har den væbnede konflikt mellem Israel og Iran nået et niveau af intensitet, der ikke blot truer de to nationers fremtid, men ryster hele verdensordenen. Det, der begyndte som endnu et kapitel i årtiers spændinger, har nu udviklet sig til en total krig, hvor missiler, kampfly, cyberangreb og civil panik danner et dramatisk bagtæppe for både dødelig magtudøvelse og desperat diplomati.

Søndag den 15. juni - Israels massive luftoffensiv

Søndag aften kl. 20:45 lokal tid indledte Israel sin måske mest omfattende militære operation i konflikten med Iran. Over 200 israelske kampfly lettede i bølger fra baser i Negev og Galilæa med kurs mod iransk territorium. Målet var klart - en fortsat bredspektret degradering af Irans våbenindustrielle infrastruktur, særligt i hovedstaden Teheran og omkringliggende byer som Karaj, Shahriyar, Tabriz og Islamshahr.

Få timer senere bekræftede IDF, at angrebet omfattede faciliteter tilhørende Revolutionsgarden (IRGC), Quds-styrken og det iranske militær. Ifølge israelske og vestlige kilder blev en lang række missilproduktionsanlæg og lagerfaciliteter ødelagt. På Khorramabad-basen, hvor Iran har placeret mellemdistancemissiler, blev mindst fem højtstående militære chefer i IRGC dræbt.

Samtidig blev en anden kampzone åbnet. Den iranske civilbefolkning. I Teheran lød chants fra lejlighedskomplekserne - "Død over diktatoren! Død over Khamenei!" - mens iranske kilder rapporterede, at Revolutionsgarden anbragte missiler i boligområder i byer som Kermanshah, i en strategi der ifølge civile udtalelser "kriminelt sætter os i fare".

Midt i denne kaosstemning blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, evakueret til en underjordisk bunker i Levezan sammen med hele sin familie. Præsident Trump kommenterede tørt: "Han er et nemt mål. Men vi slår ham ikke ihjel. Ikke endnu".

Irans svar - og dets begrænsninger

Samme aften indledte Iran endnu en missilbølge mod Israel, men i markant reduceret skala. Ifølge OSINTdefender blev der blot affyret omkring 30 ballistiske missiler - langt færre end de 200 fra den første nat af konflikten. Kun tre missiler nåede israelsk jord.

Eksperter vurderer, at dette ikke skyldes mangel på missiler, men snarere mangel på lanceringssystemer, som Israel allerede havde ødelagt i de forudgående angreb. Samtidig antydes det, at Irans kommandostruktur er i opløsning efter store tab i toppen af IRGC's luftstyrker.

USA's og Storbritanniens militære tilstedeværelse blev mere tydelig. De amerikanske hangarskibe USS Carl Vinson og USS Nimitz samt det britiske HMS Prince of Wales bevægede sig mod regionen. Med tre vestlige kampgrupper i nærheden af Hormuzstrædet stod det klart, at Vesten ikke blot forbereder sig på afskrækkelse - men på mulig direkte involvering.

Mandag den 16. juni - Død, forhandlinger og diplomatiske manøvrer

Klokken 03:10 natten til mandag gik luftalarmer i gang i det centrale Israel. En ny bølge af iranske missiler - først 40, så yderligere 90 - ramte landet. Fem mennesker døde i denne natlige salve. 87 blev såret, og blandt de døde var tre ældre borgere, der ellers søgte sikkerhed i et beskyttelsesrum i Petah Tikva, men blev dræbt ved et direkte missilnedslag. Tre savnede i Haifa Bay blev senere bekræftet døde.

I Tel Aviv blev USA's ambassade ramt af rystelser og lettere skader. Ingen kom til skade, men angrebet fik USA's ambassadør Mike Huckabee til at kommentere, at "konflikten nu er kommet ubehageligt tæt på".

Dagens israelske respons var ikke mindre voldsom end søndagens. En missilbase i Borujerd blev bombet, og mindst 22 IRGC-soldater blev dræbt. IDF's talsperson oplyste, at man nu havde elimineret en tredjedel af Irans affyringssystemer og ødelagt over 20 missiler før affyring. Et stort angreb blev også rettet mod Irans statslige tv-station i Teheran, som stod i flammer ved aftenstid.

Samtidig begyndte Irans regime at sende desperate signaler ud i verden. Ifølge Wall Street Journal og Telegraph bad Iran via Saudi-Arabien, Qatar og Oman om amerikansk pres på Israel for at stoppe krigen og tilbød at indstille uranberigelse - et bemærkelsesværdigt diplomatisk kursskifte.

Men signalerne blev blandet. Ayatollah Khamenei tweetede samme aften triumferende: "Sejren fra Allah er nær", mens Netanyahu gik på ABC og meddelte, "Jeg udelukker ikke, at vi eliminerer Khamenei".

Indvirkning på regionen og globalt diplomati

Konflikten begyndte nu at få betydelige følgevirkninger. I Egypten skabte Israels afbrydelse af gasforsyningen energimangel, tvungne nedlukninger og sorte gader. Regeringen pålagde virksomheder at slukke belysning og lukke tidligt. Samtidig lukkede Pakistan sin grænse mod Iran efter at store folkemængder krydsede grænsen i panik.

I det internationale diplomati nægtede Trump at skrive under på en G7-erklæring, der opfordrede til at beskytte civile og etablere kontrol med Irans atomprogram. "Iran skal slet ikke kunne berige uran", udtalte han.

Tirsdag den 17. juni - USA mobiliserer og stiller ultimatum

I de tidlige morgentimer tirsdag forlod Trump G7-topmødet i Canada med hast og vendte tilbage til Washington. "Årsagerne er tydelige", sagde han kortfattet. Kort efter bekræftede USA's forsvarsministerium, at yderligere styrker ville blive indsat i Mellemøsten, herunder 12 avancerede F-22 og F-35 kampfly, der i løbet af de kommende 48 timer skal positioneres i Den Persiske Golf. Samtidig rykkede den amerikanske flåde yderligere kapaciteter frem, og den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth bekræftede, at styrkeopbygningen sker med henblik på at beskytte amerikanske interesser og forberede muligheden for direkte militær indgriben i konflikten.

Indledende meldinger fra Pentagon tydede på, at USA nu er tæt på at deltage aktivt i angrebene på Iran, og at der er oprettet nødkoordination med Israel, specifikt med henblik på målretning mod nukleare installationer som Fordow-komplekset. En højt specialiseret "nuklearsniffer", et WC-135R-fly, lettede fra Offutt AFB i Nebraska. Flyet bruges kun ved mistanke om atomare udslip. Signalet var tydeligt - USA og Israel overvejer angreb mod Irans dybere atominstallationer - som sagt, muligvis Fordow.

Trump ser Iran som en farlig, løgnagtig og aggressiv aktør, der ikke må få atomvåben under nogen omstændigheder. Han afviser klassisk diplomatisk dialog som naivitet, med mindre Iran først overgiver sig betingelsesløst. Han udtrykker åben modvilje mod forhandling ("jeg har ingen lyst til at forhandle med Iran"), og han insisterer på, at Iran skal opgive både sit atomprogram og sine ballistiske våben, ellers "vil regimet ikke overleve". Samtidig fremhæver han, at Iran har haft "60 dage til at vælge diplomati" - men valgte krig.

Iran affyrede tirsdag nogle få mindre missilbølger, men med ringe effekt. Langt de fleste missiler blev skudt ned af israelsk forsvar. Kun et tomt buskøretøj brændte i det centrale Israel. Samtidig offentliggjorde IDF, at over 40% af Irans affyringssystemer nu var sat ud af spil. Der ses et tydeligt fald i missil-angrebene fra Iran: d. 13 juni, 200 missiler, 14. 100. 15. 75 og 16. 30 missiler.

På cyberfronten bekendtgjorde den israelske tilknyttede hackergruppe "Predatory Sparrow", at de havde destrueret en bank tilknyttet Revolutionsgarden, som blev brugt til at finansiere terror og våbenprogrammer. Iran selv bekræftede omfattende skade på den digitale infrastruktur.

Mod aften meddelte Israels forsvar, at 60 fly var i luften og bombede mål i de regioner, hvor flest missiler var blevet affyret fra. Netanyahu sagde senere: "Vi har banet en motorvej over Irans himmel. Vi kontrollerer luften over Teheran".

Massiv udvandring fra Teheran

Udvandringen fra Teheran tog for alvor fart natten til mandag. Hele natten fortsatte mennesker med at forlade byen, drevet af frygten for, hvad der ville komme. Mange indbyggere forventede, at Israel ville gengælde det iranske missilangreb på civile mål i Israel aftenen forinden.

I timerne efter meldte israelske myndigheder, at yderligere angreb mod militære og strategiske mål i Iran var undervejs. Israels luftvåben havde allerede gennemført præcise angreb mod faciliteter i Teheran, og det stod klart, at situationen var ved at eskalere. Tidligt tirsdag forstærkedes udvandringen yderligere, efter Trump forlod G7-topmødet og vendte hastigt tilbage til Washington, og meldingerne om yderligere amerikansk militær optrapning i regionen begyndte at sprede sig. Blandt civilbefolkningen i Teheran blev dette opfattet som et varsel om, at endnu større angreb kunne være nært forestående. I stort tal begyndte folk at forlade hovedstaden.

Mens regimets ledelse søgte tilflugt i underjordiske anlæg, blev befolkningen efterladt til sig selv. Situationen udviklede sig hurtigt til et civilt sammenbrud, hvor frygten for det næste angreb vejede tungere end tilliden til myndighedernes evne til at beskytte.

De næste døgn

Med Iran militært svækket, en USA-ledet vestlig styrkeopbygning i gang og Israels erklærede mål om at fjerne både atomprogram og missilkapacitet, bevæger konflikten sig nu mod en afgørende fase.

Spørgsmålet er ikke længere, om krigen vil udvikle sig yderligere - men hvordan. Vil Iran vælge forhandling, eller risikerer landet en yderligere destabilisering, måske endda et sammenbrud i regimets kontrol?

De kommende døgn vil sandsynligvis vise, om konflikten kulminerer i en våbenhvile - eller i endnu voldsommere konfrontation.

Et større perspektiv - Iran svækket, Rusland i kulissen

Mens Israel de seneste døgn har påført Iran alvorlige tab på både militær infrastruktur, missilkapacitet og digital kontrol, står regimet stadig oprejst - presset til kanten, men ikke knækket. Iran har ikke overgivet sig, men har via arabiske mellemled - herunder Saudi-Arabien, Qatar og Oman - forsøgt at få kontakt til USA og Israel med henblik på at indlede forhandlinger og afslutte krigen. Iran har i den forbindelse erklæret sig villig til at indstille sin uranberigelse.

Samtidig mobiliserer Israel med øget kraft, mens USA har gjort det klart, at yderligere indgriben kan være nært forestående. Det geopolitiske landskab ændrer sig hurtigt, og spørgsmålet er ikke længere kun hvordan konflikten mellem Iran og Israel udvikler sig, men hvem der træder ind næste gang.

Kan netop Irans svækkelse blive den udløsende faktor, der bringer Rusland på banen. Rusland har allerede en tæt militær og strategisk alliance med Iran - og har tidligere beskyldt Israel for at true "regional stabilitet". Et militært presset Iran kan blive det omdrejningspunkt, der samler en koalition mod Israel, ikke blot af nødvendighed, men som et koordineret modtræk mod vestlig dominans i regionen.

Den aktuelle krise kunne derfor markere begyndelsen til netop Magog konfrontations. Hvis Rusland træder frem for at beskytte Iran og samle modstanden, vil det ikke længere blot være et lokalt opgør - men et skifte i verdensbalancen.

I så fald kan krigens næste fase ikke alene komme fra øst - men også fra nord - som profeteret.

Verden vil befri Palæstina
Over alt bliver kravet stillet, "befri Palæstina"
Med vrede mod Israel kræves et frit Palæstina
Israel er i gang!
Som en rodbehandling hos tandlægen, er Israel ved at befri Palæstina
De skal bare helt i bund i kanalerne
Når Hamas er væk, er Palæstina fri
følg med på "Stand with Us" og "Krigen i Israel, 2023-25"

Nyhedsoversigt for krigen i Israel:

Iran vakler, Israel står og Vesten mobiliserer

Søndag den 15. juni - Israels massive luftoffensiv

Irans svar - og dets begrænsninger

Mandag den 16. juni - Død, forhandlinger og diplomatiske manøvrer

Indvirkning på regionen og globalt diplomati

Tirsdag den 17. juni - USA mobiliserer og stiller ultimatum

Massiv udvandring fra Teheran

De næste døgn

Et større perspektiv - Iran svækket, Rusland i kulissen

Debat: Iran vakler, Israel står og Vesten mobiliserer

Skriv kommentar

Relaterede nyhedsblogs

Flere nyhedsblogs fra 2025