Hezbollahs leder, Hassan Nasrallah, holdt i går en tale, alt imens han folk omkring ham faldt som fluer. Han har over 40 døde terrorister og mere end 4.000 sårede top-terrorister, som har mistet fingre, næser, øjne og andet. Nasrallah, som startede denne krig med stor stolthed for at støtte Hamas, er nu i en desperat situation, og mange mener, at han bliver ofret af Iran, som har brugt Hezbollah som proxy. Iran vil ofre en proxy efter den anden, så længe Israel ikke angriber dem.
Det israelske forsvar har godkendt krigsplanerne, og Israels sikkerhedskabinet mødes i disse dage for at beslutte, hvornår en massiv invasion af Libanon, både på landjorden og i luften, skal igangsættes. Irsael forbereder krigen ved som sagt at ødelægge affyringsramper og våbenlagre, som var rettet mod dem, og som vi har set ved at dræbe terrorister.
I dag blev endnu fire højtstående grundlæggere af Hezbollahs militær elimineret. Ibrahim Aqil, Fuad Shukr, Imad Morenia og Mustafa Badr a-Din. Ibrahim Aqil også kendt som Tahsin, som tjente i Hizballahs højeste militære organ, Jihad-rådet elimineret. I 1980'erne ledede Aqil tage af amerikanske og tyske gidsler i Libanon og holdt dem der. Den 21. juli 2015 udpegede det amerikanske finansministerium Aqil i henhold til bekendtgørelse 13582 til at handle for eller på vegne af Hizballah. Efterfølgende, den 10. september 2019, udpegede det amerikanske udenrigsministerium Aqil som en specielt udpeget global terrorist.
Kort om Nasrallahs tale1, som er en kombination af analyse, opmuntring og advarsler. Han ser Israels angreb som en strategisk og moralsk fiasko og advarer om, at Hezbollah vil svare igen med styrke. Samtidig fremhæver han den solidaritet, der er opstået som reaktion på angrebene, og understreger, at modstanden mod Israel er uforlignelig og fortsætter uanset omkostningerne.
Om Israels angreb på Libanon:
Nasrallah beskriver Israels nylige angreb som en stor og systematisk offensiv, der inkluderede sprængning af kommunikationsudstyr som personsøgere og walkie-talkies. Han hævder, at disse angreb var meget målrettede og designet til at dræbe så mange mennesker som muligt, både Hezbollah-krigere og uskyldige civile. Nasrallah kalder dette for en "massakre" og en "krigserklæring". Det faktum, at Israels angreb fandt sted på steder som hospitaler, markeder og private hjem, viser ifølge Nasrallah, at Israel ikke tog nogen hensyn til de menneskelige omkostninger.
Han understreger, at angrebet var meget sofistikeret og teknologisk avanceret, hvilket han tilskriver Israels samarbejde med vestlige lande som USA og Europa. Nasrallah anerkender Israels teknologiske overlegenhed, men fremhæver, at Hezbollahs styrke ligger i deres vilje til selvopofrelse og modstand.
Den bredere kontekst af modstanden mod Israel:
Nasrallah positionerer Hezbollah som en central aktør i den bredere modstand mod Israel i regionen, herunder støtte til Gaza, Vestbredden og palæstinensiske områder. Han beskriver, hvordan Hezbollah siden oktober 2023 har været aktiv på den libanesiske front, hvilket har lagt et stort pres på Israel. Han hævder, at dette pres har været smertefuldt for Israel, både militært og økonomisk, og at det har ført til en "historisk fiasko" for Israel på den nordlige front.
Nasrallah afviser kritikere, der mener, at Hezbollah burde holde sig ude af konflikten, og i stedet fokuserer han på, hvordan Israel selv anerkender Hezbollahs betydning i konflikten. Han henviser til israelske militære ledere, som ifølge ham indrømmer, at modstanden fra Hezbollah har skabt alvorlige problemer for Israels sikkerhed og økonomi i det nordlige Israel.
Solidaritet i Libanon og med andre lande:
Et centralt element i Nasrallahs tale er den store solidaritet, der blev vist fra det libanesiske folk, samt fra forskellige lande og grupper, der støtter modstanden. Nasrallah roser det libanesiske sundhedssystem, der hurtigt reagerede på angrebene, og takker alle, der donerede blod eller på anden måde hjalp ofrene. Han nævner også specifikt hjælp fra Irak, Iran, Syrien og Rusland, som alle tilbød støtte til de sårede og ramte.
Nasrallah understreger, at denne solidaritet på tværs af politiske og religiøse skel er et stærkt svar på Israels forsøg på at svække modstanden. Han fremhæver, hvordan de sårede og deres familier har vist stort mod og vilje til at fortsætte kampen, selv efter de blodige angreb.
Israels mål og Hezbollahs strategi:
Nasrallah forsøger at analysere, hvad Israels mål er med disse angreb. Han hævder, at Israel ønsker at splitte modstandsfronten og stoppe Hezbollahs støtte til Gaza. Han afviser Israels forsøg på at skræmme Hezbollah til at opgive deres kamp, og han understreger, at Hezbollah vil fortsætte med at støtte Gaza, uanset hvor voldelige Israels angreb bliver.
Han beskriver, hvordan Israel også forsøger at bringe de israelske bosættere tilbage til det nordlige Israel, men Nasrallah advarer, at dette ikke vil ske, så længe Hezbollah er aktive på grænsen. Han hævder, at enhver israelsk eskalation, uanset om det er gennem angreb eller en fuldskala krig, kun vil føre til yderligere tab for Israel og øge den libanesiske modstands vilje til at fortsætte kampen.
Her skal Israels forsvarsministers ord lige flettes ind. Said Gallant sagde at "I løbet af de sidste par dage har vi holdt en række vigtige diskussioner. I den nye fase af krigen er der betydelige muligheder, men også betydelige risici. Hizbollah føler, at den bliver forfulgt, og rækkefølgen af militære aktioner vil fortsætte. Vores mål er at sikre sikker tilbagevenden af Israels nordlige samfund til deres hjem. Som tiden går, vil Hizbollah betale en stigende pris."2
Han understreger, at angrebet var meget sofistikeret og teknologisk avanceret, hvilket han tilskriver Israels samarbejde med vestlige lande som USA og Europa. Nasrallah anerkender Israels teknologiske overlegenhed, men fremhæver, at Hezbollahs styrke ligger i deres vilje til selvopofrelse og modstand.
Den bredere kontekst af modstanden mod Israel:
Nasrallah positionerer Hezbollah som en central aktør i den bredere modstand mod Israel i regionen, herunder støtte til Gaza, Vestbredden og palæstinensiske områder. Han beskriver, hvordan Hezbollah siden oktober 2023 har været aktiv på den libanesiske front, hvilket har lagt et stort pres på Israel. Han hævder, at dette pres har været smertefuldt for Israel, både militært og økonomisk, og at det har ført til en "historisk fiasko" for Israel på den nordlige front.
Nasrallah afviser kritikere, der mener, at Hezbollah burde holde sig ude af konflikten, og i stedet fokuserer han på, hvordan Israel selv anerkender Hezbollahs betydning i konflikten. Han henviser til israelske militære ledere, som ifølge ham indrømmer, at modstanden fra Hezbollah har skabt alvorlige problemer for Israels sikkerhed og økonomi i det nordlige Israel.
Solidaritet i Libanon og med andre lande:
Et centralt element i Nasrallahs tale er den store solidaritet, der blev vist fra det libanesiske folk, samt fra forskellige lande og grupper, der støtter modstanden. Nasrallah roser det libanesiske sundhedssystem, der hurtigt reagerede på angrebene, og takker alle, der donerede blod eller på anden måde hjalp ofrene. Han nævner også specifikt hjælp fra Irak, Iran, Syrien og Rusland, som alle tilbød støtte til de sårede og ramte.
Nasrallah understreger, at denne solidaritet på tværs af politiske og religiøse skel er et stærkt svar på Israels forsøg på at svække modstanden. Han fremhæver, hvordan de sårede og deres familier har vist stort mod og vilje til at fortsætte kampen, selv efter de blodige angreb.
Israels mål og Hezbollahs strategi:
Nasrallah forsøger at analysere, hvad Israels mål er med disse angreb. Han hævder, at Israel ønsker at splitte modstandsfronten og stoppe Hezbollahs støtte til Gaza. Han afviser Israels forsøg på at skræmme Hezbollah til at opgive deres kamp, og han understreger, at Hezbollah vil fortsætte med at støtte Gaza, uanset hvor voldelige Israels angreb bliver.
Han beskriver, hvordan Israel også forsøger at bringe de israelske bosættere tilbage til det nordlige Israel, men Nasrallah advarer, at dette ikke vil ske, så længe Hezbollah er aktive på grænsen. Han hævder, at enhver israelsk eskalation, uanset om det er gennem angreb eller en fuldskala krig, kun vil føre til yderligere tab for Israel og øge den libanesiske modstands vilje til at fortsætte kampen.
Her skal Israels forsvarsministers ord lige flettes ind. Said Gallant sagde at "I løbet af de sidste par dage har vi holdt en række vigtige diskussioner. I den nye fase af krigen er der betydelige muligheder, men også betydelige risici. Hizbollah føler, at den bliver forfulgt, og rækkefølgen af militære aktioner vil fortsætte. Vores mål er at sikre sikker tilbagevenden af Israels nordlige samfund til deres hjem. Som tiden går, vil Hizbollah betale en stigende pris."2
Hezbollahs gengældelsessvar:
Nasrallah gør det klart, at Hezbollah vil svare på angrebene, men han giver ingen specifik tidsramme eller detaljer om, hvad dette svar vil indebære. Han siger, at svaret vil være "stærkt" og "uventet", og at det vil ske på en måde, der vil lade fjenden "se" konsekvenserne i stedet for blot at høre om dem. Han understreger, at Hezbollah ikke vil lade sig skræmme eller underkaste, og at organisationens infrastruktur og vilje er stærkere end nogensinde før.
Den bredere konflikt:
Nasrallah ser den nuværende konflikt som en del af en større kamp mellem Israel og modstandsgrupper i regionen, herunder Hezbollah, Hamas og andre aktører i Yemen og Syrien. Han ser Israel som en "kræftsvulst" i regionen og beskriver modstanden som en "historisk kamp" mod denne fjende. Han mener, at den israelske ledelse, især under Netanyahu, er på vej mod landets egen ødelæggelse, og at deres handlinger vil føre til Israels sammenbrud.
Religiøse og moralske aspekter:
Nasrallah trækker også på religiøse referencer og opmuntrer sine tilhængere til at opretholde deres tro på Allah, selv i de sværeste tider. Han beskriver de dræbte som martyrer og ser deres død som en ære og en del af den større kamp for retfærdighed. Han opfordrer også til, at den libanesiske enhed bevares, og at modstanden fortsætter uden at blive splittet af interne stridigheder eller frygt.
Den muslimske overbevisning er, at de som Allahs fuldmægtige vil få held til at overvinde hele jorden. Men Gud siger, "På hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det" (Zak. 12:3). Hin dag er vores tid, tiden for trængslen. Vi ser hvordan nationerne vejer og måler løftestenen (Israel), for til sidst, som jeg siger lidt om i "124 lande imod, 14 for og 43 ligeglade med Israel", at samle sig imod landet.
Ifølge Amir Tsarfati, har en kilde der kender til Hezbollahs planlægning afsløret en plan de kalder "Erobringen af Galilæa"3, som er udviklet efter erfaringer fra "Juli-krigen" (også kaldt den Anden Libanonkrig), en militær konflikt mellem Israel og Hezbollah, der fandt sted fra 12. juli til 14. august 2006. Planen har til formål at ændre strategien i en kommende krig mod Israel og involverer offensiv handling inde på israelsk territorium. Han nævner ikke specifikt, hvor informationen stammer fra, men det tyder på, at den er baseret på efterretningsoplysninger om Hezbollahs planer, som er udviklet i samarbejde med iranske strateger. Detaljerne om antallet af krigere, træningen i Iran, og specifikationerne om brigadernes mål antyder, at kilden har adgang til fortrolige eller militære oplysninger.
Hovedpunkter fra planen:
- Træning af specialstyrker til at tage kontrol over isolerede israelske byer nær den nordlige grænse. Dette refereres som "Erobringen af Galilæa" af Hezbollah.
- Bygning af tunneller under den israelske grænse for at muliggøre transport af hundreder af soldater ind i Israel.
- Opbygning af en massiv missilkapacitet, der kan ramme strategiske mål i Israel fra nord til syd, hvilket vil aflede Israels militære opmærksomhed fra invasionen i nord.
Planen involverer fem brigader, hver med 1.000 krigere, som skal indtage specifikke israelske byer og områder i Galilæa-regionen. De vil operere fra områder, hvor de har en topografisk fordel. Deres mål er at tage gidsler og afskære forsyningslinjer for at tvinge Israels militær til at sprede sig tyndt over store områder.
Hezbollah og alle andre af Irans (Persiens) proxi-terrorister har ikke forstået at de ikke er Israel de er imod, men Gud. Fjender af Israel er fjender af Guds - som det gik amalekitterne, går det nutidens amalekitter (de arabiske palæstinensere) og sådan vil det også gå Hezbollah.