Han holdt en tale der satte ham i skarp kontrast til mange af konferencens deltagere. I sin tale forsvarede han Aserbajdsjans afhængighed af olie- og gasindustrien, som han beskrev som en "gave fra Gud." Han argumenterede for, at fossile brændstoffer ikke kan elimineres fuldstændigt, og han kritiserede klimaaktivister og vestlige medier for en koordineret kampagne af "bagvaskelse og afpresning" mod hans land.
Hans tale blev mødt med stærk modstand fra mange deltagere, herunder FN’s generalsekretær António Guterres, der kaldte det "blasfemisk" at satse yderligere på fossile brændstoffer. Aliyev blev anklaget for at underminere konferencens formål, selvom han fastholdt, at hans synspunkter var baseret på realisme og nødvendigheden af at balancere økonomisk vækst med klimamål1.
Bemærk at Guterres kalder det "blasfemi" at satse på gas og olie. Blasfemi vedrører krænkelse af tro og overtrædelse af religiøse normer - ytringer eller adfærd, der betragtes som krænkende over for noget, der anses for helligt. Det viser klima-agendaens religiøse natur. Og - Som jeg så ofte har gentaget vedrørende målsætningen for rapporten fra "De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling", der foregik i 1992 i Rio de Janeiro og som blev underskrevet af FN året efter 4. jun. 1993, så siger dokumentet i samhørighed med bevægelsens religiøse drivkraft: "Målsætning: At gøre naturtilbedelse til en statsreligion".
De primære punkter på klima-dagsordenens kirkemøde er:
1. Klimafinansiering: En af de væsentligste diskussioner ved COP29 er fastsættelsen af et nyt finansieringsmål for at støtte udviklingslande i deres indsats mod klimaforandringer. Dette nye mål, kendt som New Collective Quantified Goal (NCQG), skal erstatte det tidligere mål på 100 milliarder dollars årligt og forventes at være mere ambitiøst for at imødekomme de aktuelle behov2.
2. Tab og skader: Implementeringen af Loss and Damage Fund, etableret ved COP27, er et andet centralt emne. Fonden har til formål at yde finansiel støtte til lande, der er særligt sårbare over for klimaforandringernes negative konsekvenser3.
3. Tilpasning og modstandsdygtighed: Der er fokus på at styrke landenes evne til at tilpasse sig klimaforandringerne. Dette inkluderer udvikling og implementering af nationale tilpasningsplaner (NAPs) samt sikring af tilstrækkelig finansiering til tilpasningsinitiativer3.
4. Artikel 6 i Parisaftalen: Forhandlinger om operationelle retningslinjer for internationale kulstofmarkeder under Artikel 6 fortsætter. Målet er at etablere robuste mekanismer, der kan fremme globalt samarbejde om emissionsreduktioner3.
5. Energiovergang: COP29 lægger vægt på at fremme overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. Dette indebærer fastlæggelse af tidsplaner for udfasning af kul og udvikling af markeder for grøn brint, hvilket er afgørende for at nå målene i Parisaftalen4.
6. Opdatering af nationale klimamål: Landene forventes at præsentere opdaterede nationale klimahandlingsplaner (NDCs) inden begyndelsen af 2025. Disse planer skal afspejle øget ambition og handling for at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C over det præindustrielle niveau5.
Af forskellige årsager er flere verdensledere udeblevet fra årets møde6. USAs præsident Joe Biden melder afbud på grund af det nyligt overståede præsidentvalg, mens Tysklands Olaf Scholz er fraværende på grund af en regeringskrise. Frankrigs Emmanuel Macron boykotter mødet som protest mod værtslandet Aserbajdsjan, der har haft et anspændt forhold til Armenien. Ruslands Vladimir Putin deltager heller ikke, og Kina sender kun en vicepremierminister, hvilket signalerer lav prioritet. Også Argentina trak sine forhandlere tilbage fra COP29-klimatopmødet i Baku, Aserbajdsjan, onsdag, på konferencens tredje dag7. Til gengæld markerer Afghanistan under Taliban-styret sin første deltagelse, dog med usikkerhed om repræsentantens status.
Fraværet af flere vestlige ledere rejser spørgsmål om mødet vil få den nødvendige globale opbakning. Kan det være et signal til at klima-agendaen for flere og flere bliver for alarmistisk? Sidste år gav Petteri Taalas, der er generalsekretær for "Verdensorganisationen for Meteorologi" i Genève udtryk for at "Meget ekstreme tiltag kan godt være gode for klimaet, men de vil måske ikke blive accepteret. Mere moderate skridt kunne give bedre resultater for klimabeskyttelsen... populistiske partier får større opbakning, hvis befolkningen synes, at tiltagene er for voldsomme. Klima-kritikere som AfD kunne altså få fordel af det!"8.
Klima-kritikere som det tyske parti "Alternative für Deutschland" (AfD) repræsenterer en voksende gruppe af politiske aktører, der er skeptiske over for klimaforandringer eller imod de politiske og økonomiske tiltag, der foreslås for at håndtere dem. AfD er blandt de mest fremtrædende partier i Europa, der kritiserer klimaagendaen. Måske er det ikke kun befolkningen men også politikere der er ved at vågne op? I hvert fald tilkendegiver de med deres fravær, at der er minutiøse ting der er vigtigere, og det er positivt.
Også Mette Frederiksen er frygtfuld. "Jeg fornemmer både på europæisk og internationalt plan, at der er risiko for, at folk begynder at gå baglæns nu, fordi der er så mange kriser og store udfordringer på vores vej... Det vil ikke være godt for klimaforandringerne og menneskeheden"9.
Men håbet er endnu grønt for dødskulten. Amerikas sidste demokratiske åndedrag vil af USA’s særlige klimaudsending og chefforhandler, John Podesta, være et forsøg på at lande en ambitiøs aftale10.
Forstærket alarmisme
Som statskirkernes kalkmalerier der illustrerer bål, brand, dæmoner og helvede, afstår de grønne klerkere heller ikke fra dødstruslerne.
| “ | Den meteorologiske verdensorganisation, WMO, udsender nu en rød alarm, når det kommer til klimaet. Det siger organisationens generalsekretær, Celeste Saulo... Det her er endnu et SOS på planetens vegne. 2024 er ved at blive det varmeste år nogensinde. Endnu varmere end 2023, der med længder oversteg alle rekorder, fastslog hun og kaldte klimaforandringernes hastighed "alarmerende". Udtalelserne kom på baggrund af udgivelsen af WMO's årlige klimastatusrapport, der er udkommet siden 2019. Her er et overblik over de dystre hovedbudskaber i WMO's statusrapport:
| ” |
Som altid er skrækrapporterne baserede på computerprognoser frem for faktiske data. Indblik, der "stiller de spørgsmål, som andre glemmer at stille" skriver i en artikel med titlen "“Varmeste år” er “kreativ bogføring” læs hvorfor", at Temperaturmålingerne, der bruges til at understøtte påstanden om 2024 som det varmeste år nogensinde, er præget af stor usikkerhed. De bygger på et blandet datagrundlag fra vejrstationer, skibe, bøjer, balloner og satellitter, som varierer i nøjagtighed og dækning. Historiske data er særligt usikre, og justeringer af gamle måleserier kan skjule naturlige temperaturudsving. Naturlige fænomener som El Niño bidrager også til midlertidige temperaturstigninger, men modellerne har svært ved at forklare, hvorfor niveauet bliver hængende. På trods af påstande om præcise afvigelser er datagrundlaget for upræcist til at drage sikre konklusioner, hvilket rejser spørgsmål om målingernes troværdighed12.
De skriver at grænsen på 1,5 grader er politisk og ikke videnskabeligt underbygget. Ekstremt vejr forbindes ofte med klimaforandringer, men statistik viser ingen stigning i hyppighed eller alvorlighed. Trods frygt for temperaturstigningen oplever vi ingen markante ændringer i hverdagen, hvilket rejser spørgsmålet, om frygten er overdrevet. Jeg kan anbefale at læse hele artiklen!
Nu er det ikke den videnskabelige del denne nyhed skal handle om. Men en undersøgelse fandt ingen direkte sammenhæng mellem stigende CO2-niveauer og havniveauændringer. The Heartland Institute skriver:
| “ | En rapport fra 2019 af Dr. Craig Idso, David Legates og den afdøde S. Fred Singer bekræfter, at havniveauerne ikke har steget med en usædvanlig hastighed i de senere år. Efter at have undersøgt langsigtede data fra tidevandsmålere og andre kilder, skriver Idso, Legates og Singer: "De mest præcise kystnære tidevandsmålere fra hele verden viser ingen tegn på acceleration siden 1920'erne." Forskellen mellem de data, der er registreret af det globale tidevandsmålersystem, og de fremskrivninger, der er lavet af forskellige påståede klimamyndigheder, skyldes, at "[l]igesom isens smeltning er havniveaustigninger et forskningsområde, der for nylig er blevet domineret af computermodeller," skriver forfatterne. "Mens forskere, der arbejder med datasæt fra langsigtede kystnære tidevandsmålere, typisk rapporterer en langsom lineær stigning i havniveauet, antager computermodellerne en betydelig menneskeskabt påvirkning og justerer deres modeller for at finde eller forudsige en acceleration af stigningsraten."13 | ” |
Heartland skriver om havisniveauet at:
| “ | Antarktis' iskappe er ifølge fire forskningsartikler fra 2023 mere stabil, end tidligere antaget. En undersøgelse fra University of Minnesota og University of Leeds viser en nettostigning i massen og omfanget af den flydende ismasse fra 2009 til 2019. Andre undersøgelser antyder, at smeltevandsmængden er faldet, og at ændringer i isdække er drevet af naturlige faktorer. Derudover påpeges det, at mange store byer på den amerikanske østkyst synker hurtigere på grund af grundvandsudtag, end havniveauet stiger.14 | ” |
En anden "skrækhistorie" kommer fra Opira Bosko Okot, der I 2017 flygtede fra Sydsudan til Uganda på grund af voldelige konflikter. Men enhver ulykke kan bruges i klimaevangelisationen og der fortælles at selvom Uganda i starten tog godt imod flygtningene, blev forholdet senere forværret, da lokalsamfundet blev fjendtligt på grund af de sydsudanesiske flygtninges påvirkning af miljøet.
Okot påpeger, at klimaændringer forværrer situationen, med ekstreme vejrforhold der fører til madmangel og ødelægger flygtninges hjem. Han arbejder nu som klimaforkæmper og deltager i klimatopmødet COP 29 i Baku for at sætte fokus på klimaforandringernes indvirkning på sårbare samfund.
Ifølge en UNHCR-rapport bidrager klimaændringer til stigende antal tvangsfordrivelser, selvom det meste af klimaflygtningeproblematikken er underdokumenteret i lav- og mellemindkomstlande. Der er en bekymring for, at klimaflygtninge vil flygte til Europa, men mange forbliver i nærområderne. Okot og eksperter opfordrer til bedre forståelse og handling i forhold til klimaforandringer og flygtningesituationer, samt retfærdig fordeling af klimafinansiering til de mest sårbare lande15.
Selvom "TV 2 ikke har "haft mulighed for at verificere hændelserne, som Opira Bosko Okot kalder nogle af "de værste oplevelser" i sit liv", så er det et fantastisk vidnesbyrd i alarmismens navn. Ingen tale om at håndte de voldelige konfligter. Ulykken tjener velvilligt social retfærdighed i mediernes narrativ, så du og jeg kan betale vores tjente penge på "etfærdig fordeling af klimafinansiering til de mest sårbare lande".
Også børnene reagerer med klima-angst.
| “ | Kære voksne, I ved ikke, hvad I gør ved børns fremtid! Det går ikke hurtigt nok! I gør sådan, at børn får ondt i maven, fordi vi er bange og kede af det! Vi drømmer om en fremtid, hvor dyrene har det godt, og vi arbejder sammen. Hjælp os med at bevare verden!16 | ” |
Det er det, der er krisen. Vores børn vokser op med frygt for verden, fordi de lærer at tro på at deres eksistens i denne verden truder deres egen fremtid. De mange milliarder vi betaler for varm luft kunne bruges til at hjælpe mennesker i nød - men de er kærkomne ofre i dødskultens evangelistiske narrativ! Klimaet er foranderligt, og vejret er til tider selv dødeligt. Men at poste milliarder i at nedbringe CO2 udledning for at kontrollere vejret, er den mest umenneskelige dumhed set i hele menneskehedens historie.
Det grønne kapitalistiske diktatur
Den grønne agenda er - hvilket er synligt for alle der ikke lader sig manipulere af de almindelige nyheder - et middel til bl.a. økonomisk kontrol. og denne klimaretfærdighed er kernen i FN's klimachef, Simon Stiell, åbningstale:
| “ | Det er i de rige landes egen interesse at sende milliarder af dollar til udviklingslande, så de kan gennemføre grøn omstilling og tilpasse sig klimaforandringerne. Ellers vil den globale økonomi bryde sammen, og konsekvenserne af den globale opvarmning vil ramme alle... Så lad os forkaste enhver idé om, at klimafinansiering er velgørenhed. Et ambitiøst nyt klimafinansieringsmål er helt i enhver nations egeninteresse, inklusive de største og rigeste... Det er ikke nok kun at blive enige om et mål. Vi skal arbejde hårdere for at reformere det globale finansielle system. At give landene det finanspolitiske råderum, de så desperat har brug for17 | ” |
Ignorant omkring al den forskning der beviser at der ikke er nogen klimakrise, forhandler verdensledere - der intet ved om klima - ud fra et udvalgt spekter af klimaforskning om hvad dine og mine penge skal bruges til. Klimaretfærdighed, der samspiller med social retfærdighed (kommunisme), handler om at betale for den fabrikerede klimakrise, igennem ideer som på papiret ikke kun reducerer emissioner eller beskytter den naturlige verden, men som skaber en mere "retfærdig" og lige verden i processen.
Du og jeg veksler vores liv til penge. Hver dag afsætter vi en anseelig del af tiden til at gå på arbejde, for at veksle tiden til penge, så vi kan indgå i verdenssystemet. et sted imellem 40-60% af dine tjente penge forvalter staten, og det er disse penge de egenrådigt sidder og forhandler med - og det der nu årligt - indtil 2025 - overføres, er 100 milliarder dollars i klimabistand, hvilket nu skal sættes op til 1000 miliarder dollars årligt17 - 7.078.000.000.000 kr. - 7 billioner 78 milliarder kroner. Det er ca. 152,34% mere - 2,52 gange mere - end Danmarks BNP.
Oven i den rablende klimabistand der smører den sociale retfærdighed, kommer CO2-kreditter - klimareligionens svar på moderlirkens aflad.
| “ | Verdenssamfundet kan være tæt på at aftale et nyt handelssystem for CO2-udledning, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder... Den danske forhandlingsdelegation ser både positive potentialer og store faldgruber. - Vi vil gerne have sådan et system, men vi er meget opmærksomme på, at integriteten af systemet skal være i top, så det ikke er varm luft, man handler, siger klimaminister Lars Aagaard (M) mandag... Det kan også medvirke til at flytte penge fra rige til fattige dele af verden.18 | ” |
Igen - social retfærdighed, penge tages fra dig og gives til "de fattige" - altså de lande der ikke har råd til at deltage i elitens vanvittige klimaøkonomi. Jeg synes også lige Aagaards ræson her skal med: "Man kan sagtens have en virksomhed, der qua den teknologi, man har, og markedet ikke kan få sine udledninger ned på nul. Hvis der er villighed til at komme i nul ved at betale andre for reduktionerne, så er det en god tanke, siger Lars Aagaard". Så man kan være den største klimasynder og alligevel fremstå med glorie og vinger som verdens frelser, bare man betaler. Det er som voldtægtsforbryderen der renses i moderkirkens skriftestol.
Den grønne undertrykkende overformynderi
Danmark, et af de mindste lande og dermed en af de mindste syndere på verdenskortet, har et kæmpe klima-ego. Heriblandt to danske klimaprofessorer, der foreslår at man kan indføre personlige CO2-kvoter som løsning til klimakrisen.
| “ | Klimaindsatsen går alt for langsomt. Så hvorfor ikke lave kvoter som en slags personfradrag, så alle kan udlede samme antal tons CO2 per år? Så kan man vælge at bruge sin kvote på en rejse til Thailand, til at købe 100 hakkebøffer, eller man kunne vælge at spare op til næste år,« siger Sebastian Mernild til Jyllands-Posten. Den personlige CO2-kvote kan være på 6 tons CO2 per år, foreslår Sebastian Mernild. En gennemsnitsdansker udleder ifølge tænketanken Concito årligt cirka 13 tons CO2. Hvis temperaturstigningen skal holdes på højest 1,5 grader, skal hver enkel verdensborger ifølge FN's klimapanel IPCC i 2030 i gennemsnit udlede mindre end 3 tons CO2 per år, skriver Jyllands-Posten.19 | ” |
Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet afslører igen den grønne social-kommunistiske retfærdighed:
| “ | Hvis vi indførte personlige kvoter, kunne fattige mennesker vælge at sælge til rige og på den måde få flere penge. Jeg vil gerne have tiltag, der skubber mig i en retning. Derfor er personlige kvoter en god idé - gerne kombineret med for eksempel at fritage grøntsager helt fra moms, mens man kunne pålægge oksekød 100 eller 200 procent moms20 | ” |
Selvom der generelt set er enighed om at det er svært - hen imod umuligt - at etablere sådan et system, så er der indgået en aftale om at etablere et FN-støttet globalt marked for handel med CO₂-kreditter. Dette system tillader lande og virksomheder at købe og sælge CO₂-kreditter for at opfylde deres emissionsmål:
| “ | Forhandlere er blevet enige om at etablere et FN-støttet system til handel med kulstofkreditter. Aftalen, som blev annonceret den 12. november på FN's klimakonference i Aserbajdsjan, vil støtte et ti år gammelt mål om at skabe et centraliseret kulstofmarked inden næste år. På åbningsdagen blev de deltagende lande enige om flere vigtige grundregler for FN's Artikel 6.4 Tilsynsorgan, der under Parisaftalen er designet til at lade lande handle med kulstofkreditter for at opfylde deres mål for reduktion af udledninger. Ifølge De Forenede Nationer måles carbonkreditter i metriske tons CO2-ækvivalent og kan købes af enkeltpersoner, virksomheder og organisationer for at modregne udledninger eller støtte miljøprojekter. "Dette vil være et banebrydende værktøj til at dirigere ressourcer til udviklingslande og hjælpe os med at spare op til 250 milliarder dollars om året, når vi implementerer vores klimahandlingsplaner," sagde Yalchin Rafiyev, hovedforhandler på COP29-konferencen. "Dette vil gøre det muligt for støtten at begynde at flyde i 2025."21 | ” |
Igen nævnes det at "dirigere ressourcer til udviklingslande". Det er klima-agendaens virke. Hverken klima eller vejr kommer deres anstrengelser til at påvirke - men din og min velfærd finder de retfærdigt at rive ud af hænderne på os.
Utålmodighed
FN’s klimatopmøder kritiseres for at være ineffektive og domineret af fossile interesser, hvilket får klimatroende til at kræve fundamentale reformer og et større fokus på handling frem for forhandling - klimatopmøderne skal omdannes fra værende en arena for diskussion til en platform for konkret handling.
Ifølge et åbent brev fra prominente klimaevangelister som tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon og Christiane Figueres, der spillede en central rolle under Paris-aftalen, er møderne ikke længere "egnede til formålet"22. Kritikken rammer bredt og peger på behovet for fundamentale ændringer, hvis topmøderne skal kunne bidrage effektivt til at løse klimakrisen.
En af de centrale udfordringer er, at møderne stadig domineres af langsommelige forhandlinger i stedet for konkrete implementeringer af aftaler. Figueres og andre påpeger, at COP-processen bør skifte fokus fra diskussion til handling. Udviklingslandene, som ofte er blandt de mest sårbare over for klimaforandringer, har også alt for begrænset indflydelse. De opfordrer derfor til, at disse lande får en mere central stemme og flere ressourcer til at deltage aktivt i beslutningerne.
Igen skinner den kommunistiske retfærdighed frem. Udviklingslandene, der skal have alle vores penge, de skal have en mere central stemme og selvfølgelig flere af vores ressourcer.
For at genetablere COP som et effektivt redskab i kampen mod klimaforandringer foreslås en række reformer: hyppigere og mere strømlinede møder, større repræsentation for udviklingslande, samt en betydelig reduktion af fossile interessers indflydelse. Målet er klart: Klimatopmøderne skal omdannes fra værende en arena for diskussion til en platform for konkret handling.
Vores tidligere Klima- og Energiminister Connie Hedegaard, er som en af brevets 22 underskrivere enig, og mener også at der er behov for at skifte fokus fra forhandling til implementering.
| “ | Det er ment som en måde at styrke den internationale proces på... Connie Hedegaard mener ifølge DR, at det for eksempel kan gøres ved at holde færre af de helt store COP-møder, og i stedet holde mindre og mere tematiske møder hvert andet år... Underskriverne foreslår i brevet, at man strømliner møderne. På de mindre møder forestiller de sig, at lande skal komme med opdateringer på deres fremskridt og holdes ansvarlige på linje med den seneste videnskab.23 | ” |
Selvom der ingen bevis var for at industriel CO2-udledning havde nogen effekt på klimaet, så besluttede man politisk set at der var en klimakrise. På samme måde vil de nu afbryde al debat, skære igennem og handle - altså bare begynde at gøre ting, de mener skal gøres.
Klimaprogrammet er ikke andet end globalt diktatur. Vi skal gøre som de siger, og CO2 er løkken om halsen på alle der ikke vil lytte. Det er fortsat vigtigt at sætte sin kryds i en anden firkant - uden for selvmords-afmærkningen!