| “ | Våbnene vil sandsynligvis blive brugt først mod russiske og nordkoreanske tropper som beskyttelse af ukrainske styrker i Kursk-regionen i det vestlige Rusland, sagde embedsmændene. Bidens beslutning markerer en stor ændring i USA's politik. Valget har splittet hans rådgivere, og skiftet kommer to måneder før den nyvalgte præsident Donald J. Trump tiltræder, efter at have lovet at begrænse yderligere støtte til Ukraine. At tillade ukrainerne at bruge de langtrækkende missiler, kendt som Army Tactical Missile Systems, eller ATACMS, skete som svar på Ruslands overraskende beslutning om at inddrage nordkoreanske tropper i kampene, fortalte embedsmændene1 | ” |
(ATACMS - Army Tactical Missile System - er en type taktisk missil - et ballistisk jord-til-jord-missil - der er designet til at levere præcise langtrækkende angreb mod fjendtlige mål op til 300km. Missilet er produceret af den amerikanske forsvarsvirksomhed Lockheed Martin og bruges primært af den amerikanske hær samt af nogle allierede nationer.)
For de eftertænksomme, selv i USA, giver det selvfølgelig anledning til at frygte en eskalering der rækker ud over Ukraine.
| “ | Nogle amerikanske embedsmænd sagde, at de frygtede, at Ukraines brug af missiler på tværs af grænsen kunne få præsident Vladimir V. Putin fra Rusland til at gengælde med magt mod USA og dets koalitionspartnere. Men andre amerikanske embedsmænd mente, at disse frygt var overdrevne... Nogle embedsmænd i Pentagon var imod at give dem til ukrainerne, fordi de sagde, at den amerikanske hær havde begrænsede forsyninger. Nogle embedsmænd i Det Hvide Hus frygtede, at hr. Putin ville udvide krigen, hvis de gav missilerne til ukrainerne. | ” |
Andre lande har som vi ved også givet Ukraine våben, men har været mindre risikovillige:
| “ | De britiske og franske militærstyrker har givet ukrainerne et begrænset antal Storm Shadow og SCALP-missiler, som har en rækkevidde på omkring 155 miles, mindre end det amerikanske missilsystem. Mens de britiske og franske ledere udtrykte støtte til hr. Zelenskyjs forespørgsel, var de tøvende med at lade ukrainerne begynde at bruge deres missiler på russisk jord, medmindre hr. Biden gik med til at lade ukrainerne gøre det samme med ATACMS. Hr. Biden var mere risikovillig end sine britiske og franske modparter, og hans toprådgivere var uenige om, hvordan man skulle gå videre. På søndag roste nogle republikanske lovgivere beslutningen, men sagde, at den var kommet for sent. | ” |
Nu - i går, tirsdag, brugte Ukraine USA's missiler og sendte dem ind over grænsen til Rusland, og verden venter nu på Putins reaktion:
| “ | En torsdag i september tegnede Vladimir Putin sin hidtil klareste røde linje under krigen: Hvis Ukraine får lov til at bruge vestlige missiler til angreb på russisk jord, »vil NATO-landene, USA og de europæiske stater« være i krig med Rusland, sagde han i en anderledes direkte tone. På dag 1.000 for Putins ulovlige storskalainvasion skete det så. De første seks amerikanske ATACMS-missiler krydsede ifølge Kreml statsgrænsen og »den røde linje« og fløj mod et våbenlager i den russisk Brjansk-region.... Alt imens hånes den russiske præsident nu slet skjult af en af sine egne. »Sådan overskred USA, endda på en eller anden måde rutinemæssigt, en anden af vores 'røde linjer' …,« siger den krigsglade militærblogger Jurij Podoljaka – læg mærke til tegnsætningen og sarkasmen. Putin havde tirsdag aften endnu ikke reageret offentligt på angrebet, men ikke fordi han har siddet på sine hænder. I stedet har han underskrevet en ny version af Ruslands doktrin for brug af atomvåben, som kort sagt giver russerne en kortere vej til at svare igen med atomvåben – også på angreb med konventionelle våben, skriver Berlingskes Rusland-korrespondent, Emil Rottbøll. Et angreb med ATACMS-missiler udløser ikke automatisk et atomart modsvar, påpeger den russiske atomvåbenekspert Nikolai Sokov. Men direkte adspurgt lod Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, vide, at »et ukrainsk angreb med vestlige missiler mod Rusland kan udløse et atomart svar«, og det er nyt, at Kreml er så eksplicit i sine trusler, påpeger Tatjana Stanovaja. Selvom Putin næppe vil svare igen med atomvåben, har han flere andre kort på hånden, advarer eksperter ifølge Berlingskes Rusland-korrespondent.2 | ” |
Torsdag d. 13 september sagde Putin i et interview på kremlin.ru, der er den officielle netressource for Ruslands præsident, at Vesten ville komme i direkte konflikt med Rusland, hvis de tillod Ukraine at angribe russisk territorium med vestlige langtrækkende missiler. Han påpegede, at et sådant skridt ville ændre konfliktens karakter og omfang:
| “ | Journalist: I de seneste dage har vi set og hørt, hvordan temaet om, at det kyivske regime kan udføre angreb på russisk territorium med vestligt producerede langtrækkende våben, bliver diskuteret på meget højt niveau i Storbritannien og USA. Og det ser ud til, at denne beslutning enten er ved at blive truffet, eller måske allerede er blevet truffet. Dette er naturligvis en ekstraordinær situation. Jeg vil gerne bede om en kommentar til, hvad der sker. Putin: Lige nu foregår der et forsøg på at ændre narrativet, fordi det ikke handler om tilladelse eller forbud mod, at det kyivske regime udfører angreb på hele territoriet. De udfører allerede angreb med droner og andre midler. Men når vi taler om brugen af præcisionsvåben - langtrækkende våben af vestlig produktion, er det en helt anden historie. Jeg har allerede talt om dette, og enhver ekspert, både her og i Vesten, vil bekræfte, at den ukrainske hær ikke er i stand til at udføre angreb med moderne præcisionssystemer af lang rækkevidde fra vestlig produktion. De kan ikke gøre det. Det er kun muligt ved brug af efterretningsdata fra satellitter. Det er data, der udelukkende stammer fra EU's eller USA's satellitter, altså NATO's satellitter. Det er det første. Det andet, og meget vigtigt – måske det mest centrale – er, at flyveopgaverne for disse raketsystemer i praksis kun kan programmeres af NATO-militærpersonel. Ukrainske soldater kan ikke gøre det. Derfor handler det ikke om at give det kyivske regime tilladelse til at udføre angreb mod Rusland med dette våben, eller om at forbyde det. Det handler om at træffe en beslutning om, hvorvidt NATO-landene direkte deltager i militære konflikter eller ej. Hvis denne beslutning bliver truffet, vil det ikke betyde andet end direkte deltagelse af NATO-landene, USA og de europæiske lande. Det er deres direkte deltagelse. Og det ændrer naturligvis væsentligt selve essensen, selve naturen af konflikten. Det vil betyde, at NATO-landene, USA og de europæiske lande kæmper mod Rusland. Og hvis det er tilfældet, så vil vi, med henblik på ændringen af konfliktens natur, træffe de nødvendige beslutninger i forhold til de trusler, der bliver skabt for os. | ” |
Ligeledes på "ВЕСТИ КТВ", der er et regionalt statsmedie, som har til formål at formidle Kremls synspunkter og sikre informationskontrol i Rusland, fortæller at alt, der skal til, er tre missiler, og den britiske civilisation vil kollapse:
| “ | Man kan nemt forestille sig, hvilke områder der vil blive mål for et modsvar, hvis en kort pressemeddelelse fra Det Hvide Hus bliver til virkelighed. Næsten alle europæiske hovedstæder vil være truet, hvis vores missiler placeres i Kaliningrad: Berlin, Warszawa, alle de baltiske stater, Paris, Bukarest og Prag. Selvfølgelig vil de amerikanske baser i Tyskland også være mål: Garmisch, Spartenkirchen, Patch-kasernen, Spangdahlem og Ramstein. Storbritannien, vores traditionelle fjende, vil få særlig opmærksomhed, da en betydelig del af Nordflåden vil blive rettet mod det. USA sætter ikke kun London i fare, men også Manchester, Birmingham, den største flådebase i Devonport, Clyde i Skotland, hvor de opbevarer de nukleare Trident-missiler, Portsmouth og Chatham-værftet i Kent. Storbritannien er i den mest sårbare position. I princippet er tre missiler nok til at bringe denne civilisation til fald. | ” |
Mette Frederiksen, der i forvejen er en rød klud i hovedet på Rusland, er fortsat ved at sprænges af hendes eget store ego:
| “ | Spørger man Mette Frederiksen, giver ideen om de røde linjer dog russerne alt for gode kort på hånden. Især fordi Rusland ifølge statsministeren ikke har nogen linjer. Statsministerens egne linjer er allerede overskredet for længst, siger hun. Det blev de, da Rusland gik ind i en fuldskalakrig... Men hun siger, at Europa skal give de våben, som Ukraine har brug for, og donere flere penge. På vegne af Danmark medbringer hun for eksempel en milliard kroner yderligere i støtte til Ukraine fra Danmark, fortæller hun. Inden Vesten når at gøre mere ved de røde linjer, er statsministeren dog af den overbevisning, at Rusland igen bliver den næste til at krydse stregen – mere konkret ved at sende nordkoreanske tropper ind i Ukraine... Statsministeren fastslår samtidig flere gange i interviewet, at hun er bekymret. Det har hun sagt flere gange før, men nu mener hun, at det for alvor er på tide at sætte foden ned... hvis ikke Europa og Vesten er villig til at stå op for sig selv, så er der ikke et Europa på et eller andet tidspunkt, lyder det fra statsministeren.3 | ” |
Hvad bliver Ruslands næste træk? At sende nordkoreanske tropper ind i Ukraine? At sende atombomber mod Europa?
Eftersom Trump har vundet valgt i USA, så kan man forvente at eliten griber til noget drastisk, for at forhindre at han sætter den nye verdensorden tilbage - eller på pause. Det kunne være at Europas passivitet, der måske bunder i at der ikke er andet end kræfter til at give økonomiske almisser og slanter af våben, er signalet der kan bruges til at sætte gang i teaterstykkets sidste akt før trængslen - den Tredje verdenskrig...
Ihvertfald er tager flere europæiske lande sagen alvorligt.
Tyskland
Tyskland har igangsat en omfattende beredskabsplan kaldet “Operation Deutschland”4. Denne tophemmelige plan, der strækker sig over 1.000 sider, fokuserer på at beskytte vigtige bygninger og infrastrukturer i tilfælde af en nødsituation.
Planen identificerer og prioriterer specifikke bygninger og infrastrukturer, som skal beskyttes for at sikre landets forsyninger og funktionalitet under en krise. Operationen omfatter både militære og civile forberedelser for at sikre, at landet kan reagere hurtigt og effektivt i tilfælde af en trussel. Planen er tæt knyttet til Tysklands rolle som NATO-medlem og indeholder strategier for at kunne håndtere store militære operationer i samarbejde med alliancen.
Nogle af hovedpunkterne er sikring af økonomi og industri, hvor virksomheder skal kunne være selvforsynende med f.eks. strøm og transportberedskab. Civilt forsvar, der inkluderer forberedelser for civilbefolkningen - nødvendige ressourcer som energi, vand og fødevarer. NATO's mobilitet i Tyskland, hvor Tyskland vil have en nøglerolle som transitland for NATO-tropper og køretøjer. Planen omfatter flytning af 800.000 NATO-soldater og 200.000 militære køretøjer gennem Tyskland, hvis situationen eskalerer.
Nordiske lande
Sverige, Finland og Norge tager også omfattende skridt for at forberede sig på krisesituationer:
- Sverige har i 2018 udsendt brochurer med titlen "Hvis krise eller krig kommer"5, hvor borgere opfordres til at forberede sig på mulige konflikter. Nu udsendes en opdateret version. "Blandt andet kan svenskerne nu læse om, hvordan de kan søge i dækning, hvis der sker et luftangreb. Hvad de skal gøre, hvis der sker et terrorangreb. Og hvad de skal tage med i tilfælde af en evakuering"6.
- Finland udgiver vejledninger til borgerne om, hvordan man håndterer hændelser og kriser.
- Norge har udsendt information om, hvordan man kan klare sig selv i op til en uge, både i tilfælde af ekstreme vejrfænomener og krig.
I Danmark er der ikke nogen ændring fra i sommers, "Ifølge den danske beredskabsminister, Torsten Schack Pedersen (V), har trusselsbilledet set fra et dansk perspektiv dog ikke ændret sig siden sommer. Det siger han til Ritzau"6.
Om det er med god grund Vesten forbereder sig på krig, vil tiden vise. Hvis de gamle profetier for Skandinavien er sande, så er det absolut med god grund. Se evt. også "Verden forbereder sig fortsat på trængsel" og "Verden forbereder sig på krig" og selvfølgelig "Det 20. århundredes profetier for Skandinavien"