Med argumenter som den faldende interesse for brugen af kontanter og cyber-sikkerhed, overvejer Nationalbanken anvendelsen af CBDC. Men også det, de kalder finansiel inklusion, hvilket indbefatter en indsats for at sikre, at alle individer og virksomheder har adgang til vigtige finansielle tjenester på en overkommelig, rettidig og sikker måde. Det inkluderer, men er ikke begrænset til, adgang til en bankkonto, betalingstjenester, kredit, opsparing, forsikring og investeringsprodukter.
Målet er at inkludere flere mennesker i det formelle finansielle system, især dem, der traditionelt har været udelukket, såsom folk i lave indkomstgrupper, folk i landdistrikter eller dem uden adgang til traditionelle banktjenester.
Men der spekuleres også i, hvordan CBDC'er kan ændre vores forståelse af og interaktion med penge i fremtiden, med overvejelser om brugernes privatliv og datasikkerhed. Det nævnes ikke direkte i Nationalbankens videoer fra møderne. Men den generelle bekymring indeholder bl.a. potentialet for omfattende dataindsamling om individuelle transaktioner. I modsætning til anonyme kontanttransaktioner, kan digitale transaktioner let spores og logges, hvilket rejser spørgsmål om, hvem der har adgang til disse data, og hvordan de vil blive anvendt. Igennem indførelsen af CBDC, hvilket jeg har gennemgået i flere nyheder1, får staten eller centralbanken adgang til detaljerede oplysninger om borgernes økonomiske aktiviteter. Det rejser bekymringer om overvågning og potentialet for, at regeringer kan misbruge disse oplysninger til at overvåge eller kontrollere befolkningens adfærd.
Den tyske journalist Thomas Oysmüller, der er uddannet i filosofi og samfundsvidenskab, har tidligere arbejdet for den tyske netradio detektor.fm, et par år på zackzack.at og for mindre aviser. Han har fanget bekymringerne rigtig godt i en artikel han har skrevet til TKP, et redaktionelt netværk af forfattere uafhængige af politiske partier eller organisationer, og fortæller om introduktionen af et formålsbestemt digitalt betalingssystem i Tyskland, som først bliver lanceret for migranter og flygtninge, men planlægges at blive udvidet til alle. Dette system, der bruger betalingskort, forbereder bagdøren til indførelsen af en digital centralbankvaluta (CBDC). Kritikere advarer om, at dette kan føre til begrænsninger i pengenes frie anvendelse og potentielt normalisere ufri pengestrømme. Desuden påpeges det, at implementeringen af systemet sker hurtigt og uden tilstrækkelig offentlig debat. Det bliver set som en potentiel forberedelse til yderligere begrænsninger i folks økonomiske frihed og til andre formål, såsom overvågning af CO2-budgetter i kampen mod klimaændringer:
| “ | Nu bliver migranter brugt til at introducere formålsbestemt digital valuta for første gang i Tyskland. Det er det afgørende element i den kommende digitale valuta. Først for migranter, derefter for alle. Betalingskortet til flygtninge og migranter forbereder bagdøren til den digitale centralbankvaluta (CBDC). Fra sommeren kommer der et landsdækkende "betalingskort for flygtninge", hvilket gør penge formålsbestemt for første gang: Det centrale (og mest truende træk) ved den nye digitale valuta... For økonomen Ernst Wolff er den hurtige og pludselige indførelse "kun mulig på grund af CBDC-forberedelsen i baggrunden". Det er et "perfidt manøvre på vejen mod den nye valuta". I første omgang virker det uskyldigt: Flygtninge får ikke længere kontanter, kun et digitalt beløb på et kort. Men hvad der virker uskyldigt, kan have vidtrækkende konsekvenser. Med betalingskortet bliver den vigtigste egenskab ved den digitale centralbankvaluta rullet ud for første gang: Penge kan ikke længere frit disponeres over. Kritikken har drejet sig om dette punkt i årevis: Hvis dit CO2-regnskab er overskredet, kan du ikke længere booke en flyrejse, selvom du egentlig har penge nok. Men dette er netop programmeret til kun at kunne bruges til bestemte formål. Med betalingskortet normaliseres sådanne penge, som ejeren ikke frit kan disponere over, for første gang. Det er netop det, der nu implementeres med betalingskortet. Og kritikken, også fra kulturkritikernes side, er svag. Muligvis fordi det præsenteres som en "foranstaltning" mod migration. Fordi betalingskortet politisk sælges som et skridt mod "ulovlig migration" - og bemærkelsesværdigt tror ikke så få, at denne "foranstaltning" virkelig vil være nyttig... Profilen "Kunstig Intelligens" skrev følgende på Twitter: "Bemærkelsesværdigt ved denne begivenhed er, at det indtil for nylig slet ikke var et emne i medierne. Der kræves måneders forberedelse for at indføre et sådant betalingskort. I Thüringen er betalingskortet allerede indført i nogle distrikter. Beslutningerne og forberedelserne hertil er således i bund og grund sket under mediernes radar. Hændelsen er også betydningsfuld, fordi dette betalingskort udgør en præcedens. Penge kan ikke længere bruges vilkårligt. Hvem ved, om overførslen af betalingskortet til modtagere af borgerpenge allerede diskuteres. Og ikke mindst ville teknologien være perfekt til fremover at sikre overholdelsen af CO2-budgetter i kampen mod klimaændringer." På den måde har Tysklands FDP-finansminister Christian Lindner sandsynligvis ret, når han siger: "Indførelsen af det nationale betalingskort er et skelsættende øjeblik." Dog ikke med hensyn til migration, men med hensyn til CBDC.3 | ” |
Forstå det som Antikrists system, hvorigennem ingen kan købe og sælge hvis ikke de har hans mærke (Åb. 13:16-18). Mens CBDC'er næves som havende potentialet til at fremme finansiel inklusion ved at gøre digitale betalingsmidler tilgængelige for bredere dele af befolkningen - hvilket pakket ud betyder at indføre hele verden i systemet, er der også en risiko for, at "visse grupper" kan blive ekskluderet, især dem uden adgang til digital teknologi - dem, der ikke vil tage dyrets mærke.
Tiden nærmer sig i hast. Tyskland spurter derudaf og snart følger andre lande efter! Jesus kommer snart!