Ud over at ramme våbenlagre og produktionsfaciliteter, som kunne falde i jihadistiske oprøreres hænder, fjerner Israel også Syriens luftforsvarssystemer. Dette sikrer Israels frie adgang til fremtidige mål. En anonym arabisk kilde oplyser, at Israels luftangreb har destrueret alle Syriens MiG-29-fly samt et stort antal radarsystemer.
Israels forsvarsminister, Israel Katz, gav natten til i dag følgende direktiver:
- Fuldfør overtagelsen af bufferzonen i Syrien og strategiske kontrolpunkter.
- Opret et sikkerhedsområde uden tunge våben og terrorinfrastruktur i det sydlige Syrien.
- Forhindre genoprettelsen af våbensmugling fra Iran til Libanon gennem Syrien.
- Fortsæt ødelæggelsen af tunge strategiske våben i hele Syrien, herunder luft-til-jord missiler, krydsermissiler, langtrækkende raketter og kystforsvarsmissiler.
Israel har midlertidigt indsat tropper i bufferzonen for at beskytte grænsen. Luftvåbnets massive bombninger de sidste døgn har destrueret tanks, fly, skibe, radarer og missilsystemer tilhørende Assad-regimet. I alt er over 250 angreb blevet udført.
En syrisk mand fra Daraa udtalte: "Vi har ikke set disse eksplosioner i 15 år".
Massive amerikanske angreb mod ISIS
Den amerikanske central kommando annoncerede, at deres luftvåben har gennemført dusinvis af præcisionsangreb mod ISIS-lejre og operatører i det centrale Syrien. Ifølge kommandoen blev 75 mål ramt, herunder med bombefly som B-52. General Eric Korilla understregede, at ISIS ikke vil få mulighed for at udnytte situationen i Syrien til at genvinde fodfæste: "Alle organisationer i Syrien bør vide, at de vil betale prisen, hvis de slutter sig til ISIS eller støtter det på nogen måde".
Historisk baggrund: Israels handlinger i Syrien
Siden 31. maj 1974 har Israel og Syrien opretholdt en aftale om tilbagetrækning, indgået efter Yom Kippur-krigen i 1973. Aftalen definerer en demilitariseret bufferzone mellem de to lande, overvåget af FN’s Disengagement Observer Force (UNDOF), som blev oprettet gennem FN’s Sikkerhedsråds resolution 350. Denne zone, der ligger mellem Alpha-linjen (landenes grænse) og Bravo-linjen, skal være fri for militære styrker, bortset fra FN’s observatører.
Aftalen har været udfordret flere gange, især under borgerkrigen i Syrien i det seneste årti. Efter det syriske regimes kollaps og oprøreres kontrol i området, har udfordringerne igen intensiveret sig. For at sikre bufferzonen og beskytte Israels grænse har det israelske forsvar (IDF) midlertidigt placeret styrker i zonen som en sikkerhedsforanstaltning.
Israel benytter sig af den nuværende ustabile situation i Syrien til at sikre kontrol over bufferzonen for at forhindre trusler fra oprørsgrupper eller iranske proxies tæt på deres grænse.
Syriske revolutionære overtager magten
Hayat Tahrir al-Sham, de syriske oprørere, der nu kontrollerer landet, udtalte: "Vi trådte ind i den Store Umayyad-moské i Damaskus, og vi vil træde ind i Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem og Kaabaen i Mekka, Saudi-Arabien"1. Som tidligere skrevet, kan intentionerne hos oprørerne virke noble og gode, men det er vigtigt at huske på at organisationen blev etableret under navnet Jabhat al-Nusra i 2011 som en direkte tilknytning til al-Qaeda. Derfor er det instinktivt naturligt at samme mål for overtagelse i Mellemøsten også gennemsyrer oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham.
Ifølge Reuters mødtes den syriske revolutionære leder Ahmad al-Shara (al-Joulani) natten over med Assad-regeringens tidligere premierminister Mohammed Jalali og vicepræsident Faisal Mekdad for at drøfte en overgangsregering. Samtidig har Mohammad al-Bashir, leder af den syriske Salvationsregering, fået til opgave at danne en ny regering.
Hændelser i kølvandet på Assad-regimets fald
Østrig har meddelt, at alle syriske asylansøgninger vil blive genovervejet, og nye ansøgninger samt familiesammenføringer er midlertidigt suspenderet. Indenrigsminister Gerhard Karner udtalte: "Jeg starter et deportationsprogram til Syrien". Karner annoncerede, at landet vil standse nye asylansøgninger og genoverveje tidligere godkendte ansøgninger fra syriske borgere. Det er en politisk beslutning, som signalerer en ændring i landets holdning til flygtninge og migration.
Flere europæiske lande, herunder Danmark, Norge, Storbritannien og Frankrig, har lignende planer eller forventes at implementere dem. I Danmark præsenteres de politiske forventninger således:
| “ | I Danmark er der 36.613 personer med syrisk statsborgerskab. 45.810 er registreret med Syrien som oprindelsesland, viser tal fra Danmarks Statistik. Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne er enige med De Konservative i, at flygtninge skal rejse hjem, når de ikke længere har brug for beskyttelse. »Asyl er selvfølgelig midlertidigt. Når flygtningenes hjemland er sikkert, skal de rejse hjem igen,« siger udlændingeordfører Hans Andersen (V). Hvis man er syrisk flygtning i Danmark, har været her længe og ønsker at blive, kan man søge om permanent opholdstilladelse. Men, påpeger Hans Andersen: »Som udgangspunkt mener jeg, at de skal rejse hjem, når deres hjemland er sikkert,« siger han. Ordføreren hæfter sig ved, at der efter mange års borgerkrig er et stort arbejde med at genopbygge landet. »Der er bestemt brug for alle kræfter, og der er da også mange syrere i Danmark, der kan bidrage positivt til det,« siger han. I Dansk Folkeparti håber integrationsordfører Mikkel Bjørn, at situationen i Syrien betyder, at de syriske flygtninge snart kan sendes hjem. »Det tror jeg vil være bedst for både Danmark og Syrien,« siger han. Faktisk opfordrer han flygtningene til at rejse tilbage, så snart situationen tillader det. »De her mennesker er kommet til Danmark under den forudsætning, at det var midlertidigt i en periode, hvor der var uro i deres hjemland.« Danmarksdemokraterne støtter også grundlæggende op om, at syriske flygtninge rejser hjem, når de ikke længere har brug for beskyttelse. »Uanset hvad der sker i Syrien, skal de syriske flygtninge vende hjem, når der er fred i deres hjemland,« siger udenrigsordfører Charlotte Munch.2 | ” |
Men lad os nu se, om der ikke også går Anker Jørgensen i den, denne gang. I 1960'erne og 70'erne kom mange gæstearbejdere til Danmark fra bl.a. Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan for at imødekomme arbejdskraftbehovet. Deres ophold var oprindeligt midlertidigt, men under Anker Jørgensens regering i 1970'erne blev de tilbudt permanent opholdstilladelse, da regeringen ønskede at integrere dem i samfundet af humanitære grunde - så som social og familiemæssig stabilitet, beskyttelse mod usikre forhold i hjemlandene. Regeringen mente, at Danmark havde et moralsk ansvar for de mennesker, der havde bidraget til landets økonomi og udvikling. At udvise dem efter flere års ophold blev anset som uetisk, især da de var inviteret til Danmark for at arbejde.
I 1973 blev der indført et stop for ny arbejdskraftindvandring, men de eksisterende gæstearbejdere fik lov til at blive. Anker Jørgensen arbejdede for integration og lige rettigheder, hvilket har haft en varig indflydelse på Danmarks samfundsstruktur. Det var begyndelsen på opløsningen af den Danske sammenhængskraft. Som Henry Kissinger siger det, "Tyskland har lukket for mange udlændinge ind i landet... Det var en alvorlig fejltagelse at lukke så mange mennesker med en helt anden kultur og religion og begreber ind, fordi det skaber en pressionsgruppe i hvert land, der gør det3".
Jeg har intet imod at tage imod flygtninge - det er en glæde at hjælpe mennesker. Men jeg er imod at give køb på Danmark, at dansk kultur må vige for gæsternes.