I Aleppo har jihadistiske oprørere trængt ind i en Husseiniyah, et shia-muslimsk sørgested, og krænket stedets hellighed ved at spille musikalske instrumenter. Dette er blevet betragtet som en hån mod Imam Hussain, barnebarn af profeten Muhammad.
I det nordlige Syrien er regimets forsvarslinjer brudt sammen, og massive Assad-konvojer er set trække sig tilbage fra Hama mod Homs. Der rapporteres om kaotiske tilstande, hvor russiske styrker samtidig har forladt den militære lufthavn i Hama og baser i andre områder. Ifølge observatører ser Iran og Rusland nu deres investeringer i Syrien smuldre, mens Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan siges at glæde sig over udviklingen.
Den russiske militære tilstedeværelse svækkes yderligere, hvor generalløjtnant Sergey Kisel, øverstkommanderende for de russiske styrker i Syrien, angiveligt er blevet fjernet fra sin post. USA har erklæret, at de ikke deltager i offensiverne, men har fordømt Hamas for at frigive gidselvideoer. Israel har udført luftangreb mod Bint Jbeil i Sydlibanon som en del af deres operationer.
Oprørsstyrker, herunder tyrkisk-støttede jihadister og amerikansk-støttede kurdere, avancerer fra henholdsvis nordvest og øst. Kampene har nået de ydre områder af Hama, og rygter om kampe omkring Hama lufthavn florerer. Assad-styrker er begyndt at ødelægge deres egne våbenlagre i Homs-området for at forhindre, at de falder i oprørernes hænder.
Der er meldinger om interne opgør i det syriske militær. Skyderi er rapporteret i Damaskus, muligvis som følge af et kupforsøg ledet af Hussam Luka, en højtstående officer i regimets efterretningstjeneste. Yderligere opstande er rapporteret i den 47ende brigade i Hama-området.
Det kristne mindretal - mere end 30 kirker i Aleppo, er under pres og er nu under jihadistisk kontrol, og 20.000 kristne frygter for deres sikkerhed. En juletræsdiskussion, hvor jihadister ødelagde et kristent symbol, har yderligere forværret situationen for kristne i området.
Jihadist i nævekamp med juletræ
Hamas' militære fløj har offentliggjort en video af den kidnappede amerikansk-israelske soldat Idan Alexander, som læser forberedte beskeder på hebraisk og engelsk. Alexander, der oprindeligt er fra New Jersey og immigrerede til Israel som ensom soldat i Golani-brigaden, appellerede til både Netanyahu og Donald Trump om hjælp.
Rapporter fra sociale medier antyder, at Assads styrker forsøger en modoffensiv i det nordlige Hama og har generobret byer som Halfaya og Kernaz. Trods dette er oprørsgrupperne på fremmarch mod Homs, og Syrien står på randen af yderligere destabilisering.
Det, der begyndte som et terrorangreb mod Israel - muslim mod jøde, har nu bredt sig, så Mellemøsten står til at eksplodere i omfattende regional krig muslim mod muslim. Det er præcist efter drejebogen hos eliten. Som så ofte citeret før skrev Albert Pike sit bidrag til drejebogen "Den Tredje Verdenskrig skal anstiftes ved at udnytte forskellene forårsaget af ’Illuminatis agentur’, mellem de politiske zionister og lederne for den islamiske verden".
Kernen i konflikten i Syrien er dybt præget af interne spændinger mellem de forskellige muslimske grupperinger, der kæmper mod hinanden, ofte med støtte fra regionale og internationale aktører. Historien viser, at hvis Islams militærske plot om at overtage verden - hvilket Islam er - en krigsstrategi - hvor både jøder og kristne er nedkæmpet, så fortsætter det ustoppelige islamiske had med at konsumere sig selv - som en Ouroboros slage, den symbolske slange fra det gamle Egypten og Grækenland, der fortærer sig selv og genfødes konstant fra sig selv - i den muslimske verden dog uden genfødsel. Her er et overblik over spændingerne:
Sunni vs. Shia-konflikten
Sunni-muslimer udgør flertallet i Syrien og omfatter både oprørsgrupper og regimets opposition. Mange af oprørerne, herunder jihadistiske grupper som Hay’at Tahrir al-Sham, er stærkt sunni-islamiske og ser regimet som en shia-domineret styrke. Shia-muslimer, som er en minoritet i Syrien, støttes kraftigt af Iran, der ser det som en religiøs og strategisk pligt at forsvare Assad-regimet. Regimet er sekulært, men Assad tilhører den shia-tilknyttede alawitiske minoritet, som skaber religiøse spændinger.
Interne spændinger blandt sunnier
Selvom sunnierne udgør flertallet i oprørsstyrkerne, er der interne konflikter mellem moderate oprørsgrupper, der ønsker politiske reformer og måske endda demokrati og Jihadistiske grupper, som ønsker en islamisk stat baseret på en streng fortolkning af sharia. Disse grupper som Hay’at Tahrir al-Sham (tidligere Al-Qaeda tilknyttet) og andre ekstremister er ofte i konflikt med mere moderate grupper.
Kristne og andre minoriteter klemt i midten
Kristne og andre religiøse minoriteter som drusere er ofte fanget mellem de stridende parter. De frygter især jihadistiske grupper, der er kendt for at forfølge ikke-muslimer. Samtidig søger de beskyttelse fra Assad-regimet, som historisk har været mere tolerant over for minoriteter.
Regionale spillere i den religiøse konflikt
- Iran: En shia-muslimsk stormagt, der støtter Assad-regimet og sender militser, som Hezbollah, for at kæmpe mod sunnierne. Iran ser Syrien som en strategisk buffer mod sunnimuslimske naboer og som en vigtig korridor til Libanon.
- Tyrkiet: En sunni-muslimsk stormagt, der støtter oprørsgrupper for at fremme deres egen dagsorden og svække kurderne. Tyrkiet er samtidig modstander af Irans indflydelse i regionen.
- Saudi-Arabien: Som sunni-muslimsk leder støtter Saudi-Arabien også visse oprørsgrupper for at begrænse Irans shia-muslimske ekspansion.
International udnyttelse af religiøse forskelle
Internationale aktører som Rusland, USA og Israel ser konflikten som en mulighed for at fremme deres egne interesser og bruge de religiøse splittelser som et taktisk værktøj:
- Rusland og Iran støtter regimet som en shia-muslimsk bastion mod sunnimuslimsk ekstremisme.
- USA og Israel fokuserer på at svække både jihadistiske grupper og Irans indflydelse i regionen.
- Europa: EU har stort set været tilskuere i konflikten, men har givet humanitær hjælp og presser på for en politisk løsning.
Konflikten i Syrien kan i bund og grund forstås som en muslimsk borgerkrig med en stærk sekterisk undertone. Sunni- og shia-muslimske grupperinger kæmper om magten, men rivaliseringen er blevet forstærket af eksterne magters indblanding, der hver især har deres egen dagsorden. Religion er både et motiv og et våben i denne langvarige og brutale konflikt.
Men der er også forvirring der udmunder i spændinger mellem allierede og fjender:
- Rusland og Iran: Selvom begge støtter Assad, er der spændinger om strategi og kontrol i landet.
- Tyrkiet og USA: På trods af deres alliance i NATO har Tyrkiets støtte til jihadistiske grupper og USA’s støtte til kurderne skabt splid.
- Israel og Syrien: Israel udfører luftangreb for at svække Iran og Hezbollah, mens Syrien ser Israel som en fjende, der udnytter konflikten.
Det virker som en forsmag på Magog-krigen, hvor "den enes Sværd skal rettes mod den anden" (Ez. 38:21). Det vi kan være vidner til, er at muslimerne i regionen udmatter sig selv, hvilket for Israel kan munde ud i to scenarier. 1) Israel kommer til at få en kort tid med fred og fremgang, hvorefter Magog-krigen iværksættes, 2) Gog fra Magog (fyrsten over Rusland) udnytter den muslimske blodrus og samler de levende rester imod Israel - for Israel ender altid med at få skynden for alt, så i forlængelse af de interne stridigheder, kan raseriet i Gogs hånd slå ud imod Israel i Magog-krigen.
Fremtiden i Syrien
Hvis Assad-regimet kollapser yderligere, kan oprørsgrupperne tage kontrol over flere områder, men interne konflikter mellem oprørerne kan svække dem. Kurderne kan forsøge at udvide deres territorium (se "Kurderne rejser sig mod Irak"), men de risikerer konfrontation med både Tyrkiet og oprørsgrupper. Hvis konflikten eskalerer yderligere, kan vi se mere direkte involvering fra lande som Rusland, Iran eller Tyrkiet.
Det, vi kan vide med 100% sikkerhed, det er at Syriens hovedstad, Damaskus, vil udgå af byernes tal (profeteret for 2700 år siden, Es. 17:1) og i lyset af dagens konflikter er det interessant at vende tilbage til denne nyhed fra 2013, "Krigstrommerne mod Syrien." - måske er endnu et mål med konflikten en omstrukturering af Mellemøsten så den lettere kan integreres i Antikrists digitale rige. De digitale forhold i Mellemøsten kan være svære at integrere i den nye verdensorden, og udfordringerne skyldes en kombination af teknologiske, politiske, økonomiske og sociale faktorer.
Mellemøsten står over for store udfordringer med at integrere sig i den globale digitale økonomi og samtidig håndtere udbredt digital overvågning. Mens lande som De Forenede Arabiske Emirater og Israel har udviklet avanceret digital infrastruktur, er mange andre lande som Syrien og Yemen langt bagefter, hvilket skaber uensartede muligheder for at deltage i global handel og teknologidrevne markeder. Regionens geopolitiske spændinger og cybertrusler forværrer situationen. Mangel på cybersikkerhed gør mange lande sårbare over for hacking, hvilket både underminerer økonomiske aktiviteter og truer stabiliteten i digitale netværk. Derudover forhindrer sanktioner mod lande som Iran og regionale konflikter et bredere økonomisk og digitalt samarbejde, hvilket kunne styrke deres position i den globale økonomi.
Der er som du ser store planer for Mellemøsten, og det, som ikke opnås i de nuværende konflikter, må skabes ud kaosset fra 3. Verdenskrig - "Ordo ab Chaos". Trængslen banker på!
Tak for mange gode artikler.
Bare et spørgsmål til ovenstående.. menes der, at et juletræ er et kristent symbol?
Nej, det er et klip jeg faldt over, og jeg synes det viser deres primitivitet. Og så er det også lidt sjovt at krigeren ikke har kræfterne til at nedlægge et juletræ. Han får det lige ned i en 45 graders vinkel, og så er han forpustet.