Frygt for kemiske våben tilbagevist
På baggrund af international bekymring for, at oprørerne skulle få fat i regimets omfattende lagre af kemiske våben, udgav de syriske oprørere i aftes en officiel erklæring: "Vi har ingen intention eller ønske om at bruge kemiske våben eller andre masseødelæggelsesvåben, og deres anvendelse er en forbrydelse mod menneskeheden".
De understregede desuden, at de vil agere "med det største ansvar" over for alle militæranlæg, der falder i deres hænder, og forsikrede om, at disse ikke vil falde i "uansvarlige hænder". Oprørerne erklærede yderligere, at de er parate til at samarbejde med det internationale samfund om overvågning af følsomme våbenlagre og give alle garantier for, at forbudte våben ikke bliver anvendt.
Strategiske byer og symboler falder
Homs, engang en af oprørernes vigtigste bastioner og senere hårdt undertrykt af det syriske regime, er officielt faldet uden kamp. Den syriske hær har trukket sig ud af byen, hvilket har givet anledning til jubelscener blandt syriske flygtninge i Tyrkiet, der nu fejrer sejren i Homs og andre områder i det sydlige Syrien. Fra Homs rapporteres det, at folk er begyndt at vælte statuen af Hafez al-Assad, Bashar al-Assads far, som i årtier symboliserede regimets magt.
Yderligere meldinger fortæller, at oprørerne har erobret den strategisk vigtige by Al Qusayr. Syriske oprørere hævdes også at have taget kontrol over Sednaya-fængslet, et berygtet militært fængsel kendt for brutale forhold, samt indtaget Damaskus Internationale Lufthavn, hvor alle flyafgange nu er aflyst. Ifølge CNN har Assads styrker trukket sig tilbage fra lufthavnen, mens den syriske hær også har forladt grænseovergangene til Libanon, hvilket åbner korridorer for både flygtningestrømme og potentielle modstandsfolk.
Oprørerne overtager også statsapparatet - regeringskontorer, bygninger og selv præsidentpaladset i Damaskus, og overalt i landet rapporteres det, at Assad-loyale enheder overgiver sig eller opløses. Det syriske folks fredelige indtog i præsidentpaladset og andre centrale regeringsbygninger udgør et symbolsk højdepunkt i den nationale omvæltning. Syrien er nu de facto “fri”, og mens oprørerne og den nye overgangsregering arbejder på at etablere lov og orden, hviler hele verdens blik på landet for at se, om en bæredygtig fredelig omstilling er mulig.
Iran i panik – Mærkbare internationale forskydninger
Ifølge en rapport i The New York Times har oprørerne henvendt sig til Iran og bedt dem om ikke at sende militær støtte mod oprørerne, hvilket Iran har svaret på ved at anmode om en sikker og beskyttet tilbagetrækning af deres styrker og en garanti for, at shiamuslimske moskéer ikke skades. Oprørerne har lovet Iran, at de ikke vil skade det shiamuslimske mindretal i Syrien.
Iran befinder sig i ifølge avisen i en tilstand af panik. Et internt dokument fra De Iranske Revolutionsgarders ledelse beskriver situationen som "mærkværdig og utrolig", og at det virker, som om "Iran har accepteret Assads fald og mistet viljen til at modsætte sig det". Det er en dramatisk vending for Iran, der i årevis har investeret store ressourcer - anslået 50 milliarder dollars - i at holde Assads styre ved magten.
Israel, Rusland og Hizbollah: Skiftende magtbalancer
Israel ser ud til at udnytte kaosset i Syrien. Et israelsk luftangreb har ifølge rapporter ramt en Hizbollah-konvoj syd for Qusayr, mens russiske fly har angrebet Hizbollahs og Irans våbendepoter i Syrien for at forhindre, at de falder i oprørernes hænder. En israelsk sikkerhedskilde siger: "Shiite-aksens fald er meget gode nyheder for Israel… Siden den 12. september 2024, hvor Netanyahu besluttede at sikre vores nordlige grænse, er vi i en fantastisk udvikling".
Situationen illustrerer, hvordan Iran og Hizbollah taber terræn og ressourcer, mens Israel og Rusland hver især tilgodeser deres egne strategiske interesser. Ifølge rapporter har adskillige Hizbollah-medlemmer forladt Homs og er flygtet til Libanon efter at have konkluderet, at byen ikke længere kunne forsvares.
Kampene i Damaskus – forvirring om Assads flugt
I Damaskus høres intensiv skududveksling i centrum. Oprørerne siges at være trængt ind i Statsradiofoniens- og fjernsynets bygninger, ligesom de rapporteres at storme præsidentpaladset. Maher al-Assad, Bashars bror og leder af den 4. pansrede division, er også flygtet med sin familie. Amerikanske kilder hævder, at Bashar al-Assad selv har forladt Damaskus, og at oprørerne nu er næsten i centrum af byen.
Chokerende rapporter fortæller, at det Ilyushin-76T fragtfly, som angiveligt transporterede Assad, forsvandt fra radaren og ifølge senere meldinger styrtede ned nær Al-Suwayri. Der hersker usikkerhed om, hvorvidt Assad rent faktisk var ombord, eller om dette var en afledningsmanøvre. Oprørerne hævder at have skudt flyet ned. Meldinger siger at flyet oprindeligt skulle være på vej mod Rusland, men ændrede kurs over byen Homs og forsvandt fra radaren. Foreløbig information tyder på, at Bashar al-Assad enten er død eller gået under jorden.
Overgangsregeringens første erklæring
Kort efter det påståede flystyrt trådte den nye Syriske Overgangsregering frem med en fælles udtalelse til nationen og verden, underskrevet "National Transitional Council":
| “ | O frie sønner af Syrien, Efter lange år med uretfærdighed, tyranni og undertrykkelse, og efter store ofre bragt af sønner og døtre af dette kære fædreland, meddeler vi i dag til det store syriske folk og hele verden, at Bashar al-Assads regime er faldet, og at han er flygtet fra landet, efterladende en arv af ødelæggelse og lidelse. På denne historiske dag meddeler vi, at revolutionens og oppositionens kræfter har taget kontrol over anliggenderne i det elskede Syrien, og vi bekræfter vores forpligtelse til at opbygge en fri, retfærdig og demokratisk stat, hvor alle borgere er lige uden diskrimination. Vi forpligter os for Gud og for folket til følgende:
Vi opfordrer det syriske folk til at stå samlet og forenet i denne historiske fase, og vi bekræfter, at det nye Syrien ikke vil være nogen enkeltes monopol, men et fædreland for alle. Leve et frit og stolt Syrien, Og fred, Guds barmhjertighed og velsignelser være med jer. | ” |
Folkelig eufori og udsigt til fremtiden
Tusindvis af mennesker er ifølge rapporter samlet på Damaskus’ centrale pladser for at fejre oprørets sejr med råb om frihed. Den samme eufori deles af mange syriske flygtninge i nabolande som Tyrkiet. Scener af jubel, gråd og lettelse udspiller sig. For første gang siden 1966 kontrollerer Baath-partiet ikke længere Syrien, og et land, der har gennemlevet massehenrettelser, tortur, kemiske angreb – herunder det berygtede angreb i Østghouta – og massiv civil lidelse, kan nu ånde lettet op.
Internationale implikationer
Israelske styrker er i høj beredskab og har ifølge flere kilder lanceret en landoperation i bufferzonen ved Quneitra i Golanhøjderne. Det israelske militær har opstillet vejblokader og lukket landbrugsområder tæt på grænsen. Samtidig rapporteres der om et israelsk luftangreb mod et kemisk laboratorium i Damaskus-området. Formodentlig for at forhindre avancerede våbensystemer i at falde i oprørernes hænder.
Iran og Hizbollah ser deres langsigtede investeringer i Syrien gå tabt. De pro-iranske Telegram-kanaler udtrykker "chok, fortvivlelse, vrede, sorg og vantro" over udviklingen. På knap 2-3 måneder er Irans årtiers lange investeringer mere eller mindre kollapset.
Afslutning på en æra - begyndelsen på en ny
Med Assad-regimets fald og fraværet af Baath-partiets magtmonopol er den æra, der begyndte med Hafez al-Assads magtovertagelse i 1970, nu bragt til ende. De sidste spor af regimets statuer og symboler fjernes, og nationen står over for den enorme opgave at hele dybe sår, genetablere et stabilt samfund og genopbygge landets institutioner.
De nye magthavere har annonceret, at der snart vil blive udsendt en fælles udtalelse på alle radio- og TV-kanaler, der officielt meddeler afslutningen på Assad-styret. Folket, der i årevis har levet med frygt, overgreb og brutalitet, kan nu håbe på en fremtid, der, om end usikker, måske endelig vil byde på den frihed og værdighed, de så længe har sukket efter.
Syrien begynder nu et nyt kapitel. Selvom landet ikke blev totalt ødelagt i bogstavelig forstand - byen Damaskus står endnu, i modsætning til hvad Es. 17:1 forkynder - så vil det blive styret af andre kræfter. Tiden vil vise, om den lovede frie, retfærdige og demokratiske republik kan opstå af asken efter næsten tre generationers despoti. I hvert fald bygges der op til en tilstand i Mellemøsten, hvor folk synes at se ind i en fremtid hvor de kan sige fred og ingen fare - men pludselig er undergangen over dem (1. Tess. 5:3). Damaskus' totale ødelæggelse venter stadig jf. Es. 17:1. Vil det ske i forbindelse med 3. Verdenskrig - eller i trængslen?
Et lys af håb mod en mørk horisont
Selvom intentionerne blandt oprørerne synes nobel og god, er der ikke noget der tyder på at det nye styre i Syrien er venligt stemt mod Israel. Oprørerne repræsenterer ikke én enkelt homogen bevægelse, men består af en blanding af tidligere civile demonstranter, deserterede soldater fra den syriske hær, lokale militsgrupper og mere organiserede fraktioner, der alle har det fælles mål at vælte Assad-regimet. Mange af disse grupperinger er blevet til som reaktion på regimets brutale undertrykkelse af folkelige protester og er gennem årene vokset i styrke og har nu fået adgang til våben og udviklet mere centrale ledelsesstrukturer. Men situationen er yderst sårbar og skrøbelig.
Overgangsregeringen har allerede etableret deres flag og det er stadig de panarabiske farver - hvid, rød, sort og grøn.
Det minder os om de fire farver Johannes nævner i Åb. 6:1-8 - de fire første segl Jesus bryder i trængslen. Det, man ikke lige umiddelbart ser når der i den danske oversættelse står gusten-gul, og i KJV "pale" er, at farvens navn på græsk er "chlōrós", der betyder grøn. Det er oversat sådan andre steder, f.eks. grønt græs (Matt. 6:39; Åb. 8:7; Åb. 9:4). Det danske ord klorofyl kommer af dette græske ord, chloros og phyllon - grøn (herunder gulgrøn, lysegrøn) og blad, og omtales også bladgrønt. Fordi rytteren hedder Døden og dræber med sværd, sult, sygdomme og rovdyr, er det den gul-grønne, eller bleg-grønne farve der henledes til i oversættelsen. gustengul (eller "pale" på engelsk - blege). Men forståelsen er hen imod den grønne farve. Det er interessant at de arabiske lande, med deres anti-menneskelige, anti-kristelige og morderiske religion deler disse farver, og det syriske flag holder fast på den farvekombination, hvilket signalerer en anden side af det samme.
Bibelens profetier for vores tid, sat i kontrast til syriens befrielse, Israels nedkæmpelse af de forskellige terrorgrupper m.v., fortæller os at håbet for et nyt Mellemøsten bliver en kort historie. Vi ved at Antikrist skal ødelægge mange med fred (Dan. 8:25, KJV) eller "styrte mange i Ulykke i deres Tryghed" som den danske siger det. Hvordan der helt præcist kommer til at se ud, venter endnu at blive skrevet ind i historiebøgerne. Men vi står over for en tid hvor ordene fred og ingen farer (eller fred og sikkerhed, "peace and security") er ladet med bedrag og ødelæggelse.