I de seneste dage er konflikten mellem Israel og Hamas intensiveret. Efter elimineringen af Hamas-lederen Yahya Sinwar, har IDF distribueret flyveblade over byen Khan Yunis. I flyvebladene står der: "Sinwar ødelagde jeres liv. Han gemte sig i en mørk hule og blev dræbt, da han flygtede i panik. Hamas vil ikke længere regere Gaza, og I har nu en chance for at befri jer fra deres tyranni. For dem, der lægger våbnene og returnerer de kidnappede til os - vi vil tillade dem at forlade og leve i fred".

I en bemærkelsesværdig udvikling forsøgte Iran tidligere i dag at myrde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det blev bekræftet af det tyrkiske udenrigsministerium. Der opstod en debat om, hvorvidt et NATO-medlem dermed indirekte udtrykte støtte til et mordforsøg på den israelske premierminister. Den officielle Telegram-kanal for Irans Revolutionsgarde (IRGC) publicerede et billede, der angiveligt viser et direkte træf på Netanyahus bolig, hvilket Iran har taget ære i.

Premierminister Benjamin Netanyahu udtalte: "De iranske agenter, der forsøgte at myrde mig og min kone i dag, begik en bitter fejl. Det vil ikke afskrække mig eller staten Israel fra at fortsætte vores kamp for at sikre vores fremtidige sikkerhed. Til iranerne og deres allierede i ondskabens akse: Enhver, der skader Israels borgere, vil betale en høj pris for det. Vi vil fortsætte med at eliminere jeres terrorister, vi vil bringe vores gidsler tilbage fra Gaza, vi vil bringe vores borgere hjem fra nord. Vi vil opnå alle de krigsmål, vi har sat os, og vi vil ændre sikkerhedssituationen i regionen for generationer. Sammen vil vi kæmpe, og med Guds hjælp - sammen vil vi sejre."

I mellemtiden har det israelske luftvåben (IAF) natten til i dag angrebet banker i et Hezbollah-kontrolleret område i Beirut. Formålet var at ramme de iranske penge, der gennem Syrien bliver brugt til at finansiere Hezbollahs aktivister, bygge infrastruktur og anskaffe våben. "Hezbollah vil blive destabiliseret og vil ikke længere være i stand til at give fred og stabilitet til deres medarbejdere", udtalte IDF. Hezbollah har truet tilbage med ordene: "Hvis I angriber Beirut, vil vi ødelægge Tel Aviv. Vi vil bruge missiler, som vi endnu ikke har taget i brug, og vi vil sende millioner af mennesker i beskyttelsesrum". IDF hævder at have ødelagt samtlige økonomiske institutioner under Hezbollah, inklusive "Al Qard al-Hassan"-fonden.

De shiitiske militser i Irak har fået ansvar for droneangreb mod vitale mål i Jordan-dalen og Golanhøjderne. De fleste droner, der blev affyret fra Yemen, blev afværget i Jordan, men én formåede at nå Israel klokken 02:00, hvor den blev nedskudt.

Hundredevis af Hamas-krigere overgav sig i det nordlige Gaza i går, ifølge rapporter fra IDF. Og nyfangne Hezbollah-terrorister, som blev pågrebet under IDF’s landoperationer i det sydlige Libanon, har under afhøringer afsløret, at Hezbollah betalte penge til FN's fredsbevarende styrker (UNIFIL) for at bruge deres positioner i det sydlige Libanon. Det er nu ude i en rapport i "Israel Hayom", hvor der fortælles at Hezbollah har bestukket FN's fredsbevarende styrker (UNIFIL) i Libanon for at kunne benytte deres positioner nær den israelske grænse til at udføre operationer mod Israel. Hezbollah har også kontrolleret UNIFIL's overvågningskameraer i området. Disse handlinger er i strid med UNIFIL's mandat, der blev udvidet efter Libanon-krigen i 2006, som gav styrken tilladelse til at forhindre Hezbollahs aktiviteter syd for Litani-floden. Israel er stærkt kritisk over for UNIFIL's manglende evne til at opfylde sit mandat, og mistænker samarbejde mellem UNIFIL og Hezbollah. Situationen har ført til diplomatisk spænding og international kritik, især fra europæiske lande, og Israel planlægger at fokusere mere på det libanesiske militærs ansvar frem for at stole på UNIFIL i fremtidige sikkerhedsarrangementer¹.

Om UNIFIL og resolution 1701
FN’s Sikkerhedsråds resolution 1701, vedtaget den 11. august 2006, omhandler den væbnede konflikt mellem Israel og Hezbollah i Libanon, kendt som Libanon-krigen 2006. Resolutionen blev vedtaget i kølvandet på 34 dages intense kampe, der resulterede i store tab på begge sider og ødelæggelser i Libanon. Resolutionen søger at lægge en plan for våbenhvile og fastlægger rammerne for en langsigtet løsning på konflikten.

UNIFIL (United Nations Interim Force in Lebanon), er med 10.000 soldater fra forskellige lande - stationeret i det sydlige Libanon - ansvarlig for at overvåge implementeringen af resolutionen, som indeholder bl.a.:

Resolutionen kræver en øjeblikkelig ophør af fjendtligheder mellem Hezbollah og Israel, hvilket betyder, at Hezbollah skulle stoppe med sine angreb på Israel, og Israel skulle stoppe sine militære operationer i Libanon.
Israel skulle trække sine tropper tilbage fra det sydlige Libanon, hvor de havde gennemført operationer mod Hezbollah. Det skulle ske samtidig med, at Libanons væbnede styrker, støttet af FN’s fredsbevarende styrke, skulle overtage ansvaret for sikkerheden i området.
Resolutionen kræver, at området syd for Litani-floden i Libanon skal være frit for væbnede grupper, hvilket i praksis betyder, at Hezbollah ikke må operere i området. Samtidig skulle FN's fredsbevarende styrker (UNIFIL) forstærkes og samarbejde med den libanesiske hær for at opretholde sikkerheden.
Resolutionen kræver, at alle lande skal forhindre, at våben smugles til ikke-statslige grupper i Libanon, som i dette tilfælde hovedsageligt er rettet mod at forhindre, at Hezbollah modtager våben fra lande som Iran og Syrien.
Resolutionen understreger respekten for Libanons suverænitet og politiske uafhængighed. Libanons regering skulle have kontrol over hele sit territorium, hvilket betyder, at Hezbollah ikke længere skulle fungere som en stat i staten i det sydlige Libanon.
Humanitær bistand og genopbygning: Resolutionen opfordrer det internationale samfund til at yde humanitær bistand til de civile i Libanon, som blev ramt af krigen, samt at støtte genopbygningen af landet efter ødelæggelserne.

Resolution 1701 blev en vigtig politisk milepæl i forsøget på at afslutte konflikten mellem Israel og Hezbollah, men dens succes har u-undgåeligt været nyttesløs. Israel støttede resolutionen, da den lagde vægt på, at Hezbollah skulle afvæbnes og holdes væk fra grænsen, og fordi den tillod Israel at trække sine styrker tilbage under en formel våbenhvile. Israel har dog været bekymret over, at Hezbollah har fortsat med at opruste og opretholde en militær tilstedeværelse i det sydlige Libanon trods resolutionens bestemmelser. Hezbollah accepterede våbenhvilen, men har i praksis ikke afvæbnet sine styrker, som resolutionen foreskriver. I årene efter har Hezbollah opretholdt sin militære magt og fortsat modtaget støtte fra Iran og Syrien, hvilket har været en kilde til spændinger i regionen.

Der er en årsag til at man i Israel (og i mange folkemunde) kalder FN det "forenede ingenting" (United Nothing), for dels har UNIFIL ingen mulighed for at gøre gavn, og har så tilmed modtaget bestikkelse for ikke at informere om at Hezbollah dagligt bryder resolutionen. Hvilket mandat har FN's soldater til at gennemføre/opretholde resolutionen?

• UNIFIL har til opgave at overvåge og rapportere om overtrædelser af våbenhvilen mellem Israel og Hezbollah. Det inkluderer patruljering og overvågning af grænsen mellem Libanon og Israel, også kendt som den Blå Linje, for at sikre, at ingen væbnede handlinger finder sted.
• UNIFIL skal samarbejde med den libanesiske hær for at hjælpe dem med at opretholde sikkerheden i det sydlige Libanon og sikre, at ingen væbnede grupper, som Hezbollah, opererer i området. Det omfatter især området syd for Litani-floden. UNIFIL spiller en understøttende rolle, mens det er den libanesiske hærs ansvar at afvæbne ulovlige grupper.
• Resolution 1701 fastslår, at UNIFIL sammen med den libanesiske regering skal forhindre, at våben smugles ind til Hezbollah eller andre ulovlige grupper i det sydlige Libanon. Det indebærer overvågning af havne, grænser og andre potentielle forsyningslinjer, men UNIFIL er afhængig af samarbejdet med de libanesiske myndigheder for at håndhæve denne del af resolutionen.
• UNIFIL's mandat omfatter også støtte til humanitære bestræbelser og genopbygning i de områder, der er blevet påvirket af konflikten. Det omfatter sikring af fri bevægelighed for civile og levering af nødhjælp til lokalsamfundene.
• UNIFIL er forpligtet til at rapportere til FN’s Sikkerhedsråd om overholdelsen af resolution 1701. Det inkluderer at dokumentere våbenhvileovertrædelser og fremskridt i opretholdelsen af fred og sikkerhed i området.

Så FN har valgt et samarbejde med Libanons regering og militær, som ingen kræfter har til at udføre noget som helst. Så stærk er anti-magten i Libanon at FN's soldater i stedet for tager imod bestikkelse for at ignorere anti-magten, og oven i købet står de i vejen for Israels arbejde, der opfylder deres del af aftalen. Israel gør det som UNIFIL ikke kan, og når de står i vejen - nægter at flytte sig, for Israel har ikke lov til at kommandere med FN's styrker - får Israel global fordømmelse for at gøre det arbejde UNIFIL ikke kan.

Nok om fadæsen UNIFIL.

I Libanon rapporteres der om skader på Al Manar, Hezbollahs TV-station. Desuden beskyttede Hezbollah deres våbenforsyninger ved at gemme dem tæt på civile fly i Beiruts internationale lufthavn, Rafic Hariri. IDF omringede lufthavnen i går aftes med en "ildring" og ødelagde alle våbenlagerne.

I en separat hændelse er amerikanske dokumenter, der afslører Israels angrebsplaner mod Iran, blevet lækket. Pro-iranske elementer i USA's administration menes at have solgt oplysningerne til Iran. Det har skabt bekymring om, hvorvidt personer som Phil Gordon, Ariane Tabatabai, Maher Bitar og Rob Malley, som alle har forbindelser til den amerikanske regering, har spillet en rolle i denne skandale. Der er blevet afsløret at det handler om syv israelske statsborgere, der er blevet arresteret for spionage for Iran. Statsadvokaten har bekræftet, at de syv israelske borgere arbejdede som iranske agenter under Israels igangværende konflikt, heriblandt en flygtet soldat og to mindreårige. De mistænkte, som er bosiddende i Haifa og det nordlige Israel, er anklaget for at have fotograferet og indsamlet efterretninger om vigtige militære mål, herunder Nevatim- og Ramat David-luftbaserne, Kariya-lejren og Iron Dome-batterier.

De syv mistænkte har alle rødder i Aserbajdsjan og har i to år udført omkring 600 missioner for Iran. Blandt andet fotograferede de luftvåbnets baser samt Golani-militærbasen. Myndighederne har afsløret, at de mistænkte modtog instrukser og kort over strategiske steder fra iranske agenter, og betalinger blev foretaget via kryptovaluta.

Statsadvokaten har til hensigt at rejse sigtelser mod de mistænkte på fredag og vil kræve varetægtsfængsling, indtil retssagen kan finde sted. Sagen beskrives som et af de mest alvorlige sikkerhedsbrud i de seneste år.

The Jerusalem Post fortæller at dokumenter, der angiveligt beskriver Israels potentielle angrebsplan mod Iran, blev offentliggjort af en Iran-forbundet Telegram-kanal. Lækagen skete, mens Israel afsluttede forberedelserne til et gengældelsesangreb efter et missilangreb fra Iran den 1. oktober. Det amerikanske forsvarsministerium og efterretningsdirektørens kontor nægtede at kommentere, men benægtede ikke dokumenternes ægthed. Israels forsvar er opmærksom på lækagen og tager den meget alvorligt. Dokumenterne viser intens overvågning fra USA's side af Israel, inklusiv satellitovervågning af IAF-baser. Lækagen fremhæver en alvorlig sikkerhedsbrist i det amerikanske efterretningssamfund. Senior amerikanske embedsmænd udtrykte dyb bekymring over hændelsen, men mener ikke, at det vil påvirke Israels operationelle planer².

Den iranske udenrigsminister har også reageret på Israels trusler, og frygter selvfølgelig at der er tale om deres atominstallationer. "Vi har advaret Det Internationale Atomenergiagentur om Israels trusler mod vores atomare faciliteter - vi vil svare kraftigt igen på ethvert israelsk angreb mod iransk jord" lød det fra ministeriet.

Referencer

¹ "Dramatic testimony suggests UN peacekeepers bribed by Hezbollah", Israel Hayom, d. 21-10-2024
² "US intelligence documents outlining Israel's potential attack plan on Iran leaked - report", The Jerusalem Post, d. 19-10-2024