Ofte begår ateister den fejltagelse, at påstå at Gud eksisterer alene så længe, at videnskaben ikke har en naturlig forklaring. 

Ateismen føler f.eks. at hvor Gud i fortiden var forklaringen på oprindelsen af Universet, har videnskaben nu fjernet behovet for Ham med "Big Bang" teorien. Eller at abiogenese, som er hypotesen om at organisk liv kan opstå spontant af uorganiske stoffer, er en naturlig forklaring på livets oprindelse. Mangfoldigheden af livsformer forklarer videnskaben med evolution og menneskets bevidsthed menes at være forklaret igennem neurovidenskab og psykologi.

Men en videnskabelig beskrivelse af Universtes funktionaliteter, er ikke i konkurrence med behovet for en Skaber. Et simpelt eksempel er kogende vand. Den videnskabelige forklaring på kogende vand er, at det koger, fordi varme fra f.eks. en el-kedel sætter vandmolekyler i bevægelse. Men det koger også, fordi der er en person der vil have en kop kaffe. Det ville aldrig komme til at koge, hvis ikke der var nogen til at hælde vandet i kedlen og tænde den. At grine af denne dobbelthed, af hvilken grund det end må være, viser mangel på forståelse. Videnskabelige forklaringer om varmeenergi og personlige intentioner er ikke i konkurrence. De eksisterer parallelt. At insistere på, at kun den ene type forklaring er gyldig, er absurd. 

At vi igennem undersøgelser af Universets fysik kan forklare hvordan det fungerer, bortforklarer ikke Guds beslutning om at skabe Universet. Skaberen og produktet er ikke modsætninger. En motor fra en Ford Taunus, hvis funktionalitet kan beskrives igennem bilteknologi og fysik, fjerner ikke behovet for Henry Ford. Henry Ford er ikke i konkurrence med forbrændingsmotorens lov som en forklaring på bilens motor.

Uanset om det er en arkitekt af en bygning, en forfatter af en bog, en kok der har lavet en opskrift, eller en gartner der har plantet en have, så er pointen at det er forkert at søge efter skaberen inden i det skabte. Det ville være absurd at benægte en arkitekts eksistens, fordi man ikke finder bygninger formet som en arkitekt, eller en forfatters eksistens, fordi forfatteren ikke selv er en bog. At lede efter skaberen i det skabtes form, er en grundlæggende misforståelse. Men dette fejlagtige krav kræves ofte, når folk afkræver skabelsen bevis for Guds eksistens. Men man bør se på design, skønhed, og funktionalitet, og derigennem udlede en skaber uden for systemet. Dette princip gælder både for kunstværker og universet selv.