Før afstemningen udtalte FN’s generalsekretær António Guterres sin støtte til Domstolens afgørelse og erklærede, at han vil efterleve resultatet af afstemningen, som også kræver, at Israels militær trækker sig tilbage til grænserne fra før 1967 inden for 12 måneder.
Resolutionen opfordrer desuden medlemsstaterne til at undlade at sælge våben og militært udstyr til Israel, der kan bruges i Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, samt til en boykot af israelske produkter produceret i disse områder. Resolutionen har kun deklaratorisk kraft, men giver international opbakning til lande, der ønsker at tage yderligere skridt mod Israel.
Teksten nævner ikke Hamas, deres angreb på Israel den 7. oktober eller de resterende 101 gidsler i Gaza. Den stiller heller ingen krav til Hamas eller palæstinenserne om at stoppe angrebene mod Israel.
Blandt de 43 lande, der undlod at stemme, var Australien, Canada, Storbritannien samt flere EU-lande, herunder Danmark, Tyskland og Sverige. 13 EU-lande, herunder Belgien, Frankrig og Spanien, støttede resolutionen, mens lande som USA, Israel, Ungarn og Paraguay stemte imod.
Den canadiske FN-ambassadør Bob Rae kritiserede resolutionen, selvom Canada undlod at stemme. Han påpegede, at resolutionen ensidigt holdt Israel ansvarlig for konflikten og ignorerede behovet for at stoppe terrorisme, som er en alvorlig trussel mod Israels sikkerhed.
Selvom New Zealand stemte for resolutionen, kaldte landets FN-ambassadør, Carolyn Schwalger, den 12-måneders tidsramme for israelsk tilbagetrækning "urealistisk" og understregede behovet for, at en tostatsløsning skulle forhandles frem. Den amerikanske FN-ambassadør Linda Thomas-Greenfield kritiserede også resolutionen for ikke at anerkende Israels ret til at forsvare sig mod terrorisme og for at ignorere Hamas' rolle i konflikten.
Israels udenrigsministerium fordømte resolutionen og sagde, at den "opmuntrer til terrorisme" og "skader chancerne for fred" ved at ignorere landets sikkerhedsproblemer, især efter Hamas’ angreb den 7. oktober. Resolutionen sender ifølge Israel et budskab om, at terrorisme belønnes med internationale beslutninger.
Israels ambassadør til FN, Danny Danon, kritiserede Generalforsamlingen for ikke at fordømme Hamas og kræve frigivelsen af de tilbageværende gidsler, men i stedet følge den palæstinensiske myndigheds linje.
Palæstinensernes præsident Mahmoud Abbas hyldede resolutionen som historisk og opfordrede FN’s medlemslande til at tage handling for at implementere den.
Det er tydeligt at se, at verden er klar til at samle sig imod Israel. Det er en mentalitet Gud har afsløret skulle komme og har for ca. 2.800 år siden tilkendegivet at dagen vil komme, hvor Han vender Israels skæbne og samler alle nationer i Josafats Dal og holder rettergang med dem, fordi de spredte Israels folk ud i hele verden, fordi de delte Israels land. Det vi ser i FN, er begyndelsen til at to tredjedele af det jødiske folk vil udryddes (Zak. 13:8) og halvdelen af folket i Jerusalem vil tages som gidsler (Zak. 14:2).
Josafats navn betyder "Gud dømmer," og dalen symboliserer Guds dom over nationerne, der har begået uret mod Israel. I Bibelen er dalen forbundet med Guds sejr over fjenderne af Juda under kong Josafat (2. Krøn. 20). Traditionen placerer den ved Kidrondalen, mellem Tempelbjerget og Oliebjerget, men andre steder som Berakadalen er også nævnt. Zakarias taler om en stor dal, der dannes, når Jesus vender tilbage (Zak. 14:4).
I Joel. 3:9 siger Gud, "Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved". Tyrus og Zidon ligger i nutidens sydlige Libanon, mod kysten, og i gammel tid var det filistrenes bosted som kæmpede mod Israel fra Samsons tid til Joels dage. Deres sidste nedskrevne invasion var mod kong Jehoram og hans familie, hvor kun hans yngste søn, Jehoahaz, overlevede (2. Krøn. 21:16-17). Gud spørger: "hvad vil I mig?" med andre ord, "Hvad har vi tilfælles?" Alle de overgreb, der er begået mod Guds folk, betragter Han som gjort mod sig selv. Det understreger Guds tætte forbindelse med sit folk. Gud identificerer sig med det jødiske folk. Spørgsmålet bliver så: Hvad har vi tilfælles med Ham? Ikke ønsket om at skade Israel, i hvert fald, hvilket er hvad 193 lande forsøger at anspore til at gøre igennem denne resolution.
I Joel. 3:19 taler Gud om "Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HERRENS Dag i Opgørets Dal". Danmark er repræsenteret i den mængde, og det, den danske oversættelse kalder "Opgørets Dal" kalder KJV "beslutningens dal" fordi, det er i denne dal Gud vil beslutte og udmåle dommene over nationerne. Danmark stod som sædvanligt hverken med eller imod Israel, men forblev ligeglad med en "lad ske hvad der sker - der er langt fra Israel til Dnmark" holdning. Men det er ikke godt nok for Gud. Gud anklager i Ob. 1:11 Edom - Israels brødre, for bare at kikke på, da Israel blev taget a babylonierne, "fordi du så til, da fremmede raned hans Gods og Udlændinge kom i hans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem" (se også Obadias’ Bog, Edoms fald og Israels genoprettelse). Det samme siger Gud til Danmark.
Herrens dag er nær. Alt viser at vi er på vej ind i trængslen, og enden på den bliver nationernes undergang forårsaget af Guds dom. De Forenede Nationer kan nu sidde i deres sikre stole forene sig imod Gud og Hans udvalgte folk, men som Han siger til Joel, "Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HERREN bor på Zion" (Joel. 3:26)
Kilde: www.jpost.com
Er disse personer virkeligt så småt kørerne, at de tror de kan tangere Ham der skabte alle planeterne, hele Solsystemet og satte det i det system vi kender….!
Undskyld mig, men disse FN folk er fuldstændigt til grin……!
Snart kommer Jesus for at hente sine hjem til Bryllupsfesten i Himlen og efterfølgende straffe de Nationer der har gået op mod Guds folk, ISRAEL ….,
” Som der står skrevet …”
Hvorfor gør hedningerne oprør, og hvorfor planlægger folkeslagene noget, der er meningsløst? Jordens konger rejser sig, og fyrsterne samles for at rådslå imod Herren og hans salvede. Fra de forskellige nationer (FN) vil deres repræsentanter snart samle sig i en stor forsamling, og de vil være larmende og oprørske imod Gud og Hans Salvede (Jesus) - for de vil selv være Jordens øverster, "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os" (Sal. 2:3), hvilket er symboler på Guds kontrol og begrænsninger. De vil bestemme hvad der er godt og ondt, hvad en mand og en kvinde er, hvem der må leve og ikke, hvad vi må sige, tænke, spise, køre i, hvor vi må bo.
Alle de forordninger Gud har givet os for at leve et godt, stille og sundt liv på denne Jord, det vil de vende på hovedet og bestemme anderledes. Har Gud sat grænser for folkeslagene, skal de brydes op. Er Israel Guds land, så skal det erobres. Er Israel Guds folk skal de udryddes.
Vi ser raseriet klart og tydeligt, hvilket er endnu et vidsnesbyrd der viser os, at Jesus kommer snart.