“ | Det israelske luftvåben fortsætter sin beredskab og forberedelser til mulige angreb mod Irans atomfaciliteter, efter svækkelsen af Teherans proxygrupper i Mellemøsten og Assads regimes fald i Syrien, siger israelske militærfolk. Militæret mener, at et isoleret Iran kan fremskynde sit atomprogram. På grund af de dramatiske ændringer i Mellemøsten, især Assads fald som tillod det israelske luftvåben at eliminere størstedelen af Syriens luftforsvar, mener det israelske militær, at der nu er en mulighed for at angribe Irans atomanlæg.1 | ” |
Iran forbereder sig imidlertid på et muligt israelsk angreb. Nye forsvarsanlæg er blevet etableret i Natanz og Fordow. Satellitbilleder efter Israels luftangreb i oktober, der blandt andet ramte udviklingsfaciliteter for faststofraketter og forsvarssystemer, afslører ændringer i Irans forsvar. Observationer viser radarer, der muligvis er af typen Najm-804, anvendt i 15 Khordad-systemet, eller Najm-802 uden IRGC’s "hunter"-system.
Israels premierminister holdt en tale til det Iranske folk hvori han sagde:
“ | Folk i Iran, mens vi ser historien udfolde sig for vores øjne, kan jeg kun forestille mig, hvad I føler lige nu. Jeres undertrykker har brugt over 30 milliarder dollars på at støtte Assad i Syrien. I dag, efter kun 11 dages kamp, kollapsede hans regime til støv. Jeres undertrykker har brugt milliarder på at støtte Hamas i Gaza. I dag ligger deres regime i ruiner. Jeres undertrykker har brugt over 20 milliarder dollars på at støtte Hizbollah i Libanon. På få uger blev de fleste af Hizbollahs ledere, deres raketter og tusinder af deres terrorister til aske. De penge, jeres undertrykker stjal fra jer, gik bogstaveligt talt op i røg. I må være rasende ved tanken om de nye veje, skoler, hospitaler, der kunne være blevet bygget for de titusindvis af milliarder dollars, jeres diktatorer spildte på at støtte terrorister midt i en krig, som de taber igen og igen og igen. Ved I, hvorfor Irans undertrykkere bliver ved med at tabe? Det er ikke kun, fordi de er inkompetente og grusomme – det er de. Det er, fordi de søger at erobre andre nationer, at påtvinge fundamentalistisk tyranni i Mellemøsten og på hele verden. Det eneste, Israel søger, er at forsvare vores stat. Men ved at gøre det forsvarer vi civilisationen mod barbarisme. De historiske begivenheder, vi har været vidne til i dag, er en kædereaktion – en kædereaktion på bombardementet af Hamas, ødelæggelsen af Hizbollah, angrebene på Nasrallah, og de slag, vi har givet Irans regimes terrorakse. Og alt dette skete, som præsident Trump påpegede i denne uge, på grund af Israel og vores kampstyrke. Jeg vil gøre det klart: Israel ønsker fred. Vi ønsker fred med alle, der virkelig ønsker fred med os. Og jeg er ikke i tvivl om, at I, folket i Israel, folket i Iran, ved dette. Jeg ved, at ligesom vi ønsker fred med jer, ønsker I fred med os. Men I lider under et regime, der undertrykker jer og truer os. Ved I, hvad dette regime virkelig frygter? Det frygter jer – folket i Iran. Og en dag, ved jeg det, en dag vil dette ændre sig. En dag vil Iran være frit. Kvinder, liv, frihed - zan, zindagi, azadi (der betyder "Kvinde, liv, frihed"). Det er Irans fremtid. Det er fredens fremtid. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil realisere den fremtid sammen, hurtigere end folk tror. Jeg ved det, og jeg tror på det: Vi vil omdanne Mellemøsten til et fyrtårn for velstand, fremskridt og fred. Tak. | ” |
Israels forsvarsminister, Israel Katz, har efter en sikkerhedsvurdering instrueret IDF i at øge beredskabet omkring bosættelserne i Judæa og Samaria samt på vigtige transportveje. Det sker for at imødegå potentielle angreb fra radikale islamistiske grupper inspireret af det nylige oprørsangreb i Syrien.
Kort opsummering af Israels aktiviteter i Mellemøsten
I Gaza lyder kontinuerlige kontrollerede eksplosioner ved Jabalia, Beit Lahia og Rafah militærbaser.
I Libanon holder våbenhvilen ind til videre, og ildkampene er aftaget. IDF har påbegyndt en tilbagetrækning fra landsbyer, hvor den libanesiske hær nu overtager. Hezbollah står svækket med økonomiske problemer.
I Syrien er Assad regimet som sagt væltet. Israel har elimineret en hel hær. Oprørsstyrker forsøger at konsolidere magten, med løftet om fortsat undertrykkelse forklæd med ord som "frihed, lighed, lovens suverænitet samt opnåelse af sikkerhed, tryghed og stabilitet".
Iran holder lav profil, men arbejder på sine næste skridt efter tilbageslagene i sine projekter.
Irak forbliver stille, der har ingen respons været i to uger.
I Yemen fortsætter Houthierne med sporadiske beskydninger mod Eilat og det sydlige Israel.
Syrien: Et land med magtskifte og samme undertrykkelse
Den nye syriske leder, Abu Muhammad al-Julani, opfordrer folket til at fejre sejren fredeligt: "Efter det vil vi fokusere på at genopbygge dette land. Som vi sagde fra begyndelsen, er det en sejr med Allahs hjælp". Ahmed Al-Sharaa, en fremtrædende oprørsleder, udtaler, at der vil blive etableret et moralpoliti i Syrien.
Med Allahs hjælp og et moralpoliti skal Syrien bygges. Hvad betyder det?
Et moralpoliti er en politistyrke eller myndighed, der har til opgave at overvåge og håndhæve sociale eller religiøse regler og normer i et samfund. Det fokuserer typisk på områder som adfærd, påklædning, og offentlige handlinger, der anses for at være i strid med de gældende kulturelle, religiøse eller moralske værdier.
Overvågning af offentlig adfærd handler om at sikre at borgerne opfører sig i overensstemmelse med samfundets normer, hvilket bl.a. er Påklædningsregler: At håndhæve regler for, hvordan mænd og kvinder skal klæde sig. Adskillelse af køn: At sørge for, at der er adskillelse mellem mænd og kvinder i visse offentlige rum, hvis det kræves af lovgivningen. Regulering af kulturelle aktiviteter: At kontrollere, at musik, film, kunst og andre former for underholdning er i overensstemmelse med samfundets værdier.
Eksempler er set i Iran, hvor moralpolitiet (kendt som Gasht-e Ershad) blandt andet håndhæver kvinders brug af hijab og regler for beskeden påklædning. I Saudi-Arabiens spillede den tidligere "Kommission for Fremme af Dyd og Forebyggelse af Last" en lignende rolle, men har i de senere år fået reduceret sine beføjelser.
Advarsler, bøder, tilbageholdelse, straf, offentlig ydmygelse, vold og overdreven magtanvendelse er metoderne der bruges til i Allahs navn et bygge et land med moralpoliti!
Og ingen har lyst til at leve under det. I en bemærkelsesværdig udvikling har repræsentanter fra seks drusiske landsbyer i det sydlige Syrien bedt om at blive annekteret af Israel og leve under israelsk styre.
I det der kan ses som oprørernes anerkendelse af Israels magt, og frygten derfor (basalt set deres ynkelige svaghed, der projiceres ud på befolkningen gennem voldelig undertrykkelse for at opretholde en illusion af magt), har den nye syriske regering indgivet en klage til FN’s Sikkerhedsråd over Israels påståede krænkelse af Syriens suverænitet og 1974-aftalen om adskillelse af styrker. Israel har dog fastslået, at sikkerhed er afgørende. Klagen lyder:
“ | To identiske breve dateret den 9. december 2024 rettet fra Den Arabiske Republiks Syrien faste repræsentant til FN til både FN's Generalsekretær og formanden for Sikkerhedsrådet I overensstemmelse med instruktioner fra min regering vil jeg gerne overbringe følgende: På et tidspunkt hvor Den Arabiske Republik Syrien oplever en ny fase i sin historie, hvor dens folk arbejder på at etablere en stat præget af frihed, lighed, lovens suverænitet samt opnåelse af sikkerhed, tryghed og stabilitet, iværksatte den israelske besættelseshær i morges et voldsomt angreb på områder i landsbyerne i Quneitra og Daraa. Dette førte til, at fire civile blev dræbt og seks andre alvorligt såret, ud over at store materielle skader blev påført civile områder og infrastruktur i disse regioner. Den Arabiske Republik Syrien fordømmer på det kraftigste denne israelske aggression, som udgør en alvorlig krænkelse af våbenhvileaftalen fra 1974, som blev bekræftet i FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 350 fra 1974. Det udgør også en krænkelse af Den Arabiske Republiks Syriens suverænitet, enhed og territoriale integritet og strider imod principperne og målene i FN-pagten, international lov og Sikkerhedsrådets resolutioner nr. 242, 338 og 497. Syrien gentager sin opfordring til FN og Sikkerhedsrådet om at påtage sig deres ansvar og træffe beslutsomme og øjeblikkelige foranstaltninger for at standse Israel og dets fortsatte aggression mod syrisk territorium og sikre overholdelsen af våbenhvileaftalen, som blev indgået i 1974, og sikre Israels fulde forpligtelse til aftalen og bestemmelserne i UNDOF-styrken. Jeg håber, at dette brev vil blive udstedt og distribueret som et officielt dokument fra Sikkerhedsrådet, samt fra FN's Generalforsamlings 79. session under dagsordenspunkt 34, "Situationen i Mellemøsten." Fast repræsentant Ambassadør Bassam Sabbagh | ” |
Skyderi i Gaza, Ashkelon: Israel advarer om kommende angreb i Gaza
Efter et skyderi i Ashkelon i går aftes har en talsmand for IDF, den israelske hær, på arabisk opfordret befolkningen i det område, hvorfra raketten blev affyret, til at evakuere. Denne advarsel kommer som forberedelse til et israelsk angreb og mulig indsættelse af styrker i området.
Situationen i Gaza er yderst kritisk. Ifølge rapporter er næsten 80% af Gaza nu ubeboeligt. Alle uskyldige gazanere burde forlade området - og flertallet af dem menes at have ønske om at migrere væk fra området. De ved, at det er den bedste løsning for dem. De eneste, der ønsker, at de bliver, er dem, der vil bruge dem som brikker eller menneskelige skjolde i deres bestræbelser på at ødelægge Israel. Så længe dette sted er inficeret med terror, vil det altid tjene som en affyringsrampe for raketter mod Israel og dermed være mål for et israelsk svar.
Gaza-striben har længe været en kilde til konflikt og er nu så ødelagt, at genopbygning og genbosætning vil tage mindst 10 år, muligvis endnu længere. Gaza kan kun genbosættes, når terroristerne er fjernet, stedet er genopbygget, og det igen bliver beboeligt.
Uroen spreder sig fortsat til resten af verden
En kilde fra Egypten har afsløret en opsigtsvækkende udvikling. Den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi har angiveligt bedt Israel om assistance efter det syriske militærs kollaps. Ifølge kilden er præsident el-Sisis største bekymring en folkelig opstand, der kan opstå som følge af chokbølgerne fra Syrien. En sådan opstand kan potentielt sprede sig til Egypten, destabilisere landet og true præsidentens greb om magten. På platformen X skrev Voice From The East: "Egyptens præsident el-Sisi har angiveligt bedt Israel om hjælp efter den syriske hærs kollaps. Præsidentens største bekymring er en folkelig opstand, der er drevet af chokbølgerne fra Syrien, der potentielt spreder sig til Egypten, destabiliserer landet og truer hans regimes greb om magten"2.
Samtidig optrapper Tyrkiet deres trusler mod Israel. Den tyrkiske regering har ifølge samme kilde (Voice From The East) erklæret: "Vi har til hensigt at skyde israelske jagerfly ned i Syrien, hvis den israelske hær yder ildstøtte til de Folkelige Forsvarsstyrker, der opererer i den nordlige del af den Syriske Arabiske Republik". Er det sandt markerer advarslen endnu en spænding i det allerede ustabile forhold mellem Tyrkiet, Israel og aktørerne i den nordlige del af Syrien. Som tidligere skrevet - Rusland, Iran og Tyrkiet er særlige spillere i Magog-krigen3.
I Australien er Sky News kommet i stormvejr efter fyringen af værten Erin Molan. Molan har, sammen med ankermanden Sharri Markson, gentagne gange udtrykt solidaritet med Israel gennem det seneste år. Ifølge mediet Ynet er der endnu ikke fremlagt nogen officiel begrundelse for Molans fyring, hvilket har skabt spekulationer om politiske motiver bag beslutningen.
I Tyskland skaber islamistiske grupper bekymring på de traditionelle julemarkeder. Ifølge rapporter opsøger grupperne julemarkeder og reciterer den samme bøn, som profeten Muhammeds hær reciterede ved erobringen af Mekka, hvor den præ-islamiske befolkning blev drevet ud. Denne handling vækker debat om religiøse og kulturelle spændinger i landet.
Dronekrig
I et interview med ABC News udtaler Trump, at han er stærkt uenig i Ukraines angreb på russiske mål inden for Rusland og mener, at det eskalerer konflikten. Moskva har fejret Trumps udtalelse, og der er bekymringer for, at Ukraine ikke længere kan forsvare sig selv mod daglige angreb fra Rusland under Trumps administration. Rusland har gennemført en massiv missilangreb på Ukraines energiinfrastruktur med brug af 93 missiler og ca. 200 droner. Angrebet har forårsaget store skader på energianlæg i flere regioner, hvilket har ført til omfattende strømafbrud i koldt vejr. I Kyiv-området oplevede cirka halvdelen af befolkningen længerevarende strømafbrydelser. Ukrainske luftværnforsvar skød 81 missiler ned, men kritisk infrastruktur blev stadig hårdt ramt. Den russiske forsvarsministerium kalder angrebet en gengældelse for Ukraines nylige brug af amerikansk-leverede ATACMS-missiler mod en russisk militær lufthavn. Dette er det 12. større angreb på Ukraines energisystem i år, hvilket intensiverer bekymringen over landets evne til at opretholde essentielle tjenester i vintermånederne4.
I samme periode dukker der mistænkelige droner op andre steder i verden.
Droner i Tyskland:
Droner blev observeret over den amerikanske luftbase Ramstein i Tyskland i begyndelsen af december. En talsmand for det amerikanske luftvåben sagde, at der ikke var nogen påvirkning på basens beboere, faciliteter eller aktiver. Tyske myndigheder har ikke identificeret droneoperatørerne, men har udelukket, at det drejer sig om amatører. Der blev også observeret droner over tyske våbenproducent Rheinmetall og kemikaliegruppen BASF. Sikkerheden på BASF's lokationer er en topprioritet, og man holder derfor øje med mistænkelige aktiviteter. Tyske myndigheder undersøger nu mulige sabotageforsøg, bl.a. i forbindelse med en hændelse ved en LNG-terminal ved Brunsbüttel. Tyske efterretningstjenester advarer om, at landets støtte til Ukraine kan gøre det til et mål for sabotageforsøg5.
Droner i USA:
Droner blev først rapporteret sidste måned, primært i Hunterdon og Morris counties i New Jersey. Senere observationer er sket nær Jersey Shore og i andre nordlige og sydlige områder. Dronerne beskrives som "store som små biler" eller "SUV’er med blinkende lys". Guvernør Phil Murphy har erklæret, at han tager droneflyvningerne "dødsens alvorligt," især på grund af deres sofistikerede evne til at "gå mørklagt," hvilket vækker bekymring om kritisk infrastruktur, militære områder og præsidentvalgtes hjem i staten. Senator Cory Booker har bedt om gennemsigtighed og offentlig information om dronerne. Den republikanske senator Jon Bramnick har foreslået en "begrænset nødtilstand" for at forbyde alle droner, indtil offentligheden modtager klare svar om deres oprindelse. Han har sammenlignet det med nødberedskaber før snestorme. Picatinny Arsenal, en militær forskningsbase i Morris County, har benægtet, at dronerne stammer fra deres aktiviteter. Der er rapporteret om droneobservationer i Staten Island, Delaware og Philadelphia counties. FBI og andre myndigheder undersøger sagen, men der er ingen beviser for, at udenlandske aktører er involveret6.
Donald Trump har opfordret myndighederne til at skyde de mystiske droner ned, som er blevet observeret i New Jersey og andre steder i USA. Han udtrykte mistanke om, at regeringen ved mere, end den deler, og krævede øjeblikkelig gennemsigtighed7.
Er der nogen sammenhæng? Tiden vil vise. Uanset, ser vi en verden på vej ind i et kaos der aldrig er set før og som aldrig vil komme igen. Bibelen kaldet det trængslen, og vi som Jesu løskøbte folk kalder det "det salige håb" (Tit. 2:13), for i mørket lyser det håb og forkynder at vi snart skal hjem til alt "hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham" - "hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte" (1. Kor. 2:9).