Planen hedder FORTRESS America. Den omfatter selvstændig energiproduktion, strategiske forsyningslagre, beskyttelse af militære installationer og et industrielt beredskab, der skal holde USA's krigsmaskine i gang, selv hvis internationale forsyningskæder bryder sammen. Det er alvorlige forberedelser, især når man betragter dem i lyset af de krige og militære konfrontationer, der allerede præger verden. Men der er én detalje, som har fanget min opmærksomhed: De 90 dage.
For mange år siden begyndte jeg at skrive om oplysninger fra den tidligere satanist og Illuminati-insider Doc Marquis, som gennem David Bay fra Cutting Edge Ministries fortalte om en
Det betyder ikke, at Pentagon har bekræftet Marquis' oplysninger. Men påstanden om de 91 dage blev fremsat længe før FORTRESS America, og den nye amerikanske beredskabshorisont ligger bemærkelsesværdigt tæt på den gamle tidsangivelse. Når jeg samtidig ser, hvor hurtigt verdens konflikter griber ind i hinanden, mener jeg, der er god grund til at tage den gamle advarsel frem igen og undersøge, hvad der faktisk blev sagt.
Pentagon forbereder sig på en krig, der også rammer hjemmefronten
FORTRESS, der står for Federal Operations for Resilience, Troop Resources, Energy, Supply, and Survivability, blev annonceret af den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth den 30. september 2026. Programmet skal sikre, at amerikanske militærinstallationer kan overleve og fungere under en større national eller international krise.Den 6. oktober gav Pentagons indkøbschef Michael Duffey konkrete instrukser om at etablere et særligt programkontor, der skal føre planerne ud i livet. Ifølge det memorandum, som DefenseScoop fik adgang til, skulle otte højtstående embedsmænd indlede arbejdet med at omsætte FORTRESS til operationelle programmer. Der var således allerede taget skridt til at organisere og gennemføre initiativet, da Fox News senere offentliggjorde oplysningerne om de 90 dages selvforsyning2.
Programmet består af flere sammenhængende dele. Militærbaserne skal kunne producere deres egen elektricitet gennem blandt andet transportable atomreaktorer, batterilagre og lokale elnet, som kan afkobles fra det civile elnet. Pentagon vil samtidig opbygge strategiske lagre af ammunition, brændstof, medicin, elektronik, reservedele og kritiske råstoffer.
Det er heller ikke tilstrækkeligt, at baserne har forsyninger på lager. Der skal eksistere alternative produktions- og leveranceveje, så ødelæggelsen af en enkelt fabrik, havn eller transportforbindelse ikke standser militære operationer. Derfor omfatter FORTRESS også et netværk af civile fabrikker, som under en national krise skal kunne omstille deres produktion til militære formål. Kontrakter, tekniske krav og sikkerhedsforanstaltninger skal forberedes på forhånd, og industrien skal kunne afprøve sin evne til at fortsætte produktionen under alvorlige forsyningsafbrydelser.
Også kommunikation og navigation indgår. Amerikanske styrker skal kunne fortsætte deres virksomhed, hvis satellitforbindelser forstyrres, GPS-signaler blokeres, eller almindelige telekommunikationsnet bliver angrebet. Beskyttelse mod droner, sabotage og cyberangreb skal styrkes, fordi en fjende ikke nødvendigvis behøver at besejre amerikanske soldater på slagmarken for at svække deres kampkraft.
Pentagons cheftalsmand Sean Parnell forklarede til Fox News, at USA ikke længere kan basere sin forsvarsplanlægning på den gamle forestilling om, at Atlanterhavet og Stillehavet beskytter landet mod en større krigs konsekvenser. Moderne våbensystemer, cyberkrigsførelse og internationale forsyningskæder har ændret situationen. Parnell forventer, at den næste store konflikt sandsynligvis vil blive udkæmpet på flere fronter, og at de globale forsyningskæder i så fald vil bryde sammen. Han fremhævede samtidig elektricitetens afgørende betydning for moderne krigsførelse. Uden strøm mister militæret kommunikation, vandforsyning, logistik, produktionskapacitet og grundlæggende kommando- og kontrolfunktioner1.
Det fortæller os, hvad Pentagon forsøger at sikre sig imod. En kommende storkrig behøver ikke begynde med fjendtlige landgangsstyrker på amerikanske strande. Angreb mod elnet, havne, datanetværk, fabrikker og transportforbindelser kan lamme store dele af samfundet, mens de egentlige kamphandlinger foregår tusindvis af kilometer væk.
FORTRESS er endnu et planlægnings- og gennemførelsesprogram. De amerikanske baser har ikke allerede opnået den varslede selvforsyning, og hverken den samlede pris eller en endelig tidsplan for opfyldelsen af 90-dagesmålet er offentliggjort. Alligevel viser initiativet, at Pentagon nu betragter omfattende afbrydelser af den civile infrastruktur som en trussel, der kræver konkrete og omfattende militære forberedelser3. Det er netop denne form for sammenbrud, der gør forbindelsen til den gamle 91-dagesberetning interessant.
Doc Marquis' 91 dage var kendt længe før FORTRESS
Doc Marquis var som sagt tidligere satanist, med kendskab til Illuminatis okkulte lære og angivelige planer om at indføre en ny verdensorden. Ifølge David Bay (Cutting Edge) havde Marquis allerede i begyndelsen af 1990'erne fortalt om et planlagt forløb, hvor en tredje verdenskrig skulle bruges til at ødelægge den eksisterende samfundsorden og bane vejen for Antikrists fremkomst. En afgørende oplysning var tidsrammen. Verdenskrigen skulle ifølge beretningen vare 13 uger, altså 91 dage, hvorefter Antikrist skulle træde frem på verdensscenen. Bay hævdede desuden, at to andre tidligere satanister uafhængigt havde bekræftet tidsangivelsen.Det er oplysninger, som stammer fra det miljø, Marquis og Bay beskrev - deres indsigt i en hemmelig plan er ikke uafhængigt dokumenteret. Men beretningens alder kan undersøges. Cutting Edge viderebragte oplysningerne længe før den aktuelle internationale krigssituation, og materialet blev senere gengivet i kristne profetiske kredse. Allerede den 25. oktober 2011 omtalte The End Times Forecaster Marquis' udsagn om, at Antikrist skulle træde frem 91 dage efter begyndelsen på den tredje verdenskrig, med henvisning til Cutting Edges tidligere materiale.
Flere nyheder om Gog & Magog, Israel, Mellemøsten og Verdensordnen
Iran, Rusland, Israel og atombombenDen 29. marts 2024 vendte jeg tilbage til de 91 dage i nyheden "Verden forbereder sig på krig". Dengang var det især den voksende europæiske oprustning, NATO's advarsler og de nordiske landes forberedelser, der gjorde den gamle beretning aktuel. Jeg skrev blandt andet om de europæiske regeringers øgede fokus på værnepligt og militære forsyninger, men også om de nordiske advarsler om krig og behovet for at kunne klare sig uden normale samfundsfunktioner i flere døgn. I den forbindelse henviste jeg igen til Cutting Edges oplysninger om 13 ugers verdenskrig og rejste spørgsmålet om, hvorvidt vi som troende kunne komme til at opleve hele eller dele af en sådan krigsperiode, før Herren henter os hjem.
Det er således en beretning, jeg har fulgt og skrevet om gennem mere end et årti. Den er ikke konstrueret som en efterfølgende forklaring på Pentagons udmelding i oktober 2026. Det giver anledning til at undersøge selve modellen nærmere, for de 91 dage skulle ifølge Cutting Edge ikke blot betegne en kort verdenskrig. Krigen skulle føre verden fra den eksisterende politiske orden til en helt ny.
91 dage til at nedbryde den gamle verdensorden
Ifølge Cutting Edges fremstilling skulle den tredje verdenskrig være kort, voldsom og ødelæggende. Formålet skulle ikke være en traditionel udmattelseskrig, hvor stormagter gennem årelange kampe gradvist forsøger at besejre hinanden. Krigen skulle tværtimod skabe så mange samtidige katastrofer, at de eksisterende nationale regeringer og internationale institutioner mistede evnen til at opretholde orden.Modellen beskriver et forløb med regionale krige, terrorangreb, økonomiske sammenbrud, massepanik og omfattende ødelæggelse af samfundets infrastruktur. Når energiforsyningen svigter, transporten standser, og befolkningerne mister adgang til deres økonomiske midler og daglige fornødenheder, kan samfundene destabiliseres langt hurtigere end gennem en almindelig militær invasion.
I dette scenarie behøver man ikke at erobre verdens lande med militær magt. Hvis krig og ødelæggelser lammer samfundene, så regeringerne ikke længere kan sikre befolkningernes mest grundlæggende behov, vil mennesker i deres desperation efter fred, tryghed og genoprettelse kunne blive villige til at acceptere en ny verdenshersker, som lover at bringe orden i kaosset. Det er præcis, hvad Peter Thiel har talt om den sidste måneds tid4.
Israel havde en central rolle i den påståede plan. Cutting Edge beskrev en større krig mellem Israel og landets arabiske naboer som en afgørende udløsende begivenhed. Andre konflikter og katastrofer skulle være forberedt, så de kunne udfolde sig inden for samme korte tidsrum. I dele af materialet indgik også krigsscenarier omkring Korea og Taiwan samt terrorangreb og undtagelsestilstande i vestlige storbyer. Det interessante ved denne beskrivelse er forestillingen om, at flere geografisk adskilte begivenheder kan være dele af samme internationale krise. En krig i Mellemøsten kan ramme verdens energiforsyning. En konflikt omkring Taiwan kan få store konsekvenser for handel og elektronikproduktion. En storkrig mellem Rusland og NATO kan forstyrre europæisk energiforsyning, transport og industri. Hvis flere sådanne konflikter udvikler sig samtidig, kan virkningerne forstærke hinanden.
Cutting Edges beretning hævdede, at sådanne begivenheder skulle være planlagt og koordineret. Den påstand kan ikke dokumenteres ud fra de offentligt tilgængelige oplysninger. Men de beskrevne mekanismer er ikke vanskelige at forstå. Moderne samfund er tæt forbundet gennem energi, finansielle systemer, transport, handel og digitale netværk, og omfattende forstyrrelser kan sprede sig på tværs af landegrænser. Det påståede forløb skulle kulminere med fremkomsten af en mand, som kunne standse ødelæggelserne og tilbyde en ny global orden. Befolkninger, der havde gennemlevet krig, nød og samfundssammenbrud, skulle efter denne beskrivelse være langt mere tilbøjelige til at modtage ham som deres redningsmand.
I det okkulte materiale forbindes tidsrammen desuden med en symbolsk talforståelse, hvor tallet 13 tillægges betydning i forbindelse med oprør mod Gud. De 13 uger fremstilles dermed ikke udelukkende som en logistisk tidsplan, men også som en del af modellens religiøse og okkulte forestillingsverden. Det afgørende ved modellen er dens formål: En verdenskrig, der ikke blot skal besejre en fjende, men gøre verdens befolkninger villige til at modtage en ny hersker.
Verdens konflikter griber stadig tættere ind i hinanden
Det, der gør den gamle beskrivelse særligt interessant i oktober 2026, er ikke blot Pentagons nye beredskabsmål. Det er den internationale situation, som FORTRESS skal fungere i.Rusland fører fortsat krig mod Ukraine, spændingerne omkring NATO's grænser er blevet mere alvorlige, og krigen mellem USA, Israel og Iran har bragt Mellemøstens energiforsyninger og internationale sejlruter under omfattende pres. Den 19. oktober offentliggjorde NATO en meddelelse om alliancens arbejde med at imødegå Ruslands hybride aktiviteter. Repræsentanter for NATO-landene, samarbejdspartnere, EU og industrien havde mødtes i Bukarest den 15.-16. oktober for at drøfte sabotage, dronehændelser og cyberangreb samt behovet for bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur. NATO fremhævede især energisektoren som et område, der kræver særlig opmærksomhed5.
Her er forbindelsen til FORTRESS konkret. De trusler, som NATO foregiver at ville beskytte europæiske samfund imod, er blandt de samme trusler, som Pentagon nu vil gøre sine militærbaser i stand til at overleve. Energiforsyning, kommunikation og transport er ikke længere blot civile støttefunktioner. De er afgørende for, om et moderne militær overhovedet kan fungere.
I Ukraine bliver denne afhængighed stadig tydeligere. Den 26. oktober fortalte præsident Volodymyr Zelenskyj, at landet havde ventet næsten en måned på amerikansk godkendelse af leverancer af missiler til blandt andet Patriot- og NASAMS-luftforsvarssystemerne. Forsinkelsen kommer, mens Rusland fortsætter sine angreb mod ukrainsk energi og civil infrastruktur frem mod vinteren6. Et lands evne til at beskytte sine kraftværker, transformerstationer og byer afhænger således af våbenproduktion, internationale leverancer og politiske beslutninger i andre lande. Forsinkelser i ét led kan få alvorlige konsekvenser mange hundrede kilometer fra beslutningstagerne.
I Mellemøsten udfolder der sig samtidig en anden krise med direkte betydning for verdensøkonomien. Den 26. oktober mødtes højtstående repræsentanter fra Saudi-Arabien, Pakistan og Tyrkiet med Irans præsident Masoud Pezeshkian i Teheran. Formålet var at forhindre en ny optrapning af krigen mellem USA, Israel og Iran. Forhandlingerne omfatter blandt andet muligheden for at genåbne Hormuzstrædet, ophæve den amerikanske blokade af iranske havne og finde en aftale om Irans atomprogram. Uenighederne er fortsat betydelige, og frygten for nye militære angreb har endnu ikke fortaget sig7. Hormuzstrædet er en afgørende forbindelse for den internationale energihandel. Når krigen påvirker skibsfarten og olieeksporten, rammer konsekvenserne langt ud over Mellemøsten. Energipriserne påvirker transport, industriproduktion og husholdningernes økonomi i lande, som ikke selv deltager i konflikten.
Flere nyheder om Gog & Magog, Israel, Mellemøsten og Verdensordnen
Krigstrommerne mod Syrien.Storbritannien beder samtidig befolkningen forberede sig
Mens Pentagon arbejder på at gøre sine militærbaser selvforsynende i måneder, har den britiske regering iværksat en landsdækkende kampagne, der skal gøre almindelige borgere bedre forberedt på alvorlige afbrydelser af samfundets vigtigste tjenester. Den 22. oktober, blot tre dage før Fox News offentliggjorde oplysningerne om Pentagons 90 dage, lancerede regeringen kampagnen "Be Ready". Briterne bliver opfordret til at kunne klare sig i mindst tre dage med begrænset adgang til strøm, vand, kommunikation og andre nødvendige tjenester.Anbefalingerne omfatter blandt andet drikkevand, langtidsholdbare fødevarer, medicin, lommelygter, batterier og mulighed for at modtage information, hvis de normale kommunikationskanaler ikke fungerer. Kampagnen skal løbe over tre år og bygger videre på beredskabsråd, som den britiske regering allerede offentliggjorde i 20248. Regeringen begrunder især indsatsen med storme, oversvømmelser og andre civile nødsituationer. Der er ikke dokumentation for, at kampagnen er en del af en fælles amerikansk-britisk krigsplan. Alligevel viser den en udvikling, som også har præget de nordiske lande gennem flere år.
Allerede i 2024 skrev jeg om, hvordan Norge og Sverige opfordrede deres befolkninger til at forberede sig på alvorlige kriser og muligheden for krig. Samtidig begyndte danske myndigheder og beredskabseksperter at diskutere behovet for bedre civil forberedelse, mens Europas regeringer øgede deres militære investeringer.
I begyndelsen af oktober 2026 samlede jeg endnu en række begivenheder omkring NATO's nordlige og østlige grænser. En russisk militærhelikopter havde krænket polsk luftrum, Estland havde beskyldt russiske efterretningstjenester for sabotage mod en forsvarsvirksomhed, og Forsvarets Efterretningstjeneste havde beskrevet en lav, men stigende risiko for begrænsede russiske militære angreb på NATO-lande.
Samtidig blev det militære beredskab udbygget omkring Østersøen, Nordatlanten og Arktis. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at både militære myndigheder og civile regeringer i stigende grad forbereder sig på perioder, hvor samfundets normale forsyningssystemer ikke fungerer.
Der er naturligvis stor forskel på et amerikansk militært beredskab til mindst 90 dage og et britisk hjemmeberedskab til tre døgn. Men begge initiativer udspringer af en erkendelse af, at de moderne samfunds grundlæggende funktioner er sårbare, og at man ikke længere kan forudsætte, at elektricitet, kommunikation, vand og forsyninger altid vil være tilgængelige. For almindelige borgere handler anbefalingerne foreløbig om de første tre døgn. For det amerikanske militær handler den nye målsætning om mindst tre måneder.
Hvorfor har Pentagon valgt netop 90 dage?
Her ligger et spørgsmål, som endnu ikke er fuldt besvaret. Fox News oplyser, at FORTRESS indeholder et krav om mindst 90 dages selvforsyning for større amerikanske militærinstallationer. Oplysningen bygger på dokumenter, som mediet har gennemgået, og den samlede 90-dagesmålsætning er endnu ikke offentliggjort i sin fulde dokumentmæssige sammenhæng.Formuleringen "mindst 90 dage" er væsentlig. Den angiver en minimumsgrænse og fortæller os ikke, om de detaljerede militære beregninger tager udgangspunkt i 90, 91 eller endnu flere dage. Det ville derfor være forkert at fastslå, at Pentagon har valgt præcis de samme 91 dage, som Doc Marquis har afsløret. Men minimumsgrænsen udelukker heller ikke, at enkelte forsyningsberegninger kan række længere.
Der findes desuden en historisk militær anvendelse af netop 90 dage, som er værd at undersøge. I et afklassificeret amerikansk mødereferat fra den 16. juni 1970 drøftede Henry Kissinger og en række højtstående amerikanske embedsmænd og militære ledere NATO's evne til at føre en konventionel krig i Europa. Planlægningen tog dengang udgangspunkt i en periode på 90 dage. Antagelsen var, at krigen inden for denne horisont kunne ende i et militært dødvande, blive standset gennem diplomati eller udvikle sig til atomkrig.
Kissinger stillede spørgsmål ved tidsrammens betydning og ønskede en mere præcis vurdering af de militære styrkers faktiske muligheder. Han fremhævede, at tallet 90 ikke havde nogen særlig magisk betydning i sig selv. Under diskussionen blev det også forklaret, at forsyningsplanlægningen omfattede eksisterende lagre og forventede genforsyninger. Et konkret regneeksempel byggede på 75 dages forsyningsforløb med en yderligere sikkerhedsmargin på 15 dage9.
Det viser, at 90 dage ikke er en ny tidsramme i amerikansk og vestlig militærplanlægning. Tallet har tidligere været anvendt i forbindelse med både krigsvarighed og logistisk udholdenhed. Men situationen i 1970 var en anden. Dengang diskuterede man især NATO's evne til at føre en konventionel krig i Europa og opretholde forsyninger til styrker på slagmarken. FORTRESS handler derimod om at sikre amerikanske militærbasers evne til at fungere isoleret fra deres civile omgivelser under en omfattende national eller international krise.
Og der er endnu en forskel, som vi må have med: Marquis' 91 dage beskriver ifølge beretningen selve verdenskrigens varighed, mens Pentagons 90 dage beskriver, hvor længe militærbaserne som minimum skal kunne fungere uden ekstern støtte. Et beredskabsmål og en tidsplan for en krig er ikke det samme. Sammenfaldet er derfor ikke en bekræftelse af den påståede hemmelige plan, men når vi har en beretning om en kort, ødelæggende verdenskrig, som blev offentliggjort for mange år siden, og et nutidigt amerikansk beredskabsprogram, der tager højde for måneders sammenbrud i den civile infrastruktur, synes jeg stadig, forbindelsen er værd at holde øje med.
Fra verdenskrig til en falsk fredsskaber
Det mest alvorlige ved 91-dagesmodellen er efter min opfattelse forestillingen om, hvad der skal ske, når krigen er forbi. Ifølge Doc Marquis beretning, skulle de omfattende ødelæggelser skabe de omstændigheder, hvor Antikrist kunne træde frem som den eneste, der var i stand til at redde verden. Efter uger med krig, økonomisk sammenbrud, terror og omfattende nød skulle befolkningerne være desperate efter en leder, som kunne standse konflikterne og genoprette samfundets grundlæggende funktioner.Flere nyheder om Gog & Magog, Israel, Mellemøsten og Verdensordnen
Obama i Israel, 2013Paulus beskriver lovløshedens menneske som en hersker, der ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud, og som til sidst udgiver sig selv for at være Gud. Hans fremkomst forbindes med Satans kraft, løgnens tegn og omfattende åndelig forførelse (2. Tess. 2:3-10).
Forestil dig en verden, hvor flere store krige pludselig smelter sammen, hvor energiforsyningerne bryder sammen, hvor banker og digitale betalingssystemer svigter, og hvor nationale regeringer ikke længere kan sikre deres egne befolkningers overlevelse. I den situation vil den, der kan tilbyde fred, fødevarer, energi og økonomisk stabilitet, stå med en enorm politisk magt. Mennesker, som under normale omstændigheder ville modsætte sig omfattende centralisering, kan efter en sådan krise blive villige til at opgive deres frihed til gengæld for sikkerhed.
Det interessante er samtidig, som jeg har pointeret i flere nyheder, at en kommende verdenshersker ikke nødvendigvis behøver at opbygge alle kontrolsystemerne fra grunden. Digitale identitetssystemer, centraliserede betalingsløsninger, international dataindsamling og avanceret overvågningsteknologi giver allerede myndigheder og store teknologiske aktører muligheder, som tidligere generationer ikke havde. De systemer, som i dag udvikles til administration, handel og sikkerhed, kan under helt andre politiske forhold anvendes til omfattende kontrol med befolkningerne.
Hvis en alvorlig international krise samtidig ødelægger tilliden til de eksisterende institutioner, kan en ny central myndighed få mulighed for at overtage og samordne funktioner, som allerede eksisterer. En verdenshersker, der lover at genoprette ordenen efter et globalt sammenbrud, vil derfor kunne komme til magten i en verden, hvor en stor del af de tekniske forudsætninger for centraliseret kontrol allerede er etableret. Paulus' ord i 1. Tess. 5:3 får i den sammenhæng en alvorlig klang. Han advarer om den pludselige undergang, der kommer, når mennesker taler om fred og sikkerhed. En sådan fred må ikke forveksles med den fred, som Jesus Kristus giver.
Skriften fortæller os, at Antikrists fremkomst vil være forbundet med bedrag og en verdensomspændende magt. Men den fortæller ikke, at en tredje verdenskrig skal vare 91 dage, eller at alle de politiske mellemregninger i Cutting Edges beskrivelse nødvendigvis vil finde sted. Elitens plan må derfor bedømmes som en menneskelig beretning, mens de bibelske profetier står som målestokken for vores forståelse af endetidens begivenheder.
Israel, Gog/Magog og krigene før Antikrists fremkomst
Israel spiller som nævnt en væsentlig rolle i 91-dagesmodellen. Ifølge Doc Marquis skulle en større krig mellem Israel og landets arabiske naboer fungere som en udløsende begivenhed for et langt større internationalt sammenbrud. Det er interessant at sammenholde med de bibelske profetier, men det er vigtigt ikke at blande forskellige profetiske begivenheder sammen.Ezekiel beskriver i kapitel 38-39 et angreb mod Israel fra en sammenslutning af folkeslag under Gog fra Magogs land. I den profetiske forståelse, jeg tidligere har gennemgået, spiller Rusland og Iran væsentlige roller i denne kommende konflikt. Den krig har sit eget profetiske forløb og sin egen afslutning, hvor Gud griber ind og ødelægger den angribende hær. Cutting Edges beskrivelse af en krig mellem Israel og de arabiske nabolande kan derfor ikke uden videre identificeres med Gog/Magog-krigen. Det er muligt, at forskellige konflikter kommer til at indgå i et større internationalt forløb, men deres indbyrdes rækkefølge og profetiske betydning må afgøres ud fra Skriften, ikke ud fra den tidsplan, Marquis hævdede at kende.
Der findes også andre profetiske beretninger, som jeg gennem årene har behandlet i forbindelse med muligheden for en kommende krig i Norden. I artiklen "Dom over Norden - En samlet profetisk vision" fra maj 2025 sammenholdt jeg beretninger fra danske Ove Falg, svenske Birger Claesson og engelske Ron White. De beskrev blandt andet krig, russiske militære bevægelser, omfattende ødelæggelser og alvorlig nød i de nordiske lande. Disse beretninger er ikke uafhængig dokumentation for Marquis' 91 dage, men de viser, at forestillingen om en voldsom kommende krig længe har været et tilbagevendende tema i kristne profetiske kredse.
Det afgørende spørgsmål er ikke, om alle sådanne beskrivelser kan sammenføjes til én samlet kalender. Det er, hvordan vi som troende skal forstå den alvorlige udvikling, der allerede finder sted, og hvordan den forholder sig til det, Bibelen faktisk har åbenbaret.
Bortrykkelsen og den kommende verdenskrig
I 2. Tess. 2:6-8 beskriver Paulus, at der er noget, som holder lovløshedens menneske tilbage, indtil det bliver fjernet, hvorefter den lovløse kan åbenbares. Jeg har tidligere dokumenteret, at dette hænger sammen med menigheden. Først når den, der holder igen, er fjernet, kan Antikrist træde frem og udfolde sin magt. Det betyder imidlertid ikke, at menigheden nødvendigvis vil blive skånet for enhver krig eller alvorlig samfundskrise før bortrykkelsen. Jesus advarede om krige og krigsrygter, om folk mod folk og rige mod rige, og Han beskrev disse begivenheder som begyndelsen på fødselsveerne (Matt. 24:6-8). De første fødselsveer er ikke selve fødslen, men de varsler, at noget er under udvikling. De kan komme med tiltagende styrke og kortere afstand, indtil forløbet nærmer sig sin afslutning.Det er derfor muligt, at vi kommer til at opleve meget alvorlige internationale begivenheder, før Jesus henter os hjem. Hvis en omfattende krig virkelig skulle begynde før bortrykkelsen, ved vi ikke, hvor langt ind i dens udvikling menigheden i givet fald ville komme til at opleve. Her må vi også skelne mellem en mulig krig før trængslen og de domme, som Åbenbaringen beskriver efter begyndelsen på Guds endelige opgør med verden.
I Åb. 6:3-4 beskrives den anden rytter, som får magt til at tage freden fra jorden. Det er en del af det profetiske forløb, der følger, når Lammet åbner seglene. En verdenskrig, som skaber betingelserne for Antikrists fremkomst, må derfor ikke uden videre identificeres med alle de krige og domme, som beskrives i Åbenbaringen. Det betyder også, at ingen bør begynde at tælle 91 dage på baggrund af en enkelt militær begivenhed. Vi har ikke nogen bibelsk tidsangivelse, der giver grundlag for et sådant regnestykke. Men vi har Jesu egne advarsler om en verden, hvor krige og uroligheder vil præge udviklingen frem mod de sidste begivenheder. Ove Falg beskriver sit syn (som jeg fortæller i "Dom over Norden - En samlet profetisk vision") og siger, "Der hørtes med mellemrum et fjernt og svagt tordenbulder. Og lynene blinkede i et stadigt tiltagende tempo derude i den østlige horisont Pludselig var det som en hvirvelstorm fejede ind over landet, og i dette øjeblik forsvandt i et nu alle de smukke enge og græsgange sammen med deres talrige fåreflokke og alle deres små lam". Det er bortrykkelsen, hvilket synes at være midt i denne sidste krig.
Flere nyheder om Antikrists komme, Krig / Verdenskrig og Verdensordnen
Antikrist eller Armageddon - verdens magt er begyndt at tale profetiNår krigen kan lamme et samfund på få dage
Noget af det mest opsigtsvækkende ved FORTRESS er efter min mening den måde, programmet afslører moderne samfunds sårbarhed på. Når Pentagon vil sikre sine baser uafhængig elektricitet, vand, kommunikation og forsyninger, skyldes det, at man ikke længere mener, det er forsvarligt at stole på, at disse funktioner fortsætter under en storkrig. Det civile samfund er langt mere afhængigt af dem.Et omfattende cyberangreb mod energiforsyningen kan påvirke store dele af et land uden at ødelægge en eneste bygning. Hvis elektriciteten forsvinder i længere tid, rammes vandpumper, spildevandssystemer, mobilmaster, betalingssystemer og fødevareproduktion. Hvis transportforbindelserne samtidig bliver afbrudt, kan forsyningsproblemer hurtigt udvikle sig til en alvorlig samfundskrise. Krigens ødelæggelser vil derfor ikke nødvendigvis blive målt alene på antallet af bombede byer eller besejrede hære. De kan også vise sig gennem samfund, hvor dagliglivet simpelthen ophører med at fungere.
Der findes allerede mange eksempler på, hvor sårbare de moderne forsyningssystemer er, og krigen i Ukraine har vist, hvordan angreb mod energiinfrastruktur kan ramme civilbefolkningen langt fra de egentlige frontlinjer. Hvis sådanne angreb udvides til flere lande samtidig, kan konsekvenserne blive internationale på meget kort tid. Det er her, Cutting Edges gamle beskrivelse af en kort og ødelæggende verdenskrig får sin særlige aktualitet. En krig behøver ikke fortsætte gennem flere år for at skabe et samfundsmæssigt sammenbrud med langvarige konsekvenser. I den verden, vi har bygget op, kan få ugers omfattende afbrydelser være nok til at ødelægge økonomiske forbindelser og forsyningssystemer, der har taget årtier at etablere.
Pentagon forsøger med FORTRESS at sikre, at det amerikanske militær kan fortsætte sine operationer gennem en sådan krise. Almindelige samfund vil ikke nødvendigvis have samme mulighed. Og netop forskellen mellem et militær, der fortsat kan fungere, og en befolkning, som mister adgangen til livets nødvendigheder, viser, hvor omfattende konsekvenserne af en moderne storkrig kan blive.
Vi skal ikke vente på, at verden kalder det en verdenskrig
Vi ved endnu ikke, om Doc Marquis' beretning om en 91 dage lang verdenskrig nogensinde vil vise sig at beskrive et virkeligt kommende forløb. Vi ved heller ikke, om Pentagons nye 90-dagesmål har nogen forbindelse til den tidsramme. Den forbindelse kan ikke dokumenteres i de almindelige medier på nuværende tidspunkt. Men der er sket noget væsentligt siden de første gange, jeg skrev om oplysningerne. Dengang var en kort verdenskrig, som gennem omfattende ødelæggelser skulle skabe grundlag for en ny verdensorden, først og fremmest en påstand fra et okkult miljø. I dag står vi i en verdenssituation, hvor store militærmagter konkret forbereder sig på kriser, der kan lamme energiforsyning, kommunikation, transport og industri på tværs af landegrænser.Pentagon har nu gjort mindst 90 dages uafhængig militær drift til et planlægningsmål under FORTRESS America. NATO foregiver at arbejde på at beskytte Europas kritiske infrastruktur mod sabotage og cyberangreb. Storbritannien og andre europæiske lande opfordrer befolkningerne til at kunne klare sig uden normale forsyninger, mens krigene i Ukraine og Mellemøsten fortsætter med at skabe alvorlige internationale konsekvenser. Det er en udvikling, jeg mener, vi bør følge meget nøje.
I 2014 skrev jeg om en mulig kommende verdenskrig på 91 dage. I 2024 vendte jeg tilbage til oplysningerne, fordi den militære oprustning i Europa gjorde spørgsmålet mere aktuelt. Nu, i oktober 2026, står vi med et amerikansk militært program, der direkte tager højde for en længere periode, hvor store dele af den civile infrastruktur kan være sat ud af funktion. Det fortæller os ikke, hvornår en tredje verdenskrig begynder, eller hvor længe den i givet fald vil vare. Men det fortæller os, at de scenarier, som tidligere kunne forekomme fjerne, nu indgår i den konkrete militære planlægning.
Som troende har vi samtidig et langt mere sikkert grundlag end menneskers beretninger om hemmelige planer. Jesus har allerede fortalt os, at krige, uroligheder og store omvæltninger vil præge verden frem mod de sidste begivenheder. Han gav os også et løfte om, hvordan vi skal møde den udvikling: "Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig" (Luk. 21:28). Det er den forventning, vi skal holde fast ved. Vi skal ikke drives af frygt, og vi skal heller ikke begynde at fastsætte datoer, som Gud ikke har åbenbaret. Men vi skal være vågne og forstå den tid, vi lever i. For hvis en kommende storkrig virkelig bliver så kort og ødelæggende, som den gamle 91-dagesberetning beskriver, vil verden kunne forandres langt hurtigere, end de fleste forestiller sig. Og hvis resultatet bliver en international længsel efter en magtfuld fredsskaber, der lover at genoprette den ødelagte orden, er det afgørende, at vi allerede nu kender forskellen på den fred, verden tilbyder, og den fred, der kommer fra Jesus Kristus.
Jesus kommer snart!