Ida Auken har peget på kristendommens betydning for det danske og vestlige samfund, og reaktionen kom prompte. Kirkens mørke historie blev hentet frem, censur, magtmisbrug og forfølgelse blev lagt på bordet, og endnu engang blev kirkens synd imod Gud brugt som anklageskrift imod Gud1. Nu kommer andre historier. Kristne penge. Kristne netværk. Kristne samtaler. Kristne mennesker, som støtter projekter i samfundet. Og straks lyder alarmen. Det er måske det mest afslørende af det hele.
Kristendommen er blevet fremmed i sit eget hus
Ateistisk Selskab har trukket sig fra Center for Karakterdannelse2 og advaret imod det, som foreningens formand Anders Stjernholm kalder "kristent forkyndende elementer" i materialerne. Kritikken er også blevet bragt i Jyllands-Posten under den ganske sigende overskrift, "Private formuer står bag: Børn skal ikke påvirkes til kristendom"3.Læs lige den sætning igen. Børn skal ikke påvirkes til kristendom.
Center for Karakterdannelse beskriver selv sit arbejde som et forsøg på at styrke vedholdenhed, selvkontrol, tillid, viljestyrke, nysgerrighed, ansvarlighed, engagement, empati, taknemmelighed og livsmod hos børn og unge. Jeg siger ikke, at karakterdannelse er evangeliet. Et barn bliver ikke genfødt ved at lære selvkontrol. Ingen bliver frelst ved at synge en sang om taknemmelighed, og ingen kommer til Faderen uden Jesus Kristus.
Men se reaktionen. Selv når kristendommens aftryk kommer til syne i samtaler om ansvar, taknemmelighed, karakter og menneskelig værdighed, bliver der råbt op om påvirkning. Kristendommen må være på vej ind ad en bagdør. Det fortæller noget om Danmark.
Paulus beskriver de sidste tiders mennesker som selvkærlige, utaknemmelige, uden naturlig kærlighed og uden selvbeherskelse (2. Tim. 3:1-5). Og midt i en tid, hvor skolerne kæmper med mistrivsel, voldsom adfærd, manglende respekt og børn, der har mistet retning, bliver nogle bekymrede, når nogen vil tale om selvkontrol, ansvar og taknemmelighed - fordi pengene bag blandt andet kommer fra en kristen. Det er nærmest umuligt at finde et tydeligere billede på et samfund, der har mistet forståelsen af sit eget åndelige sammenbrud.
Flere og flere danske børn og unge diagnosticeres med ADHD, og antallet er steget markant gennem de seneste årtier. Sundhedsstyrelsen dokumenterede, at antallet af diagnosticerede børn og unge med ADHD steg fra 7.186 i 2006 til 25.029 i 2016. Antallet af nye diagnosticerede tilfælde steg samtidig fra 2.313 til 4.128 om året4. Nyere tal peger på, at udviklingen fortsætter. Sundhedsstyrelsen oplyste i 2025, at antallet af brugere af ADHD-medicin pr. 10.000 børn og unge steg 46% fra 2020 til 20235.
Den gudløse neutralitet findes ikke
Kritikken retter sig blandt andet mod Samfondens finansiering af Center for Karakterdannelse og mod det kristne trosgrundlag hos fondens stifter, erhvervsmanden Søren Toft-Jensen. Ateistisk Selskab har direkte kritiseret finansieringen af Center for Karakterdannelse og fremhævet, at projektet finansieres af erhvervsmanden Søren Toft-Jensen, som de kæder sammen med et kristent trosgrundlag6.Samfonden skjuler ikke sit udgangspunkt. Fonden skriver selv, at dens formål tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn og støtter demokrati- og samfundsbevarende aktiviteter. Dens mission er blandt andet åndelig udrustning og karakterdannelse med ønsket om at styrke menneskets værdighed, forpligtende fællesskaber og personligt engagement7.
Man kan være enig eller uenig. Man kan undersøge pengestrømme. Man kan spørge, hvem der får støtte, hvilke netværk der eksisterer, og hvilken indflydelse de får. Selvfølgelig kan man det. Magt og penge skal tåle lys, også når mennesker kalder sig kristne. Men løgnen opstår, når alternativet fremstilles som neutralt. Der findes ingen værdineutral skole. Der findes ingen værdineutral opdragelse. Der findes ingen værdineutral forståelse af mennesket. I det øjeblik et barn skal lære, hvad et menneske er, hvad frihed er, hvad ansvar er, hvad kroppen betyder, hvad familien er, hvad der er godt, og hvad et menneske bør leve for, er man allerede inde på et område med et menneskesyn.
Evolutionslærens ødelægegende desillution
Problemet er, at det sekulære menneskesyn sjældent bliver præsenteret som ét syn blandt flere. Det bliver bare lagt frem som det naturlige og selvfølgelige. Når kristne taler om Gud, skabelse og ansvar, kaldes det påvirkning. Når skolen lærer børn et menneskesyn uden Gud, kaldes det undervisning. Når Gud fjernes, siger man, at rummet nu er frit. Bibelen siger, at huset står tomt. Det sekulære menneskesyn fratager barnet menneskelighed og kalder det et evolutionært dyr, en skaldet abe, hvilket efterlader barnet med følelsen af formålsløshed og uvigtig. Kristendommen lærer at barnet er skabt i Guds eget billede, at det har værdi og formål fordi det er et menneske - ikke et dyr, men en særlig skabning direkte fra Guds hånd.Flere nyheder om Danmark, Kristendom og Samfund
Ida Auken angribes for sin tale om kristendommen - men kritikerne begår en historisk fejlslutningOg Danmark viser faktisk en bemærkelsesværdig parallel. En analyse fra Aarhus Universitet af danske historie- og biologibøger fra 1945 til 2024 konkluderer, at menneskets evolution »først rigtigt begynder at blive inkorporeret i den senere halvdel af 1900-tallet«. Før da var emnet næsten fraværende i de undersøgte skolebøger. For 1970'erne finder analysen en »klar ændring« sammenlignet med de tidligere årtier, hvor menneskets evolution næsten ikke blev berørt9. Danmarks Statistik registrerede 68 anmeldte voldsforbrydelser pr. 100.000 personer over 15 år i 1960. Ti år senere var tallet 99. Det er en stigning på omtrent 46%10. Justitsministeriets egne offerundersøgelser peger videre på, at der fra 1971 til 1986-87 »sandsynligvis« skete en stigning i den faktiske vold. Ministeriet skriver endda, at undersøgelser fra 1980 til 1986 ikke blot viser tegn på flere trusler og mildere vold, men også mere alvorlig vold, som krævede lægebehandling11.
Det historiske sammenfald fra 1960'erne og ind i 1980'erne er svært bare at feje af bordet. I både USA og Danmark fik det evolutionære menneskesyn langt større plads i undervisningen i den senere halvdel af det 20. århundrede. I den samme periode steg volden markant. Måske bør vi i det mindste turde stille spørgsmålet, om evolutionsteoriens indtrængen i klasselokalerne ramte hårdere end man kunne forudse. For hvis du fortæller et barn, at det er skabt i Guds billede, så følger der noget med. Dit liv har værdi. Din næste har værdi. Din krop tilhører ikke bare dig. Du står til ansvar. Der findes godt og ondt, også når du selv ønsker noget andet. Men fjerner du Skaberen fra fortællingen om mennesket, hvem står mennesket så i sidste ende til ansvar for? Det er den del af skoledebatten, ingen synes bekymrede for.
Pludselig bliver bøn i Folketinget en afsløring
Frihedsbrevet har tidligere beskrevet frikirkepræsten Mikael Wandt Laursens forbindelser til Christiansborg. Mads Brügger har under overskriften "De syv bjerges mandat" undersøgt morgenandagt, cellegrupper, KLANG-grupper og forbindelser omkring tænketanken Resonantia12. Historien præsenteres som religiøs indflydelse, der er nået overraskende langt ind i magtens centrum.Men stop et øjeblik. Vi taler om et land, hvis grundlov stadig giver den evangelisk-lutherske kirke en særstilling. Vi taler om et Folketing i et land, der i århundreder har været formet af kristendommen. Og nu er det blevet en opsigtsvækkende historie, at politikere mødes med en præst, beder, taler om tro eller diskuterer eksistentielle spørgsmål. Det er ikke kun en historie om de kristne. Det er en historie om, hvor Danmark er endt.
Resonantia skriver selv, at organisationen vil bidrage til åndelig dannelse gennem eksistentielle samtaler mellem mennesker på tværs af ståsteder. Den siger åbent, at inspirationen til samtalerne hentes i kristendommens kernebegreber, fordi organisationen ser kristendommen som fundamentet for den vesterlandske kultur. Formålet er blandt andet at inspirere mennesker med indflydelse i samfundet til at tænke større og mere åndeligt om livets og samfundets spørgsmål13. Det står på deres egen hjemmeside. Så lad os passe på med ordene "i det skjulte".
At undersøge personlige netværk er journalistisk legitimt. Men kristen tro bliver ikke til en hemmelig sammensværgelse, fordi kristne mennesker kender hinanden, beder sammen eller ønsker at tale med politikere om Gud. Paulus formanede de troende til at bede for konger og alle i høje stillinger (1. Tim. 2:1-2). I det moderne Danmark kan det næsten lyde mistænkeligt. Og netop dér ser vi frafaldet.
Danmark blev ikke neutralt, da Gud blev fordrevet
Jeg har tidligere skrevet om Vestens fald og den katastrofale fejlslutning, der ligger i forestillingen om, at gudløshed er neutralitet. Jesus fortalte om den urene ånd, der forlader et menneske og senere vender tilbage. Den finder huset ledigt, fejet og pyntet. Så henter den andre ånder, værre end den selv, og det sidste bliver værre end det første. Jesus afslutter med at sige, at sådan skal det gå denne onde slægt (Matt. 12:43-45). Danmark ligner på mange måder det fejede hus.Vi har administration. Vi har velfærd. Vi har uddannelser, hospitaler, digitale systemer, forsikringer, pensionsordninger og myndigheder til snart enhver del af livet. Huset er velorganiseret. Men hvem bor der? Vestens rigdom har givet os den samme fristelse, som Moses advarede Israel imod. Jesjurun blev fed og vragede Gud, som havde skabt ham (5. Mos. 32:15). Velstand kan gøre et folk så trygt ved sine egne hænder, at det glemmer den Gud, der gav det livet.
Flere nyheder om Endetidens frafald, Kristendom og Samfund
Vestens fald begyndte, da Gud blev fordrevetFrafaldet ses i vores instinktive irritation over Jesus
Frafald er ikke bare, at færre mennesker sidder på kirkebænkene søndag formiddag. Frafaldet viser sig i et folks instinkt. Hvad sker der inde i os, når Jesu navn bliver nævnt? Hvad sker der, når nogen siger, at kristendommen har haft afgørende betydning for vores frihedsforståelse? Hvad sker der, når en kristen bruger sine egne penge på projekter, der skal fremme ansvar, karakter og fællesskab? Hvad sker der, når en præst taler med politikere? Vi bliver mistænksomme. Der må ligge noget bag. Kristendommen må være ved at smugle sig ind. Nogen må være i gang med at påvirke os.At omvende sig til Jesus, er at ændre sind og holdning til Jesus - at opgive tilliden til sig selv, sin egen retfærdighed og sine egne gerninger og i stedet stole på Kristus og Hans værk alene. Det er en indre viljesbeslutning om at tro på Jesus. At afvise Jesus er at fastholde sin vantro eller sin tillid til noget andet - sig selv, egen retfærdighed, egne gerninger, religion eller et andet frelsesgrundlag. Man hører, hvem Jesus er, og hvad Han har gjort, men vil ikke tage imod Ham og stole på Ham som den eneste Frelser. Og i en verden der, helt tydelig for alle, er på vej et skrækkeligt sted hen uden vi kan gøre noget, bliver håbløsheden dræbende.
Så selvfølgelig ønsker kristne at påvirke samfundet - for vi elsker vores medmennesker. Jesus kaldte sine disciple jordens salt og verdens lys (Matt. 5:13-16). Et lys, der nægter at lyse, er ulydigt. Salt, der har mistet sin kraft, duer ikke til andet end at kastes ud. Kristne skal tale. Kristne skal forkynde. Kristne skal hjælpe. Kristne skal advare. Kristne med penge må forvalte deres penge for Gud, ligesom kristne uden penge må forvalte det, de har fået.
Problemet er ikke, at kristne ønsker at påvirke verden. Problemet er, når kristne skjuler evangeliet, søger verdslig magt for magtens skyld eller forsøger at oprette Guds rige gennem politisk kontrol. Jesus sagde klart, at Hans rige ikke er af denne verden (Joh. 18:36). Derfor skal enhver kristen magtambition (som f.eks. at kunne påvirke klasseværelset) prøves på Guds Ord. Men den prøve bliver sjældent foretaget i den offentlige debat. I stedet bliver selve kristendommen gjort mistænkelig.
Jeg har tidligere peget på, hvordan nationer går i opløsning, når den moralske fiber forsvinder, eliten mister forbindelsen til folket, og religionen mister sin kraft til at vejlede15. Det Danmark, vi ser nu, har haft årtier til at lære, at Gud helst skal være privat. Tro må gerne være et personligt krydderi. Jesus må bare ikke være Herre.
Vi har glemt, hvem der engang boede i huset
Danmarks historie begyndte ikke med kristendommen. Før evangeliet kom hertil, havde Norden andre guder, andre altre og en anden forståelse af mennesket, magten, døden og evigheden. Kristendommen forandrede huset. Ikke på én dag. Ikke uden politisk misbrug. Ikke uden konger, præster og kirkelige institutioner, som syndede groft. Men Kristus kom til Danmark. Jesu navn blev forkyndt. Bibelens menneskesyn satte sig spor. Synet på menneskets værdi, skyld, nåde, ægteskab, ansvar, fattige, syge og døende blev formet i en kultur, der i århundreder ikke kunne forstå sig selv uden kristendommen.Nu forsøger Danmark at beholde frugten og fælde træet. Vi vil have menneskeværd uden en Skaber. Vi vil have moralske forpligtelser uden en Lovgiver. Vi vil have tilgivelse uden synd. Vi vil have frihed uden sandhed. Vi vil have håb uden evighed. Vi vil have næstekærlighed, men vi bliver urolige, når nogen nævner Ham, der sagde: "Du skal elske din næste som dig selv" (Matt. 22:39).
I artiklen "" beskrev jeg netop det bibelske mønster, jeg mener, vi ser udfolde sig. Kristus drev mørket tilbage, men siden har Danmark som folk arbejdet målrettet på at få Kristus ud igen. Og når Herren fordrives fra huset, betyder det ikke, at huset bliver åndeligt neutralt. Der bliver plads. Spørgsmålet er kun, hvad der flytter ind.
Det virkelige faresignal er ikke en kristen milliardær
Jeg er ikke bekymret, fordi en velhavende mand i Silkeborg bruger penge på projekter, der udspringer af et kristent menneskesyn. Undersøg fondene. Undersøg regnskaberne. Undersøg forbindelserne. Stil spørgsmål. Kræv åbenhed. Kristne skal ikke have en journalistisk særbeskyttelse. Men det virkelige faresignal er, at det kristne udgangspunkt i sig selv vækker alarm.Flere nyheder om Endetidens frafald, Kristendom og Samfund
KristendomofobiHvad vil de kristne? Hvem taler de med? Hvor mange penge har de? Hvilke politikere kender de? Forestil dig, at de faktisk tror på det. Det gør nogle af dem sikkert og dét er blevet det chokerende.
Danmark har ikke brug for kristne værdier uden Kristus
Men her må jeg også advare de kristne. Danmark bliver ikke "frels"t af karakterdannelse, eller af en morgenandagt på Christiansborg, en kristen milliardær, en tænketank, en kirkeminister eller en gruppe politikere, der taler om ånd. Kristne værdier uden Kristus bliver til sidst blot endnu et menneskeligt projekt.Man kan lære et menneske at opføre sig pænt og stadig lade det gå fortabt. Man kan give en nation kristen kulturarv og stadig efterlade Kristus udenfor døren. Jesus siger til Laodikea menigheden: "Se, jeg står for døren og banker" (Åb. 3:20). Bemærk hvor Han stod. Udenfor. Danmarks problem er ikke kun, at ateister angriber kristendommen. Danmarks problem er heller ikke først og fremmest Mads Brüggers artikler eller sekulære organisationers mistanke. Danmarks problem er, at menigheden har været domineret af Laodikea mentaliteten alt for længe, og dermed har været svag, tavs og bange for at forkynde Jesus Kristus som den eneste vej til Gud.
Vi har forsøgt at sælge kristendommens frugter til et folk, som har fældet træet. Nu undrer vi os over, at frugterne rådner. Derfor er der kun én vej. Omvendelse. Ikke tilbage til middelalderkirken. Ikke tilbage til statskirkelig magt. Ikke tilbage til tvang. Tilbage til Jesus. Danmark må høre evangeliet igen. Mennesket er skabt af Gud. Mennesket har syndet imod Gud. Jesus Kristus døde for vore synder og opstod fra de døde. Der er tilgivelse, nyt liv og evigt liv hos Ham. Det er det budskab, Danmark har glemt.
Og den nye frygt for kristen indflydelse viser os netop, hvor dybt glemslen er blevet. For et folk, der kendte sin Gud, ville ikke ryste over, at nogen talte om Ham. "Saligt er det folk, hvis Gud er Herren" (Sal. 33:12). Danmark var engang et folk, hvor Jesu navn lød i hjem, skoler, kirker og samfund. Nu behandles sporene efter Ham som mistænkelige forbindelser. Det er ikke vækkelsen, der er den store nyhed. Det er frafaldet - præcist som Paulus advarede det ville blive, "Lad ingen vildlede jer på nogen måde. Først må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares" (2. Tess. 2:3) - Antikrist, lovløshedens menneske står for døren.
Se den sekulære fortrop:
Se også
Danmark i forfald - hvorfor bryder nationer sammen?
Nyhed · 15. juli, 2022
Vestens fald begyndte, da Gud blev fordrevetNyhed · 27. juni, 2026
Ida Auken angribes for sin tale om kristendommen - men kritikerne begår en historisk fejlslutningNyhed · 12. juli, 2026
Da Herren forlod huset - Fra Kristus til afguder i DanmarkArtikel · 25. december, 2025