Den åbne krig begyndte den 28. februar 2026, da Israel og USA gennemførte et omfattende, koordineret angreb mod Iran. Jeg beskrev allerede samme dag udviklingen som overgangen fra trusler og militær opmarch til direkte krig mellem Israel og Iran2. Mere end 100 amerikanske fly deltog sammen med israelske styrker i den første bølge, mens amerikanske Tomahawk-missiler blev affyret fra havet. Over 1.000 iranske mål blev ifølge USA ramt i løbet af det første døgn. Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt, og store dele af Irans militære og politiske ledelse blev efterfølgende slået ud3.
Krigen kunne på overfladen beskrives som et opgør mellem to stater, Israel og Iran. Men den udviklede sig straks videre. Iran gengældte ikke blot mod Israel, men også mod lande i Golfen, som huser amerikanske styrker. Missiler og droner blev rettet mod amerikanske baser og allierede i blandt andet Jordan, Kuwait, Bahrain og Qatar. Samtidig blev Libanon, Irak, Yemen og farvandene omkring Den Persiske Golf trukket ind. Det var dermed ikke længere alene en israelsk-iransk krig. Israel og USA stod på den ene side. Iran, iranske militære organisationer og de bevægelser, som Teheran gennem årene havde bevæbnet og understøttet, stod på den anden. De arabiske Golfstater blev fanget imellem dem, fordi amerikanske baser og strategiske installationer befinder sig på deres territorium.
Her begynder ligheden med det verdenskrigsmønster, Pike "profeterede" om. Konflikten udspringer af det gamle opgør omkring Israel, men dens reelle fronter følger ikke en enkel opdeling mellem jøder og arabere. Saudi-Arabien, Jordan og flere andre arabiske stater står ikke på Irans side. Den virkelige krig går mellem sammenvævede statsalliancer, militære baser, stedfortræderstyrker og globale stormagtsinteresser.
Fra israelsk-iransk krig til kamp om Hormuz
Iran flyttede hurtigt en væsentlig del af krigen ud på havet. Hormuzstrædet, som forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten, blev centrum for angreb på handelsskibe, blokader, militære eskorter og amerikanske indgreb. En midlertidig aftale skabte kortvarigt håb om nedtrapning, men i begyndelsen af juli brød kampene ud igen. Iran angreb på ny skibe i Hormuz, hvorefter USA genoptog sin blokade af iranske havne og indledte en ny, sammenhængende række af luftangreb mod Iran. Hormuz blev dermed mere end en regional front. Strædet er en af verdens vigtigste energiruter, og forstyrrelserne sendte omgående chok gennem oliemarkeder, forsikringsselskaber, rederier og regeringer langt fra Mellemøsten.Det afgørende spørgsmål var nu ikke længere kun, hvem der kunne ramme flest militære mål. Det var, hvem der kunne kontrollere eller lamme de handelsveje, som verdensøkonomien er afhængig af. Iran havde allerede lagt pres på den oprindelige olievej gennem Hormuz. Den 22. juli kom den næste bevægelse. Houthierne i Yemen erklærede, at de ville blokere saudisk tilknyttet skibsfart ved Det Røde Hav og Bab el-Mandeb.
Saudi-Arabien havde indtil da forsøgt at omgå Hormuz ved at føre olie gennem sin øst-vestgående rørledning til Yanbu ved Det Røde Hav. Olien kunne derefter sejles gennem Bab el-Mandeb eller nordpå mod Suezkanalen. Hvis Hormuz var den første flaskehals, var Bab el-Mandeb den vigtigste alternative passage. Da houthierne truede denne rute, blev Saudi-Arabiens vej uden om Iran pludselig også usikker.
Bab el-Mandeb er kun omkring 30 kilometer bred på sit smalleste sted, og omtrent 12% af verdens samlede handel passerer normalt gennem Det Røde Hav og strædet. Houthierne behøver derfor ikke fysisk at besætte hele passagen for at skabe en blokadevirkning. Missiler, droner, søminer og angreb på enkelte handelsskibe kan være tilstrækkelige til at få rederier og forsikringsselskaber til at trække sig4.
Natten til den 23. juli blev truslen omsat til militær handling. Det saudiske tankskib Encelia blev ramt af et projektil i Det Røde Hav omkring 130 kilometer sydvest for Al-Shuqaiq. Projektilet udløste brand i skibets stævn, og besætningen sendte et nødopkald. Saudi-Arabiens statslige nyhedsbureau og det britiske søfartscenter UKMTO bekræftede hændelsen. Der blev ikke meldt om personskader, og skibet blev senere sikret. Houthierne hævdede, at de havde angrebet både Encelia og det saudiske tankskib Layla med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner. Angrebet på Encelia er dokumenteret, mens angrebet på Layla endnu ikke er uafhængigt bekræftet5.
Flere nyheder om Iran, Krig / Verdenskrig, Rusland og Ukraine
Danmark har sendt 78-80 mia. kr. til Ukraine siden 2022 - og støtten fortsætter i 2026Samtidig med houthiernes angreb gennemførte CENTCOM den tolvte sammenhængende nat med amerikanske luftangreb mod Iran. USA oplyste, at maritime kapaciteter, missil- og dronelagre, kystovervågning og luftforsvar blev ramt7. Det maritime er vigtigt. USA forsøgte ikke blot at ødelægge iranske missiler på land. Angrebene var rettet mod Irans evne til at overvåge, true og kontrollere skibsfarten gennem Hormuz. Iran hævdede samtidig at have angrebet amerikanske missilsystemer, våbenlagre, brændstofdepoter, lejre og luftbaser i Jordan og Kuwait. De berørte lande bekræftede flere iranske missil- og droneangreb, men de iranske påstande om præcise træffere og amerikanske tab blev ikke uafhængigt dokumenteret.
Der tegnede sig dermed en sammenhængende krigszone fra Iran over Golfstaterne og Irak til Yemen og Det Røde Hav. Reuters offentliggjorde den 23. juli oplysninger fra iranske og yemenitiske kilder om, at Iran kort før houthiernes blokadeerklæring havde fløjet officerer fra Revolutionsgarden samt udstyr til missiler og droner til Yemen. Ifølge kilderne var mellem ti og 21 iranske militærfolk med flyet, herunder rådgivere og officerer med forbindelse til missiloperationer. Iran og houthierne afviste, at transporten havde et militært formål, og forklarede, at flyvningen blandt andet medbragte patienter og en delegation8.
Oplysningerne er ikke blevet fuldt uafhængigt verificeret. Men tidspunktet er bemærkelsesværdigt. Kort efter den påståede ankomst erklærede houthierne deres blokade og begyndte at angribe saudiske tankskibe. Hvis overførslen bekræftes, er Bab el-Mandeb-fronten ikke blot en spontan solidaritetsaktion fra Yemen. Den er en udvidelse af Irans strategi i Hormuz, hvor Teheran gennem en allieret styrke kan true Saudi-Arabiens alternative olievej uden selv at affyre missilerne.
Den 23. og 24. juli: USA skærper krigen, mens Hormuz næsten tømmes
USA afsluttede den 23. juli sin trettende sammenhængende nat med angreb på Iran. CENTCOM oplyste, at amerikanske styrker havde ramt kommandocentre, kommunikationsnet, dronelagre, kystovervågning og maritime militære kapaciteter9. Donald Trump meddelte samtidig, at Iran og houthierne ville blive mødt med "større militær straf", hvis angrebene på saudisk skibsfart fortsatte. Han sagde desuden, at han overvejede en operation, som skulle være større end noget tidligere amerikansk angreb i den igangværende krig.Trump hævdede, at Israel ville deltage, hvis han bad om det. Israel bekræftede ikke offentligt, at der forelå en sådan aftale, men flere israelske kommuner genåbnede beskyttelsesrum som en forsigtighedsforanstaltning. Truslerne blev fremsat, mens olieprisen kortvarigt passerede 100 dollar pr. tønde. Det var ikke alene frygten for flere bomber over Iran, der drev prisen. Det var udsigten til, at både Hormuz og Bab el-Mandeb kunne blive presset samtidig10.
Kplers skibsdata viste, at kun tre fartøjer passerede gennem Hormuz på hver af dagene den 22., 23. og 24. jul. Saudi Aramco begyndte samtidig at tilbyde nogle kunder yderligere olieudskibning fra Sidi Kerir på Egyptens middelhavskyst som et alternativ til udskibning fra selskabets havne ved Det Røde Hav11. Den alternative rute er dyr og langsom. Olie til asiatiske kunder kan blive tvunget rundt om Afrika, hvilket lægger flere uger til sejltiden og millioner af dollar til transportomkostningerne. Krigsforsikringen for det sydlige Røde Hav steg samtidig fra omkring 0,3 procent af et skibs værdi før blokadeerklæringen til over én procent. Enkelte skibe blev mødt med krav på helt op til tre procent12. For et tankskib til en værdi af 100 millioner dollar kan en forsikringspræmie på tre procent betyde tre millioner dollar for en enkelt rejse. Det viser, hvordan et missilangreb uden dræbte alligevel kan få virkninger gennem hele verdensøkonomien.
Den 23. juli: Mellemøstkrigen påvirker direkte Europas krig
Flere nyheder om Iran, Israel, Krig / Verdenskrig og Rusland
Israel i klemme: USA og Iran forhandler i Genève, mens Hormuz presses og Rusland øver med IranEU udpegede desuden 56 personer og virksomheder med forbindelse til Ruslands militærindustri. Syvogtredive havde direkte forbindelse til produktion eller forsyning af russiske langtrækkende droner. Men den tydeligste forbindelse mellem de to krige lå i olieprisloftet. EU satte den automatiske regulering på pause frem til den 15. juli 2027 på grund af den ekstraordinære markedssituation, som lukningen af Hormuz havde skabt. Loftet blev fastholdt på 44,10 dollar pr. tønde for at forhindre, at de stigende verdensmarkedspriser gav Rusland større indtægter til krigen mod Ukraine11.
Mellemøstkrigen og Ukrainekrigen er dermed ikke længere to adskilte økonomiske hændelser. Irans pres mod Hormuz løftede olieprisen. Den højere oliepris kunne styrke Rusland. EU svarede ved at ændre sin sanktionspolitik over for Moskva. Krigen ved Hormuz begyndte således at finansiere eller påvirke krigen i Europa, før en eneste iransk raket havde nærmet sig et europæisk land.
Europa opruster sin våbenproduktion
På samme tidspunkt meddelte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at den amerikanske våbenproducent Raytheon var interesseret i fælles produktion af Patriot-luftværnsmissiler i Ukraine. USA havde allerede på politisk niveau godkendt den nødvendige produktionslicens. En endelig produktionsaftale var endnu ikke indgået, og opbygningen af fabrikker, forsyningskæder og kvalificeret arbejdskraft forventedes at tage mindst et år13.Det hjælper derfor ikke Ukraine øjeblikkeligt. Men beslutningen peger mod en langsigtet forandring, hvor amerikanske våbensystemer i stigende grad skal fremstilles i Europa, fordi både Ukrainekrigen og Mellemøstkrigen tømmer lagrene af luftværnsmissiler. USA skal samtidig beskytte baser i Golfen, krigsskibe ved Hormuz, Israel og allierede i Mellemøsten. Ukraine skal forsvare byer og energianlæg mod russiske ballistiske missiler. Europa ønsker desuden egne reserver. De samme missiler, radarer og produktionslinjer bliver således efterspurgt af to krige på én gang.
Den 24. juli ramte et russisk ballistisk missil et forsvarsindustrielt arrangement nord for Kyiv. Mindst ti mennesker blev dræbt, og næsten 100 blev såret. Arrangementet var organiseret af en sammenslutning af ukrainske droneproducenter og fandt sted tæt på boligområder. Zelenskyj fordømte Rusland, men kritiserede samtidig arrangørerne for overhovedet at samle et stort antal medarbejdere fra forsvarsindustrien på et kendt sted under krigen. Der blev efterfølgende indledt en strafferetlig undersøgelse af mulig forsømmelse14.
Angrebet viste, at Rusland ikke alene forsøger at ødelægge færdige våben ved fronten. Moskva angriber også menneskene, virksomhederne og udviklingsmiljøerne bag Ukraines droneproduktion. Det er den samme type droneindustri, som EU netop forsøgte at ramme på russisk side gennem sin nye sanktionspakke. Krigen føres derfor både med missiler mod produktionsmiljøer og med økonomiske indgreb mod forsyningskæder.
Mens EU skærpede sin økonomiske krig mod Rusland, begyndte Rumænien at bekæmpe droner direkte over NATO-territorium.
Den 24. juli affyrede et rumænsk F-16-fly et luft-til-luft-missil mod en drone, som var trængt ind i rumænsk luftrum under russiske angreb på Ukraine (som er et NATO land). Dronen blev ødelagt over et ubeboet område. Fragmenterne blev efterfølgende identificeret som russiske.
Den 25. juli registrerede rumænske radarer endnu en drone nær grænsen til Ukraine. To F-16-fly blev sendt op, og dronen blev skudt ned omkring ti kilometer vest for Sfântu Gheorghe i Donaudeltaet.
Den 26. juli skød et rumænsk F-16-fly en tredje drone ned efter endnu en krænkelse af landets luftrum15.
Det var første gang siden Ruslands fuldskalainvasion i 2022, at Rumænien aktivt nedskød indtrængende droner. Landet havde tidligere registreret omkring 30 krænkelser, men havde som regel overvåget dronerne eller undladt at skyde af hensyn til mennesker på jorden. Den praktiske grænse er nu flyttet. Russiske droner over et NATO-land bliver ikke længere kun fulgt på radar. De bliver behandlet som fjendtlige luftmål.
Flere nyheder om Antikrists komme, Krig / Verdenskrig, Rusland og Ukraine
Europas skæbnevalg: Frihed eller føderalisme?Ukraine fører krigen ind i Det Kaspiske Hav
Mens russiske droner krydsede ind over Rumænien, udvidede Ukraine sine egne operationer langt fra den traditionelle front. Ukraines sikkerhedstjeneste oplyste, at ukrainske droner havde ramt fragtskibene Port Olya 2 og Begey i Det Kaspiske Hav. Ifølge Kyiv blev skibene anvendt til militære transporter mellem Rusland og Iran. Zelenskyj oplyste desuden, at et russisk krigsskib var blevet ramt.Rusland bekræftede ikke skaderne. Iran bekræftede derimod, at et iransk handelsskib var blevet ramt af en eksplosion i Det Kaspiske Hav. Én sømand blev dræbt og én såret. Teheran beskyldte Ukraine for angrebet og indkaldte den ukrainske chargé d'affaires. Det er ikke endeligt fastslået, om det iranske fartøj var et af de skibe, Ukraine selv hævdede at have angrebet16. Hændelsen er alligevel strategisk vigtig. Det Kaspiske Hav har fungeret som transportområde mellem Iran og Rusland. Iran har leveret militær teknologi og droner til den russiske krigsførelse, mens Rusland beskyldes for at levere efterretninger og militær støtte til Iran.
Zelenskyj hævdede samtidig, at Rusland havde overdraget satellitbilleder af amerikanske og arabiske militærbaser til Iran. Der er ikke fremlagt fuld offentlig dokumentation for denne påstand, men Reuters havde allerede tidligere beskrevet en ukrainsk efterretningsvurdering, hvorefter russiske satellitter havde fotograferet militære mål i blandt andet Bahrain, Jordan og Kuwait. Hvis oplysningerne er korrekte, hjælper Rusland Iran med at ramme amerikanske installationer i Mellemøsten, mens Iran hjælper Rusland med at ramme Ukraine. Ukraine angriber derefter de skibe, som forbinder deres militære forsyningslinjer.
De to krige er dermed ikke blot samtidige. De er begyndt at dele efterretninger, våbenteknologi, transportveje og mål.
Saudi-Arabien trækkes direkte ind
Den 25. juli udvidede houthierne igen krigen ved at angribe Aramco-anlæg ved Jizan og Yanbu med missiler og droner. Optagelser fra Jizan viste en stor røgsøjle fra raffinaderiområdet. Det præcise skadeomfang blev ikke bekræftet, men raffinaderiet har kapacitet til at behandle omkring 400.000 tønder olie dagligt. Ved Yanbu blev to missiler mod olieanlæg opfanget. Yanbu er blevet Saudi-Arabiens vigtigste udskibningssted for olie, som føres uden om Hormuz. Angrebet var derfor rettet mod selve løsningen på den iranske blokade.Den saudisk-ledede koalition svarede ved at genoptage luftangreb mod houthi-mål omkring Hodeidah. Samtidig mobiliserede styrker på begge sider af fronterne i Yemen. Den våbenhvile, som siden 2022 havde standset de største kampe mellem Saudi-Arabien og houthierne, var dermed reelt ved at bryde sammen17. Den israelsk-iranske krig havde nu trukket Saudi-Arabien direkte ind. Yemen risikerede igen at blive en aktiv borgerkrigsfront. Bab el-Mandeb blev truet. Iranske og saudiske olieveje blev angrebet. Amerikanske styrker fortsatte blokaden i Omanbugten og Det Arabiske Hav.
Krigszonen stækker sig nu fra Israel og Iran til Jordan, Kuwait, Irak, Saudi-Arabien, Yemen, Det Røde Hav og Det Kaspiske Hav.
Luftangrebene standser, men krigen fortsætter på havet
Efter tretten sammenhængende nætter standsede USA sine luftangreb mod Iran. Iran undlod samtidig de næsten daglige gengældelsesangreb mod lande med amerikanske baser. Den 26. juli var det anden dag i træk uden nye amerikanske angreb. Amerikanske og iranske repræsentanter havde ikke indgået en formel våbenhvile, men Iran og Oman gennemførte tekniske forhandlinger om skibstrafikken gennem Hormuz.En mulig ordning skulle give Iran en fortsat rolle i kontrollen med passagerne, men med færre begrænsninger for international skibsfart18. En højtstående iransk kilde oplyste samtidig, at Iran ville undlade nye gengældelsesangreb, så længe USA opretholdt sin pause19. Det er en reel diplomatisk bevægelse, men ikke fred. Den amerikanske flådeblokade fortsætter. USA har fortsat titusinder af soldater og en stor flådestyrke i regionen. Houthiernes angreb er ikke standset. Saudi-Arabien og houthierne mobiliserer mod hinanden. Rusland angriber fortsat Ukraine, mens russiske droner overskrider NATO's grænse. Pausen over Iran har derfor ikke standset krigens udbredelse. Den har blot flyttet dens tyngdepunkt.
Flere nyheder om Krig / Verdenskrig, Rusland og Ukraine
Svenske Gripen-fly møder russiske bombefly: Østersøen øves som front mod NATOFra regional krig til et sammenhængende verdensopgør
Set hver for sig kan hændelserne forklares som forskellige konflikter. Israel og USA kæmper mod Iran. Saudi-Arabien kæmper mod houthierne. Rusland kæmper mod Ukraine. EU fører økonomisk krig mod Rusland. Rumænien forsvarer sit luftrum. Ukraine angriber russisk-iranske transportveje.Men når hændelserne ses samlet, forsvinder grænserne mellem konflikterne. Iran støtter houthierne ved Det Røde Hav og har støttet Rusland med droneteknologi. Rusland beskyldes for at hjælpe Iran med satellitbilleder og efterretninger. Ukraine angriber skibe med forbindelse til russisk-iranske militærtransporter. USA bruger missiler og luftværn i Mellemøsten, som Ukraine samtidig mangler. EU ændrer sit russiske olieprisloft som direkte følge af forstyrrelserne i Hormuz. Russiske droner bliver skudt ned af NATO-fly over Rumænien.
Energimarkederne forbinder fronterne økonomisk. Våbenindustrien forbinder dem militært. Rusland og Iran forbinder dem strategisk. USA og NATO forbinder dem gennem baser og alliancer. Det Kaspiske Hav, Sortehavet, Hormuz og Bab el-Mandeb er ikke længere isolerede farvande, men dele af den samme kamp om transport, forsyning og global magt.
Det mønster, som Albert Pike beskriver, er blevet vanskeligere at afvise som en irrelevant tankeøvelse. En konflikt med Israel som centrum vokser ind i den muslimske verden, trækker USA og de arabiske stater ind, rammer verdenshandelen og forbindes derefter med en europæisk krig, hvor Rusland allerede står over for Ukraine og indirekte NATO.
Verden bevæger sig nu gennem den type kædereaktion, som hans beskrev. Den tredje verdenskrig behøver ikke begynde med en officiel erklæring eller ét altødelæggende angreb. Den kan begynde som flere krige, der gradvist vokser sammen. Først gennem våben og stedfortrædere. Derefter gennem energiruter, sanktioner, efterretninger og militær produktion. Til sidst gennem direkte sammenstød mellem stormagternes styrker.
USA og Iran har foreløbig trukket vejret. Men ved Det Røde Hav er Saudi-Arabien og houthierne gået i krig igen. I Det Kaspiske Hav angriber Ukraine forbindelsen mellem Rusland og Iran. Over Rumænien affyrer NATO-fly missiler mod droner fra krigen i Ukraine. Verden befinder sig derfor ikke længere blot foran risikoen for, at to regionale krige kan forbindes. Forbindelsen er allerede skabt.
Tredje verdenskrig er som før sagt, en