Men efter 16 måneder faldt ilten fra omkring 21 procent til omkring 14 procent. Mennesket havde bygget en "jord", men luften forsvandt. Ikke fordi Gud havde fejlet, men fordi mennesket endnu engang opdagede, at skaberværket er langt mere præcist, fintfølende og sammenvævet end det menneskelige overmod havde regnet med2.
Forklaringen lå ikke i én stor, synlig katastrofe. Den lå i det små. Mikroorganismer i jorden forbrugte ilt, mens de nedbrød organisk materiale, og den kuldioxid, som skulle have været en del af atmosfærens balance, blev i stedet bundet i den blotlagte beton som calciumcarbonat2. En bygning, et gulv, noget jord, nogle bakterier, noget kulstof - og pludselig kunne mennesker ikke længere trække vejret normalt.
Det er her, Biosphere 2 bliver mere end et gammelt eksperiment. Det bliver et vidnesbyrd. Når mennesker forsøger at genskabe det, Gud har skabt, opdager de, at ikke engang "døde" materialer er ligegyldige. Betonens kemi, jordens liv, planternes rytme, lysets styrke, luftens sammensætning og menneskets åndedrag er flettet sammen i en orden, som vi kan måle, beskrive og udnytte, men ikke ophøje os over. Himlene fortæller Guds ære, og skaberværket bærer Hans fingeraftryk (Sal. 19:2; Rom. 1:20).
Skabelsen står ikke på menneskets tegnebræt
Biosphere 2 beskrives i dag som verdens største jordvidenskabelige eksperiment og et laboratorium, hvor forskere kan isolere og kontrollere økosystemer på måder, de ikke kan i naturen3. Det er nyttigt, men netop derfor også afslørende. For jo mere man isolerer naturen, jo mere opdager man, at den ikke består af løse dele, der tilfældigt kan samles igen.Mennesket kan rejse kupler af glas, forme stål og støbe beton. Det kan plante træer under kunstigt lys, måle luften med præcise instrumenter og indrette en lille verden efter egne beregninger. Men det kan ikke skabe den levende orden, hvor mulden, lyset, vandet, kulstoffet, ilten, mikroberne, dyrene og mennesket er bundet sammen i en tjenende harmoni. Det kan kopiere formerne, men ikke give dem ånde. Det kan regulere og beregne, men ikke skabe livets sammenhæng. Det kan lappe på sit eget forsøg, når balancen bryder sammen, men det kan ikke kalde livet frem af støvet. Det kan Gud alene.
Fra Biosphere 2 til den første celle
Det samme mønster viser sig, når videnskaben bevæger sig fra økosystemer til livets oprindelse. Darwinismen lød stærkere, da cellen blev betragtet som en enkel masse. Men jo dybere mennesket kigger ind i cellen, jo mindre ligner den en klump tilfældig kemi og jo mere ligner den et informationsbærende, kodet og maskinelt system. Jeg har tidligere peget på, at Darwin ikke gav en egentlig forklaring på, hvordan livet først opstod, og at den moderne viden om cellens kompleksitet gør den gamle fortælling langt mere skrøbelig4.Flere nyheder om Evolution, Skabelse og Videnskab
Henved 1000 forskere uenige med DarwinismenJames Tour og laboratoriets grænse
James Tour, professor i kemi ved Rice University og syntetisk organisk kemiker, er ikke en tilfældig stemme i mængden. Rice University beskriver ham som professor i kemi, materialvidenskab og nanoengineering, og hans arbejde omfatter hundredvis af publikationer og patenter5. Netop derfor er hans kritik af oprindelsesforskningen vanskelig at affeje som uvidenhed.Tour siger ikke blot, at vi mangler en lille brik. Han peger på, at de nødvendige molekyler, den rigtige organisering, den rigtige renhed, den rigtige information og den rigtige cellearkitektur ikke bare ligger og venter på at blive til liv. På sin egen gennemgang understreger han endda, at hans kemiske værktøjer ikke kan "bevise" intelligent design, men at oprindelsen til livet fortsat står som et mysterium, og at selv den simple indpakning af cellens nanomaskineri ligger uden for menneskets evne til at bygge fra bunden6.
Jo mere man forsøger at skabe liv i laboratoriet, jo mere synligt bliver det, at mennesket ikke er Skaberen. Laboratoriet kan analysere livet, kopiere stykker af det, manipulere med det og ødelægge det. Men at kalde liv frem af dødt stof, uden den Gud der selv er livets kilde, er noget andet. "I ham var liv" og "alt er blevet til ved ham" (Joh. 1:3-4).
Den ufrivillige prædiken
Derfor er Biosphere 2 ikke blot en historie om ilt, beton og mikroorganismer. Det er en ufrivillig prædiken fra videnskabens eget laboratorium. Mennesket lukkede sig inde i sin egen modelverden og opdagede, at selv en lille ubalance kunne gøre luften tung. Mennesket kigger ind i cellen og opdager, at livet ikke bliver enklere, men mere forunderligt. Mennesket søger universets begyndelse og livets første gnist, men ender igen og igen ved det samme spørgsmål: - hvor kom ordenen, informationen og livet fra?Gud fortæller i sin bog til os, at Han skabte himlen og jorden (1. Mos. 1:1). Han giver selv liv og ånde og alle ting (Apg. 17:24-25). I Ham er alt skabt, og alt består ved Ham (Kol. 1:16-17). Mennesket kan forsøge at kloge sig, men når skaberværket undersøges ærligt, bliver det ikke mindre guddommeligt. Det bliver mere vidunderligt.