Fatwaerne
Kernen i den nuværende trussel er to formelle fatwaer udstedt af de højest rangerende shia-gejstlige i Iran. Grand Ayatollah Nasser Makarem Shirazi, 99 år og en af de mest autoritative juridiske stemmer i shia-islam, udstedte lørdag en religiøs ordre, der erklærer det for "en religiøs pligt for alle muslimer i verden at udrydde det onde fra disse kriminelle fra jorden". Ayatollah Hossein Nouri Hamedani fulgte op med en skriftlig fatwa, der erklærer jihad for at være "obligatorisk for alle muslimer" med det formål at "hævne Khameneis blod". Irans præsident Masoud Pezeshkian kaldte drabet en "åbenlys krigserklæring mod muslimer, især shiitiske muslimer" og fastslog, at "hævn er en legitim ret og pligt". Ali Larijani, Khameneis nærmeste rådgiver og sekretær for det Øverste Nationale Sikkerhedsråd, skrev direkte på X: "Vi vil få de zionistiske forbrydere og de skændige amerikanere til at fortryde. Irans tapre soldater og det store iranske folk vil give de djevelske internationale undertrykkere en uforglemmelig lærestreg"5, 6, 7, 8, 9, 10, 11.Disse fatwaer er ikke generelle opfordringer. De er religiøse retsafgørelser med autoritativ vægt for hundredvis af millioner shia-muslimer verden over, og de spredes i realtid via Telegram, X, TikTok, Facebook og YouTube12, 11.
Fra Teheran til Nørrebro
Forbindelsen fra de iranske gejstliges erklæringer til danske sociale medier er direkte og dokumenterbar. Mohamed Abdi Kahn - en kontroversiel dansk-islamisk stemme, der tidligere har hævdet, at sharia står over dansk lov - lagde i løbet af weekenden tre opslag op på sin åbne Facebook-profil. I det første citerede han ordret præsident Pezeshkians erklæring om, at hævn er "en legitim ret og pligt" og tilføjede selv: "Præsidentens ord kan betyde, at shia-muslimerne erklærer jihad". I det andet videregav han de to fatwaer fra Makarem Shirazi og Nouri Hamedani direkte til et dansktalende publikum - komplet med formuleringerne om at "udrydde forbrydernes ondskab" og at jihad er "obligatorisk for alle muslimer". Det tredje opslag rettede skyts mod navngivne danske politikere - Inger Støjberg, Mette Frederiksen, Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne - og hævdede, at de "jubler over krig mod Iran" og "må være parate til konsekvenserne"13.Tilsammen tegner opslagene et mønster, som PET har advaret om i årevis: en formidlingskæde, hvor officielle fatwaer oversættes og kontekstualiseres til et dansk publikum via mainstream sociale medier. PET udgav i marts 2025 en særanalyse om onlineplatforme og ekstremistiske miljøer, der konkluderede, at ekstremistisk propaganda nu produceres og spredes i "hidtil uhørt omfang og hastighed", og at "helt almindelige unge og mindreårige kan blive udsat for materialet". Islamekspert Thomas Hoffmann har karakteriseret indholdet i lukkede muslimske Facebook-grupper som blot "toppen af isbjerget" af en voksende radikalisering14, 15, 16.
Sovecellerne
Parallelt med den ideologiske mobilisering online, eksisterer en mere håndgribelig trussel. Tyske sikkerhedsmyndigheder udstedte lørdag en eksplicit advarsel om iranske soveceller i Europa. Marc Henrichmann, formand for Bundestags parlamentariske kontroludvalg, sagde, at "gengældelsesforanstaltninger, herunder fra iranske soveceller i Europa, ikke kan udelukkes", og at "det iranske regime gentagne gange har demonstreret, at det udfører terror ud over sine egne grænser". Tysklands antisemitisme-kommissær Felix Klein var mere direkte: han advarede om, at Iran vil forsøge at "bruge sine agentnetværk direkte inden for Europa" til terrorangreb mod "jødiske og israelske institutioner"17, 18.Advarslen er ikke hypotetisk. PET vurderede allerede i juli 2025, at Iran i tiltagende grad bruger kriminelle netværk, mellemmænd og personer til at udføre voldshandlinger rettet mod israelske og jødiske interesser i Europa. I juni 2025 blev en mand anholdt i Aarhus-området af Østjyllands Politi i samarbejde med PET, mistænkt for at have udført efterretningsaktivitet på vegne af en iransk efterretningstjeneste. PET-chef Finn Borch Andersen har udtalt: "Vi har tidligere set iranske aktiviteter på dansk jord rettet mod dissidenter", og understreget, at stater som Iran besidder en kapacitet til terror, som selvradikaliserede enkeltpersoner ikke har. Irans strategi har de seneste år skiftet fra at anvende egne agenter til at rekruttere lokale kriminelle netværk - en model, der giver Tehran plausibel benægtelse, mens den udnytter eksisterende kriminelle strukturer i Europa19, 20, 21.
Den globale kontekst
Danmark befinder sig ikke i et vakuum. Hezbollahs nye generalsekretær Naim Qassem erklærede søndag, at bevægelsen vil "opfylde sin pligt" til at konfrontere aggressionen mod Iran. I Beirut samledes tusindvis af Hezbollah-tilhængere med iranske flag og råbte "Død over Amerika, død over Israel". I Pakistan blev mindst ni mennesker dræbt ved et stormangreb på det amerikanske konsulat i Karachi, og i Irak forsøgte demonstranter at storme den grønne zone i Bagdad. Iran har erklæret 40 dages national sorg og navngivet en midlertidig leder, mens regimet konsoliderer sig22, 23, 24, 25, 26.På vestlige universitetscampusser og sociale medier intensiveres retorikken. Columbia University Apartheid Divest postede "Marg bar Amrika" - "Død over Amerika" - på X umiddelbart efter Khameneis død. Opslaget blev fjernet af platformen, men gruppen fordoblede: "X tvang os til at slette vores tweet, men holdningen står stadig". Khamenei havde i 2024 personligt rost netop denne gruppe og kaldt dem "en gren af modstandsfronten". På TikTok cirkulerer virale trends med slogans som "Iran, if you're listening, just do it", der glorificerer iranske missilangreb - én video nåede 1,4 millioner visninger før den blev fjernet27, 28, 29, 30.
Al-Qaeda udgør en paralleltrussel. Organisationens de facto-leder Saif al-Adel opholder sig i Iran, og FN's Sikkerhedsråds terrorbekæmpelsesvurdering har konstateret, at "al-Qaedas ambition for eksterne operationer forbliver høj og kan være stigende". Analytikere vurderer, at al-Qaeda-aktører i den aktuelle konflikt mellem Iran, USA og Israel kan dirigeres til at udføre terrorangreb i Europa som en del af en bredere gengældelsesstrategi31.
PET's beredskab
PET bekræftede allerede lørdag, at efterretningstjenesten følger situationen i Mellemøsten "nøje" og har øget fokus på beskyttelsen af israelske og jødiske interesser i Danmark. Terrortruslen mod Danmark var inden weekendens begivenheder vurderet til niveau 4 ud af 5 - "alvorlig" - hvilket betyder, at der foreligger en erkendt trussel med kapacitet, hensigt og planlægning. PET vurderede i sin seneste terrortrusselvurdering fra april 2025, at militant islamisme fortsat udgør den væsentligste terrortrussel mod Danmark, og at konflikten i Mellemøsten har "radikaliseret og mobiliseret" militante islamister. Trusselsbilledet er ifølge PET blevet "mere fragmenteret og uforudsigeligt", med flere aktørtyper - herunder personer fra organiseret kriminalitet - der spiller en stigende rolle. I 2024 blev der rejst sigtelser efter terrorparagrafferne mod flere personer i to separate sager, hvor målet i begge tilfælde var jødiske eller israelske interesser i Danmark32, 33, 34, 35.Den mest sandsynlige terrorform forbliver et angreb udført med lettilgængelige midler - knive, køretøjer, skydevåben eller improviserede sprængladninger - af en lille gruppe eller en enkeltperson inspireret af militant islamistisk propaganda. Men den nuværende situation adskiller sig fra tidligere eskaleringer ved, at truslen nu også kommer fra statslige aktører via soveceller og organiserede grupper som Hezbollah, ikke kun fra selvradikaliserede enkeltpersoner. Kombinationen af formelle fatwaer med global rækkevidde, viral spredning til et dansk publikum via Facebook og TikTok, dokumenterede iranske agentnetværk i Europa, og Hezbollahs erklærede vilje til gengældelse gør dette til det mest akutte trusselsbillede mod Danmark i nyere tid32.
Afslutningsvis står én ting klart. Det, Danmark konfronteres med efter drabet på Khamenei, er ikke kun en udenrigspolitisk krise, men et indre sikkerhedsproblem. I de islamistiske miljøer - også her i landet - er der et religiøst verdensbillede, hvor man ser sig selv som overlegen, fordi man besidder den "rette tro", hvor ikke-troende grundlæggende opfattes som mindre værdige "kuffar", og hvor fred først tænkes opnået, når andre har underkastet sig.
Når den selvforståelse kobles sammen med fatwaer, der gør hævn og jihad til religiøs pligt, og via Facebook, Telegram og TikTok oversættes direkte til dansk hverdag, får man en eksplosiv kombination - et permanent reservoir af mennesker, som principielt sætter religiøs lov over dansk lov, og som i en krisesituation kan aktiveres til trusler, vold og i sidste ende terror.
Det er derfor meningsløst, at en del muslimer i de frieste samfund længes tilbage mod de samme undertrykkende strukturer, som mange er flygtet fra - men som sikkerhedsproblem er det dybt reelt. Det undergraver tilliden, skærper truslen indefra og gør den nuværende situation til det farligste trusselsbillede, Danmark har stået i i mange år.
De frihedselskende iranere dansede bogstaveligt talt i gaderne i Teheran, Isfahan og Shiraz over Khameneis død. I København demonstrerede Voice of Iran allerede lørdag og sagde, at "mange iranere byder et angreb velkommen". I München samlede diasporaen 250.000 mennesker til den største Iran-demonstration i europæisk historie. De ærekære - repræsenteret af folk som Mohamed Abdi Kahn og Saif Shah Muhammad - brugte den samme weekend til at viderebringe jihad-fatwaer og arrangere mindehøjtidelighed for en diktator, der i januar slog tusindvis af sine egne borgere ihjel.
Det mest slående billede på konflikten er fra Göteborg den 25. januar, hvor pro-palæstinensiske demonstranter fysisk angreb iranske frihedsaktivister under en fredelig anti-regime-protest36. De to grupper lever side om side – også i Danmark – men har diametralt modsatte relationer til demokrati, frihed og det vestlige samfund.
Berlingske fangede dynamikken præcist: "Iranerne fejrer, men de pro-palæstinensiske stemmer i Danmark holder fast"37. Det er det skel, du peger på, og det er nu mere synligt end nogensinde
