Reaktionerne på Khameneis død spænder fra håb om et brud, til advarsler om ny ustabilitet. Khameneis nevø, den Frankrig-baserede læge Mahmoud Moradkhani, siger, at Khameneis død for ham og mange iranere føles som et "skridt frem" og et håb om, at regimet ikke kan overleve de interne rivaliseringer, men han peger samtidig på, at en krigssituation gør det sværere at bede befolkningen gå på gaden. EU's udenrigschef Kaja Kallas kalder udviklingen et "definerende øjeblik" og siger, at der kan være åbnet en vej til "et andet Iran", mens Rusland fordømmer drabet som "kynisk" og i strid med moral og folkeret, og Nordkorea omtaler angrebene som "ulovlig aggression". Kina meldes at støtte Irans "suverænitet" og kritiserer USA og Israel. NATO's generalsekretær roses for at fremhæve angrebenes effekt, men understreger samtidig, at alliancen ikke bliver part i krigen.
USA-Israel udvider luftkrigen over Iran: Teheran, missiler, luftforsvar, flåde og informationskrig
På den militære akse beskrives kampagnen mod Iran som stadig mere omfattende og mere direkte rettet mod regimets kommandostrukturer og undertrykkelsesapparat - særligt i Teheran. Der meldes om gentagne, tunge angrebsbølger mod hovedstaden med store røgfaner, nye strike-bølger og angreb i hjertet af Teheran, mens angreb også omtales i en lang række andre byer og områder: Isfahan, Ahvaz, Bushehr, Abadan, Mashhad, Chabahar, Karaj, Bandar Abbas, Shiraz, Dezful, Shush, Urmia, Sanandaj og Zanjan nævnes i forskellige opdateringer som ramte eller med eksplosionsmeldinger. I den samme strøm optræder konkrete påstande om, at regimemål i Teheran - herunder Basij-, IRGC-, militær- og Revolutionsdomstols-relaterede bygninger - rammes kontinuerligt, at en Basij-base i Teheran er ødelagt, og at angreb i stigende grad går efter politihovedkvarterer og andre retshåndhævelsesmål for at svække regimets evne til at slå ned på uro.I de israelske militære beskrivelser fremhæves, at man har udvidet luftkontrollen i det vestlige Iran og nu kan slå til mere direkte over Teheran. Der oplyses, at luftvåbnet har kastet store mængder ammunition mod ballistiske missilkomponenter og luftforsvar, og at en række bølger specifikt er rettet mod at nedbryde Irans evne til at affyre mod Israel. Der gives flere samlede statusopgørelser. Blandt andet at der er ramt hundredvis af iranske militære mål, at der over kort tid er gennemført et meget højt antal missioner, og at der er slået ned på både affyringsramper, lagre, luftforsvarssystemer, droner og kommandocentre. I én samlet vurdering beskrives det, at der kan være tusindvis af potentielle mål i Iran, og at operationens tempo kan pege på en længerevarende kampagne.
Et centralt, konkret delmål i Teheran fremhæves flere gange. Angreb mod regimets interne sikkerheds- og kommandoknudepunkter. Der beskrives en bølge, hvor et hovedkvarter for Irans interne sikkerhed (kommando- og kontrolcentre - knudepunkter mellem den øverste ledelse og sikkerhedsstyrkerne på jorden) rammes, samt et Thar-Allah-kompleks, der knyttes til Teherans sikkerhed og forsvar. Herudover nævnes angreb mod efterretningsmiljøer (Efterretningsministeriet), IRGC-kommandostrukturer og Quds-styrke-relaterede mål. Der er påstande om, at 90% af politistationerne i Teheran skulle være jævnet med jorden, og at hjemmene til flere højtstående politiske figurer i det nordlige Teheran er blevet ramt.
På kapacitetsfronten nævnes flere specifikke objekter. En facilitet knyttet til Irans UAV-array i Konarak/Kunarakh-området, et missillager, samt satellitbilleder, der angiveligt viser kollapsede tunnelindgange og skader ved "Tabriz North Missile Base". Der omtales også præcisionsangreb mod forstærkede shelters ved Konarak Airbase (beskrevet som en styret bombe "direkte gennem taget" af hver shelter), og der nævnes destruktion af iranske kampfly, der skulle have stået klar til takeoff ved Tabriz. Samtidig optræder et vedvarende, uafklaret spor om tab i luften. Iranske medier offentliggør video, som påstås at vise nedskydning af en israelsk drone over Khorramabad (opgivet som Hermes 450, men i omtalen vurderet at ligne en anden type), og en anden video påstås at vise en amerikansk MQ-9 nedskudt (men igen vurderes optagelsen at ligne en anden drone). Begge dele fremstår i omtalen som uverificerede, og uden israelsk officiel kommentar i selve notitserne.
Nuklearsporet er fortsat det mest modstridende og uafklarede. Iran hævder, at USA og Israel har ramt Natanz i to angreb og bringer anklagen videre til IAEA/FN-systemet, mens FN's atomovervågning samtidig citeres for, at man ikke ser "indikationer" på, at atominstallationer er ramt i de seneste angreb - og at man endda ikke har kunnet komme i kontakt med Irans atomenergiorganisation. Parallelt cirkulerer der i Telegram-opdateringerne langt mere vidtgående påstande om at Arak-reaktoren (IR-40) er ødelagt, at Natanz er ramt i flere komponenter, at der er eksplosionsmeldinger nær nukleare faciliteter ved Isfahan, at en underjordisk berigelsesfacilitet skulle være ramt med bunker-busting bomber, og endda påstande om dræbte nuklearforskere. Disse sidstnævnte påstande står imidlertid side om side med IAEA-sporet og fremstår ikke enslydende på tværs af kilderne.
USA beskriver operationen som stadig mere massiv. CENTCOM oplyser, at USA i krigens første 48 timer har ramt over 1.250 mål - kommandocentre, ballistiske missilsites, flådefartøjer og ubåde samt anti-skibsmissilsites - og at USA har etableret lokal luftoverlegenhed, der skal gøre det muligt at fortsætte angrebene inde over Iran. Den amerikanske generalstabschef Dan Caine beskriver, at Israel slog til først i dagslys ud fra en udløsende hændelse, at USA fulgte efter, at cyberenheder var blandt de første til at "blinde" Iran, og at en stor amerikansk bølge med over 100 fly ramte et meget højt antal mål i de første 24 timer. USA bekræfter samtidig brug af B-2 bombefly i kampagnen, og der bekræftes også natlige angreb med B-1 heavy bombers mod iranske ballistiske missilkapaciteter. Fra amerikansk side lyder det, at kampagnen ikke er uden ende, men at de militære mål vil tage tid og kan blive "hårdt arbejde". Trump siger, at krigen er en "sidste bedste chance" for at fjerne "utålelige trusler", at "den store bølge" endnu ikke er kommet, og han bevæger sit eget tidshorisont-sprog fra fire uger til fire-fem uger - med forbehold for kortere eller længere. Trump taler om kommende større bølger og udelukker ikke landstyrker, samtidig med at andre officielle udtalelser bruger et mere afgrænset mål-sprog om missiler, flåde og proxy-netværk.
På havet beskriver USA en systematisk nedkæmpelse af iranske flådemål. CENTCOM siger, at Iran for få dage siden havde 11 skibe i Golfen af Oman, men "i dag har de nul", og USA knytter det direkte til sikring af international skibsfart. Der omtales også amerikanske angreb på en iransk "flådedronebærer" (IRIS Shahid Bagheri) i åbningen af kampagnen.
Irans gengældelse: missiler mod Israel, nye mønstre - og regionen rammes via Golfen, baser og energi
Iran svarer fortsat igen med bølger af ballistiske missiler og droner - og med et angrebsmønster, der ifølge israelske beskrivelser ofte består af små salver med korte pauser, afbrudt af større salver, mens der også er "pauser", som Israel mener kan hænge sammen med Irans forsøg på at samle større, koordinerede angreb. Der meldes om gentagne sirener på tværs af Israel, interceptioner og fragmentnedfald, og der nævnes også brug af missiler med klyngehoved i enkelte salver.De mest alvorlige israelske tab knytter sig til Beit Shemesh, Tel Aviv-området og Beersheba. I Beit Shemesh vest for Jerusalem beskrives et dødeligt missiltræf med store ødelæggelser, herunder på et offentligt beskyttelsesrum og en synagoge. Dødstallet optræder i flere trin i løbet af døgnene (flere steder 8, senere 9), og det understreges, at mange af ofrene var i det offentlige beskyttelsesrum. Der omtales også, at hændelsen undersøges for fejl i interception, selv om varslingssystemet fungerede, og at nogle overlevede trods omfattende skader. Ofre identificeres, herunder teenagesøskende i én familie, og begravelser afbrydes af nye sirener. I Tel Aviv er en kvinde, der blev dræbt i missilangrebet, identificeret som filippinske Mary Ann De Vera, 32 år. Militære undersøgelser beskriver, at hun ikke nåede i beskyttelse, at et helt ballistisk missil (ikke fragmenter) slog ned ved en ældre bygning uden egne sikre rum, og at den ældre person, hun passede, blev reddet ud i live. I Beersheba beskrives et missiltræf med en stigende skadesopgørelse (10 indlagt, senere 15 og senere op mod 19 skadede, de fleste lettere), og der meldes også om to sårede, hvoraf én alvorligt, i en anden opdatering. I Jerusalem-området nævnes et særligt følsomt spor. Et sprænghoved/warhead og farligt materiale findes nær Den Gamle By (Sultan's Pool-området), tæt på Vestmuren/Tempelbjerget, og politiet understreger, at en mindre afvigelse kunne have ramt et helligt sted fyldt med besøgende. Der rapporteres også om et træf på Al-Makassed-hospitalet i Østjerusalem.
Samtidig bliver krigen dyrere og mere regional, fordi Iran rammer - eller forsøger at ramme - Golfstater, amerikanske baser og energiknudepunkter. UAE's opgørelser beskriver store mængder indkommende projektiler og dronesværme, hvor langt de fleste bliver opfanget, men hvor der også er civile tab og skader. Der nævnes flere talpakker, blandt andet at Emiraterne i en periode nedskød 15 missiler og næsten 150 droner på én dag, og i en samlet opgørelse, at der i alt er håndteret meget store mængder ballistiske missiler og droner over få døgn. Qatar siger, at iranske angreb har såret omkring 20 personer og ramte både lufthavn og energiinfrastruktur, og at to droner ramte mål i Mesaieed og Ras Laffan, herunder en vandtank ved et kraftværk og et energianlæg. Qatar suspenderer derefter naturgasproduktion (LNG) efter angreb mod Ras Laffan Industrial City og Mesaieed Industrial City, hvilket udløser prisreaktioner på energimarkederne. Der nævnes også, at Qatar søger hjælp, fordi en Patriot-beholdning kan blive tømt på få dage, og at UAE søger støtte til mellemdistance-luftforsvar. Samtidig kommer en opsigtsvækkende qatarsk militærmelding om, at landets luftvåben skulle have skudt to iranske, russisk-producerede Sukhoi Su-24 bombefly ned og samtidig opfanget syv ballistiske missiler og fem droner.
I Kuwait beskrives både missil- og dronepres og hændelser med nedfald. Der nævnes strømafbrydelser i flere områder efter nedfald fra iranske missiler, og der nævnes droneangreb mod en amerikansk base. Der omtales også røg ved USA's ambassade i Kuwait City og senere tiltag, hvor USA advarer mod at opsøge ambassaden. I Bahrain omtales nye angreb og en amerikansk ambassadeadvarsel om, at hoteller i Manama kan være mål. Mindst én person meldes dræbt i et iransk angreb på Bahrain. Saudi-Arabien beskrives som mål for missiler, der bliver opfanget nær Riyadhs lufthavn og Prince Sultan Airbase, og saudierne indkalder Irans ambassadør. Samtidig omtales et lille udbrud af brand ved et Saudi Aramco-raffinaderi efter et formodet droneangreb, og der nævnes politiske signaler om, at saudierne kan true med at ramme iranske oliefaciliteter, hvis Iran gennemfører et samlet, tungt angreb på Aramco. Desuden nævnes, at cloud- og datacenterdrift i Bahrain og UAE har vist problemer under angrebene.
Det amerikanske tabsbillede udvikler sig også. USA bekræfter først flere dræbte og alvorligt sårede soldater og opdaterer senere med endnu et dødsfald (en "fjerde soldat dræbt"). Der optræder samtidig et dramatisk "friendly fire"-spor i Kuwait. USA bekræfter, at tre amerikanske F-15E blev skudt ned af kuwaitisk luftforsvar i et fejlforløb under et komplekst kampbillede med iranske angreb. Alle besætningsmedlemmer overlevede og blev reddet, og hændelsen efterforskes. Kuwait oplyser også, at en marine-soldat blev dræbt i en militær operation uden detaljer, og der omtales yderligere amerikanske flyhændelser i området.
Hormuz, tankere, global trafik - og andre fronter, der flettes ind i Iran-krigen
Hormuz-strædet og søtrafikken omkring Oman/Golfen udvikler sig til et selvstændigt chokspor. Irans Revolutionsgarde erklærer strædet lukket og truer med at skyde på skibe, der forsøger at passere, mens der i parallelle meldinger tales om angreb på olietankere i området (inklusive en tanker, der angiveligt brænder efter droneangreb) og optagelser af ramte fartøjer. Ved Omans kyst meldes et tankskib ramt, med brand/eksplosion og mindst én dræbt, og der omtales også et andet skib ramt af et projektil nordvest for UAE's Mina Saqr. Energiinstitutioner oplyser, at de monitorerer situationen tæt, og markedet reagerer med prisstigninger - særligt efter Qatars stop for LNG-produktion. Samtidig opfordrer luftfartsaktører til, at civile fly ikke bliver mål i kampene.Israels sundhedsmyndigheder oplyser på forskellige tidspunkter store samletal for behandlingsforløb siden krigens start (blandt andet 777 og senere 960 personer behandlet/evakueret til hospitaler), og der opfordres til bloddonation. Der beskrives også helt konkrete civilbeskyttelses- og hverdagskonsekvenser. Et nyligt opsat beskyttelsesrum i Holon bliver taget i brug med det samme under et angreb, og der indføres/forlænges restriktioner for forsamlinger, uddannelse og arbejde. Israel planlægger at begynde en kontrolleret genåbning af luftrummet i etaper, men samtidig lander militære forsyningsfly fortsat i Ben Gurion-området, og flyselskaber planlægger repatrieringsfly (frivillig tilbagevenden til sit hjemland) fra mange destinationer, herunder via Egyptens Taba. Storbritannien omtales som forberedt på at evakuere egne borgere via Saudi-Arabien.
Krigen omkring Iran trækker også andre fronter og politiske spændinger med sig. I Libanon intensiveres israelske angreb mod Hezbollah-mål, herunder våbenlagre, affyringssteder og en Hezbollah-tilknyttet finansinstitution (Al-Qard al-Hasan), og der tales om, at "alle muligheder" - herunder landoperationer - ligger på bordet. Hezbollah fordømmer samtidig Libanons regerings beslutning om at forbyde gruppens militære aktiviteter, mens Libanons premierminister kalder Hezbollah-angreb "ulovlige". Der rapporteres store tab i Libanon efter natlige angreb, og IDF beskriver drab på Hezbollahs efterretningschef og andre seniorfigurer, mens Israel advarer om, at Hezbollah vil betale en "høj pris" hvis gruppen eskalerer, og Katz nævner direkte Hezbollah-lederen Naim Qassem som et muligt mål. På Cypern evakueres en britisk base efter sirener, og der rapporteres om begrænset skade efter et mistænkt droneangreb; cypriotiske embedsmænd peger på Hezbollah som sandsynlig affyrer, og britiske styrker responderer på hændelsen. I Irak omtales eksplosioner nær Erbil lufthavn, og en irakisk milits hævder at have angrebet amerikanske tropper ved Bagdad lufthavn med droner.
Der optræder også parallelle spændinger i de palæstinensiske områder og i Israel. To israelske kvinder arresteres for graffiti i farverne fra det palæstinensiske flag, Ben Gvir går i rette med en højesteretsdommer, og der rapporteres om et drab i Rahat. Der nævnes også, at Palæstinensiske myndigheder har meldt om dødsfald på Vestbredden i forbindelse med bosættervold. Samtidig skaber Gaza-dimensionen uro. COGAT (Koordinator for Regeringens Aktiviteter i Territorierne) siger, at lukning af Gaza-overgange ikke vil ramme den humanitære situation, mens World Central Kitchen advarer om, at hvis overgange holdes lukket, kan de løbe tør for forsyninger, fordi de laver omkring en million varme måltider dagligt og har brug for daglige leverancer.
Internationalt ses både protester og fejring. Der meldes om store demonstrationer i Athen mod angrebene, voldelige protester ved det amerikanske konsulat i Karachi med døde og sårede, og videoer viser fejringer i Londons Golders Green-kvarter efter meldingen om Khameneis død, med både israelske og iranske flag i gaden. Samtidig advarer tyske politikere med indsigt i efterretningstjenester om, at iransk gengældelse i Europa - herunder via "soveceller" - ikke kan udelukkes. I USA meldes det, at udenrigsminister Rubio og andre topfolk vil brief'e Kongressen og argumentere for angrebene mod Iran.
Samlet tegner den synkroniserede opdatering et billede af en krig, hvor USA-Israel forsøger at "dearme" Iran ved at slå bredt mod missiler, luftforsvar, flåde og regimets interne kontrolapparat - mens Iran forsøger at holde gengældelsen i gang mod Israel og samtidig gøre konflikten regional ved at ramme Golfens baser, energiknudepunkter og skibsfart omkring Hormuz.
Krigen omkring Iran er dermed trådt ind i en fase, hvor det militære tempo og ambitionsniveau langt overstiger de diplomatiske korrektiver. USA og Israel fører en systematisk kampagne for at afvæbne og decapitere regimet – ikke kun ved at ramme missiler, flåde og luftforsvar, men ved at slå direkte mod de kommandocentre, domstole, politi- og sikkerhedsstrukturer, der holder den islamiske republik oppe. Iran svarer igen med missiler og droner mod Israel, Golfstaterne, amerikanske baser og energiinfrastruktur og forsøger bevidst at gøre konflikten regional og økonomisk kostbar. Samtidig står Teheran midt i et ledelsesvakuum, hvor præsidenten taler om martyrdød og fortsat modstand, mens en del af befolkningen og diasporaen ser Khameneis fald som en historisk chance for et andet Iran. I dette krydsfelt mellem et svækket, men stadig farligt regime, en eskalerende luft- og søkrig og skrøbelige diplomatiske udspil, bliver de næste uger afgørende for, om verden bevæger sig i retning af et nyt Iran – eller en langt bredere og mere langvarig regional krig.