Missilsalver mod Israel og aktivt luftforsvar
Flere steder i Israel har der været gentagne sirener og alarmer gennem formiddagen og eftermiddagen, og der meldes om kraftige brag fra luftforsvar/interceptors i luften. I en af dagens opgørelser beskrives det, at der siden morgenen er affyret omkring 35 ballistiske missiler mod Israel, og at der har været mindst syv separate salver, hvor en senere salve angives til 5-6 missiler, og en forudgående til omkring 10 affyringer. Der har været varsler og alarmer i både Nordisrael, Centralisrael og Sydisrael, herunder specifikke advarsler nævnes for Tel Aviv og centrum, og der meldes også om, at Ben Gurion-lufthavnen samt Beer Sheva har været blandt de mål, der omtales som truede/udpegede. Samtidig beskrives det, at der er registreret bevægelse af missilramper og forberedelser til nye affyringer, og at over 10 "selvmordsdroner" var på vej mod israelsk territorium.
Golfstater ramt: angreb mod baser og storbyer
I Golfen og den bredere region meldes der om eksplosioner og nedslag i og omkring Abu Dhabi, Dubai, Doha, Kuwait, Manama (Bahrain) og Riyadh, og der beskrives også, at luftforsvar har været aktivt flere steder. Et centralt omdrejningspunkt er Bahrain, hvor der meldes om angreb på Al-Jufair-området, som huser amerikanske flådestyrker (US Fifth Fleet-tilknytning), og hvor der både omtales missiltræffere og senere også et droneangreb mod en amerikansk flådefacilitet. Der har i løbet af dagen floreret meldinger om mulige amerikanske tab i Bahrain, men der nævnes også samtidig, at der ikke forelå verificerede oplysninger om amerikanske døde/sårede på et tidspunkt, mens luftforsvarssystemer var aktiveret i regionen. I De Forenede Arabiske Emirater omtales både direkte træffere, panik og mulige tilskadekomne i Abu Dhabi/Dubai i tidlige meldinger, mens der senere omtales en officiel udmelding om, at der ikke var meldinger om tab som følge af missilfragmenter i Dubai og Abu Dhabi.
I Qatar beskrives røg i Doha og tilfælde, hvor nedskudte missilfragmenter eller rester er faldet ned i byen, og Qatar fordømmer affyringerne mod sit territorium og understreger sin ret til at svare.
Saudi-Arabien omtaler eksplosioner i Riyadh og den østlige region og fordømmer angrebene som grove suverænitetsbrud.
Kuwait fordømmer ligeledes angrebene og betoner sin ret til selvforsvar.
Jordan erklærer, at landet ikke vil være part i eskalationen og ikke vil acceptere krænkelser af sin suverænitet, samtidig med at der omtales nedfald af fragmenter i Amman-området.
I Syrien omtales fire dræbte og to sårede i As-Suwayda efter nedfald af missildele på en bygning.
Hundredvis af mål ramt i Iran – olie, havne og militære knudepunkter
Iran rammes samtidig fortsat af en meget bred angrebskampagne. Der beskrives en landsdækkende bølge af angreb og "hundredvis af mål" på tværs af Iran, herunder gentagne meldinger om eksplosioner i og omkring Teheran, men også i Qom, Isfahan, Kermanshah, Bandar Abbas, og senere omtales der angreb langt fra hovedstaden, blandt andet i Yazd og Urmia. Der beskrives også angreb mod maritime faciliteter i Den Persiske Golf og specifikt amerikanske angreb i Bushehr, samt aktivitet med UAV'er i luften over Shiraz.
Et særligt fokus i meldingerne er Bandar Abbas, som omtales som Irans vigtigste havneknudepunkt for olieindustrien, hvor der fortsat meldes om eksplosioner og angreb mod olie- og gasinfrastruktur i det sydlige Iran.
Samtidig beskrives det, at store dele af Irans informationsmiljø er ramt. Der nævnes en "udbredt bølge" af cyberangreb og omfattende driftsforstyrrelser, og der fremsættes også den brede påstand, at internettet i Iran er nede, hvilket i praksis vil forstærke usikkerheden om løbende bekræftelser og tabstal.
På det militære plan beskrives en intens indsats for at forhindre nye iranske affyringer. Der omtales angreb mod missilramper i Iran "øjeblikke før affyring", og en israelsk udmelding fortæller om en løbende operation, hvor man identificerer, angriber og ødelægger ramper og operative teams for at afværge affyringer mod israelske civile.
Der beskrives også israelske angreb i Irak, herunder at en iransk base inde i Irak, som planlagde affyringer mod Israel, blev ødelagt, og at der var interceptions over Erbil. I samme irakiske spor omtales en væbnet milits (Kata'ib Hezbollah) og både trusler om fremtidige angreb mod amerikanske baser samt et angreb syd for Bagdad, hvor der ifølge New York Times omtales mindst tre dræbte ved en base tilknyttet gruppen.
Kamp om ledelsen: topfolk ‘elimineret’ og usikkerhed om Khamenei
Samtidig bliver måludpegningen mod den iranske top et afgørende tema. Der beskrives en planlagt "overraskelsesoperation", hvor angrebet blev udført om morgenen med taktisk overraskelse, og hvor der skulle være slået til samtidig flere steder i Teheran, mens senior politisk-sikkerhedsledelse var samlet. Der omtales "tusinder af timers" efterretningsarbejde og en markant udvidelse af mållisten, samt præcis lokalisering af kommandører og nøglepersoner.
Der fremkommer derudover en strøm af oplysninger om ledelsestab. Flere meldinger beskriver, at der er "positive indikationer" på eliminering af højtstående chefer, og at Israel vurderer, at flere centrale figurer i regimet og Revolutionsgarden blev ramt. I den retning ligger også Reuters-oplysninger om, at Irans forsvarsminister Amir Nasirzadeh og Revolutionsgardens øverstkommanderende Mohammad Pakpour (navnet optræder i nogle meldinger med anden stavning) er blevet dræbt i israelske angreb, ifølge tre kilder1.
Samtidig bliver det hævdet, at andre topfigurer - blandt andet chefer for IRGC's luftvåben og efterretning samt øverstkommanderende for Irans militær - var blandt målene, og at rådgiveren Ali Shamkhani kan være ramt.
Der beskrives også, at den iranske militære generalstabs hovedkvarter i Teheran er blevet ødelagt, og at et Revolutionsgarde-kommandocenter ("Khidr Karrar") fremstår svært ramt. Der omtales angreb på Khameneis kompleks/palads og et muligt attentatforsøg mod ham, og senere på dagen skifter vurderingerne mellem, at han kan være ramt/dræbt, at "kontakt er mistet", og at der ikke er endelig bekræftelse. Samtidig fremkommer iranske modmeldinger, hvor iranske kanaler hævder, at præsident Masoud Pezeshkian har det godt, og udenrigsministeriet siger, at udenrigsminister Araghchi er i god behold, og Araghchi siger i en tv-udtalelse, at så vidt han ved, er både den øverste leder og præsidenten i live. På samme tid omtales det, at en tale fra Khamenei forventes, mens der også spekuleres i, om det vil være live eller forudindspillet.
Iran rammes i meldingerne ikke kun militært, men også politisk-socialt. Der beskrives "den store flugt fra Teheran", lange køer ved tankstationer, jubel og fejring i dele af Teheran efter angrebene og samtidig rapporter om begyndende store protester med titusinder på gaderne.
Samtidig bliver de økonomiske og strategiske konsekvenser skærpet af påstande om, at Hormuzstrædet er blevet blokeret/lukket, og at olie-tankskibstrafik er stoppet i strædet.
Iran erklærer fortsat operation og udpeger amerikanske interesser som legitime mål
Iran beskriver sin gengældelse som en operation under navnet "Sadik 4 / The Promise of Truth 4" og hævder i en erklæring fra et centralt militært hovedkvarter (Khatam al-Anbiyaa), at "besatte områder" og amerikanske baser i regionen er blevet ramt, og at operationen vil fortsætte uden ophør, idet amerikanske baser, ressourcer og økonomiske interesser i hele regionen fremover betragtes som legitime mål.Revolutionsgarden bekræfter at man ramte US Fifth Fleet-basen i Bahrain og fokuserede på amerikanske militærbaser i Qatar og Emiraterne samt militære og sikkerhedsrelaterede mål i Israel. En fremtrædende iransk parlamentspolitiker offentliggør samtidig et kort over amerikanske baser i regionen med budskabet om, at man havde advaret om, at krigen ville brede sig.
På den israelske side beskrives en omfattende mobilisering. Der omtales, at 70.000 reservister blev indkaldt i morges, og at operationens mål ikke formuleres som regimeskifte, men som en systematisk nedbrydning af Irans offensive kapaciteter. Regimeskifte omtales som noget, der i sidste ende overlades til iranerne selv.
Diplomati og reaktioner: fordømmelser, støtte og evakueringstegn
Diplomatisk breder reaktionerne sig hurtigt. Iran har ikke kun rettet gengældelsen mod Israel, men har i flere tilfælde også ramt mål på nabolandenes territorium - især i Golfen - hvilket tyder på en bevidst udvidelse af slagmarken. Det fremstår dog i høj grad som angreb mod amerikanske militære aktiver og baser placeret i regionen, snarere end et ønske om at føre krig mod nabolandene som sådan. Konsekvensen er alligevel, at lande som Bahrain, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait (samt meldinger om Saudi-Arabien) oplever eksplosioner, luftforsvarsaktivitet og i nogle tilfælde nedslag - og de reagerer derfor med fordømmelser af det, de beskriver som brud på suverænitet og en farlig regional eskalation. Samtidig er billedet ikke altid entydigt, fordi enkelte hændelser også kan skyldes missilfragmenter og nedfald efter interceptioner, men samlet set peger udviklingen på, at Iran aktivt forsøger at gøre konflikten regional ved at sætte pres på amerikanske og allierede positioner uden for Israels grænser.
Saudi-Arabien fordømmer de iranske angreb mod en række arabiske lande og erklærer fuld solidaritet med "søsterlandene". Qatar fordømmer affyringerne mod sit territorium og fremhæver sin ret til at svare, Kuwait fordømmer angrebene og understreger retten til selvforsvar, og Marokko fordømmer angrebene mod Emiraterne, Bahrain, Qatar, Kuwait og Jordan. Den Arabiske Liga fordømmer ligeledes angreb mod Qatar, Bahrain, Kuwait, Emiraterne, Jordan og Saudi-Arabien.
Rusland opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile. Samtidig omtales støtteudmeldinger til den israelsk-amerikanske operation fra Canada og Australien, og Albanien erklærer støtte til USA's militære støtte til Israel og henviser til iranske cyberangreb mod Albanien tidligere. Oman's udenrigsminister omtales som havende fordømt USA's handlinger, og Spanien sender fordømmelse af den amerikansk-israelske operation.
Samtidig kommer der nye politiske signaler fra aktører i konflikten. Hamas udsender en erklæring, der fordømmer den "zionistisk-amerikanske aggression" mod Iran og opfordrer til arabisk-islamisk enhed.
Irans udenrigsminister Araghchi kalder på sin side krigen "uprovokeret, ulovlig og illegitim" og truer med at lære angriberne "den lektie, de fortjener".
På amerikansk side beskrives Trumps linje som en stor operation for at fjerne trusler, beskytte amerikanere og - i hans egen rammesætning - give iranere mulighed for at forme deres egen fremtid2.
Det samlede billede i de seneste meldinger er dermed en konflikt, der på få timer er gået fra et israelsk-amerikansk angreb på Iran til en multifront-udveksling, hvor missiler, droner, cyberangreb, målrettede elimineringer, angreb på amerikanske baser og suverænitetskriser på tværs af Golfen skaber en eskalation, der nu berører store dele af Mellemøsten - og som samtidig ledsages af voksende usikkerhed om ledelsessituationen i Teheran og den umiddelbare risiko for nye salver og nye angrebsbølger.
Endnu en gang må tankerne falde på planerne for 3. Verdenskrig, ifølge okkultisten
Verden er vild lige nu - det ligner altså at Jesus snart kommer!