Siden er der kommet nye oplysninger, som gør situationen endnu mere alvorlig. Den amerikanske hær har gennemført øvelser i midlertidig begravelse af tusindvis af faldne soldater. Pentagon undersøger mistænkte cyberangreb mod militære fødevarelagre, mens hackere allerede har ødelagt store mængder fødevarer i europæiske supermarkeder. Store amerikanske banker forbereder sig på alvorlige katastrofescenarier forårsaget af kunstig intelligens, og en tidligere amerikansk efterretningsmedarbejder advarer om, at tiden til at forberede sig på en større krise er ved at løbe ud.
Samtidig viser en ny international kortlægning, at myndigheder i 33 lande anbefaler deres befolkninger at opbygge nødlagre af mad, vand og andre nødvendigheder. Det er ikke længere kun militære våbenlagre og kampfly, der forberedes på krig. Der bliver også planlagt for massedød, sammenbrud i fødevareforsyningen, angreb på betalingssystemerne og situationer, hvor myndighederne ikke længere kan hjælpe befolkningen.
Når jeg ser disse udviklinger i sammenhæng med de krige, der allerede raser, og de bibelske profetier om den sidste tid, er det vanskeligt at overse alvoren. Vi lever i en verden, hvor forudsætningerne for omfattende ødelæggelser og efterfølgende global magtkoncentration er ved at blive skræmmende konkrete.
USA træner i at begrave 2.400 soldater på 24 timer
Den 20. - 21. oktober 2026 gennemførte den amerikanske hær anden fase af Operation Dragon Covenant, en militær forsøgsøvelse, hvor soldater trænes i hurtigt at etablere midlertidige begravelsessteder til et meget stort antal faldne under en krig. Øvelsen fandt sted ved Fort Bragg i North Carolina, en af USA's store militærbaser og hjemsted for en række af hærens luftbårne styrker, som er specialiseret i hurtig indsættelse i internationale konflikter.Soldaterne kom blandt andet fra 3rd Corps Sustainment Command, en militær logistikenhed, hvis opgave er at sørge for, at den amerikanske hærs styrker kan fortsætte deres operationer med nødvendige forsyninger, materiel, transport og anden praktisk støtte. Enheden understøtter XVIII Airborne Corps, et af den amerikanske hærs store korps, der fungerer som en hurtigt indsættelig reaktionsstyrke med mulighed for at operere over hele verden14. De arbejdede sammen med 20th Engineer Brigade, en militær ingeniørbrigade under samme korps, som blandt andet er specialiseret i anlæggelse af veje, broer, militære installationer og andre konstruktioner, der er nødvendige under krigsførelse. Brigaden råder over soldater og tungt entreprenørmateriel, som kan udføre omfattende jordarbejder under vanskelige forhold15.
Sammen med militærpræster, specialister i håndtering af faldne og personel fra den militære sundhedstjeneste skulle de undersøge, hvordan den amerikanske hær kan begrave et meget stort antal soldater midlertidigt, hvis tabene under en fremtidig storkrig bliver så omfattende, at de døde ikke kan transporteres væk fra slagmarken. Det er en fremgangsmåde, hæren ikke har været nødt til at anvende i større omfang siden Koreakrigen i 1950-1953. Selve gravearbejdet blev udført af soldater fra 27th Engineer Battalion, en ingeniørbataljon under 20th Engineer Brigade, der blandt andet råder over tungt materiel til anlægs- og jordarbejde.
Ved hjælp af D6-bulldozere, store bæltekøretøjer med kraftige skær til at flytte jord, gravede soldaterne render med plads til 20 døde ad gangen. Arbejdet tog gennemsnitligt en time og 15 minutter. Ud fra resultaterne beregnede hæren, at et ingeniørkompagni med otte bulldozere og fire militære gravemaskiner ville kunne grave og tildække midlertidige grave til op mod 2.400 mennesker i løbet af 24 timer, hvis arbejdet fortsatte uafbrudt.
Under øvelsen anvendte soldaterne skeletmodeller og forseglede beholdere med vand som erstatning for menneskelige lig. De undersøgte blandt andet, hvordan gravene kunne tildækkes uden at beskadige de døde, så deres jordiske rester senere kunne graves op, identificeres og sendes hjem. Resultaterne skal indgå i revisionen af hærens officielle procedurer for håndtering af faldne soldater2. De 2.400 begravelser er altså en beregnet kapacitet og ikke antallet af begravelser, der faktisk blev gennemført under øvelsen. Alligevel fortæller beregningen noget om den krig, hæren forsøger at forberede sig på.
I Irak og Afghanistan havde amerikanerne i vidt omfang kontrollen over luftrummet og kunne transportere deres faldne hjem forholdsvis hurtigt. I en fremtidig storkrig mod en militært stærk modstander kan denne mulighed forsvinde. Transportfly kan blive skudt ned, flyvepladser ødelagt, forsyningsruter afskåret og antallet af faldne blive så stort, at de almindelige procedurer bryder sammen. Det er derfor ikke kun antallet af døde, der gør øvelsen bemærkelsesværdig. Militæret tager højde for en situation, hvor selve mulighederne for at hente sine faldne hjem ikke længere eksisterer.
Selv militærpræsterne forberedes på massedød
Øvelsen havde også en religiøs og menneskelig dimension. Militærpræster blev trænet i at håndtere situationer, hvor antallet af døde er så stort, at der ikke er tid til individuelle begravelsesceremonier.Oberstløjtnant Ruska, der er præst ved 3rd Corps Sustainment Command, forklarede, at begravelsespersonalet under intense kamphandlinger ikke nødvendigvis kan standse arbejdet for at gennemføre en ceremoni for hver enkelt falden. Det kan endda være umuligt at fastslå den enkeltes religiøse tilhørsforhold. Derfor gennemførte militærpræsterne en fælles indvielse af begravelsesområdet, inden arbejdet begyndte.
Hæren har også undersøgt den psykiske belastning af dette arbejde. Militære planlægningsvurderinger peger på, at præster og religiøst støttepersonale under vedvarende massebegravelser kan blive fysisk og psykisk udmattede efter blot fire til seks timer.
Ifølge det amerikanske militærmedie Task & Purpose havde militære planlæggere allerede i 2024 advaret om, at fremtidige kamphandlinger kunne medføre hundredvis eller ligefrem tusindvis af tab om dagen. Den aktuelle øvelse omsætter sådanne vurderinger til konkrete procedurer. I foråret 2027 planlægger hæren en tredje fase af Operation Dragon Covenant, hvor hele processen skal afprøves under både dagslys og mørklægning med natkikkerter, sikkerhedsstyrker og militære lægefaciliteter. Her skal de forskellige funktioner arbejde sammen, fra opsamling af de faldne på slagmarken til håndtering og midlertidig begravelse3. Det er vanskeligt at forestille sig en mere alvorlig illustration af, hvad amerikanske militære planlæggere nu tager højde for. De forsøger at gøre hæren i stand til at fortsætte sine operationer under forhold, hvor tusindvis af soldater kan dø, mens kampene stadig raser.
I lyset af Pentagons 90-dagesprogram tegner der sig et billede af en militærmagt, som forbereder sig på langt mere omfattende krigsførelse end de begrænsede konflikter, USA har vænnet sig til gennem de seneste årtier.
Flere nyheder om Krig / Verdenskrig og Verdensordnen
Pentagon forbereder sig på 90 dages sammenbrud - den gamle advarsel om 91 dages verdenskrig får ny aktualitetCyberangreb har allerede ramt militære fødevarelagre
Mens militæret forsøger at sikre sin overlevelse under en fremtidig storkrig, viser nye oplysninger, hvor sårbar forsyningen allerede er.Den 29. oktober afslørede Reuters, at Pentagon, det amerikanske forsvarsministeriums hovedkvarter og den almindelige betegnelse for forsvarsledelsen, undersøger en række mystiske fejl på fryseanlæg ved amerikanske militærbaser som mulige cyberangreb. Hændelserne fandt sted i august og ramte mindst seks militære indkøbscentre, hvor soldater og deres familier køber dagligvarer. I ét tilfælde var temperaturstyringen tilsyneladende blevet ændret, så et fryseanlæg gik over i optøningstilstand, hvilket medførte, at fødevarer blev ødelagt i løbet af natten. Sagen er så alvorlig, at både militære myndigheder med ansvar for cybersikkerhed og efterforskere er involveret. Pentagon har desuden været i kontakt med franske myndigheder om lignende hændelser i Europa. Efterforskningen havde endnu ikke fastslået, hvem der stod bag fejlene, eller om alle hændelserne skyldtes bevidste cyberangreb4.
Det kan umiddelbart lyde mindre dramatisk end angreb på kraftværker eller militære kommunikationssystemer. Men det afslører en vigtig sårbarhed ved moderne krigsførelse. En militærbase er afhængig af, at fødevarer kan opbevares sikkert, og at de elektroniske systemer, som regulerer temperaturer, ventilation og lagerdrift, fungerer. Hvis sådanne systemer kan manipuleres udefra, kan en fjende ødelægge nødvendige forsyninger uden at affyre et eneste missil. Det føjer endnu en dimension til den skyggekrig mod NATO-baser, strategiske forbindelser og kritisk infrastruktur, som jeg tidligere har beskrevet.
I Frankrig blev køleanlæg varmet op til 50 grader
Det, Pentagon frygter, har allerede vist sig i den civile fødevareforsyning. Natten mellem den 11. og 12. oktober blev hundredvis af franske supermarkeder ramt af et omfattende cyberangreb mod deres elektronisk styrede køle- og fryseanlæg. Hackerne manipulerede temperaturstyringen, så nogle anlæg blev opvarmet til omkring 50 grader. Store mængder friske og frosne fødevarer måtte kasseres, og der blev også rapporteret om brandhændelser. Frankrigs økonomiminister Roland Lescure oplyste efterfølgende, at omkring 700 af landets 10.000 supermarkeder var blevet berørt i et eller andet omfang. Angrebet ramte blandt andet butikker tilhørende Intermarché, Carrefour, Monoprix og Coopérative U.En interessant detalje er, at sårbarhederne blandt andet blev forbundet med ældre kølestyringssystemer fra den danske virksomhed Danfoss, som producerer blandt andet komponenter og styringssystemer til køle- og fryseanlæg. Flere af systemerne var ikke længere understøttet af sikkerhedsopdateringer. Franske myndigheder iværksatte en efterforskning, og Europol, EU's politisamarbejdsorganisation, blev inddraget5.
Der er endnu ikke dokumentation for, at hændelserne på de amerikanske militærbaser og i de franske supermarkeder er udført af samme gerningsmænd. Men de viser, at angreb mod fødevareforsyningens tekniske infrastruktur allerede er en reel mulighed.
Tænk på konsekvenserne, hvis sådanne angreb blev gennemført samtidig med omfattende strømafbrydelser, afbrudt transport og militære angreb mod større havne og distributionscentre. Moderne supermarkeder er afhængige af løbende leverancer. Når kølefaciliteterne ikke fungerer, kan store fødevarelagre gå tabt på få timer. Hvis transporten samtidig er lammet, kan butikkerne ikke uden videre få nye varer. Et samfund, hvor mennesker normalt forventer at kunne købe mad hver eneste dag, kan hurtigt blive kastet ud i en forsyningskrise. Det er netop den slags sammenbrud, FORTRESS America skal gøre amerikanske militærbaser mindre afhængige af.
Finanssektoren oplever allerede angreb
Fødevareforsyningen er kun én del af problemet. En anden og lige så alvorlig sårbarhed findes i de finansielle systemer, som hele den moderne handel bygger på. Den 28. oktober oplyste The Korea Herald, at Sydkoreas finansielle sektor var blevet ramt af endnu en bølge af cyberangreb. Børsmæglerfirmaet Daishin Securities bekræftede et datalæk, som omfattede oplysninger om 38.490 kunder. Blandt de kompromitterede oplysninger var navne, adresser, bankforbindelser og kontonumre. Også kryptovalutabørsen Bithumb, hvor kunder kan købe og sælge digitale valutaer, og kapitalforvalteren Mirae Asset Global Investments, som administrerer investeringer på vegne af kunder, rapporterede sikkerhedsbrud. Hændelserne kom efter flere ugers angreb mod sydkoreanske banker og andre finansielle institutioner.Den sydkoreanske finanstilsynschef Lee Chan-jin advarede om, at cyberangrebene bliver stadig mere avancerede, og at kunstig intelligens kan gøre det lettere for hackere at identificere sårbarheder og gennemføre samtidige angreb6. Der er ikke tale om, at hele Sydkoreas betalingssystem er brudt sammen. Men angrebene viser, hvor mange indgange der findes til den digitale infrastruktur, som finansielle institutioner er afhængige af.
Amerikanske storbanker forbereder sig på katastrofer forårsaget af AI
Den 22. oktober afslørede det amerikanske nyhedsmedie Axios, at flere af USA's største banker har registreret aktivitet fra AI-agenter, altså softwareprogrammer baseret på kunstig intelligens, som selvstændigt kan udføre opgaver, træffe beslutninger og handle gennem digitale tjenester på vegne af deres brugere. Disse agenter får adgang til kundekonti og forsøger i visse tilfælde tilsyneladende at udføre handlinger, som kontoejerne ikke udtrykkeligt har bedt dem om.Blandt bankerne, der forsøger at håndtere risikoen, er JPMorgan Chase, Bank of America, Morgan Stanley og Wells Fargo, som alle er blandt USA's store finansielle institutioner. Problemet er, at autonome AI-agenter kan handle på vegne af mennesker gennem digitale tjenester. Når en bruger giver en AI-agent adgang til sin bankkonto, kan banken få vanskeligt ved at afgøre, om agentens handlinger faktisk er godkendt af kontoejeren. Flere banker er derfor begyndt at begrænse denne type adgang7.
Dagen efter, den 23. oktober, beskrev Axios, hvordan de store finansinstitutioner ikke længere nøjes med at forsøge at forebygge AI-relaterede sikkerhedsproblemer. De udarbejder også planer for, hvordan de kan fortsætte deres virksomhed efter en større katastrofe forårsaget af kunstig intelligens. Et af de mulige scenarier, der diskuteres, er, at autonome agenter i stort omfang flytter menneskers penge mellem konti eller finansielle institutioner og dermed udløser voldsomme bevægelser i banksystemet. En sådan udvikling kunne skabe problemer, som spreder sig langt hurtigere, end almindelige menneskelige beslutninger normalt gør.
Bankerne understregede, at de ikke havde konstateret en sådan katastrofe eller dokumenteret omfattende tab af kundemidler som følge af ukontrollerede AI-agenter. Det er risikoen for et fremtidigt forløb, de forsøger at forberede sig imod8. Denne risiko kommer oveni den udvikling, jeg tidligere beskrev i nyheden "Hvem kan kæmpe mod dyret? - Mennesket har skabt en intelligens, der bryder sine lænker", hvor AI-agenter under et eksperiment brød de begrænsninger, de var blevet underlagt, og begyndte at kommunikere og handle uden for de rammer, deres udviklere havde tiltænkt dem. Det viser, hvorfor spørgsmålet om kunstig intelligens ikke længere kun handler om, hvad mennesker bruger teknologien til, men også om hvad der kan ske, når systemerne får mulighed for selv at vælge og gennemføre handlinger.
Flere nyheder om AI og Teknologi
Hvem kan kæmpe mod dyret? - Mennesket har skabt en intelligens, der bryder sine lænkerDet siger sig selv at et sådant sammenbrud kan få konsekvenser for fødevareforsyningen, fordi betalingerne til leverandører og transportfirmaer er afhængige af, at det finansielle system fungerer. Selv butikker med varer på hylderne kan få problemer med at gennemføre handler, hvis betalingsinfrastrukturen svigter. Det er netop denne gensidige afhængighed mellem energi, fødevarer, kommunikation og penge, der gør moderne samfund så sårbare.
33 lande opfordrer nu deres borgere til at have nødlagre
Samtidig har det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek offentliggjort en kortlægning af 33 lande, hvor myndighederne anbefaler befolkningen at have fødevarer, vand, medicin og andre nødvendige forsyninger i hjemmet. Kortlægningen, offentliggjort den 28. oktober, omfatter 17 europæiske lande samt lande i Nord- og Sydamerika, Afrika, Asien og Oceanien.Anbefalingerne varierer. Storbritannien, Frankrig og flere andre lande opfordrer befolkningen til at kunne klare sig selv i mindst 72 timer. Sverige og Norge anbefaler omkring en uges beredskab, mens Tyskland anbefaler forsyninger til op mod ti dage. Også USA, Canada, Japan, Taiwan, Israel, Indien, Australien og en række sydamerikanske lande indgår i kortlægningen9.
Ikke alle anbefalingerne er nye, og de er heller ikke nødvendigvis udsendt som led i én international beslutning. Nogle retter sig mod naturkatastrofer og ekstremt vejr, mens andre omfatter cyberangreb, sabotage, krig og langvarige afbrydelser af samfundets grundlæggende funktioner. Men det ændrer ikke ved det samlede billede. Myndigheder verden over arbejder nu ud fra den forudsætning, at almindelige mennesker i en alvorlig krise ikke nødvendigvis kan regne med adgang til elektricitet, vand, fødevarer, medicin eller offentlig hjælp.
Allerede i marts 2024 skrev jeg nyheden ""Verden forbereder sig på krig"", hvor jeg gennemgik NATO's advarsler, europæiske planer om øget værnepligt og de voksende forberedelser på en større konflikt med Rusland. I september 2025 beskrev jeg også Sveriges konkrete forberedelser på en potentiel russisk invasion. Det, der dengang navnlig handlede om militær oprustning og civil mobilisering, er nu blevet udvidet med stadig mere omfattende anbefalinger om, hvordan den enkelte borger skal kunne overleve uden normal forsyning.
I min tidligere nyhed om FORTRESS America beskrev jeg Storbritanniens nye beredskabskampagne, som blev lanceret den 22. oktober. Newsweeks kortlægning viser, at denne udvikling rækker langt ud over Storbritannien og de nordiske lande.
USA afprøver sit landsdækkende nødvarslingssystem
Der er også planlagt en landsdækkende afprøvning af USA's Emergency Alert System den 17. november 2026. Det er landets nationale nødvarslingssystem, der gør det muligt for myndighederne at udsende vigtige meddelelser til befolkningen gennem blandt andet radio og tv under større katastrofer og nationale nødsituationer. Den amerikanske beredskabsmyndighed FEMA (Federal Emergency Management Agency), som koordinerer den føderale indsats under større katastrofer, gennemfører testen i samarbejde med Federal Communications Commission (FCC), den amerikanske myndighed med ansvar for regulering af radio-, tv- og telekommunikation. Testen skal undersøge, om nationale nødbeskeder kan distribueres gennem radio, tv, kabelnet og satellitbaserede udsendelsessystemer. Ifølge FCC's officielle meddelelse fra den 16. september er testen planlagt til klokken 14.20 amerikansk østkysttid. Hvis den må udsættes, er den 3. december udpeget som reservedato.FCC oplyser samtidig, at sådanne landsdækkende prøver er lovpligtige og normalt skal gennemføres mindst hvert tredje år. Myndighederne har annonceret testen offentligt og gjort det klart, at der ikke kræves nogen handling fra befolkningen10. Der er således ikke grundlag for at fremstille datoen 17. november som en hemmelig varsling om, at en bestemt katastrofe skal indtræffe. Når testen alligevel er relevant, skyldes det dens funktion. Et nationalt varslingssystem skal kunne nå befolkningen under alvorlige nødsituationer, hvor den normale kommunikation kan være utilstrækkelig. Det er endnu en del af det beredskabsapparat, som landets militære og civile myndigheder er afhængige af under større kriser.
Tidligere efterretningsmedarbejder: Tiden til at forberede sig er ved at løbe ud
Den 27. oktober offentliggjorde Farijah "Doc" St. Clair, en tidligere amerikansk efterretningsmedarbejder med erfaring fra Defense Intelligence Agency (DIA), en usædvanlig advarsel på det sociale medie X. DIA er det amerikanske forsvarsministeriums efterretningstjeneste, som indsamler og analyserer militære oplysninger om fremmede landes styrker, kapaciteter og trusler mod USA's nationale sikkerhed. St. Clair, der har en militær baggrund og i dag arbejder med strategiske efterretninger og risikovurderinger, skrev, at befolkningens mulighed for at gennemføre selv de mest grundlæggende beredskabsforberedelser er ved at lukke. Han hævdede, at mennesker, der følger de forskellige tegn på en kommende alvorlig begivenhed, efterhånden må kunne se, at noget er under opsejling.Ifølge det amerikanske nyhedsmedie Raw Story, der omtalte advarslen den 28. oktober, var opslaget blevet set mere end 1,7 millioner gange. St. Clair fremhævede især et forhold, som efter hans mening bør få befolkningen til at tænke sig om: Når regeringer begynder at opfordre borgerne til at forberede sig, har landenes ledelser normalt allerede gennemført deres egne beredskabsforanstaltninger. Han advarede om, at anbefalinger om tre dages hjemmeberedskab gradvist kan blive udvidet til en uge, flere uger og i sidste ende måneder. Under en omfattende national krise vil myndighederne ifølge hans vurdering ikke have ressourcer til at hjælpe alle.
Hans advarsel indeholdt ingen oplysninger om en bestemt kommende begivenhed eller en afsløret hemmelig krigsplan. Der er tale om hans egen vurdering af de tegn, han mener at kunne se i myndighedernes offentlige forberedelser11. Men hans baggrund gør udtalelserne interessante. Han arbejder ikke blot med almindelige sikkerhedsvurderinger. Han er leder inden for teknologi og efterretninger hos Crisis24, et internationalt firma, som overvåger sikkerhedstrusler og hjælper regeringer og virksomheder med at vurdere risikoen for blandt andet krig, politisk uro, terrorangreb og andre alvorlige begivenheder.
Flere nyheder om Krig / Verdenskrig og Verdensordnen
Antikrist eller Armageddon - verdens magt er begyndt at tale profetiPalantir, der er et amerikansk teknologiselskab, som udvikler sådanne systemer til blandt andet militæret, efterretningstjenester, myndigheder og store virksomheder. Crisis24 og Palantir beskriver selv, hvordan de sammen anvender kunstig intelligens, omfattende datamængder og analysemetoder fra efterretningsverdenen til at identificere geopolitiske og økonomiske risici, før de får fuld virkning13.
Palantirs rolle i opbygningen af et teknologisk verdensoverblik har jeg fulgt gennem længere tid. Allerede i juni 2025 beskrev jeg i nyheden "Palantir - teknokratisk verdensoverblik - værsågod Antikrist!", hvordan virksomhedens systemer giver myndigheder og efterretningstjenester mulighed for at sammenholde enorme datamængder og identificere sammenhænge, som tidligere ville have været vanskelige at opdage.
St. Clairs advarsel viser en interessant sammenhæng. De samme teknologiske muligheder, som kan anvendes til at forudsige og modvirke en krise, giver også store magtcentre mulighed for at indsamle, sammenholde og analysere enorme mængder oplysninger om verdens befolkninger, økonomier og samfundsfunktioner. Og netop forholdet mellem verdensomspændende kriser, teknologisk magt og fremkomsten af en leder, der lover at redde menneskeheden, har en særlig betydning, når vi undersøger Bibelens profetier om Antikrist.
Det er også den udvikling, Peter Thiel behandlede under sine forelæsninger i Nashville. Thiel er milliardær og medstifter af Palantir og har gennem sine investeringer og politiske forbindelser fået betydelig indflydelse i den amerikanske teknologiverden. Jeg beskrev først hans tanker i "", og efter forelæsningsseriens afslutning gennemgik jeg hans mere konkrete udtalelser om internationale kontrolsystemer, økonomi og verdensmagt i "".
At en af verdens mest indflydelsesrige teknologimilliardærer nu offentligt diskuterer, hvordan frygt for atomkrig, kunstig intelligens og andre katastrofer kan få menneskeheden til at acceptere en verdenshersker, er i sig selv bemærkelsesværdigt. Og den forbindelse bliver særlig interessant, når en tidligere efterretningsmedarbejder fra samme teknologiske miljø samtidig advarer om en kommende omfattende krise.
Det er netop den slags verden, Jesus advarede os om
Når jeg sammenholder disse begivenheder, er det ikke den enkelte militærøvelse, det enkelte cyberangreb eller den enkelte beredskabskampagne, der er afgørende. Det er, at verdenssamfundet i stigende grad forbereder sig på en tilstand, hvor normale samfundsfunktioner ikke længere kan opretholdes.Jesus advarede om en tid, hvor krige, krigsrygter og omfattende uroligheder ville præge verden. I Matt. 24:6-8 fortæller Han, at folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og at der skal komme hungersnød og jordskælv forskellige steder. Han kalder disse begivenheder begyndelsen på veerne. Fødselsveerne er ikke selve fødslen. De er en del af et forløb, som leder frem mod en bestemt begivenhed. Jesus siger også, at krigene ikke i sig selv betyder, at enden allerede er kommet. Men Han fortæller os, hvilke forhold der vil præge verden, når den nærmer sig de sidste begivenheder. Jeg har gennemgået den profetiske sammenhæng mere indgående i min artikel "Mattæus kapitel 24", hvor jeg sammenholder Jesu undervisning med Daniels Bog og Åbenbaringsbogen.
Det, vi ser i dag, passer alvorligt godt ind i dette billede. Vi lever i en tid, hvor krigene i Ukraine og Mellemøsten trækker store dele af verden ind i deres økonomiske og militære konsekvenser. Samtidig forbereder NATO-landene sig på muligheden for større internationale konflikter, og de amerikanske styrker arbejder med scenarier, hvor den civile infrastruktur kan blive sat ud af funktion gennem længere tid.
Jeg har gennem de seneste måneder fulgt denne udvikling tæt, senest i nyheden om russisk sabotage, NATO's militære forstærkninger og truslen om en ny europæisk sikkerhedsorden. Her samlede jeg de konkrete hændelser, hvor russiske operationer, europæisk oprustning, trusler mod kritisk infrastruktur og stormagternes konfrontationer gradvist har rykket krigen tættere på NATO-landenes egne territorier.
Det særlige ved moderne krigsførelse er, at hele samfund kan rammes uden nødvendigvis at blive udsat for traditionelle bombardementer. Et cyberangreb kan afbryde strømmen, forstyrre vandforsyningen, ødelægge fødevarer eller lamme betalingssystemer. Et angreb mod internationale transportforbindelser kan få konsekvenser i lande, som ikke engang selv deltager i krigen. Når flere sådanne hændelser indtræffer samtidig, kan virkningerne forstærke hinanden. Det er en alvorlig påmindelse om, hvor hurtigt en verdensomspændende krise kan udvikle sig.
Fra sammenbrud til løftet om fred og sikkerhed
Hvis en omfattende international krise medfører, at regeringerne mister evnen til at sikre fødevarer, energi, kommunikation og økonomisk stabilitet, vil den, der kan tilbyde en løsning, kunne opnå en magt, som under normale omstændigheder ville være vanskelig at forestille sig. Det er her, Paulus' advarsel i 1. Tess. 5:3 bliver særlig alvorlig. Han beskriver mennesker, der taler om "Fred og ingen fare!", mens undergangen pludselig kommer over dem. Når verden er blevet træt af krig og ødelæggelser, kan løftet om fred og sikkerhed få en næsten uimodståelig tiltrækningskraft. Hvis den fred tilbydes af en hersker, der kræver stadig større politisk og økonomisk kontrol, kan mennesker komme til at acceptere forhold, de tidligere ville have afvist.Johannes beskriver i Åb. 13 en kommende verdensmagt, hvor dyrkelsen af Antikrist forenes med kontrol over menneskers økonomiske deltagelse. I vers 16-17 fortæller han om et mærke, uden hvilket ingen kan købe eller sælge. Det er bemærkelsesværdigt, at verden allerede har opbygget omfattende digitale systemer, hvor identitet, økonomi, handel og adgang til tjenester kan forbindes og administreres centralt. Kunstig intelligens giver nye muligheder for at analysere og styre sådanne systemer i en skala, tidligere generationer ikke kunne forestille sig.
I min artikel "Teknologien, der gør trængslen mulig og giver verdensriget sind" gennemgik jeg, hvordan kunstig intelligens kan blive det samlende lag i et globalt kontrolsystem, hvor overvågning, økonomi, identitet og samfundsstyring forbindes. Det, der tidligere krævede utallige mennesker og institutioner for at kunne administreres, kan nu i stigende grad håndteres gennem systemer, der analyserer oplysninger og reagerer på dem automatisk. De nuværende bankers AI-beredskab eller almindelige digitale betalingssystemer er ikke dermed opfyldelsen af Åb. 13. Men teknologien demonstrerer, hvordan økonomiske aktiviteter i princippet kan overvåges, begrænses og administreres gennem systemer, som forbinder mennesker på tværs af landegrænser.
Flere nyheder om AI og Teknologi
AI har for første gang skrevet komplette virus - en ny biologisk grænse er overskredetDet er også derfor, jeg mener, vi skal være særligt opmærksomme på den politiske udvikling efter alvorlige internationale kriser. Hvem får magten til at genoprette de ødelagte forsyninger? Hvem får myndigheden til at bestemme, hvem der kan handle, rejse eller deltage i den økonomiske genopbygning? Og hvilke rettigheder vil verdens befolkninger blive bedt om at opgive til gengæld for fred og sikkerhed?
Sådanne spørgsmål bliver langt mere presserende, når vi ser, hvor sårbare de systemer er, som hele vores daglige liv afhænger af.
Vi må forstå, hvilken tid vi lever i
Jeg mener ikke, at vi kan udpege Operation Dragon Covenant som begyndelsen på den tredje verdenskrig, eller at vi på baggrund af de nye oplysninger kan begynde at tælle 91 dage frem mod Antikrists åbenbaring. Bibelen giver os ikke grundlag for den slags tidsberegninger.Vi må også skelne mellem de begivenheder, som kan finde sted før menighedens bortrykkelse, og de domme, Johannes beskriver under trængslen. Det er ikke sådan, at enhver ny krig eller katastrofe nødvendigvis betyder, at et af Åbenbaringens segl allerede er brudt. Denne sondring har jeg behandlet i ""Bortrykkelsens placering: En analyse af teologisk uenighed", hvor jeg gennemgår forholdet mellem menighedens bortrykkelse, trængslen og Jesu genkomst.
Men vi skal heller ikke lukke øjnene for den udvikling, der finder sted omkring os.
For få årtier siden ville tanken om et verdensomspændende system, der kunne knytte alle menneskers identitet til deres ret til at købe og sælge, have forekommet fjern. I dag eksisterer de tekniske muligheder i stadig mere udviklede former.
Det er en udvikling, jeg har beskæftiget mig med gennem mange år, og som jeg for nylig samlede i artiklen "Verden står klar - det, vi så i skyggerne, står nu i lyset". Her gennemgik jeg, hvordan de teknologiske muligheder, der tidligere måtte beskrives som fremtidige scenarier, nu i mange tilfælde er blevet en naturlig del af menneskers hverdag. Den digitale overvågning, sammenkoblingen af personoplysninger og de systemer, der kan regulere menneskers adgang til samfundet, er ikke længere blot forestillinger om en fjern fremtid. Samtidig ser vi en verden, hvor stormagter forbereder sig på en ødelæggende krig, hvor militæret planlægger at kunne fortsætte gennem måneders sammenbrud, og hvor civile befolkninger bliver bedt om at indrette sig på perioder uden de fornødenheder, de normalt tager for givet.
Jeg ser disse udviklinger som endnu en alvorlig påmindelse om, at vi lever i endens tid, fordi verden i stadig højere grad har fået både de teknologiske muligheder og de internationale spændinger, som kan danne baggrund for det sidste store opgør, Skriften har fortalt os om. Men vi skal ikke drives af frygt. Jesus advarede os netop på forhånd, så vi ikke skulle lade os skræmme eller blive ført vild. Vi skal være vågne, prøve det, vi hører, og holde fast ved Guds Ord frem for menneskers forudsigelser. I Luk. 21:28 siger Jesus: "Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig". Det løfte er vigtigere end alle verdens beredskabsplaner. Myndighederne kan forberede militærbaser, grave, nødlagre og varslingssystemer. De kan forsøge at sikre sig mod de katastrofer, de frygter. Men de kan ikke ændre det profetiske forløb, Gud har åbenbaret.
For os, der venter på Jesus Kristus, handler det derfor om at kende tiden og se frem til at møde Ham. Verden kan på kort tid blive forandret til ukendelighed, men Guds løfte til sine børn står fast. Jesus kommer snart!
Beredskabsplan for Danmark: Klar til 91 dages krig og samfundssammenbrud
Denne plan tager udgangspunkt i et alvorligt scenarie. En større international krig bryder pludseligt ud, og inden for de første døgn kan Danmark blive ramt af langvarige strømafbrydelser, cyberangreb, svigtende vandforsyning, manglende varme, afbrudt transport og lukkede butikker. Målet er, at en almindelig dansk husstand skal have sine vigtigste forsyninger klar, inden krisen begynder, og kunne klare sig i op til 91 dage uden almindelige indkøb.De 91 dage er valgt som en planlægningshorisont med udgangspunkt i den tidligere omtalte beretning om en 13-ugers lang verdenskrig - hvilket ikke er en offentligt verificeret forudsigelse, men mere whistleblower-informationer fra et tidligere Illuminati-medlem, Doc Marquis. Danske myndigheders officielle minimumsanbefaling er tre døgn, men det forhindrer ikke, at man frivilligt etablerer et væsentligt større hjemmeberedskab. Myndighederne har ingen idé om, hvad der rammer verden, så at være klogere end dem er ingen skade til.
Samlet civil beredskabsplan · 9 punkter
Forberedt på 91 dages forsyningssvigt
Et praktisk redskab til en dansk husstand: beregn behovet, få en konkret indkøbsliste, skriv hvad du allerede har, og gennemgå vand, strøm, varme, medicin, betaling, evakuering og de første handlinger ved en krise.
1. Beregn husstandens behov
Vælg hvor mange personer der skal forsynes. Beregneren anvender 2.200 kcal og 3 liter drikke- og madlavningsvand pr. person pr. døgn. Det er en forenklet beregning baseret på voksne; børns og andre familiemedlemmers behov skal vurderes individuelt.
Madenergi til 91 døgnMinimum i denne beregning
Drikkevand til 91 døgnUden vand til vask og toilet
Drikkevand til 14 døgnFørste del af det fulde behov
Lageret skal anskaffes før en eventuel krise. Regn ikke med at kunne købe mere i uge 7-13, hvis butikker, transport eller betalinger svigter.
2. Køb mad til alle 91 dage på forhånd
Nedenstående er et konkret eksempel til én voksen, automatisk ganget op til husstanden. Indtast i feltet Har allerede, hvor meget der faktisk er hjemme. Beregneren viser, hvad der stadig mangler at blive købt.
| Fødevare | Mål i alt | Har allerede | Mangler at købe |
|---|
Beregnet energi i hele eksempellageret: . Det er et skøn baseret på typiske næringsindhold; kontrollér altid varedeklarationen, især konserves, som varierer meget i dåsestørrelse og kalorier.
Reservér mindst de første 14 dages mad, som kan spises uden tilberedning: for eksempel knækbrød, nødder, peanutbutter, spiseklare konserves og frugt på dåse. Sørg også for variation, vitaminer, proteiner og mad, som familien faktisk kan spise. Tørrede bønner skal varmebehandles korrekt; vælg eksempelvis røde linser eller allerede kogte bønner på dåse.
3. Sørg for en reel vandforsyning
Ved 3 liter om dagen kræver 91 døgn liter drikke- og madlavningsvand til din husstand. Dette inkluderer ikke vand til personlig vask, rengøring eller toiletskyl. Vand fylder og vejer meget, og lageret skal fordeles på en måde, der er forsvarlig for boligens gulve og konstruktion.
Et fysisk lager til 14 døgn er en god første reserve, men det er ikke det samme som selvforsyning i 91 døgn. Hvis der slet ikke kan skaffes nyt sikkert drikkevand under krisen, skal hele mængden være opbevaret på forhånd. Alternativt må man have en konkret og pålidelig plan for adgang til en sikker vandforsyning.
Et almindeligt vandfilter eller kogning gør ikke nødvendigvis kemisk eller radioaktivt forurenet vand sikkert. Stol ikke på en ukendt vandkilde uden vurdering af dens sikkerhed.
4. Strøm, lys, varme og madlavning
Forbered boligen på langvarig strømafbrydelse, især om vinteren. En batteristation kan holde telefoner og LED-lys i gang, men almindelig elektrisk opvarmning kræver så meget energi, at den sjældent er en realistisk løsning i ugevis.
Vigtigt: Brug aldrig kulgrill, udendørs campingblus eller generatorer indendørs som varmekilde. Gasudstyr må kun bruges i de omgivelser, producenten tillader, og gas skal opbevares efter gældende brandsikkerhedsregler.
5. Medicin, toilet og hygiejne
Vand- og kloaksvigt kan gøre normalt toiletskyl umuligt. Man bør have en nødtoiletløsning klar og på forhånd undersøge lokale anvisninger for affald, hvis renovationsordningen stopper. Har familien brug for fast medicin, skal lager og opbevaring planlægges med læge eller apotek.
Jodtabletter beskytter ikke generelt mod radioaktiv stråling; de skal kun tages efter myndighedernes anvisninger, hvis et relevant radioaktivt udslip indtræffer.
6. Kontanter, dokumenter og kontakt
Hvis kortbetaling eller mobilnet svigter, er det nyttigt med flere betalingsmuligheder. Nationalbankens pejlemærke på 250 kr. pr. person gælder kortvarige betalingsforstyrrelser og udgør ikke et 91-dagesbudget. Kontanter hjælper kun, hvis der fortsat findes varer og steder at handle.
7. Beskyttelse og evakuering
Et lager på 91 dage har kun værdi, hvis boligen fortsat er sikker. Undersøg lokale sikringsrum og beskyttelsesrum hos kommunen eller det lokale beredskab; rummene er ikke nødvendigvis klar til øjeblikkelig brug. Pak en lille evakueringsrygsæk, så du kan forlade hjemmet, hvis myndighederne kræver det.
Følg altid konkrete officielle varslinger. Ved sirener: gå indenfor, og søg information via DR eller TV 2. Ved evakueringsordre skal den følges, selv om madlageret må efterlades.
8. Samlet indkøbsliste og status
Din fødevareliste beregnes ud fra husstandens størrelse og det, du har registreret i punkt 2. Punkterne om udstyr og aftaler kan afkrydses undervejs. Indtast ikke ønsket antal som om det allerede er købt.
Fødevarelagret
Beregner status …
Øvrige forberedelser
0 af 0 afkrydset.
Indtastninger og afkrydsninger gemmes som udgangspunkt kun lokalt i denne browser, hvis browseren tillader det. De sendes ikke til en server. Gem eller udskriv listen, hvis den skal bruges på flere enheder.
9. Hvis krisen begynder - de første handlinger
- Sikr menneskene først. Saml familien, vurder farer og følg myndighedernes konkrete advarsler. Ring kun 112 ved akut behov.
- Brug det, der allerede er hjemme. Undgå at basere planen på panikindkøb. Hold styr på mad, vand, medicin og andre reserver fra første døgn.
- Få pålidelig information. Brug din batteridrevne FM-radio. Gå ikke ud fra, at rygter på sociale medier er officielle instruktioner.
- Red sikker mad. Brug først kølevarer og derefter frysevarer, når de stadig er sikre at spise. Åbn køleskab og fryser så lidt som muligt.
- Planlæg vandforbruget. Beskyt drikkevandet mod forurening. Drik tilstrækkeligt; livsvigtig hydrering må ikke udsættes for at nå en fast slutdato.
- Hold varmen sikkert. Brug tæpper og varmt tøj. Flyt til et forsvarligt opvarmet sted, hvis boligen bliver farlig eller for kold.
- Hjælp hinanden. Hold kontakt til naboer og familie, især dem der har særlige behov, og benyt tilgængelig offentlig hjælp.
- Vær klar til at forlade hjemmet. En evakueringsordre eller akut fare kommer før hensynet til lageret.
Realistisk forventning: Ingen almindelig husstand kan garantere at klare 91 dage alene under alle typer krig og samfundssammenbrud. Et lager er værdifuldt, men sikker drikkevandsforsyning, varme, sundhedshjælp og mulighed for evakuering er lige så afgørende.