Jeg ved det, fordi jeg selv kom i KBC i fem år. Allerede i 2010 skrev jeg om menighedens daværende trosbekendelse, hvor et helt punkt hed "Fuldstændig fremgang", og hvor Guds vilje blev beskrevet som guddommelig helbredelse og velstand, også økonomisk. Jeg skrev dengang, at meget af den undervisning, jeg selv havde siddet under, handlede om princippet "så og høst". Man skulle give for selv at få igen, og økonomisk fremgang fyldte en meget stor del af forkyndelsen1.
Nu ligger KBC's eget årsregnskab foran os. Ved udgangen af 2024 havde menigheden 12.710 kroner i likvide beholdninger og 24,4 millioner kroner i gældsforpligtelser. Revisor skriver direkte, at der er "væsentlig usikkerhed" om menighedens mulighed for at fortsætte driften. Ledelsen skriver, at den nødvendige likviditet blandt andet forventes skaffet gennem "gaver, tiende m.v". fra medlemmer og det øvrige kirkelige netværk. Og den 3. september 2026 skulle KBC's ejendom på Hedemarksvej 15 på tvangsauktion.
Når man har kendt den forkyndelse, som gennem årtier har ledsaget opfordringerne til at give, er det svært ikke at tænke på Peters ord: "I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord. Men dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke" (2. Pet. 2:3).
Det er et vers, jeg synes fortjener at blive taget langt mere bogstaveligt, end vi normalt gør.
Peter beskriver ikke bare mennesker, der er lidt for glade for penge
Det danske "havesyge" lyder næsten gammeldags og forholdsvis uskyldigt. Men det græske ord er πλεονεξία, pleonexia. Det betyder griskhed, begæret efter at få mere, havesyge. Strong gengiver desuden den afledte betydning med blandt andet bedragerisk vinding og afpresning. Men det er vigtigt at se hele Peters sætning, for den er endnu stærkere end ét enkelt ord.Peter skriver direkte oversat fra græsk (en pleonexia plastois logois hymas emporeusontai), "I deres griskhed vil de ved hjælp af opdigtede argumenter gøre jer til en handelsvare for deres egen vinding". Det græske "Plastois logois" er "fabrikerede", "formede", kunstigt fremstillede ord eller argumenter. Det er ikke bare en lærer, der tager fejl i sin bibelfortolkning. Ordene bliver konstrueret til et formål. Og så kommer "emporeusontai", fra "emporeuomai", et handelsord: at handle, drive handel med, gøre til handelsvare. Derfor oversættes det også "de vil udnytte jer". Den gamle engelske KJV rammer billedet næsten brutalt: de vil "make merchandise of you" - gøre handelsvare af jer2.
Det er altså ikke nødvendigt at presse hele betydningen "pengeafpresning" ind i pleonexia alene. Peters græsk siger noget mere præcist og efter min mening værre: I deres begær efter mere vil de med fabrikerede argumenter gøre jer til genstand for deres forretning. Mennesket bliver råvaren. Det er medlemmet, der tror på Gud, ønsker at være lydig, ønsker helbredelse for sit syge barn, ønsker at komme ud af gæld, ønsker Guds velsignelse over sit ægteskab og ikke for alt i verden ønsker at være den, der "holder Gud tilbage". Netop denne tro og denne sårbarhed kan omsættes til noget økonomisk, hvis man først får bygget de rigtige "falske ord" omkring den.
Det er dét, der gør 2. Pet. 2:3 så rystende præcist.
Jeg har hørt ordene
KBC opstod ikke i et teologisk vakuum. Jens Garnfeldt var den første dansker på Livets Ords bibelskole i Uppsala fra 1985-1987. I et interview med Udfordringen i 2000 blev han ligefrem præsenteret som leder af KBC og "den uofficielle leder for Trosbevægelsen i Danmark". Garnfeldt sagde selv, at KBC og Livets Ord var organisatorisk uafhængige, men samtidig: "vi er inspireret af Livets Ord, og der er ikke forskel på vores teologi"3. Det er vigtigt, fordi det viser, hvor læren kom fra. Det amerikanske Word of Faith-system blev igennem Kenneth Hagin og andre eksporteret til Ulf Ekmans Livets Ord, og derfra fik det et dansk hjem i blandt andet KBC.Det var en religion, hvor tro gradvist blev forvandlet fra tillid til Gud til en åndelig mekanisme. Tro var noget, man kunne "aktivere". Ord var ikke længere bare ord, men åndelige kræfter. Bekendelsen skabte virkelighed. Man skulle ikke sige, at man var syg, for så "bekendte" man sygdommen. Man skulle ikke sige, at man var fattig, for så fastholdt man fattigdommen med sin mund. Man skulle tale helbredelse, fremgang, gennembrud og overflod ind i situationen.
Som jeg for nylig skrev i forbindelse med de mange profetier om den vækkelse, der altid står lige for døren4, genkender jeg præcis det samme tankesystem fra KBC i 1990'erne: forestillingen om, at vi som Guds børn kunne skabe med vores ord - materielle ting, økonomisk fremgang, helbredelse og den virkelighed, vi ønskede. Jeg kan i dag ikke se nogen væsentlig forskel på selve mekanismen og New Age-forestillingen om at manifestere sin virkelighed ved tanke, visualisering og bekendelse. Terminologien er kristnet, Gud og Jesus er sat ind i ligningen, men mennesket lærer stadig at frembringe sin ønskede virkelighed ved ordets åndelige kraft.
Det er derfor, jeg ikke bare kalder det dårlig teologi. Der er tale om en anden måde at forstå tro, Gud og mennesket på.
Først opfinder man argumenterne - så bliver de til en pengemaskine
Det er her, Peters "plastois logois" (opdigtede argumenter) bliver næsten uhyggeligt konkret. Hvordan får man Bibelen til at lære, at Jesus var rig? Man finder Judas. Jesus havde Judas til at passe pengepungen. Derfor må der have været mange penge. Hvorfor skulle man ellers have en kasserer? Og hvis Judas ovenikøbet kunne stjæle uden straks at blive opdaget, måtte pengekassen være betydelig. Argumentet lyder smart, indtil man opdager, at intet af det står i teksten.Flere nyheder om Endetidens frafald og Falsk religion
Vestens fald begyndte, da Gud blev fordrevetBibelen siger kun, at Judas havde pengepungen og stjal af det, der blev lagt i den (Joh. 12:6). At en gruppe på tretten mennesker har en fælles kasse, fortæller intet om, hvor stor formuen er. Det fortæller, at de havde en fælles kasse. Apostlen Peter kunne senere uden omsvøb sige: "Sølv og guld har jeg ikke" (Apg. 3:6), og Jesus sagde om sig selv, at "Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile" (Matt. 8:20).
Men trosbevægelsen standsede ikke ved Judas. Jesus blev også udstyret med designertøj. Los Angeles Times dokumenterede allerede i 2004 den amerikanske velstandsbevægelses pengeforkyndelse. På TBN lærte John Avanzini seerne, at Jesu klædedragt viste, at Han gik i, hvad Avanzini kaldte "designer tøj". Samtidig kunne økonomisk pressede seere høre, at de skulle så penge - endda med kreditkort - med løfte om, at gælden derefter ville blive betalt. Kenneth Hagins trosformel blev sammenfattet som at sige det, gøre det, modtage det og fortælle det, og donationen fungerede som demonstrationen af tro. Benny Hinn var blandt de fremtrædende forkyndere på samme TBN-platform6.
Se igen på Peters ord: plastois logois. Fabrikerede argumenter. Johannes fortæller ganske rigtigt, at Jesu kjortel var vævet i ét stykke uden sammensyninger (Joh. 19:23). Han siger intet om Gucci, Armani eller det første århundredes tilsvarende luksusmærke. Soldaternes lodkastning gør ikke Jesus til velhavende designerforbruger. Det argument bliver lagt ind i teksten, fordi man på forhånd behøver en rig Jesus for at kunne prædike, at rigdom er et tegn på den frelse, Jesus kom med.
Lad os kort se på hvad det er, hvilken åndelig rigdom deres fallerede teologi skjuler. Johannes siger ikke noget om prisen. Han siger, at kjortelen var sømløs, og at lodkastningen opfyldte Sal. 22:18 (Joh. 19:23-24). I Bibelen handler kappe, slæb og kappeflig om værdighed, embede, pagt, beskyttelse og autoritet. Herrens slæb fylder templet (Es. 6:1); Gud breder sin kappeflig over Israel som tegn på pagt (Ezek. 16:8); Ruth beder Boaz brede sin kappeflig over sig, fordi han er hendes løser (Rut. 3:9); David skærer fligen af Sauls kappe og rammes straks i samvittigheden, fordi han har rørt ved kongens synlige værdighed (1. Sam. 24:5-7).
Det samme mønster fortsætter ind i Det Nye Testamente. Kvinden med blødninger rører ved kvasten på Jesu kappe og bliver helbredt (Matt. 9:20-22), og ved korsfæstelsen bliver Jesu sømløse kjortel ikke sønderrevet (Joh. 19:23-24). Først og fremmest opfylder det profetien, men billedet passer også stærkt til resten af Skriften: Kongen kan ydmyges og korsfæstes, men Hans værdighed og kongedømme kan ikke sønderrives. Det er derfor slående, at hvor Bibelen peger på Kongen, pagten og forløsningen, får trosbevægelsen øje på et prisskilt.
Først skaber man teologien. Derefter bruger man teologien til at skabe forventningen. Og derefter kan forventningen omsættes til penge.
Den syge bliver fanget i en særlig ond mekanisme
Økonomisk velstand er kun den ene side. Den anden er helbredelse, og her bliver trosbevægelsens system efter min opfattelse endnu mere ubarmhjertigt.Frederick K.C. Price fra Crenshaw Christian Center argumenterede i undervisningen "Er Gud herliggjort gennem sygdom?" for, at en syg eller funktionshæmmet krop ikke på rette måde kan herliggøre Gud. Han spørger blandt andet, hvordan Helligånden skulle kunne se gennem øjnene, høre gennem ørerne eller bevæge lemmerne, hvis kroppen ikke fungerer, og når frem til den groteske tanke, at Gud dermed bliver "begrænset"7.
Tænk over, hvad sådan en teologi gør ved et sygt menneske. Sygdom er ikke længere bare sygdom i en falden verden. Den bliver et åndeligt problem. Hvis helbredelsen ikke kommer, må der være noget galt. Måske har du ikke tro nok. Måske bekender du forkert. Måske er der synd. Måske holder du fast i sygdommen. Måske har du ikke sået. Måske skal du demonstrere troen ved at give. Og så står mennesket dér, måske med kræft, kroniske smerter, et sygt barn eller en økonomi, der allerede er i stykker, og får oven i lidelsen plantet den tanke, at vejen ud kan gå gennem den næste "økonomiske bidrag".
Det er svært at forestille sig et mere effektivt religiøst presmiddel, fordi manglende resultat kan føres tilbage til offeret selv. Virker læren, har forkynderen ret. Virker den ikke, havde du ikke tro nok. Systemet kan næsten ikke falsificeres.
Det bliver endnu mere alvorligt, når helbredelseslæren kobles direkte til frelsen. Trosbevægelsen henviser ofte til Esajas' ord om Messias: "vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter på sig" og "vi fik Lægedom ved hans Sår" (Es. 53:4-5), som Matthæus også anvender på Jesu helbredelser: "Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme" (Matt. 8:16-17). Herfra bliver argumentet, at Jesus ikke alene bar synden, men også sygdommen på korset, og at fysisk helbredelse derfor tilhører den troende på samme måde som syndernes forladelse.
Konsekvensen bliver voldsom. Hvis Jesus allerede har båret din sygdom, hvorfor er du så stadig syg? Så bliver sygdommen let gjort til et tegn på, at noget i frelsen ikke er blevet modtaget - troen er for svag, bekendelsen er forkert, der findes skjult synd, eller man har ikke taget den helbredelse til sig, som efter læren allerede er ens. Dermed får det syge menneske ikke blot sin lidelse at bære, men også mistanken om, at sygdommen afslører en åndelig mangel - en frygt for at miste evigheden med Jesus. I yderste konsekvens bliver spørgsmålet ikke længere blot: "Hvorfor bliver jeg ikke rask?" men: "Er der overhovedet noget galt med min tro og mit forhold til Gud?" Det er en frygtelig byrde at lægge på et menneske, som i forvejen lider.
Flere nyheder om Endetidens frafald og Falsk religion
Baal's bue i 1000 byerBibelen vender det på hovedet. Paulus siger ikke, at gudsfrygt er vejen til økonomisk overflod. Han beskriver mennesker med fordærvet sind, "når de mener, at gudsfrygt er en kilde til vinding" (1. Tim. 6:5). Derefter fortsætter han - ikke med at lære de kristne, hvordan de får mere - men at gudsfrygt sammen med nøjsomhed er stor vinding, at vi skal lade os nøje med føde og klæder, og at de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer (1. Tim. 6:6-10). Det er den direkte modsætning til velstandsevangeliet.
Så åbner man regnskabet
Og her kommer vi tilbage til KBC i Albertslund. KBC's årsrapport for 2024 er ikke en kritikers fremstilling. Det er menighedens eget regnskab, underskrevet af dens bestyrelse og gennemgået af revisor. Det gør tallene interessante. Menigheden havde i 2024 samlede indtægter på 3.123.204 kroner. Af dem var 2.377.502 kroner "indsamlinger" - indberettede gaver og øvrige gaver. Altså omkring tre fjerdedele af indtægterne.Og hvad blev indsamlingerne anvendt til? Regnskabet anfører 437.323 kroner til lokaleomkostninger, 304.607 kroner til administration, 297.481 kroner til talere og hele 1.338.091 kroner til "renteudgifter, tinglysningsafgift og garantiprovisioner". Der blev ifølge samme opgørelse anvendt nul kroner af årets indsamlinger til afdrag på gæld. Samtidig havde menigheden et ganske betydeligt driftsresultat på 1.557.960 kroner. Men finansielle omkostninger på 1.630.254 kroner åd mere end hele driftsresultatet, så året endte med et underskud på 72.294 kroner.
Ved årets udgang stod der blot 12.710 kroner i likvide beholdninger. Ikke 12,7 millioner. Tolv tusind syv hundrede og ti kroner. Overfor dette stod 24.417.041 kroner i gældsforpligtelser, hvoraf 4.781.224 kroner var kortfristede. Revisor skriver derfor under overskriften "Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift", at forholdene kan rejse tvivl om menighedens mulighed for at fortsætte. Fortsat drift er, skriver revisor, betinget af, at der kan skaffes likviditet til afdrag på gælden.
Og hvordan forventer KBC at skaffe den? Her bliver ordene næsten smertefulde at læse i lyset af historien. Revisor gengiver, at menigheden vurderer, at likviditeten kan skaffes gennem blandt andet "gaver, tiende mv. fra medlemmer af menigheden og øvrigt kirkeligt netværk" samt udlejning. Ledelsen skriver selv det samme og tilføjer, at den er blevet bekendt med, at et medlem ekstraordinært vil give "en stor gave"8.
Det er her, min vrede kommer ind. For hvem er det, der skal redde systemet? Det er igen giverne - familierne, de gamle, de unge, der står med samfunds-priser der eksploderer i egen økonomi, samtidig med at de skal underholde det såkalde "Guds hus".
Når regningen sendes tilbage til dem, der har hørt "giv og du skal få"
YouTube-videoer afslører at tigger-evangeliet stadig forkyndes - og med 25 millioner i gæld og få medlemmer, er det jo nødvendigt for KBC's overlevelse. Både nutidig og historisk dokumentation ligger tilgængelig. I en artikel fra 2000 blev det beskrevet, hvordan der i trosbevægelsens miljø kunne forkyndes om millioner på menneskers "himmelske konto", der blot skulle hæves, og at Jesus var "stenrig". Samme artikel pegede direkte på Jens Garnfeldt og KBC som en del af den skandinaviske trosbevægelse9.Det interessante er derfor ikke bare, at en kirke har optaget for meget gæld. Det interessante er den moralske asymmetri. I årtier lærer bevægelsen almindelige mennesker, at deres økonomiske problemer kan mødes med tro. At de kan så og høste. At Guds principper virker. At giveren ikke bliver fattigere af at give til Gud, men tværtimod åbner for velsignelsen. At troens ord kan ændre situationen. At fremgang tilhører Guds børn.
Men når institutionens egen økonomi kommer under pres, bliver regningen ikke betalt af en mirakuløs trosbekendelse. Renten forsvinder ikke. Banken accepterer ikke "positive bekendelser". Realkreditinstituttet lever ikke af profetiske ord. Der skal kroner ind. Rigtige kroner. Og i KBC's eget regnskab står der, hvor man forventer, at en del af dem skal komme fra: medlemmernes gaver og tiende.
Det er præcis dér, jeg ikke længere synes, at dette blot kan behandles som en akademisk diskussion om forskellige teologiske traditioner. For når en lære både kan anvendes til at få mennesker til at give, og institutionens fortsatte eksistens derefter bliver afhængig af, at de fortsætter med at give, er vi kommet meget tæt på det mønster, Peter beskriver: "I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord".
Så nåede bygningen til tvangsauktionen
Den økonomiske historie sluttede ikke med årsrapporten. KBC's ejendom på Hedemarksvej 15 i Albertslund blev annonceret til tvangsauktion ved Retten i Glostrup den 3. september 2026. Auktionen blev annonceret i Statstidende den 18. august. Ejendommen omfatter mere end 4.000 kvadratmeter erhvervsareal og en grund på over 12.000 kvadratmeter. Auktionen står nu som aflyst10.Flere nyheder om Endetidens frafald og Falsk religion
Frafaldets motto: Forenet i forskellighedEn tvangsauktion opstår ikke, fordi en tilfældig journalist er kritisk over for en kirke. En ejendom bliver ikke annonceret gennem skifterettens system, fordi nogen på internettet ikke kan lide Jens Garnfeldts teologi. Situationen var kommet så langt, at KBC's store kirkebygning blev berammet til tvangsauktion. Og dermed bliver kontrasten næsten umulig at overse. Menigheden, som lærte fremgang, står med 24,4 millioner kroner i gæld. Menigheden, hvor man lærte at så og høste, havde 12.710 kroner likvidt ved årsskiftet. Menigheden, hvis fortsatte drift ifølge revisor var afhængig af ny likviditet, forventede at få den gennem blandt andet tiende og gaver. Og ejendommen blev året efter sendt mod tvangsauktion.
Men det er ikke tvangsauktionen, der gør Peters ord sande. Peters advarsel står der: "I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord. Men dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke" (2. Pet. 2:3). Det er en alvorlig advarsel til enhver, der bruger Guds navn, menneskers tro og fabrikerede argumenter som middel til egen vinding. KBC's økonomiske situation beviser ikke, hvordan eller hvornår Gud dømmer, men den gør kontrasten vanskelig at overse: En menighed, der gennem årtier har prædiket fremgang, "så og høst" og troens sejr over økonomiske omstændigheder, stod nu selv med millioner i gæld, næsten ingen likviditet og en fortsat drift, der ifølge egne regnskaber var afhængig af medlemmernes tiende og gaver.
Det er læren, metoden og frugten, vi skal prøve.
Når Guds navn bliver vanæret gennem dem, der bærer det
Jeg mener, at det her er vigtigt at sige, at det ikke er første gang, at mennesker, som bærer Guds navn, ender med at kaste skam over det navn, de skulle have æret. Det skete med Israel. Da folket på grund af sin synd blev spredt blandt hedningerne, blev resultatet ikke blot Israels egen vanære. Hedningerne så på deres fald og sagde: "De der er HERRENS Folk, og dog måtte de ud af hans Land!" (Ezek. 36:20). Det vil sige, at Israels tilstand blev brugt som argument imod Israels Gud. Derfor siger HERREN, at Israel havde "vanæret mit hellige Navn" blandt folkene, og at Han ville gribe ind for sit eget navns skyld (Ezek. 36:20-23). Paulus bruger siden præcis samme princip: "Guds navn spottes for eders skyld blandt hedningerne" (Rom. 2:24).Det er en alvorlig parallel til det, der sker, når kristne menigheder gør sig kendt for pengeprædiken, manipulation, falske løfter om helbredelse og økonomisk fremgang og siden selv ender i økonomisk sammenbrud. Vi må her også huske hvordan Ruth Evensen hævdede tilsvarende, at Gud havde pålagt Faderhuset at købe Jagtvej 69, og at stedet skulle bruges til noget langt større - blandt andet som et værested for mennesker12. Huset blev revet ned i 2007, Faderhuset solgte grunden i 2010, og endnu i 2026 står adressen som en ubebygget, forsømt tomt uden det projekt, Gud angiveligt havde lovet13. Det efterlader et ubehageligt vidnesbyrd. Skal vi tro Ruths ord, forkynder det samme billede som hedningene i fortiden hånede Gud for. Men det forkynder ikke en Gud, der ikke kunne holde sit ord, men en bedrager, der lagde sine egne planer i Guds mund.
Verden skelner sjældent mellem Jesus Kristus og den forkynder, der bruger Hans navn. Den ser navnet "kristen" på døren, hører løfterne om mirakler, fremgang og Guds velsignelse, og når det siden ender i gæld, tvangsauktion, skandaler eller knuste mennesker, bliver hånen ikke stående ved prædikanten. Den rammer Gud. "Se deres kristendom. Se deres Gud. Se hvad troen fører til". Det er netop derfor falsk lære ikke kun skader dem, der sidder inde i menigheden. Den besmitter selve vidnesbyrdet udadtil og sætter tusinders evighed i fare.
Det er også præcis den sammenhæng Peter beskriver, når han siger, at de falske læreres adfærd vil føre til, at "sandhedens vej for deres skyld vil blive spottet" (2. Pet. 2:2). Problemet er derfor større end KBC's økonomi. Når en menighed gennem årtier forbinder Jesu navn med løfter om rigdom, mirakler og økonomisk høst, og almindelige mennesker bagefter ser gæld, kreditorer og tvangsauktion, har verden fået endnu en anledning til at spotte noget, som aldrig var Jesu evangelium til at begynde med. Men det er Hans navn, der bliver trukket gennem sølet.
Nej, Jesus kom ikke for at gøre os rige
Trosbevægelsens økonomiske evangelium kræver i virkeligheden, at store dele af Det Nye Testamente vendes på hovedet. Jesus advarede: "Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer" (Luk. 12:15). Paulus kunne sige til de ældste i Efesus: "Sølv eller guld eller klæder har jeg ikke begæret af nogen" (Apg. 20:33). Han fremhævede sit eget arbejde og sluttede med Jesu ord om, at det er saligere at give end at modtage (Apg. 20:35). Og over for Thessalonikerne gjorde Paulus ligefrem opmærksom på, at hans forkyndelse aldrig var kommet "med påskud, der skulle dække over havesyge" (1. Tess. 2:5).Prøv at lægge de tekster ved siden af en moderne "såsæds-tros"-indsamling. Problemet er ikke at give. Det kristne menneske skal være gavmildt. Problemet er ikke, at en menighed har udgifter. En menighed skal betale varme, husleje, mission, løn og alt muligt andet. Problemet er heller ikke, at en kristen kan være velhavende. Bibelen lærer ingen frelse gennem fattigdom. Problemet opstår, når Gud selv bruges som mekanismen, der får giveren til at åbne tegnebogen.
Flere nyheder om Endetidens frafald og Falsk religion
Antikrists husGaven er blevet en transaktion. Gud er blevet garant. Prædikanten formidler investeringsproduktet. Og giverens tro er blevet råvaren. Det er emporeusontai - de driver handel, afpresser for penge.
"Sandhedens vej vil for deres skyld blive spottet"
Jeg synes det skal siges igen - der er en anden del af Peters advarsel, som er let at springe over. Før han siger, at de falske lærere vil udnytte mennesker, siger han: "Mange vil følge dem i deres løsagtighed, så sandhedens vej for deres skyld vil blive spottet" (2. Pet. 2:2). Det er også frugten. Når et sygt menneske har givet penge og ikke bliver rask, hvad tænker det så om Gud?Når en familie har givet penge, de næsten ikke havde, fordi de troede, at Gud ville give dem tredive, tres eller hundrede fold igen, og regningerne stadig ligger på bordet måneden efter, hvad tænker de så om Guds løfter? Når mennesker efter årtier opdager, at forkynderne selv må genforhandle bankengagementer, forhandle med kreditorer og skaffe likviditet akkurat som alle andre, hvad sker der så med deres tro på alle de "åndelige love", de blev undervist i?
Nogle opdager heldigvis, at der er forskel på Jesus Kristus og det religiøse system, der brugte Hans navn. Andre forlader det hele. Og så bliver "sandhedens vej for deres skyld spottet". Det er derfor, jeg reagerer så stærkt på dette. Ikke fordi jeg fryder mig over, at KBC er kommet i økonomiske vanskeligheder. Jeg har ingen glæde af, at mennesker mister en bygning, et fællesskab eller noget, de har brugt år af deres liv på. Og jeg har endnu mindre glæde af, at almindelige mennesker, som måske oprigtigt elsker Jesus, risikerer at blive dem, der skal samle regningen op.
Min vrede handler om, at det aldrig skulle have været sådan. Min vrede går imod den falske religion, der ikke bare igennem KBC, men kæmpe megakirker rundt om i verden, trylbinder godtroende mennesker og deres økonomi. I stedet for at ødelægge frelsens evangelium, kunne man have prædiket Jesus. Man kunne have lært mennesker at give frit, efter evne og af kærlighed. Man kunne have fortalt dem, at Gud stadig er Gud, når de er syge. At en fattig kristen ikke er en dårlig kristen. At tro ikke er en åndelig kraft, hvormed vi frembringer biler, penge, helbredelse og vores egen ønskede virkelighed. At Gud ikke skylder os et afkast, fordi vi lægger penge i en kollekt. At apostlene ikke var hemmelige millionærer. At Judas' pengepung ikke beviser Jesu rigdom. At en sømløs kjortel ikke var et designerlabel. At Jesu ypperligste opgave ikke var at afskaffe økonomisk fattigdom, men at frelse syndere.
Og man kunne have taget Paulus alvorligt, når han advarede mod mennesker, der gør gudsfrygt til "en kilde til vinding" (1. Tim. 6:5).
Det mest rystende står til sidst
Iegn - når jeg læser 2. Pet. 2:3 i dag, er det derfor ikke først og fremmest KBC's 24 millioner i gæld, der rammer mig. Det er ikke de 12.710 kroner på kontiene. Det er heller ikke tvangsauktionen. Det er, hvor præcist Peter beskriver metoden. Griskheden. De konstruerede argumenter. Og menneskene, der bliver gjort til handelsvare. "I deres havesyge vil de udbytte jer med falske ord".Det er svært at skrive mere præcist om et religiøst system, der lærer den syge, at helbredelsen tilhører ham; den fattige, at rigdommen tilhører ham; den forgældede, at gennembruddet tilhører ham - og samtidig lærer ham at "så" af det, han har, ind i det system, der giver løftet.
Men verset slutter ikke dér. "Men dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke" (2. Pet. 2:3). Det er den del af verset, der burde få enhver forkynder til at skælve. For måske kan man manipulere et menneske med et bibelvers. Måske kan man få en syg til at føle skyld. Måske kan man få den fattige til at give, fordi han desperat håber, at Gud sender det hundredfold tilbage. Måske kan man bygge millioner af kroner i gæld og fortsætte med at fortælle menigheden, at gennembruddet er lige om hjørnet.
Men man kan ikke manipulere Gud. Og Hans regnskab bliver gjort op.