Forskerne har ikke skabt en ny virus, der kan angribe mennesker. De har arbejdet med bakteriofager, virus der angriber bakterier, og specifikt med udgangspunkt i ΦX174 (phi X 174). ΦX174 er en lille og meget velundersøgt bakteriofag - altså en virus, der angriber bakterier frem for mennesker. Den inficerer og angriber bestemte E. coli-bakterier og har et usædvanligt lille genom (den genetiske opskrift på en organisme eller virus) på kun 5.386 DNA-baser. ΦX174 er historisk kendt som den første virus, hvis komplette DNA-genom blev kortlagt, og dens enkle opbygning har gjort den til en klassisk model i genetisk forskning. Det er netop derfor, forskerne valgte den som udgangspunkt. AI'en skulle vise, om den kunne lære de genetiske regler godt nok til at skrive nye komplette varianter, som efter fysisk fremstilling faktisk kunne fungere og formere sig.
Men den teknologiske grænse, der er blevet overskredet, handler ikke først og fremmest om, hvad disse 16 virusser angriber. Den handler om, hvem der skrev deres genom. Det gjorde en maskine.
Fra kunstig intelligens til en virus der formerer sig
Forskergruppen fra Stanford University og Arc Institute anvendte de genomiske AI-modeller Evo 1 og Evo 2. Hvor en almindelig sprogmodel lærer mønstrene i menneskelig tekst og derefter kan skrive nye sætninger, er Evo udviklet til at lære mønstrene i genetisk kode og derefter skrive nye DNA-sekvenser.Forskerne brugte ΦX174 som udgangspunkt og lod modellerne generere komplette genomsekvenser. Derefter blev udvalgte genomer fysisk syntetiseret som DNA og placeret i E. coli. Bakterien blev på den måde produktionsapparat for det, der indtil da kun havde eksisteret som maskinskabt digital kode. Resultatet var 16 levedygtige - eller mere præcist funktionsdygtige - bakteriofager (virusser, der inficerer bakterier), som kunne inficere bakterier, reproducere sig gennem dem og fortsætte spredningen. Forskerne beskriver selv dette som den første generative konstruktion af levedygtige bakteriofag-genomer. Flere af de kunstigt designede fager klarede sig bedre end den naturlige ΦX174 i konkurrencer og nedbrydning af bakterier, og en blanding af de nye fager kunne hurtigt overvinde resistens i E. coli. En af de konstruerede fager viste tilmed en evolutionært fjern DNA-pakningsmekanisme i sin kapsel. Det konkrete studie opgiver Arc Research Institute og Stanford Institute for Human-Centered Artificial Intelligence som finansieringskilder1.
Med andre ord gjorde AI ikke bare det, vi efterhånden er blevet vant til, hvor den foreslår en mindre ændring af et protein eller analyserer genetiske data. Den skrev en sammenhængende genetisk opskrift, som efter fysisk fremstilling kunne "startes" i en celle og resultere i en virus, der kopierede sig selv gennem nye værtsceller. Det er den grænse, der gør historien bemærkelsesværdig.
Hundredtusinder af digitale forsøg - 285 blev gjort fysiske
Evo kunne naturligvis ikke bare skrive hvad som helst og forvente, at naturens maskineri ville acceptere det. Langt de fleste maskinskabte genomforslag fungerede ikke. Men det er netop her, kunstig intelligens bliver interessant. Modellerne kunne producere enorme mængder genetiske muligheder, som derefter kunne sorteres. Ifølge den efterfølgende omtale blev omkring 700.000 mulige genomer genereret, hvorefter forskerne udvalgte 285 designs til fysisk syntese og laboratorieforsøg. Af disse blev 16 funktionsdygtige bakteriofager2.16 ud af 285 lyder måske ikke imponerende. Men det er ikke den rigtige måde at se eksperimentet på. Det afgørende er, at tallet ikke var nul. Maskinen havde ingen celle. Den havde ingen krop. Den havde aldrig set en virus under et mikroskop. Den havde lært statistiske og funktionelle mønstre i genetisk information og kunne på den baggrund skrive komplette nye genetiske konstruktioner, hvoraf nogle viste sig at kunne fungere, når mennesket gav den digitale tekst fysisk form.
I artiklen "" beskrev jeg, hvordan kunstig intelligens ikke længere kun er et informationsværktøj. Den bevæger sig fra at analysere verden til at handle i den. Robotter giver AI hænder og bevægelse. Bioteknologien giver den nu noget andet: mulighed for at skrive instruktioner til biologiske systemer. Det digitale er begyndt at skrive det biologiske.
Flere nyheder om AI, Teknologi og Videnskab
Klimaløgnen afsløres af energibehov og AIForskerne fjernede menneskevirus - med vilje
Det ville være forkert at fremstille de 16 bakteriofager som begyndelsen på en ny menneskepandemi. Forskerne gjorde faktisk noget meget bevidst for at forhindre netop den mulighed. Evo-modellerne blev i den relevante del af arbejdet ikke trænet på virus, der inficerer mennesker, dyr eller planter. Arc Institute oplyser desuden, at eukaryote virus blev udelukket af sikkerhedshensyn, og at denne udelukkelse gør modellen dårligere til at arbejde med menneskelige virus. Institutionen fremhæver samtidig, at 16 af de 285 afprøvede designs formerede sig i de ønskede bakteriestammer uden at angribe uvedkommende stammer.Men samme Arc Institute oplyste i marts 2026, at Evo 2 var fuldt åbent tilgængeligt. Modellen var allerede blevet hentet mere end 100.000 gange på tværs af versioner, mens den samtidig var blevet brugt millioner af gange gennem programmer og tjenester, der automatisk sender forespørgsler til moellen3. Det giver et mærkeligt paradoks. På den ene side bygger forskerne sikkerhedsbarrierer ind og undgår bevidst menneskepatogener. På den anden side demonstrerer arbejdet selve princippet - en genomisk sprogmodel kan skrive et komplet virusgenom, der bliver biologisk funktionsdygtigt.
Og først når princippet er demonstreret, opstår det spørgsmål, der altid følger teknologisk udvikling: Hvad kan næste model?
"Evnen eksisterer - styringen gør ikke"
Da forskningen i august 2026 nåede den internationale presse, var det netop dette, som sikkerhedsforskere hæftede sig ved. Brian Hie og forskergruppen understreger de potentielle medicinske muligheder. Bakterier udvikler antibiotikaresistens, og bakteriofager kan i nogle tilfælde anvendes til at angribe bakterier, som traditionelle antibiotika ikke længere kan bekæmpe. Hvis AI hurtigt kan konstruere nye fager, når bakterier udvikler resistens imod de gamle, kan teknologien derfor blive et stærkt medicinsk redskab.Men Tom Inglesby og Moritz Hanke fra Johns Hopkins Center for Health Security pegede i deres ledsagende kommentar på den modsatte side af teknologien. Evnen til at sammensætte komplette virusgenomer med generativ AI eksisterer nu, mens den nødvendige styring og regulering endnu halter efter. De advarede om, at hvis samme princip en dag anvendes på andre virusser, kunne resultatet i værste fald være nye patogener, som eksisterende modforanstaltninger ikke er bygget til at håndtere. Samtidig understregede andre forskere, at den umiddelbare fare ikke skal overdrives: ΦX174 har et usædvanligt lille genom, og det er fortsat langt lettere at ændre et allerede eksisterende farligt patogen end at få AI til at konstruere et helt nyt menneskepatogen fra grunden4.
Det sidste er vigtigt. Der er på nuværende tidspunkt ikke dokumenteret, at Evo har konstrueret en fungerende virus, der kan inficere mennesker. Men det er heller ikke nødvendigt for at forstå historiens alvor. For første gang har spørgsmålet ændret sig fra: "Kan en maskine overhovedet skrive et fungerende virusgenom?" til: "Hvor langt kan den næste generation gøre det?"
Sikkerhedskontrollen kan være bygget til gårsdagens virus
Problemet standser heller ikke ved AI-modellen. En digital DNA-sekvens bliver først biologisk farlig, når nogen omsætter den til fysisk materiale. Derfor har DNA-syntese længe været betragtet som et vigtigt sikkerhedskontrolpunkt. En kunde sender en DNA-sekvens til en virksomhed, virksomheden fremstiller DNA'et, og sikkerhedssystemerne kan kontrollere bestillingen mod kendte farlige sekvenser. Men AI forandrer også dette problem.Det amerikanske National Institute of Standards and Technology, NIST, advarede i maj 2026 om, at den traditionelle sikkerhedsmodel hovedsageligt bygger på sekvenslighed - den bestilte DNA-sekvens sammenlignes med kendte sekvenser fra farlige patogener og toksiner. AI-baseret biologisk design udfordrer netop denne metode, fordi modeller kan skabe nye sekvenser, der bevarer en biologisk funktion uden nødvendigvis at ligne de kendte sekvenser tilstrækkeligt. NIST argumenterer derfor for, at fremtidig kontrol må forsøge at identificere funktion, ikke blot genetisk lighed5.
Det er en afgørende detalje. Et kontrolsystem kan finde noget, det kender. Men hvad gør systemet, når maskinen skriver noget, der aldrig før har eksisteret? Dermed opstår et teknologisk kapløb mellem på den ene side maskiner, der bliver bedre til at skrive biologisk kode, og på den anden side systemer, der skal afgøre, om den kode er farlig.
Gates-forbindelsen skal beskrives præcist
Flere nyheder om AI, Teknologi og Videnskab
Fra Robert Williams til Angela Lipps: endnu et menneske knust af AI’s fejlDet konkrete bakteriofagstudie angiver ikke Gates Foundation blandt sine finansieringskilder3. Men forbindelsen til Gates-finansiering er heller ikke opdigtet ud af den blå luft. Brian Hie og flere af de samme forskere arbejder parallelt med bredere generativ biologi. I juni 2026 offentliggjorde Aditi Merchant, Daniel Guo, Samuel King, Brian Hie og andre forskere arbejdet "A high-level programming language for generative biology with Proto" (Et programmeringssprog på højt niveau til generativ biologi med Proto). Her udvikles et programmeringslag, som gør det lettere at instruere generative biologiske modeller og omsætte ønskede biologiske funktioner til design. I dette separate arbejde står Gates Foundation direkte på listen over finansieringskilder sammen med blandt andre Arc Institute, Stanford Human-Centered Artificial Intelligence og Chan Zuckerberg Initiative6.
Det dokumenterede billede er derfor mere interessant end den upræcise overskrift. Man kan ikke dokumentere, at Gates Foundation betalte for fremstillingen af netop disse 16 bakteriofager. Man kan dokumentere, at Gates Foundation finansierer beslægtet arbejde i det forskningsmiljø, hvor AI og generativ biologi udvikles.
Når Åbenbaringen taler om sot
For en bibellæser er udviklingen vanskelig at betragte som blot endnu et teknologisk fremskridt, fordi Bibelen beskriver en kommende tid, hvor sygdom bliver en del af en langt større dødsbølge. Da det fjerde segl åbnes, skriver Johannes: "Og jeg så, en gustengul hest, og han, som red på den, bar navnet 'Døden', og Dødsriget var hans følgesvend; og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr" (Åb. 6:8).Ordet "sot" skal her ikke forstås som navnet på én bestemt sygdom. Det er et gammelt ord for alvorlig og dødelig sygdom og svarer i denne sammenhæng til det, vi også kalder pest eller epidemisk sygdom. Johannes beskriver med andre ord virkningen - sygdom og død - uden at fortælle, hvilket biologisk smitstof der ligger bag. Det giver god mening, fordi man på Johannes' tid ikke kendte virus og bakterier som de mikroskopiske årsager til smitsomme sygdomme. Man kunne se sygdommen brede sig og mennesker dø, men ikke se den virus eller bakterie, der forårsagede den.
I dag kan vi beskrive mekanismen langt mere præcist. Pest kan skyldes en bakterie, influenza skyldes virus, kolera bakterier, og en lang række andre epidemier skyldes forskellige virus, bakterier eller andre sygdomsfremkaldende organismer. Det, Johannes med sin tids sprog beskriver som "sot", kan derfor uden vanskelighed rumme det, vi i dag ville beskrive som en omfattende virus- eller bakterieepidemi. Bibelen behøver ikke bruge ordene "virus" eller "bakterie", for "sot" beskriver sygdomskatastrofen og dens dødelige virkning, ikke nødvendigvis den mikrobiologiske årsag.
Igen i den gammeltestamentlige parallel, siger Gud gennem Ezekiel: "Men så siger den Herre HERREN: Og dog, når jeg sender mine fire grumme Straffedomme, Sværd, Hunger, Rovdyr og Pest, over Jerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf" (Ezek. 14:21). Virus, bakterielle epidemier og andre smitsomme sygdomme passer langt mere naturligt ind under "sot" eller pest.
Det gør forbindelsen til vores tid mere direkte, ikke mindre. Hvis mennesker under trængslen rammes af en voldsom bakteriel epidemi, et hidtil ukendt patogen eller noget mennesket selv har ændret eller konstrueret i et laboratorium (som Covid-19), vil det stadig kunne falde inden for den kategori, Johannes beskriver som "sot". Profetien fortæller ikke hvilken mikroorganisme der gør menneskene syge eller hvor den kommer fra. Den fortæller, at sygdom bliver et af de midler, hvorigennem en ufattelig mængde mennesker dør.
Det er netop derfor den nye udvikling inden for kunstig intelligens og syntetisk biologi bliver interessant. Vi ved ikke, at sygdommene i Åb. 6:8 bliver menneskeskabte, og Bibelen siger det ikke. Men mennesket er nu nået dertil, hvor vi ikke længere kun kan opdage og bekæmpe virus. Vi kan ændre deres genetiske kode, syntetisere deres genomer - og nu lade kunstig intelligens foreslå helt nye virusgenomer, som efterfølgende kan gøres fysiske i laboratoriet.
I min gennemgang af "Mattæus 24" beskriver jeg sammenhængen mellem Jesu omtale af krig, hungersnød og sygdom og de fire første segl i Åbenbaringen. Lukas gengiver Jesu ord meget direkte: "Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der, og der skal ske forfærdelige ting og store tegn fra Himmelen" (Luk. 21:11). Det er dette samlede domsbillede, der senere står foran os i Åb. 6. Dermed er pointen ikke, at de 16 nye bakteriofager er den sot, Johannes så. Pointen er, at når Bibelen fortæller om en kommende tid præget af pest og omfattende død, lever vi nu i en verden, hvor mennesket har fået redskaber til selv at manipulere - og i stigende grad designe - nogle af de biologiske mekanismer, der kan frembringe epidemisk sygdom.
Flere nyheder om AI, Kunsig intelligens og Teknologi
Trump, teknokratiet og de nye kort over verdenBibelen siger ikke, at AI udløser det fjerde segl
Åbenbaringen siger ikke, at kunstig intelligens skaber sygdommene under det fjerde segl. Johannes skriver ikke om Stanford, DNA-printere, genomiske sprogmodeller eller laboratorier. Det ville derfor være forkert at skrive, at de 16 bakteriofager opfylder Åb. 6:8. Det gør de ikke.Men profeti fungerer heller ikke nødvendigvis sådan, at hver teknologisk forudsætning skal være omtalt med navn. Bibelen beskriver resultatet. Den fortæller os, at en tid kommer, hvor krig, sult, sygdom og død får en voldsom rækkevidde. Derfor er det relevant at se på, hvilke muligheder verden faktisk udvikler. For blot få år siden var generativ AI primært noget, der skrev tekst og fremstillede billeder. Derefter begyndte den at skrive computerprogrammer. Nu skriver den genetisk kode. Og ikke bare enkelte bogstaver eller et protein på skærmen. Hele virusgenomer. Genomer, som virksomheder kan omsætte til DNA. DNA, som celler kan aflæse. Og når cellen aflæser det rigtige maskinskabte genom, kommer der virus ud på den anden side.
Mennesket har fået endnu et redskab, som kan bruges begge veje
Forskerne ser en medicinsk mulighed, og den er reel. Antibiotikaresistente bakterier er et alvorligt problem, og bakteriofager kan måske blive en del af løsningen. Der findes derfor ingen grund til at påstå, at forskerne har udviklet disse fager med et ønske om at skade mennesker. Problemet ligger i selve kapaciteten.Historien viser igen og igen, at teknologi udviklet med et godt formål også anvendes til noget andet. Sprængstoffer kan bryde tunneller gennem bjerge og rive byer i stykker. Atomfysik kan fremstille energi og atombomber. Genetik kan behandle sygdomme og manipulere patogener. AI accelererer nu denne dobbelte mulighed, fordi maskinen kan gennemløbe genetiske muligheder i en hastighed, som mennesket aldrig selv kunne.
I dag er det en lille bakteriofag. I morgen kan modellerne være større, datasættene bedre, simuleringerne mere præcise og den fysiske DNA-fremstilling billigere. Det betyder, at en teknologisk barriere er faldet. Og når en barriere først er faldet, kommer den sjældent op igen.
Fra skrevet ord til biologisk virkelighed
Det mest urovækkende ved denne historie er derfor heller ikke tallet 16. Det er kæden: En maskine skriver genetisk information. Mennesket vælger informationen. En virksomhed eller et laboratorium gør informationen til fysisk DNA. DNA'et lægges ind i en celle. Cellen omsætter koden til en biologisk funktion. Og resultatet kan kopiere sig selv. Det er et bemærkelsesværdigt punkt i menneskets teknologiske historie. Vi har bevæget os fra at læse den genetiske kode, til at ændre den, videre til at skrive den - og nu har vi lært maskiner at hjælpe os med at skrive hele biologiske systemer.Samtidig står der i Bibelens beskrivelse af den kommende trængsel, at Døden får magt til at dræbe gennem sværd, sult, sot og jordens vilde dyr. Jeg vil ikke påstå, at Johannes så en AI-model skrive ΦX174-lignende bakteriofager. Det behøver han heller ikke at have gjort. Det alvorlige er, at den verden, Bibelen beskriver som engang ramt af omfattende pest og død, nu er blevet en verden, hvor mennesket ikke længere blot frygter de virus, naturen frembringer. Vi er begyndt at lære maskiner at skrive nye
Se også