Hemmelige samfund og Antikrists komme

af Kim Andersen
Lagt på d. 14/09-23



Da tiden for Antikrists komme er mere moden end nogensinde før, giver det mening at erhverve sig forståelse for Satans hemmelige samfund – hvad er formålet og målet for disse hemmelige kulter, som siden tidernes morgen har forsøgt at erhverve sig verdensdominans?

Siden syndefaldet, fra tidernes begyndelse, har mennesker samlet sig i hemmelige selskaber, hemmelige ordener, hvorigennem de har følt sig eksklusive og overlegne. Synden i mennesket har en hadefuld drivkraft til at hæve sig over hinanden og trykke mennesker ned, ved at forsøge at placere sig over andre som herskere, i hvilken form og titel det end måtte være. Kærligheden derimod, løfter op ved at tjene. Guds søn, der som universets Skaber, Konge og Herre, Han forlod sin herlighed hos Faderen for at komme og tjene os – ikke for at servicere rige mennesker, elitære grupper eller fjerne daglige arbejdsbyrder, men for med sin egen død at fjerne syndens undertrykkende magt og dominans. ”Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (Mark. 10:45).

De hemmelige selskaber hadede Jesus, for Han gav til menig mand hvad de mente tilhørte alene dem og deres udvalgte indviede, nemlig åbenbaringen af åndelige sandheder og hemmeligheder. Hemmelige selskaber har til alle tider foragtet ikke-indviede og forsøgt at forføre dem, for at skabe en dominerende afhængighed til deres okkulte sekt.

På Jesu tid var disse okkultister farisæerne, som var medlemmer af det vi i dag kalder kabbalaen – det hemmelige kabbalistiske samfund, og ligesom okkulte samfund i dag eksekverer hårde straffe med døden til følge over medlemmer, der afslører deres hemmeligheder til menig mand, var Jesu død de indbildske kabbalisters formodede dom over det, de mente var ureglementær afsløring af sandheder til den uinitierede befolkning.

Jeg og en kammerat tog under en kulturaften på besøg hos en loge, vi kendte den ikke og jeg kan ikke huske hvad den hedder, men én af de store salgstaler var at deres ordensbånd var billigere end frimurernes. Jeg spurgte om hvorfor de var med i logen – hvad fik de ud af det, og svaret var de lærte hemmeligheder at kende, og jo længere op i graderne de kom, jo flere hemmeligheder kendte de. Hvad de skulle bruge de hemmeligheder til, kunne de ikke svare på. Men de følte tydeligvis at vores spørgelyst betød at de stod med to mulige proselytter i mig og min kammerat, så min kammerat lavede en lille scene og spurgte om de nogensinde havde slået nogen ihjel, hvortil de med foragt udbrød et stort NEJ. Jeg skyndte mig at sige, at så gad vi ikke være med – og så gik vi. Det er en oplevelse vi har grint meget af efterfølgende.

Det var åbenlyst ikke en orden der på nogen måde var en trussel. Men igen var det disse hemmeligheder, det skjulte, det okkulte der vækkede deres følelse af overlegenhed – stoltheden i at bære ordensbåndet som bevis derfor, omend det var billigere end frimurernes. Jesus sagde til sine disciple, ”Tag jer i vare for farisæernes surdej — hykleriet! Der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt” (Luk. 12:1-2), hvilket var en direkte trussel imod farisæernes hemmelige selskab – og imod deres fader, djævelen, ”I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader” (Joh. 8:44). Jesus sagde til disciplene at ”Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder” (Matt. 13:11) og at ”alt, hvad I har sagt i mørket, skal høres i lyset; og hvad I har hvisket i kamrene, skal prædikes fra tagene” (Luk. 12:3). I farisæernes øjne underminerede Jesus den magt og indflydelse de havde over folket, igennem deres okkulte selskab. Farisæerne havde spundet en masse love og regler op i deres Talmud, som holdt folket i både fysisk og åndelig fangenskab, og Jesus kaldte deres talmudiske lære for surdej – en modsætning til den rene sandhed, som Han selv gav til folket.

Igennem tiderne har målet for okkulte ordener være at frembringe en verdenshersker, deres egen okkulte indviede ”messias”, og når målet nås, træder deres producerede Antikrist på verdensscenen. Peter Lemesurier forklarer i sin bog ”The Armageddom Script” hvordan den okkulte tanke er og skriver, at

hvis Messias skal vise sig, så skal han fremstilles… Kristus eller Antikrist, uanset, den nye leder skal have modet til at træde frem og spille sin rolle fuldt ud...[1] .

Da Dietrich Eckart, en munter digter, skribent og historiker udadtil, men overbevist satantilbeder i det skjulte og som desuden var Hitlers Mentor i Thulegruppen (en tysk pendant til den amerikanske Skull & Bones), lå døende af eftervirkningerne af sennepsgas i München, december 1923, sagde han,

Følg Hitler! Han vil danse, men det er mig, der har slået melodien an! Jeg har indviet ham i den ’hemmelige lære’, åbnet hans centre for visionen og gjort det muligt for ham at kommunikere med magterne. Sørg ikke over mig: Jeg vil have påvirket historien mere end nogen anden tysker… Eckart hævdede over for sine med-okkultister i Thulegruppen, at han personlig havde modtaget en slags satanisk bebudelse, der gik ud på at han var bestemt til at være redskabet for Antikrist, den mand der var inspireret af Lucifer til at erobre verden og føre den ariske sag frem til hæder og ære.[2] .

Som Hitler blev produceret vil Antikrist være produceret.

Begyndelse og karakteristika for hemmelige samfund


Den første reference til en okkult elite, findes i 1. Mos. 10:8-10, hvor Nimrod var den første storhersker på Jorden. Der står at han var ”en vældig Jæger for HERRENS Øjne” (1. Mos. 10:9), hvor vældig er det hebræiske gibbor, der betyder ”magtfuld kriger, tyran, mester, høvding, kæmpe, mægtig, stærk”. Her bider nogle mærke i betydningen kæmpe, for der står i 1. Mos. 6:4 at ”Der var kæmper i de dage; og også efter det, da gudesønnerne kom in til menneskedøtrene, og de avlede børn til dem, de samme der blev mægtige (gibbor) mænd fra gammel tid, navnkundige mænd” (KJV).

1. Mos. 10:10 fortæller om Nimrod at udgangspunktet ”for hans kongedømme var Babylon” (KJV). I og med han var kongen i Babylon, kan vi formode at han var den der sagde: ”Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden” (1. Mos. 11:4). Der er også god grund til at tro, at Han var af kæmperne, og derved erhvervede sig kongedømmet.

Årsagen til syndfloden var at udrydde en verdensomspændende ondskab, hvor kæmper (hybrider mellem mennesker og engle) hærgede Jorden. Men også sidenhen var der disse kæmper, og nogle mener at Nimrod var en hybrid, hvilket, om det er sagn eller sandhed, har en traditionel fortælling om at Sem (Noas søn som levede i tiden før syndfloden og så al ondskaben) tog affære og slog Nimrod og hans præsteskab ihjel, hvorefter han til skræk og advarsel beordrede Nimrods døde legeme skåret i stykker og sendt ud i landets forskellige byer[3]

Nimrod menes som sagt at være primus motor i opførelsen af Babelstårnet, der siges at nå til himmelen (1. Mos. 11:4), hvilket betyder at nå til guderne – til ”magterne og myndighederne... verdensherskerne i dette mørke… ondskabens åndemagter i himmelrummet” (Ef. 6:12), og det førte folket ind i okkultismen der byggede på heksekraft og afgudsdyrkelse – en afgudsdyrkelse der hurtigt ville have gjort en ende på menneskeheden, hvis ikke Gud havde grebet ind og splintret okkultismen i småstykker (1. Mos. 11:8), ligesom Jesus gjorde det med farisæernes okkultisme.

Ikke desto mindre samarbejdede Semiramis, Nimrods kone, og en gruppe overlevende præster i det skjulte, for at etablere en underjordisk religiøs bevægelse. I deres bestræbelser ophøjede de Nimrod med en guddommelig status og skabte en falsk pendant til den sande Messias, Jesus Kristus. De udviklede et system af gådefulde ritualer med det formål at sprede dem over hele verden. Disse mystiske læresætninger førte hurtigt folk tilbage til de samme praksisser med magi og afgudsdyrkelse, der var forbundet med Nimrods okkultisme, hvilken Sem havde modsat sig. Denne okkultisme lokkede individer til ved at love dem esoterisk viden, ved at lokke dem med hemmelighedens tiltrækningskraft og binde dem gennem højtidelige eder og skjulte tegn.

Frimurerne har i deres okkulte system en figur kaldt Hiram Abiff, eller Chiram Abiff som Frimureren Many P. Hall kalder ham. Og Han skriver at ”da legenden om Chiram Abiff er baseret på det gamle egyptiske mysterium om mordet og genopstandelsen af Osiris, er det naturligt, at akaciekvisten skal bevares som et symbol på Chirams opstandelse[4] . Osiris er den ægyptiske version af Babylons Nimrod. Da der står om kæmperne at ”Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage” (1. Mos. 6:4), tyder det igen på at Nimrod var én af dem, da Frimurerne i vore dage husker ham, og holder ham som en type genopstanden messias.

Osiris blev ved en jomfrufødsel reinkarneret i Horus, mens Nimrod blev det i Tammuz – hvilket tydeligt viser at det er Satan der står bag det. Da Gud dømte Satan efter syndefaldet, sagde Han, ”Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved” (1. Mos. 3:15). Der er kvindens sæd (ikke mandens sæd, hvilket skaber et paradoks der kun løses ved en jomfrufødsel), og Satans sæd – Jesus og Antikrist. Satan fik Jesus korsfæstet (et hug i hælen), mens Jesus knuste Satans hoved (hans magt er fuldstændig nedbrudt). Og fjendskabet mellem Jesus og Antikrist afsluttes med at Jesus dræber Antikrist med et åndepust (2. Tess. 2:8).

Det var begyndelsen af hemmelige samfund der opstod flere generationer efter syndfloden, mere end 2.300 år f.Kr. Hemmelige selskaber har eksisteret i over 4.000 år af menneskets historie, og de kan ses som en manifestation af modstand mod Guds plan for menneskeheden og dedikation til dens ødelæggelse. Bemærkelsesværdigt er det, at deres forpligtelse til at underminere Guds system ofte er skjult bag en bedragerisk facade, der overbeviser deres medlemmer om, at de arbejder for en god sags tjeneste. I denne sammenhæng er advarslen i Es. 5:20 særlig alvorlig: ”Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt”. Hemmelige selskaber gør dels det, at de laver niveauer af initiering, hvor de yderste lag består af bedragede proselytter der bidrager positivt til samfundene for at skjule ordenens inderste virke, og dels vender de effektivt definitionerne af disse termer på hovedet og fremstiller Guds godhed og velsignelser som ond og Satans ondskab som god. Det er en tendens der gennemsyrer alle sider af samfundene i dag, hvilket er et vidnesbyrd om at verden er parat til at modtage elitens producerede ”messias”.

Der er tydeligvis nødvendigt at hemmelige selskaber måtte etableres i det skjulte og forblive hemmelige. I bund og grund er Satans mål med disse samfund, at vælte alle eksisterende regeringer, underminere Guds verdensorden og underkaste hele menneskeheden slaveri. Hvis hans vasaller forsøgte at etablere deres organisation åbent, ville myndighederne retsforfølge og arrestere dem for forræderi. Derudover ville Guds folk, der lever efter Hans orden, forlange at disse personer blev anholdt og henrettet. Derfor var det afgørende, at disse mål og aktiviteter blev udført i største hemmelighed. Desuden er den okkulte forståelse at deres indflydelse vil øges betydeligt, hvis de kan opretholde fuldkommen diskretion og hemmeligholdelse af deres samfund.

Hemmelige selskaber spillede en afgørende rolle i at bevare den babylonske tradition for satanisme, og det er fra denne tradition, at Antikrist forudsiges at opstå med det ultimative mål, at nedbryde Guds system – et mål der har eksisteret siden Gud udtalte dommen over Satan, ”Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved” (1. Mos. 3:15). Når målet realiseres, vil hele verden være vidne til genopstandelsen af den gamle babylonske satantilbedelse, offentligt.

I dag er målet lige foran næsen på de mægtigste okkulte samfund. Regeringer er overtaget, al indflydelse er kapret og tiden for deres producerede ”messias” er lige forestående. Vi ser tydeligt at vi nærmer os denne begivenhed. Det bør derfor ikke komme som en overraskelse for nogen, at Gud i Åbenbaringsbogen betegner Antikrists system som det hemmelige Babylon (Åb. 17:5). Guds profetier er hans fingeraftryk, kendetegnet ved deres præcision og bogstavelighed at Han har talt. Og alt kommer til at ske, som Han har afsløret.

Senere spredte de babylonske mysterier sig til Egypten, hvor fortællingen om Nimrods død og Sems opdeling af hans krop, blev omtalt som historien om Osiris. De fleste af de grundlæggende legender, der udgør okkulte mysterier, er blevet tilpasset og genfortalt i forskellige kulturer, ofte med navne og skikke specifikke for hver kultur. Gennem denne metode spredte Satan effektivt sit falske system globalt, påvirkede sind og hjerte hos nøglepersoner i forskellige lande. Med tiden opstod de forskellige hemmelige selskaber i forskellige nationer og kulturer, og delte som fællestræk deres troskab til Satan.

Disse fællestræk manifesterer sig som en følelse af selvtilfredshed – stolthed, udvikling af forskellige personligheder / roller (både i det hemmelige samfund og i det offentlige samfund), eksklusiv viden kun tilgængelig for indviede medlemmer, troen på menneskets iboende godhed samt forventningen om en kommende frelser.

Stolthed
Medlemmer af hemmelige selskaber er altid kommet til via invitationer, hvilket skaber en medlemskabsgruppe der, som sagt, betragter sig selv som eksklusiv, adskilt og overlegen, i forhold til resten af samfundet – dig og mig. Denne arrogance og holdning bliver yderligere forstærket af troen på, at skjult åndelig og verdslig viden kun skal afsløres for indviede og vismænd, som de kalder sig selv. Disse ”kloge mænd” mener, at mysterierne er uforståelige for de almindelige eller simple menneskemasser. Faktisk har denne arrogance igennem historien været så udbredt blandt vismændene i de hemmelige selskaber, at de begyndte at undervise de ansete uindviede almindelige mennesker i faktiske usandheder, mens de som sagt reserverede hvad de betragtede som den sande åndelige og verdslige viden, for dem selv.

De hemmelige selskaber har altid været tydelige – der var der ingen indviede i et hemmeligt selskab der havde lært den hemmelige sandhed, som nogensinde kunne afsløre denne sandhed for uindviede mennesker – straffen var døden, den mest ekstreme og smertefulde død. Og det var en sådan dom de farisæiske okkultister troede de idømte Jesus. Men Jesus var også tydelig på det punkt, ”jeg sætter mit liv til for fårene… Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at tage det igen. Dette bud fik jeg af min Fader” (Joh. 10:15-18).

Elizabeth Van Buren, en New-Age forfatter, hævder efter sigende i sin bog ”The Secret of the Illuminati”, at Pythagoras forlod sit hjem i søgen efter at lære hemmelighederne bag geometri. Og han vidste, at det eneste sted i verden, på det tidspunkt, hvor han kunne lære geometri, var i en egyptisk hemmelig sammenslutning. Med andre ord, kun i en satanisk hemmelig sammenslutning kunne Pythagoras og mange andre som ham lære geometri. Satan havde afsløret disse dyrebare hemmeligheder for præsterne i de hemmelige selskaber, udelukkende med det formål at bruge matematikkens kunnen som lokkemad, for at få de bedste hoveder i verden.

Nu hvor filmen om atombomben ”Oppenheimer” har genopvakt frygten for atombomben, er det interessant at den opfindelse også er af dæmonisk oprindelse. Okkultisten Alice Bailey fortæller i sin bog ”The Externalisation of the Hierarchy” (Eksternaliseringen af hierarkiet) at

Atombomben opstod fra en første stråle Ashram, der arbejdede i forbindelse med en femte stråle gruppe; fra det lange perspektiv var og er dens hensigt rent gavnlig[5] .

Ashramer, i Baileys skrifter, ses som spirituelle centre eller fællesskaber, hvor individer samles for at uddybe deres forståelse af spirituelle principper og engagere sig i spirituelle praksisser. Hun mente, at hver Ashram blev overvåget af en Mester eller ekspert, et avanceret åndeligt væsen, der vejleder og instruerer medlemmerne af Ashramen. Det betyder at dæmoner gav inspiration til atombomben igennem nogle okkulte grupper.

Udtrykket ”første ståle Ashram” er en reference til en specifik type spirituel gruppe eller fællesskab forbundet med et bestemt aspekt eller kvalitet af guddommelig energi. Som Helligånden beskrives som syv ånder (syv egenskaber, Herrens Ånd, Visdoms Ånd, Forstands Ånd, Råds Ånd, Styrkes Ånd, Kundskabs Ånd og Frygts Ånd, Es. 11:2, KJV), og Satan hånede igennem Alice Bailey Helligånden, ved at informere hende om syv stråler. Hver af Baileys ”syv stråler” repræsenterer et bestemt aspekt eller egenskab af guddommelighed, og hver stråle har tilknyttede ashramer, dedikeret til at studere, praktisere og udtrykke den stråles kvalitet. En ”første stråle ashram” er altså et åndeligt fællesskab eller en gruppe, der fokuserer på udvikling og udtryk for den første stråles egenskaber, især vilje- og kraftaspektet af guddommelighed.

En ”femte stråle ashram” er:

vogteren af blandt andet videnskaben og det, der relaterer og bringer til udtryk ånd-stoffets dualitet. Denne Ashram har en vigtig rolle at spille i arbejdet med forberedelse, for det er gennem den videnskabelige brug af energi, at verden vil blive genopbygget og Hierarkiets faktuelle natur blive bevist”.

Verden der genopbygges, er den nye verdensorden, og denne femte stråle ashram er forskere der arbejder for regeringerne.

Kraftaspektet har sit fysiske udtryk i atomar energi – atombomben, som i citatet givet, er i kontekst af at atombomben var en forløber for

den frigivelse af energi, som vil ændre den menneskelige levemåde og indvie den nye tidsalder, hvor vi ikke vil have civilisationer og deres fremvoksende kulturer, men en verdenskultur og en fremvoksende civilisation, og dermed demonstrere den sande syntese, der ligger til grund for menneskeheden”.

Med andre ord, er atombomben, hvor hårrejsende det end lyder, en okkult opfindelse associeret med den nye verdensorden.

Det var stolthedens fællestræk i de hemmelige selskaber.

Multiple personligheder:
Fordi hvert medlem lærer, hvad der menes at være vigtige informationer, som de har lovet at holde absolut hemmelig for alle der ikke er medlemmer, udvikler de to forskellige personligheder – en offentlig og en yderst hemmelig. De mestrer kunsten at bedrage, selv deres nærmeste familiemedlemmer. Hvad man ser i tale og handling, er meget anderledes end den person, der eksister indeni.

Forfatteren Doug Meacham rapporterede i sin biografi om Bush (senior), ”Destiny and Power”, at den tidligere præsident engang blev spurgt, om han var ”født på ny”. Bush svarede: ”Hvis man med ’født på ny’ mener: ’Accepterer du Jesus Kristus som din personlige frelser?’, så kunne jeg svare klart ’Ja’. Ingen tøven, ingen kejtethed.[6] . Hans søn Bush jr. har ligeledes fortalt om sin ”sande” på ny fødsels oplevelse[7] .

Ron Rosenbaum, der som student på Yale University forsøgte at komme tættere på hvad der foregik i Skull & Bones (også kaldt Dødens Broderskab), skrev i september 1977 udgaven af Esquire en artikel om den hemmelige orden. Om initieringsaftenen for en ny indviet, fortæller han at efter personen med bind for øjnene har været ført til en ”Bonesmans” hus et sted på Orange Street og ført til kælderen, hvor to ældre Bonesmen, klædt i skeletdragter, fik ham til at sværge en højtidelig ed om for evigt at holde alt hemmeligt, som han vil komme til at opleve under indvielsesritualet, kom han til ”Graven” (The Tomb), som er Skull & Bones bygningen det hele forgår i, med det hemmelige rum 322. Han fortæller bl.a. at:

I aften vil han dø for verden og blive født på ny i Ordenen, som han herefter vil referere til den. Ordenen er en verden for sig selv, hvor han får et nyt navn og fjorten nye blodsbrødre, også med nye navne… Ordenen iklæder den nyfødte ridder sine egne specielle klæder, hvilket betyder, at han fremover vil skræddersy sig til ordenens mission.[8]

Så når præsidenter og andre ”bonesmen” taler om at være født på ny, har det intet med Jesus at gøre, men deres nye liv i Ordenen. Det er den sataniske version af frelsen i Jesus. Der nævnes tre elementer:

1. Født på ny: Jesus sagde, ”ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny” (Joh. 3:3)
2. Et nyt navn: Jesus sagde, ”Den, der sejrer, ham vil jeg give… et nyt navn” (Åb. 2:17)
3. Nye klæder: Jesus sagde, ”Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder” (Åb. 3:5)

Således ses at Bush – både senior og junior – tillige med mange, mange flere der er noget i denne verden, er født ind i og iklædt denne dødens verdensorden, mens vi hos Jesus er født ind i Guds familie og iklædt Kristus, det evige liv i Hans verdensorden. Det er to diametrale modsætninger. Medlemmer af hemmelige ordener lyver ubesværet for befolkningen, for det er kun til det hemmelige broderskab de har svoret troskab.

Indviet viden
Hemmelige selskaber underviser, at mundtlig overlevering er lige så vigtig og hellig som enhver skreven tekst. Gud etablerede sit Ord som et skriftligt værk. Han gentager flere gange, at denne skrevne tekst aldrig vil ændre sig, at den ville blive fuldstændigt og helt opfyldt og vare for evigt (Es. 40:8; 1. Pet. 1:25). Da Satan, som vist, altid arbejder i modsætning til Gud, er det ingen overraskelse at han i hemmelige selskaber lægger stor vægt på mundtlige overleveringer. Mundtlig overlevering tjener også et kritisk formål, at bevare deres lære hemmelig. Mundtlig overlevering er et redskab for Satan.

Menneskets godhed
Mennesket er i sin natur, efter okkult forståelse, godt. Kun igennem sine fysiske og åndelige omgivelser, bliver det fordærvet. Det strider naturligvis imod den klare og konsistente bibelske lære, som siger, at mennesket i sin natur er ondt. Jesus svarede en rådsherre der kaldte Ham god at, ”Hvorfor kalder du mig god? ingen er god uden én, nemlig Gud” (Mark. 10:18). Med det ville Jesus have rådsherren til at forstå hvad det betød at kalde Jesus god. Da det som Jesus siger kun er Gud der besidder iboende godhed, prøvede Jesus om rådsherren anerkendte Jesu guddommelige natur. Spørgsmålet benægtede ikke Jesu guddommelighed, men bekræftede den, og rådsherren fik anledning til at opdage om han anerkendte Jesus som mange gør det, blot som en god lærer, eller som Gud. David sagde, og Paulus gentog, ”HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud. Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke én!” (Sal. 14:2-3; Romerne. 3:11-12).

En kommende messias
Stort set alle hemmelige selskaber forkynder en kommende messias, som vil træde frem for at vejlede (styre) hele verden ind i denne skjulte lære. Det menes, at først når hele menneskeheden er indviet i det hemmelige samfunds mysterier, kan verden komme ind i den såkaldte gyldne tidsalder. Denne doktrin er i diametral modsætning til bibelsk sandhed, der kategorisk forkynder at Messias alene vil etablere sit evige rige. Det er vigtigt at forstå forskellen. Selv i kristne kredse findes denne okkulte lære, ”Kongerige Nu” kaldes den, en bevægelse der skal gøre hele verden kristen, før Jesus kan komme tilbage og oprette sit kongerige. Den ventede messias hos hemmelige selskaber, adskiller sig markant fra Jesus, hvilket kan opsummeres i følgende aspekter.

For det første er Jesus Kristus den almægtige, allestedsnærværende Gud, mens de hemmelige selskabers messias forventes at være en ”opsteget mester” – en menneskelig skikkelse, der har levet mange liv og nået en tilstand af fuldkommenhed. Han besidder Kristus-bevidstheden der er iboende i denne fuldkomne tilstand, sammen med den nødvendige okkulte viden til at lede menneskeheden ind i den gyldne tidsalder.

Den anden forskel ligger i magt. Jesus besidder i sig selv al magt, fordi Han er Gud – Han er almægtig. Guds navn er ”Jeg er” – Jesus sagde ”før Abraham blev til, er jeg” (Joh. 8:58) – Han er selveksisterende, indbegrebet af eksistens, Han er begyndelsen og enden, uden begyndelse og ende. Han er vejen, sandheden og livet (Joh. 14:6) - Han er den, der blæste livsånde i skabelsen (1. Mos. 1:30; 1. Mos. 2:7). Han bragte ikke til live, men Han var livgiveren – livets kilde. Omvendt kan de hemmelige selskabers messias kun få adgang til magt forbundet med okkulte principper, og kun fordi han er kyndig i disse mysterier. Han besidder i sig selv ingen magt; den magt han udøver, stammer fra hans okkulte viden, som i sidste ende er fra Satan selv. Som Gud har forudsagt i Dan. 8:23 vil elitens messias være ”En konge med frygtindgydende væremåde og forståelse for mørke sætninger” – hvilket er Antikrist der er oplærd i okkultisme og løgnens vidundere, igennem satans hemmelige ordener.

Den tredje forskel drejer sig om deres forhold til guddommelig lov. Jesus genindførte Loven og Profeterne – renset for farisæernes surdej, og underviste i Guds perfekte moral, som Gud tilkendegav igennem Moses. I modsætning vil den ventede messias hos de hemmelige selskaber, fortsætte med at skjule esoteriske sandheder for den almindelige befolkning og hæve medlemmerne af disse hemmelige selskaber til ærespositioner i samfundet for at undertrykke den almindelige befolkning.

Farisæerne.


Under det 70-årige babylonske eksil, begyndte indflydelsen fra det okkulte at trænge ind hos de jødiske religiøse ledere. Det førte til oprettelsen af to sæt jødiske mundtlige traditioner: en offentlig, Talmuden, og en hemmelig, Kabbalaen. Farisæer betyder ”de adskilte / separerede”, hvilket skal forstås som at de var adskilt fra og underforstået ophøjet over ”pøblen”, hvilket som vist, er den eksklusive følelse hos de hemmelige ordeners indviede ”genfødte” medlemmer.

Den offentlige tradition, kaldt Talmud, omhandlede hverdagens anliggender som handel og sabbatslove. Jesus kritiserede disse menneskeskabte love og deres kontrol over folket (se Matt. 12:1-8). Den hemmelige tradition, kendt som Kabbala, blev i det 13. århundrede før Kristus udviklet og inkluderede bogen ”Sepher Ha-Zohar”, af rabbineren Simon og hans søn, Eliezer. Senere, i det 13. århundrede efter Kristus, blev Kabbalaen nedskrevet i bogform. Dette dybt hemmelige system hævdede at have rødder i okkulte praksisser og mystiske besøg fra profeten Elias.

Elias optræder i disse Zohar historier som en åndelig vejleder, der underviser mystikerne og afslører hemmeligheder. Møderne omfatter ofte dybe diskussioner om Toraens skjulte betydninger, Guds natur og universets mysterier. Elias’ tilstedeværelse symboliserer forbindelsen mellem den jordiske og den himmelske verden, og giver mystikerne mulighed for at modtage guddommelig visdom. Det er et okkult koncept der i nutidens New Age kaldes ”Som oppe, så nede[9], og det er et udtryk der beskriver foreningen af engle og mennesker, og det er det, Gud afslører om det sidste verdensrige i Dan. 2:43 : ”de skal blande sig med menneskenes sæd” (KJV), hvilket beskriver hvordan den kommende verdensorden består af himmelske væsener (”de”) der blander sig med mennesket[10] – som det var med Nimrod og fortidens kæmper. Det er én af grundene til at UFO/UAP fænomenet får mere opmærksomhed, som tiden for Antikrist nærmer sig.

Paulus var farisæer (Apg. 22:3, Apg. 23:6 : Apg. 26:5; Fil. 3:5), oplært af Gamaliel (Apg. 22:3), som var en fremtrædende farisæer, en juridisk lærd og medlem af det jødiske Sanhedrin, der havde stor indflydelse blandt jøderne mellem år 20 og 58 e.Kr. Han mente at Jesu efterfølgere ville adspredes efter Jesu død, ligesom Teudas’ og Judas fra Galilæa’s efterfølgere (Apg. 5:34-39) – med andre ord var han som farisæer indædt fjende af Gud. Paulus var derfor selvsagt under samme påvirkning og fortæller i Apg. 26:9-12 om sit liv at:


Jesus stoppede ikke med at være imod kabbalisterne efter sin død, og Han tog i Paulus én af deres ivrigste arbejdsmænd fra dem, og kaldte Paulus til at være sin apostel. Paulus er årsagen til at vi ved at ikke alle farisæere var okkultister. Der var også Nikodemus, der i ly af mørket søgte samtale og indsigt hos Jesus (Joh. 3:1-21) og som forsvarede Ham (Joh. 7:50-52). Da Jesus ved Helligåndens magt uddrev onde ånder, sagde Farisæerne at ”Det kan kun være ved hjælp af Beelzebul, de onde ånders fyrste, at han uddriver onde ånder” (Matt. 12:24). Jesus svarede at ”Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene, men bespottelse imod Ånden,skal ikke tilgives. Den, der taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, der taler imod Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet, hverken i denne verden eller i den kommende” (Matt. 12:31-32). Disse farisæerske okkultister havde begået synden der ikke findes tilgivelse for, hvor de med fuld overlæg gav Satan æren for Guds virke. I og med der var frelse at finde for Paulus, har Paulus ikke været blandt disse okkultister, omend Paulus’ had mod Jesus var den samme. Han var uddannet i deres løgne, men klog nok til ikke at være en bespotter af Helligånden.

Der er dem der mener, at Paulus fortsatte med at være i det hemmelige kabbalistiske samfund, og foregav at være konverteret for at forpurre de kristne tekster. De mener at alle Paulus’ breve består af okkult vranglære for at få kristne væk fra sandheden. Det er naturligvis en uoplyst og udokumenterbar påstand, som med al sandsynlighed har sin begyndelse hos de okkulte selskaber, for Paulus’ lære bygger på det Gamle Testamente – han uddyber og udlægger teksterne og peger med alt på Jesus. Er Paulus’ lære okkult, er hele det Gamle Testamente okkult. Paulus vejleder Titus og vender ham imod farisæerne og siger bl.a. at han ikke skal lægge ”vægt på jødiske fabler og bud, givne af mennesker, som vender sig bort fra sandheden” (Tit. 1:10-16). Han forklarer til Galaterne at ”det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, er ikke menneskeværk; heller ikke af noget menneske, jeg har fået det eller har lært det, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus” (Gal. 1:11-12) og fortsætter med at genfortælle hvordan han som farisæer forsøgte at udrydde kirken. Hans mester Gamaliel mente at Jesu efterfølgere ville blive trætte og opgive efter nogen tid, så det giver ingen mening at Paulus som hemmelig farisæer, styrkede de troende. Ikke engang hvis han blot ville lede dem væk fra Jesus, for det var en bevægelse der uanset var en trussel imod farisæernes lære og magt over folket.

Som vist, er den sande lære forbeholdt eliten, der gennemsyrer den med løgn og trældom før den udøses over ”pøblen”. Og da alle der forkynder hemmelighederne for pøblen skal dø, er det naturligt at det kristne budskab mødte stor modstand hos verdensmagterne, såvel som stor modtagelse hos ”pøblen”. Som alle andre apostle (foruden Johannes) og mange, mange kristne der forkyndte Jesus som Messias, blev også Paulus henrettet. Uden tvivl Satans virke igennem sine hemmelige selskaber, ligesom Antikrist, den producerede ”messias” vil ihjelslå enhver der ikke tager imod ham, men holder fast i Jesu vidnesbyrd (Åb. 12:17), for den kristne lære er den eneste i verden der ikke er gennemsyret af de hemmelige selskabers okkulte læresætninger. Kristendommen er som den eneste tro, som det eneste budskab, den eneste – kan jeg kalde den en informationskilde – som leder til frihed, frelse og evigt liv. Det bekræfter de hemmelige selskabers reaktioner, både ved farisæernes reaktion mod Jesus og Hans efterfølgere, og den kommende Antikrists reaktion mod de kristne.

Tilbage til Zohar historierne. Det her er vigtigt at huske Paulus advarer om dæmoniske manifestationer der tilvejebringer lærdomme, for om selv ”en engel fra Himmelen forkyndte jer evangeliet i strid med det, vi har forkyndt jer — forbandet være han!” (Gal. 1:8), og denne skikkelse der har foregivet at være Elias, er en dæmon med falske lærdomme. Et af de mest almindelige kendetegn ved falske religioner er, at den originale tekst blev givet til grundlæggeren af en engel. Både Muhamedanismen (påståeligt ved englen Gabiel) og mormonismen ved Joseph Smith, der påståeligt fik deres nye åbenbaringer fra en engel kaldt Moroni. Der er også en god grund til hvorfor Jehovas Vidner ikke kan sige at Jesus er Gud, for deres religion har, hvilket de fleste er uvidende om, erstattet Jesus med Horus[11] . Det samme er gældende for de farisæiske lærdomme som Jesus gik så voldsomt imod. Jesus kom ikke med Bibelen, Han kom ikke med nogen ny lære men stadfæstede og opfyldte alle de jødiske skrifter, Tanak’en (Torah/Mosebøgerne, Neviim/Profeterne og Ketuvim/Skrifterne).

Som sagt, udarbejdede det jødiske præsteskab en plan for at fange det jødiske folk både åndeligt og fysisk ved at skabe dette todelte system – den offentlige Talmud og den hemmelighedsfulde Kabbala. De skjulte sandheden gennem forvrængning og tilføjelser til Moseloven. De skjulte Kabbalah-lærdomme var ondsindede og associerede med magiske formål. Nesta Webster skriver i sin bog ”Hemmelige selskaber og undergravende bevægelser”:

Theodore Reinach går så langt som at erklære Cabala for ’en subtil gift, der trænger ind i jødedommens årer og fuldstændigt inficerer den’; Salomon Reinach kalder den ’en af de værste afvigelser af den menneskelige tanke.’… Adolphe Franck tøver ikke med at beskrive det som jødedommens hjerte og liv.[12]

Den jødedom Jesus kom til, var ødelagt af denne farisæiske kabbalistiske surdej, den var gennemsyret af okkultisme. Det er nu lysende klart for os, hvorfor Jesus gik så utilgivende hårdt imod farisæerne. De repræsenterede Satans løgne og anklager, vævet ind i Hans eget Ord til sit folk, for at give dem liv, frihed, glæde og frelse. Lad os sammenligne farisæerne med de fem gængse karakteristika, for okkulte hemmelige ordener (nævnt ovenfor).

Stolthed:
Farisæerne besad en arrogant stolthed. Jesus sagde i Matt. 23:12-13 : ”den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges… Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I lukker Himmeriget for menneskene; selv går I ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke”.

Et af kendetegnene for hemmelige selskaber er som nævnt, at de bedrager ikke-initierede mennesker i vigtige sandheder, især sandheden om, hvordan man opnår evig frelse. De holder sandhederne for sig selv for at opretholde magt og privilegier. Jesus nævner det direkte i Luk. 11:52 : ”Ve jer, I lovkyndige! thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem, som ville gå ind, har I hindret deri”. Lærerne og lovens lovkyndige kendte den enkle sandhed om folkets evige frelse. Alligevel skjulte de den, og erstattede den med det kvælende system af daglige leveregler, som Jesus så kraftigt kritiserede. Det forbandende hemmelige farisæiske samfund løj bevidst, for at dømme de almindelige jøder til helvede, ved at skjulte sandheden for dem. Det er endnu en grund til, at Jesus kritiserede dem så voldsomt.

Man kan her diskutere hvorvidt frelsen nåede dem der ville tage imod – det er et andet emne. Pointen her er at belyse den gennemgribende ondskab som arbejdede blandt farisæerne. Alene de mente at fortjene frelsen. Det er ud fra samme grundtanke calvinismen[13] er opstået, der siger at Jesus kun døde for nogle udvalgte – andre er bestemt til fortabelse.

Multiple personligheder:
Farisæerne udviklede to forskellige sider af deres personlighed. Jesus kritiserede dem i Matt. 23:27-28 og sagde, ”Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I er ligesom kalkede grave, der jo udvendig ser kønne ud, men indvendig er fulde af dødningeben og alskens urenhed. Således ser også I udvortes retfærdige ud for mennesker; men indvortes er I fulde af hykleri og lovløshed”.

Dagens verdensledere, f.eks. Bush præsidenterne, kan sidde og tale om Bibelen, om frelse, om at være født på ny, og ”udvendigt se kønne ud” for tilskuerne, men inden i er de døde – så døde at det er om sådanne Judas siger, ”to gange døde” (Jud. 1:11). Døde på grund af deres overtrædelser (Ef. 2:1) fordi de ikke har taget imod Jesus, og døde fordi de har undsagt sig frelsen ved på ny fødslen ind i denne verdensorden.

Det bør også tages i betragtning her, at disse mennesker har underlagt sig – accepteret og adopteret læren der siger at Jesus ikke er Gud, at alle Hans mirakler der beviste Hans guddommelighed, var gjort med samme okkulte kræfter som deres hemmelige selskaber besidder igennem okkulte læresætninger – samme tilgang til overnaturlige kræfter som farisæerne besad, og som de tilskrev Helligånden. Samme synd er de hemmelige selskabers indviede skyldige i, og ingen tilgivelse findes i hverken denne eller den kommende verden – dvs. de kan aldrig blive tilgivet. To gange døde: den første grundet adskillelsen fra livet i åndelig forstand, Gud, og derefter den anden død som er ildsøen (Åb. 20:14). Som vi der har Jesus allerede nu har det evige liv, har disse mennesker allerede nu deres plads i ildsøen.

Indviet viden:
Farisæerne udviklede komplekse systemer af mundtlig undervisning, og de lærte de jødiske mennesker at overholde og ære dem. I Matt. 15:1-9 spørger farisæerne Jesus, ”Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker jo ikke deres hænder, når de skal holde måltid”, og Jesus svarer ”Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?.. Således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld… Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud”.

Jesus kritiserede i skarpe vendinger den ondskab, som det farisæerske hemmelige samfund havde begået imod det jødiske folk, igennem deres mundtlige tradition, der blev påstået at være lige så vigtig som Guds skrevne Ord, men som gik imod Ordet. Ingen forstod, hvordan de var blevet narret, fordi de enten ikke havde Guds skrevne ord, eller fordi de lod farisæerne og de skriftkloges fortolkninger overskygge teksten – præcis som det er i det katolske system, tradition over tekst. Farisæerne havde Guds skrevne ord og holdt det for sig selv. Læs gerne Matt. 15:1-20, med denne indsigt, at Jesus primært taler imod hemmelige selskaber og deres sataniske læresætninger og praksisser.

Gang på gang erklærer Jesus, at farisæerne er på vej til helvede. Han lægger ikke fingrene imellem. To gange beskriver Jesus farisæerne som ”øgleunger” eller hugorme, hvilket vil være det samme som at sige små sataner – de var ikke bare almindelige syndere. Jesus lader heller ikke det være usagt og siger i Joh. 8:44, at farisæernes fader er djævelen – hvilket Han aldrig sagde til andre. Han udviste stor medfølelse over for almindelige syndere. Men Jesus vidste tydeligvis hvad farisæerne var og hvad de tilbad, nemlig Satan, igennem deres deltagelse i det hemmelige samfund, Kabbalaen.

Menneskets godhed:
Farisæerne mente, at mennesket i sin natur var godt, og baseret på denne tro udviklede de et frelsessystem centreret om gode gerninger, senere kendt som Talmuden. Men Jesus refererede som sagt konstant til det som menneskelige traditioner.

Bibelen lærer klart, at mennesker i deres natur er syndige – ikke blot fysisk men også åndeligt. Syndens løn er døden og uanset hvilket gerninger et menneske når at gøre i livet, ender det i graven. Ingen fysisk gerning kan godtgøre for åndelig død.

En kommende messias:
Farisæerne spejdede efter den forventede frelserkonge. Både hedenske og sande jødiske lærde, søgte en messias der skulle opstå for at føre menneskeheden ind i nyt åndeligt lys, og i en ny materiel velstand. De hemmelige selskabers tilhørere ledte derfor efter en forventet frelser, der var meget anderledes end det, Bibelen lærte, skulle komme.

Nu hvor vi ved at farisæerne, som kraftigt modsatte sig Jesus Kristus, så inderligt ønskede Ham død og udviste et overnaturligt had til Ham, var medlemmer af et satanisk hemmeligt selskab, Kabbalaen, giver det mening at forstå hvilken messias de venter.

Okkultisternes forventede messias


De hemmelige selskabers ventede frelser, skulle som sagt være en person, der havde opnået fuldkommenhed gennem adskillige livsreinkarnationer. På rette tidspunkt i verdenshistorien, ville Kristus-bevidstheden manifestere sig i denne person og lede verden ind i den gyldne tidsalder. Med andre ord var den falske Kristus, som hedningerne forventede, i virkeligheden Antikrist. Satan havde spredt profetien om den kommende frelser i mange hemmelige selskaber allerede i begyndelsen. Heriblandt de vise mænd der kom til Jesus.

De vise mænd, der besøgte Betlehem for at søge den nyfødte Konge (Matt. 2:1-12), havde ventet på en hedensk frelser. De kendte specifikt til den præcise profeti i Dan. 9:24-26 og var klar over, at opfyldelsen var tæt forestående – inden for én generations tid. Disse vise mænd tilhørte den persiske sekt kendt som Zoroaster, der eksisterede i Babylon, som Dan. 2:1-18 beretter om. Faktisk anså vismændene Daniel som en vis mand, i samme åndelige tradition som dem selv. Derfor var de velbevandrede i Daniels skrifter, herunder profetierne om de 70 uger og Dan. 9:24-26.

Så den hedenske frelser de ventede, var ikke en guddommelig skikkelse, men derimod et menneske der var blevet fuldkommen gennem hemmelige selskabers indflydelse og var besjælet af Kristus-bevidstheden.

De kabbalistiske farisæere, ventede også en messias fra en ikke-jødisk baggrund, en mægtig og velhavende hersker fra Israel, der skulle opstå inden for en hemmelig sammenslutning. De forventede, at denne okkulte kriger triumferende ville føre Israel ud af fremmed herredømme og etablere en evig regering, fra Davids hus.

Derfor blev de forfærdede, da Jesu fødsel blev meddelt ydmyge hyrder (Luk. 2:8-12), i stedet for at budskabet blev bragt til Kabbalaens styrende råd. De afviste tanken om, at den forventede frelser kunne blive født af almindelige forældre i en stald. De forventede i stedet, at deres frelser skulle komme fra velhavende, indflydelsesrige og politisk magtfulde forældre inden for en hemmelig sammenslutning, og de forestillede sig, at han skulle fødes i et palads.

Derfor forkastede de tanken om at Jesus kunne være Kristus, og de reagerede ikke negativt, da kong Herodes forsøgte at dræbe ham. Senere, da Jesus begyndte sin tjeneste, blev de jødiske kabbalister yderligere forfærdede over muligheden for, at Jesus kunne være den forventede frelser. Udover hans ydmyge baggrund afviste farisæerne også Jesu påstand om at være den forventede frelser af andre grunde.

For det første delte Jesus åbenlyst skjult åndelig visdom med folket. Farisæerne vidste, at Jesus havde dyb forståelse for de åndelige sandheder i Det Gamle Testamente. Dog holdt Jesus ikke visdommen skjult for masserne; tværtimod delte Han den ivrigt og dagligt med alle. Det var som sagt en overtrædelse af Farisæernes kodeks for deres okkulte medlemmer, som var forpligtede til at bevare alle deres hemmeligheder inden for det hemmelige selskab, ellers ventede der dem denne frygtelige død. Af samme grund anså farisæerne Jesus for at være et værdigt offer for deres alvorlige og smertefulde straf.

For det andet, da Jesus begyndte at omgås almindelige mennesker, især de mest syndige blandt dem, var farisæerne fuldstændig overbeviste om, at Jesus ikke kunne være den forjættede Frelser, de havde ventet på. De nærede som medlemmer af det hemmelige selskab, en stærk dyb foragt for den gennemsnitlige borger. De bestræbte sig som sagt bevidst på at føre dem på et åndeligt vildspor og opbygge sociale barrierer for at adskille masserne fra selskabets medlemmer – og Jesus nedbrød deres bestræbelser efter magt over folket.

For det tredje reagerede Jesus som sagt kraftigt på Farisæernes menneskeskabte traditioner og fordømte dem med meget stærke ord, hvilket fik farisæerne til at smede planer om at dræbe ham. Farisæerne mente at den forventede frelser ville være i stand til utrolige mirakler og helbredelser, fordi han var en ekspert, der kunne anvende den okkulte kraft inden for det hemmelige selskab, som han var medlem af. Farisæerne havde som sagt omhyggeligt manipuleret den almindelige befolkning gennem skabelsen af Talmud, som de kaldte faderens tradition, der indeholdt restriktioner for dagliglivet der var så snævre, at de bandt folk i en form for total afhængighed af farisæerne. Talmud havde også skjult Guds guddommelige sandhed, som var indeholdt i Moseloven – og Jesus nedbrød deres tryllebinding af det jødiske folk og frigjorde dem med sandheden - ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer” (Joh. 8:31-32).

Efter evangeliet om Jesus som korsfæstet for vore synder og opstanden på tredje dag begyndte at sprede sig, blev Esajas kapitel 53 af okkultisterne mærket som det forbudte kapitel. De forsøger den dag i dag at skjule den sande Messias, ved at fjerne disse åbenlyse profetier om Ham, der i detaljer viser enhver der læser kapitlet, at Jesus er den venterede Messias, sendt fra Gud for at frelse menneskeheden fra døden. De forsøger at få Esajas 53 til at referere til nationen Israel, frem for Jesus.

I Talmuden, omtales Jesus som ben Stada (søn af Stada) hvor Stada er en mand (Josef) til Miriam (Maria) der agerede far til den omtalte person (Jesus). Og her siger Shabbat 104b stykke 5 at:

Vi lærte i mishnaen: Hvis nogen uforvarende ridser bogstaver på sin hud på sabbat, mener Rabbi Eliezer, at han er forpligtet til at bringe en syndoffer, mens de lærde mener, at han er fritaget. Det blev undervist i en beraita, at Rabbi Eliezer sagde til de lærde: ’Tog den berygtede ben Stada ikke magiske formler med sig fra Egypten ved at ridse dem ind i sin hud?’ De svarede ham: ’Han var en tåbe, og du kan ikke citere bevis fra en tåbe. Det er ikke måden, de fleste mennesker skriver på.’ Ved en tilfældighed spørger Gemaraen: ’Hvorfor kaldte de ham ben Stada, når han var søn af Pandeira?’ Rav Ḥisda sagde: ’Hans mors mand, der optrådte som hans far, hed Stada, men den, der havde forhold til hans mor og blev hans far, hed Pandeira.’ Gemaraen spørger: ’Var hans mors mand ikke Pappos ben Yehuda?’ Hans mor hed snarere Stada, og han blev kaldt ben Stada efter hende. Gemaraen spørger: ’Men var hans mor ikke Miriam, som flettede kvinders hår?’ Gemaraen forklarer: ’Det er ikke en modsætning. Stada var snarere et kælenavn, som de siger i Pumbedita: Denne afveg [setat da] fra sin mand.’

Sanhedrin 43a stykke 21 siger:

Gemaraen rejser en vanskelighed: Men læres det ikke i en baraita: Påskeaften hængte de liget af Nazaræeren Jesus, efter de havde dræbt ham ved stening. Og en råbende gik foran ham i fyrre dage og offentligt forkyndte: Jesus, Nazaræeren, er på vej til at blive stenet, fordi han praktiserede trolddom, opildnede folk til afgudsdyrkelse og ledte det jødiske folk på afveje. Enhver, der kender en grund til at frikende ham, bør træde frem og undervise til hans forsvar. Og retten fandt ikke en grund til at frikende ham, så de stenede ham og hængte hans lig op på påskeaften.

Ligesom Sanhedrin 107b stykke 14 siger:

Jesus dyrkede trolddom, opfordrede jøder til at dyrke afguder og førte Israel på afveje.

Det er tydeligt at de okkulte selskaber har gjort alt for at bagvaske Jesus.

Den sande Messias, Jesus Kristus


I diametral modsætning til okkultisternes forventning, lod Gud Jesus føde af en ”almindelig” kvinde, i ydmyge omgivelser der var så langt fra det stolte præsteskabs forventninger. Uden pomp og pragt, i en krybbe – vi antager af den grund at det var i en stald, men der er ingen information der siger det – det kunne lige såvel have været i en hule eller grotte hvor dyrene kunne finde ly.

Modsat okkultisternes forventning, havde Jesus ikke et gran okkultisme i sig – tværtimod var Han folkets mand og afslørede okkultisternes tanker og gerninger. Han var bjerghøjder over okkultisterne i visdom og indsigt, og de hadede Ham.

Mens okkultisternes messias skulle gennem gå multiple reinkarnationer for at nå fuldkommenhed, er den sande Messias evig – uden begyndelse og ende, den første og den sidste, begyndelsen og enden (Åb. 1:8, Åb. 1:18; Åb. 2:8) og Han blev som menneske gjort fuldkommen igennem sine lidelser (Hebr. 2:10; Hebr. 5:9; Hebr. 7:28), og med sit offer gør Han alle der kommer til tro fuldkomne (Hebr. 10:14; Kol. 1:28). Hvad eliten forbeholder sig selv igennem ceremonier og fumlen rundt i okkult ”visdom” og dæmoniske lærdomme, hvilket de kalder vejen til fuldkommenhed men som leder til ødelæggelse og fortabelse, giver Jesus i den reneste form til alle der vil modtage i tro, hvilket leder til opbyggelse og evigt liv.

Modsat okkultisternes forventning om at deres messias skulle overvinde Israels hedenske fjender, og etablere et globalt rige fra Davids trone, kom Jesus med en dybere hensigt, først at tage sig af menneskehedens fjende nummer ét, nemlig synden (Romerne. 8:3), der truede med evig adskilte fra Gud. Han kom som ydmyg tjener i åndelig forstand og ikke sejrende konge i verdslig forstand. Med sit eget offer, tilfredsstillede Jesus Guds perfekte retfærdighed, og blev et hvert menneskes retfærdighed, der vil tage imod troen på evangeliet.

Fordi det jødiske folk ikke anser denne dobbeltæggede plan for Jesu virke, står de nu og venter den først kommende ”messias” der kan redde dem, og det ved vi er Antikrist – omend han lyver uden intension om at redde dem – tværtimod. Jesus sagde, med åbenlys reference til Antikrist at: ”Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod” (Joh. 5:53). Derfor ser de ikke at samme Jesus vil komme igen (Apg. 1:11), hvilket Paulus gengiver i Hebr. 9:28, ”således skal også Kristus, efter én gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne, ikke for at bære synden, men til frelse for dem, som bier på ham”.

Tegnene på Jesu genkomst


Gud har igennem Bibelen givet os et billede af hvordan verden vil se ud, lige før trængslen. Det er selvfølgelig omfattende at tegne det fulde billede, for der er mange passager der på overfladen og i dybden giver os informationer. Det er heller ikke noget nyt for folk der selv læser Bibelen, men lad mig alligevel prøve at ridse det lidt op.

Menneskehedens mentale tilstand:

Sundhed:

Fødekæden:

Den politiske mentalitet:

Naturens tilstand:

Der dannes med disse få vers et billede det viser et skræmmende billede af en verden, der gradvist omdannes til et sted præget af egoisme og selvoptagethed. Mennesker vil miste deres medmenneskelighed, og kærligheden vil træde i baggrunden, erstattet af grådighed og selvforherligelse. De vil opføre et tårn af hovmod og selvfremhævelse, hvor de fejrer deres eget bedrageriske skin af fromhed. Sandheden vil blive forvrænget og fordrejet. Falske profeter vil fremstå, og mange vil blive forført af deres vildledende ord. Lovløshed vil råde, og menneskehjerter vil blive kolde idet kærligheden svinder hen. Folk vil afvise sund lære til fordel for fantasifulde fabler og søge trøst hos prædikanter og forskere, der med tomme fraser fortæller dem hvad de vil høre.

Sygdomme og sult vil hærge, og krigens rædsler vil fylde luften med frygt. Kraftige jordskælv vil ryste grundvolden under vores fødder, og himmellegemerne vil udføre en urovækkende fremstilling, mens jordens folk går rundt i forvirring og fortrydelse over den ondskabsfulde kurs, de har givet verden.

Der er ikke noget at sige til at folk er ved at drukne i ængstelighed – ville de dog bare lytte til det håb vi alle har i Jesus – ville de dog bare tage imod.

Vi ser også ting der vil ske i trængslen, som allerede nu tydeligt skinner igennem.

Et verdensrige:

En verdensdiktator:

Et verdensmilitær:

Global økonomi:

Global religion:

I en verden præget af foruroligende begivenheder ser vi denne skæbnesvanger transformation, der truer med at ændre menneskehedens kurs for altid – hvis ikke Jesus kom og genoprettede alt.

I en tid, hvor spændingerne hober sig op, kaster disse gamle profetier et dybt skær af bekymring over nutiden. Disse profetier beskriver et verdensrige, hvor magt og forræderi samles under ét banner, og som vi ser det nu, ”de ti horn, du ser, er ti konger, der endnu ikke har opnået magt, men snart vil regere sammen med dyret”[14] . Disse konger opererer med en skjult dagsorden og underkaster sig velvilligt og bedraget Antikrists planer. De deler den samme onde tanke og ofrer deres magt til hans herredømme.

Men uhyrlighederne stopper ikke her. En verdensdiktator står klar til at træde frem, idet tiden for Jesu genkomst er kommet. Som det er blevet forudsagt: Antikrist kommer, og nu er mange antikrister allerede dukket op. Vi ser hvordan dagens politikere agerer egenrådigt i total ligegyldighed over for hvad der er ret, rimeligt og sandt – som var de Antikrist. Menneskeheden har vendt sig mod Gud og hans love, og snart stiger lovløshedens skikkelse, Antikrist, frem og forsøger at udstille sig selv som Gud. Han tager endda plads i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. Dette mørke kapitel indvarsler en tid med øget ondskab og bedrag, ledsaget af forbløffende okkulte kræfter.

Samtidig rejser et verdensomspændende militær sig, parat til at udfordre og besejre de hellige – Israel og alle der står fast på vidnesbyrdet om Jesu. Endnu mere chokerende er det, at dyrets billede får livsånde og magt til at tale. Det kræver troskab og hyldest fra alle, der nægter at bøje sig for det.

Global økonomi har også trukket snarerne strammere om verdensbefolkningen.[15] Små og store, rige og fattige, frie og trælle, alle bliver tvunget til at tage et mærke på deres højre hånd eller pande, indgraveret med dyrets navn eller tal. Dette mærke bliver nøglen til enhver købs- og salgsaktivitet og udgør en magtfuld kontrolmekanisme, der indskrænker individets frihed – det bliver tilladelsen til at være en del af Antikrists globale samfund.

Religion spiller også en central rolle i denne dystre fortælling, hvor hele verden med beundring og undren vil følge Antikrist – formodentlig forårsaget af dæmonisk besættelse forårsaget af hans mærke. Dragen, Satan, som har givet dyret sin magt, bliver tilbedt af hele menneskeheden. Der synes ikke at være nogen ende på denne magts højborg, og hele verden tvinges til at bøje sig i tilbedelse af Antikrist, mens den falske profet (formodentlig paven) udøver Antikrists totale herredømme over jorden.

Det er en tid præget af frygt og rædsel, hvor menneskehedens skæbne står på spil. Profetierne udfolder sig foran os, og vi kan se det hele lægger sig til rette som Jesus har fortalt os. Der er meget mere at sige om tiden, både nu og efter bortrykkelsen. Men én ting er sikkert, vi ser tydeligt at tiden er moden. Jeg må også huske at nævne Abraham-aftalerne/akkorderne, der synes at være den pagt/aftale der er profeteret at Antikrist skal bestyrke – læs mere i disse nyheder.

Referencer


[1] ”The Armageddon Script”, side 231, 232
[2] ”Skæbnesspydet”, af Trevor Ravenscroft, side 92, 93.
[3] Alexander Hislop fortæller om det på side 63 i sin bog, ”The Two Babylons”
[4] ”The Secret Teachings Of All Ages”, side 288, af Manly Palmer Hall.
[5] ”The Externalisation of the Hierarchy”, side 291, af Alice Bailey
[7] How George Bush really found Jesus”, Salon, d. 08-11-2007
[8] The Last Secrets of Skull and Bones”, Esquire Magazine, September 1977, side 85-89 + 148-159, af Ron Rosenbaum
[9] Se ”Drømmen om en Ny Tid – en kamp om ord” under ”As Above So Below”
[10] Se ”Verdensriget 2010 - virkeligt og virtuelt” under ”Den digitale Gaia”
[12] ”Secret Societies and Subversive Movements” af Nesta Webster, side 8.


Debat: Hemmelige samfund og Antikrists komme

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*



Emne: Antikristendom

 

Information & kontakt

Kontakt

Skriv til Tagryggen, på mail:

Ophavsret

Alle artikler på Tagryggen.dk, stilles til rådighed for visning og læsning.
Det er tilladt at udskrive og distribuere artiklerne, også digitalt, når blot det er til eget brug. Men digital kopiering af hele artikler til visning på andre sites er ikke tilladt.
Citater må gerne kopieres og bruges digitalt, når blot der linkes til omtalte artikel på Tagryggens hjemmeside.

Læs om ophavsretsloven hos Statens Retsinformation