Dagens andagter


lørdag d. 18-01-2020


Gud og hans nådes ord<Ap.g. 20:32>

Vi må ikke falde for fristelsen at adskille Gud og hans nådes ord. Vi lukker gerne Gud ind i vort liv, men vil helst lade visse afsnit af Ordet stå udenfor. Men derved er det en ukendt Gud, vi tjener. Vi kender ham ikke, dersom vi tror, vi kan tiltage os ret til at udelade visse afsnit af, hvad han har sagt. Vi lader let tiden med dens anstrøg af liberalisme og moderne kritisk bibelsyn præge os. Men Bibelens tale om helliggørelse, frelse og fortabelse vil altid være tidsaktuelle. Vælger vi at tro noget andet, narrer vi os selv.
Gang på gang har Gud forsikret, at han ikke er blevet en anden, og at han ikke ændrer sin munds udsagn. Såvel som Gud altid er den samme, er Skriften altså det også. Men mange i vor tid bryder med det gamle. Vi kan kaste gamle ting væk og skaffe os nye, men vi kan ikke ændre på måden, hvorpå vi kan frelses, eller på, hvorledes Gud vil dømme på dommens dag. Vi har kun én rettesnor, og det er Ordet, Gud har givet os. Vi kan ikke kalde Bibelen for ord, der er talt og skrevet af mennesker, "for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud", 2.Peter 1:21. Om profeterne læser vi, at "profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi Ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser, og den herlighed, der skulle følge", 1.Peter 1:11.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Hvilket Folk hører du til?


Luk. Kap. 1 v. 46-
Og Maria sagde: »Min Sjæl ophøjer Herren; og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser...«

Guds Indgriben aabenbarer altid, at der er to Folk i Verden. Hvis nu det Ord her i Dag er Guds eget, saa er han her for at gribe ind i vort Liv, og saa maa du ikke undre dig over, at han vil afsløre, hvilket Folk du hører til. Bygger jeg paa det, Gud har lovet? eller bygger jeg paa noget, Gud aldrig har lovet? noget, jeg selv har digtet mig sammen, eller andre og jeg godtroende har lyttet til?

Jeg skal fortælle dig, at den, som har stolet paa, hvad Gud har lovet, han skal en Dag synge af Glæde. I Evigheden, ja, men ogsaa her. For det var her, Gud opfyldte sine Løfter. Guds Gerninger, de er snart herlige og snart forfærdelige, men hans Ord, det hedder Jesus, og det er et Løfte om Syndernes Forladelse, mens vi lever, og om, at han kommer igen, og der skal blive nye Himle og en ny Jord hvor Retfærdighed bor.

Jomfru Maria skulde gennem meget, Menneskers Foragt, Fødselens Veer, og en Dag skulde hendes Hjerte gennembores af Smerte ved at se Sønnen dø paa Korset. Men hun maatte alligevel synge af Glæde den Dag. Gud har saadan et Folk i Verden i Dag. Maaske skal vi gennem forfærdelige Ting. Hele vor Jord skal gennem Veer, det er maaske dem, der nu er begyndt, og maaske skal vi, som lever, opleve, at Guds Folks Vej er en Lidelsens Vej, som det aldrig har været oplevet før, nemlig i Antikrists Dage. Men vi ved, hvad Gud har lovet. Og holdt han sine Løfter til Abraham, saa vil han ogsaa holde det, han har sagt ved sin Søn. Saa maa vi øve os paa at bygge kun paa, hvad Gud har lovet. For vi kan let falde tilbage til den gamle Tilbøjelighed til at lave os noget sammen selv, som vi synes Gud skal gøre. Give os gode Kaar, Bil og Radio og Held paa alle Leder og Kanter. Men det har han jo aldrig lovet os. Det er saa bedrøveligt, naar vi ser troende Mennesker falde af og miste Troen, fordi Gud er streng ved dem. Vi ser dem miste Forholdet til Guds Ord. En underlig Dvale kan de ende i. Men den Barmhjertighed, som Maria sang om, den er ikke sluppet op endnu.