De disciple, der så ofte fejlede, endog i alvorlige ting, og om hvem Jesus den sidste aften, de var sammen, vidste, ville fejle igen, kaldte han to gange for rene, fordi hans ord til dem havde fået troen til at spire frem i dem.
Rene! Disciplene var bange mennesker, der spredtes til alle sider ved Jesu korsfæstelse, og var end ikke tilstede ved hans begravelse. Men i Jesu øjne, der så til bunds i dem, var de rene på grund af hans ord til dem, og på grund af deres tro, der - selv om den svigtede i modgangen - levede og var i stand til at slå så stærke rødder, at al deres tro fremover overvandt deres frygt for, hvad verden kunne gøre dem.
Ordene, der gjorde disciplene rene, omfattede alt, hvad han havde lært dem om sin død og opstandelse, hvor han som Guds offerlam gav sit liv for den fortabte menneskehed. Enhver, som tror dette budskab skal ikke fortabes men have evigt liv og kommer ikke for dommen. Jesus kom ikke for at dømme verden, "men for at verden skal frelses ved ham." Joh. 3:17.
Disciplene var senhjertede til at tro på Jesus og på det, profeterne havde forudsagt. Men er vi bedre? Det herlige budskab var og er, at disciplene kom til at forstå Skrifterne. Og det samme vil ske for os, dersom vi åbner os for budskabet om Jesus, hvis ord, liv, død og opstandelse kan rense os fra vore synder.