Dagens andagter


mandag d. 17-05-2021


Glem ikke alle Guds velgerninger, <Læs 1.Moseb. 1:5-25>

I skabelsesberetningen ser vi Guds omhu i at skabe fuldendt til fryd for både øje og øre. Jeg har ofte gået i naturen og tænkt, hvor viist og skønt Gud har skabt alle ting. Brorson sagde det med fylde og vægt, da han skrev: Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise! Men ikke blot det mindste men også det store taler om Guds magt og visdom. Det livgivende sollys, det uendelige univers, stjernernes pragt, månens svage skin, sommerdagens herlige lys og luft med grøde, så vi kan glæde os over blomsternes farve og dufte og fuglenes sang. Vi kan ikke andet end udbryde: Tak Gud, at du skabte fuglene til at synge så smukt! Tænk, hvis de alle havde uskønne toner eller måske var tavse! Og tænk, om der ingen blomster fandtes!
Vi må være hårdhjertede eller blinde for ikke at se Skaberens hånd, når forårssolen kalder de mange spirer frem og får træernes knopper til at briste. Når vi ser en kornmark bølge for en let vind. Og når høstens rige tid kommer med mad til dyr og mennesker. Der er grund til, som salmisten skriver: "Min sjæl, lov Herren og glem ikke alle hans velgerninger!" Salme 103:2. Men den største af alle Guds velgerninger er, at han ikke lod os gå vore egne veje i ulydighed mod ham, men gav os adgang til frelse ved at sende Jesus Kristus, som tog vor skyld og bar vor skam, vor sjæl at holde i live. - Min sjæl glem ikke alle Guds velgerninger!

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Den dybeste Elendighed.


Matt. Kap. 9 v. 4-
Og da Jesus saa deres Tanker, sagde han: »Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter? Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig eller at sige: Staa op og gaa?«

Jesus saa straks, hvad der var den Mands dybe Elendighed. Om Manden har vidst det selv, eller hvor klart han har vidst det, er ikke fortalt. Han har maaske tænkt, at man kunde ikke faa sin Synd forladt, saa der var ikke noget at snakke om. Men Jesus saa, at den trængte han til langt mere end til at blive rask. Og det er noget af, hvad Gud vil sige os med denne Beretning, at vi skal lade os hjælpe af ham til at se, hvad er er det værste ved det. Det er at blive omvendt, blive ret vendt. Det er slemt at gaa med en dødelig Sygdom, men det er værre at være bundet til sin Synd.

Hvordan det forvirrer sig for Mennesker, kan man spore af deres Opførsel og Snak. Ja, hvad er du mest bange for: at snydes eller at snyde? Hvad er det forfærdelige ved Krigen? At blive slaaet ihjel? Nej, at slaa ihjel. Men hvor mange ved det? Lide Uret, det er haardt, men hvor mange ved, at det er mange Gange værre at gøre Uret. Det, vi efter vort naturlige Sind begærer af Gud, er, at han skal spare os for at lide, for at blive syg, for Døden, for at lide Uret. Men Gud ser vor Fare et helt andet Sted, og derfor har han gjort det ubegribelige, at han sendte os sin Søn, ikke for at han skulde fri os fra at lide og dø, men for at han skulde lide og dø for os og med os. Hvad er lettest at sige? spurgte Jesus Farisæerne, dine Synder forlades dig, eller staa op og gaa. Farisæerne, det var rare og skikkelige Folk, akkurat som du er, de smilte ved sig selv, for de var jo da ganske klare over at det at sige: dine Synder forlades dig, det var meget det letteste, for det var der jo ingen, der kunde kontrollere, men sige staa op og gaa, det var det risikable, for sæt han blev liggende, saa blev Jesus jo til Grin. — Men har vi faaet lidt af Lyset fra Gud i hans Ord ind i os, saa ved vi dog noget om, at det at sige til en syg, at han skulde være rask, det kostede Herren Bøn, og det laa i hans Sejr Paaskemorgen, men at sige: dine Synder forlades dig, det kostede ham Lidelse og Død.