Mange har hørt evangeliet men tror ikke på, det er Guds ord. Det er bedrøveligt, thi alt har været beredt til deres frelse fra før verdens grundvold blev lagt. Der er også mange kristne, der lever på sultekost, fordi der dybt i deres hjerte ligger en vantro, der hindrer troen i at hvile i Guds løfter. En sådan vantro gør, at livet med Gud ikke når til det stade af tro og hellighed, som Bibelen viser er Guds plan for sit folk. Uden tro er budskabet om Gud uden værdi. Derfor er der så megen åndelig lunkenhed hos mange. Paulus taler om, hvor betydningsfuldt det er at kende Guds ord, thi uden kendskab til ham ingen tro <jvnf, Rom. 10:14>.
Men at få et ret forhold til Gud skal vi helhjertet ville. Halvhjertethed og lunkenhed fører ikke til noget. Det må være en bøn, et nødråb fra hjertet, hvor Gud ser, at vi virkelig ønsker frigørelse fra synden og få del i hans frelse ved troen på Jesus Kristus. Vi kan gøre dette vers til vor egen bøn: Klippe, du som brast for mig, lad mig skjule mig i dig. Lad den blodets strøm, som flød fra din side, hvid og rød, frelse mig og to mig ren for al syndens skyld og mén!Men vi må lære, at vejen med Gud er så trang, den er så smal, den vej til himlens høje sal, fordi den kun kan rumme to: Min Gud, og så mit hjertes tro!
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Men at få et ret forhold til Gud skal vi helhjertet ville. Halvhjertethed og lunkenhed fører ikke til noget. Det må være en bøn, et nødråb fra hjertet, hvor Gud ser, at vi virkelig ønsker frigørelse fra synden og få del i hans frelse ved troen på Jesus Kristus. Vi kan gøre dette vers til vor egen bøn: Klippe, du som brast for mig, lad mig skjule mig i dig. Lad den blodets strøm, som flød fra din side, hvid og rød, frelse mig og to mig ren for al syndens skyld og mén!Men vi må lære, at vejen med Gud er så trang, den er så smal, den vej til himlens høje sal, fordi den kun kan rumme to: Min Gud, og så mit hjertes tro!
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Riget.
Luk. Kap. 12 v. 32
Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Frygt ikke, du lille Hjord, thi det var eders Fader behageligt at give eder Riget. Hvad er det for et Rige? Det er det, som kommer. Her paa Jorden har Gud nemlig to Riger. Men der kommer en Dag, da han kun har eet, og at eje det, det er evig Salighed. Nu har Gud to Riger. Det ene er hans Almagts Rige, han hersker over alt, hvad han har skabt. Men det er med sin Vrede. Selv hvor Synden raser, hvor Krigen raser, gaar det dog efter Guds Love. Synd avler Synd. Blodsudgydelse fører til mere Blodsudgydelse. Hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste. Som der staar om Nordriget, da det gik under: de holdt sig til Tomhed, og de blev Tomhed. Er alt det, du fylder dit Liv med, tomt, saa bliver du selv tom.
Men Gud har et andet Rige, det er hans Naades Rige. Det grundlagde han, da han gav os sin Søn. Derfor, hvor han kom, sagde han: Guds Rige er kommet nær. Men det Rige er Guds Afmagtsrige, kunde man kalde det. For der tvinger Gud ingen, der indbyder han, kalder, tigger os om at overgive os til ham, tro paa Sønnen, vende om, tage imod Syndernes Forladelse, slippe vores Stolthed, vores Trods, folde vores Hænder, bøje vores Knæ.
Naar nu Jesus bare siger Riget, hvilket af de to mener han saa? Han mener det sidste, men der skal vi lægge Mærke til, at han tænker paa, at den Dag kommer snart, da de to Riger falder sammen. For en Dag skal Guds Almagt og Guds Afmagt finde sammen. Den Dag gaar Verden i Møde. Den er nær. Vi skal maaske opleve den. Den Dag, da Riget er her. Saa er Naadetiden løbet ud, for saa tigger Gud ikke mere, saa byder han, og de, som ikke vilde vide af hans Tiggeri, de er saa fortabt. Da kommer den korsfæstede i Himlens Herlighed paa Skyerne, og alle skal se ham. Naadens Rige, som en Dag bliver forenet med Almagten, det er det, Jesus mener, naar han taler om Riget.