Dagens andagter


fredag d. 15-11-2019


"Mens de ydmygt beder, leder jeg dem". Jer. 31:9

Det er ikke de åndeligt sovende eller de selvtilstrækkelige, Gud leder, men de ydmygt bedende, der tillidsfuldt lægger dagen og vejen i hans hånd, fordi de ved, de ikke kan selv. Målet for vor rejse er s farlig og uvejsom, at mange ikke når frem, fordi de stolede på egen formåen og ikke ydmygt lod Gu lede dem. Vor egen magt den er kun svag, let kan os fjende fulde. Vi kender ikke engang den vej, skal tilbagelægge i dag, og vi er omgive af usynlige magter, som vil lægge os alle mulige Hindringer i vejen <Ef. 6: 12>. Men Gud vil lede os skridt for skridt, dersom vi ydmygt beder ham.
Men vi er som små børn, der hurtigt glemmer de skrammer, de fik, og begiver sig ud i farlige ting igen. Det ligger til os famlende og snublende selv at prøve at finde vejen, vi skal gå. Men som med børnene, der falder og slår sig, går det med os. Hvad skulle vi gøre, dersom Gud lod os ligge og ikke rejste os op igen? Men Gud er som pottemageren, der, når en krukke er mislykket, blot klemmer leret sammen og begynder igen. Vi er ofte mislykkedes, så Gud har måttet begynde igen. Læser vi i Bibelen og er villige til at drage lære af vore fald, lærer vi i årenes løb at bede om Guds ledelse. At være under hans ledelse og erfare hans liflighed er vort livs største lykke. - Gode hyrde, led og bær os, - vogt du selv din egen hjord.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
I er mere værd -


Matt. Kap. 10 v. 31
Frygter derfor ikke; I er mere værd end mange Spurve.

Der falder ikke en Spurv til Jorden uden eders Faders Vilje, staar der. Uden Guds Medvirken gaar det ikke en Spurv ilde. Det kan altsaa ogsaa gaa mig ilde, gyser det i os. For vi er ikke bar Aand, vi vil nødig dø, vi vil nødig leve som ringe Mennesker, der ikke kan svare enhver sit og skal tigge om dagligt Brød. Der falder ikke en Spurv til Jorden uden jeres Faders Medvirken! Synes du, det linder at tænke paa det? Kan du se opad og sige: Far! Og saa tage een Ting med i Beregningen, og det er, at naar han er Fader, saa er du Barn. Det er ikke, som naar du som voksen taler til din Fader eller raad-spørger ham halvt af Høflighed, for han er jo nu engang min Fader, men det er, som naar dit Barn paa 5 Aar ikke tør gaa forbi Tyren, men naar det faar Far ved Haanden, saa tør det. Vi véd ikke, hvad Gud er ved at lave her paa Jorden. Han har ikke indviet os i sine Planer og vor egen Plads i dem kender vi knap, men vi véd dog eet, at for Jesu Skyld er vi elskede og kære, og hvad saa Mennesker og Regering og Konjunkturerne og Djævelen og hans Hær kan tumle rundt med, saa kan vi være trygge hos ham.

Der hænder ikke noget uden vor Far har en Haand med i. Uden hans Medvirken falder ikke en Spurv til Jorden. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange Spurve.