Dagens andagter


lørdag d. 23-03-2019


At følge med strømmen

At Paulus skriver til filipperne, at de skal arbejde med frygt og bæven på deres frelse, er det i erkendelse af, at de dengang og vi nu er i fare for at gå i stå og ikke længere kæmper for at forblive på himmelvejen. I brevet til korinterne skriver Paulus, at det at være en kristen kan sammenlignes med en person, der løber på en bane for at vinde. Og om sig selv siger han: "Jeg er hård ved mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet."
Vi hører ofte udtrykket at følge med strømmen. Også for kristne er det lettest at følge med strømmen. Uvilkårligt tror vi, at hvor den store strøm går, er den rigtigste vej. Men vi skal aldrig blot følge med. Det er vor pligt nøje selv at vide, om Bibelen også peger den vej, strømmen går. Gennem tiderne har mange været nødt til at vende om og gå imod strømmen. Var der nogen, der gik mod strømmen, var det Paulus, senere Luther og mange, mange andre. Hebr. kap. 11 er én lang beretning om mennesker, der adlød troen på Gud og ikke blot fulgte den vej, de fleste fulgte.
Vi må også selv ind imellem gå mod strømmen. Den troens vej, som anvises os i Bibelen, er under ustandselige angreb, snart fra en og snart fra en anden side. Vi skal ikke ubetinget følge med strømmen men altid prøve det, vi hører, i lyset af, hvad Bibelen siger, og først og fremmest bygge på, hvad den lærer.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Riget.


Luk. Kap. 12 v. 32
Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.

Frygt ikke, du lille Hjord, thi det var eders Fader behageligt at give eder Riget. Hvad er det for et Rige? Det er det, som kommer. Her paa Jorden har Gud nemlig to Riger. Men der kommer en Dag, da han kun har eet, og at eje det, det er evig Salighed. Nu har Gud to Riger. Det ene er hans Almagts Rige, han hersker over alt, hvad han har skabt. Men det er med sin Vrede. Selv hvor Synden raser, hvor Krigen raser, gaar det dog efter Guds Love. Synd avler Synd. Blodsudgydelse fører til mere Blodsudgydelse. Hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste. Som der staar om Nordriget, da det gik under: de holdt sig til Tomhed, og de blev Tomhed. Er alt det, du fylder dit Liv med, tomt, saa bliver du selv tom.

Men Gud har et andet Rige, det er hans Naades Rige. Det grundlagde han, da han gav os sin Søn. Derfor, hvor han kom, sagde han: Guds Rige er kommet nær. Men det Rige er Guds Afmagtsrige, kunde man kalde det. For der tvinger Gud ingen, der indbyder han, kalder, tigger os om at overgive os til ham, tro paa Sønnen, vende om, tage imod Syndernes Forladelse, slippe vores Stolthed, vores Trods, folde vores Hænder, bøje vores Knæ.

Naar nu Jesus bare siger Riget, hvilket af de to mener han saa? Han mener det sidste, men der skal vi lægge Mærke til, at han tænker paa, at den Dag kommer snart, da de to Riger falder sammen. For en Dag skal Guds Almagt og Guds Afmagt finde sammen. Den Dag gaar Verden i Møde. Den er nær. Vi skal maaske opleve den. Den Dag, da Riget er her. Saa er Naadetiden løbet ud, for saa tigger Gud ikke mere, saa byder han, og de, som ikke vilde vide af hans Tiggeri, de er saa fortabt. Da kommer den korsfæstede i Himlens Herlighed paa Skyerne, og alle skal se ham. Naadens Rige, som en Dag bliver forenet med Almagten, det er det, Jesus mener, naar han taler om Riget.