Det gode forhold mellem Herren og det udvalgte folk var
ødelagt ved folkets troløshed. Derfor revsede Herren dem med
svære ulykker. Men revselsen bar ikke frugt, derfor sagde Gud de
førnævnte ord. Israels folk havde været velsignet, fordi Gud
bevarede og ledte dem på rette veje. Men de vendte ryggen til ham.
Og det er, som vi fornemmer Guds sorg. Alt havde han gjort for dem, og så
vendte de ham ryggen. Dvs, at de ikke længere hverken ville høre
på ham eller se ham.
Således kan det også i dag for nogle begynde godt men ende skidt, fordi øjnene bliver flyttet bort fra Gud. Denne verdens forgængelige glans tiltrækker sig vor opmærksomhed, og vi bliver så fascinerede af dens illusioner, at vi ikke kan flytte vore øjne derfra. Da vender vi Gud ryggen og har ikke længere vor glæde i at være ham til behag. Fristelserne kommer ad mange og uventede veje og overrasker os. Og får vi dem ikke smidt ud af tanker og sind med det samme, fører det let til, at vi heller ikke senere magter at kaste dem ud. Og da gør de sig til herre over os, så vi ikke længere formår at fæstne vore øjne på Gud. Skal Herren være os nådig og lade sit ansigt lyse på os, må vi se på ham og ikke vende ryggen til ham. - Om jeg havde alt, men ikke Jesus, - - hvad er hele verden mod at eje fred med Gud og frelse for min sjæl?
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Således kan det også i dag for nogle begynde godt men ende skidt, fordi øjnene bliver flyttet bort fra Gud. Denne verdens forgængelige glans tiltrækker sig vor opmærksomhed, og vi bliver så fascinerede af dens illusioner, at vi ikke kan flytte vore øjne derfra. Da vender vi Gud ryggen og har ikke længere vor glæde i at være ham til behag. Fristelserne kommer ad mange og uventede veje og overrasker os. Og får vi dem ikke smidt ud af tanker og sind med det samme, fører det let til, at vi heller ikke senere magter at kaste dem ud. Og da gør de sig til herre over os, så vi ikke længere formår at fæstne vore øjne på Gud. Skal Herren være os nådig og lade sit ansigt lyse på os, må vi se på ham og ikke vende ryggen til ham. - Om jeg havde alt, men ikke Jesus, - - hvad er hele verden mod at eje fred med Gud og frelse for min sjæl?
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Forfærdes ikke.
Joh. Kap. 14 v. 1
Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
Jesus byder her sine Venner ikke at forfærdes. Mon han og-saa byder os det? Ja, er du en af hans Venner? Det er ikke Farisæerne, der staar parat til at slaa ham ihjel, han siger til om ikke at forfærdes. Dem vilde han nok sige noget helt andet til. Tænk, om de var blevet forfærdet ved at se ind i sig selv og læse de Mordtanker, de omgikkes med! Det er det svære ved saadanne Ord af vor Herre Jesus, at de er talt i en bestemt Situation, og er du i den Situation? Er du der, hvor man kan høre Trøsten fra Himlen? Der er aandelig talt et Sted, hvor man kan høre, høre med Hjertet. Det er som i St. Pauls Kirke i London, det, der hedder Hviskegalleriet. Der er en mægtig Kuppel, og inden i den, hvor den begynder at hvælve sig over, højt over Gulvet i det mægtige Rum, er der en Rundgang. Her kastes Lyden tilbage paa en egen Maade. Føreren stiller sig paa et bestemt Sted i Forhold til, hvor man er, og Afstanden er stor, men paa Grund af, at Lyden kastes tilbage af Rundingen, kan man høre den svageste Hvisken. Hviskegalleriet kaldes det. Men man maa kende Stedet. Ellers er Afstanden saa stor, at man ikke hører almindelig Tale. Men paa det rette Sted hører man den sagteste Hvisken. Saadan er der her et Sted, der hører man Guds Trøst, der kan man høre, hvad Gud siger til os ved Jesus. Men andre Steder hører man intet. D. v. s. man kan høre med Øret selvfølgelig, men ikke med Hjertet. Jeg kan sagtens sige til en døende: forfærdes ikke, nej, selvfølgelig, siger han. Men han er ganske ligeglad, for han har aldrig været forfærdet. Som jeg utallige Gange har spurgt Folk om: Har De aldrig været bange for at gaa fortabt? Nej, ok nej, siger de. Det er det, som er det frygtelige.