Dagens andagter


fredag d. 24-05-2019


Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser os fra al synd <1.Joh. 1:7>

Efter at Johannes havde set den hellige stad, det nye Jerusalem, skrev han: "Og intet urent skal nogen sinde komme ind i den... kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog", Joh.åb. 21:27. A. Souter skriver, at ordet også kan forstås således, at der ingen urenset kan komme derind. Vi bør eftertænksomt læse igen: skal nogen sinde komme ind! Det siger os, at dersom ikke Jesu blod har renset os fra al synd, kan vi ikke på nogen måde få adgang.
Så længe, vi ikke har set os selv i Guds Ords spejl, lever vi måske i den tro, at vi er ganske pæne mennesker. Men har vi opladt os for Guds ord, ser vi, at vi er syndere, som har gjort og gør oprør imod Guds lov og derfor er under Guds dom, og at der kun er én udvej: At blive renset fra vor skyld ved troen på Jesu blods rensende kraft.
Alt siden vi tabte den ære, Guds billedes frugter at bære, var verden forvildet og øde, vi alle i synden bortdøde. Brorson lægger ikke skjul på, at vi alle var døde i synden. Det alvorlige er, at også kristne så let kan blive åndelige døde igen, dersom vi ikke stund for stund er påpasselige og bringer vore synder frem for Jesus og får dem renset bort. Vi synder dagligt meget - også synd, vi ikke selv er klar over. Men vender vi os i tro til Jesus, renser han os fra al synd. Derfor kan vi ikke andet end takke og tilbede ham som Frelser, Herre og Gud og bede med sangstrofens ord: Jeg behøver dig, o Jesus, jeg behøver dig, just nu, rens mig helt og gør mig hellig, o, Jesus, gør det nu!

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Han har Himmerigs Dør oplukt.


1. Mos. Kap. 3 v. 24
Og han drev Mennesket ud, og østen jor Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.

Gud har forbandet os, men han har ogsaa forbarmet sig over os. I Tidens Fylde sendte han os sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven. Alt det, der gør Livet tungt, alt det, der gør det mørkt, det gik Jesus Kristus ind under. Arbejdet, Sliddet, Døden, ja, selv det at være skilt fra Gud. I Djævelens Fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til Døde. Men ind i det Fængsel kom en frivillig, sendt fra Gud. Vi er her ikke frivillig. Det er noget af vores Gaade. Vi blev ikke spurgt, om vi havde Lyst til at blive født til Verden. Tænk, om Gud havde gaaet fra den ene til den anden af os, før vi blev født og havde spurgt: har du Lyst til at blive Menneske, fødes af de og de Forældre, med den og den Legems- og Aands-udrustning. Hvor mange af os vilde da ikke have sagt: nej, mange Tak.

Men vi blev ikke spurgt. Nu er vi her. Og en Dag er det Slut. Og vi ved ikke noget om naar og hvordan, kun eet ved vi, vi bliver ikke spurgt. Se, dér er vi ved det underlige ved Jesus. Derfor kan vi ikke glemme ham. Han er jo den eneste, det er fortalt om, at han kom her frivilligt, og han var her hver Dag af sit Liv frivilligt og han døde frivilligt. Derfor er det forunderligt, som han og vi passer sammen. Og i ham forstaar vi, hvorfor det staar paa Bibelens første Blade om Forbandelsen fra Gud, det staar der, for at vi skal finde hen og bøje os ved Korset og finde Guds Naade der, det eneste Sted, hvor Gud har givet sig til Kende, saa vi kan tro ham og se, at han elsker os trods alt.

Vi kan ikke tænke os hen til Gud, vi kan ikke tænke os ud af det onde, men han har lidt og stridt for at frelse os. Han tog Forbandelsen paa sig, for at vi ved ham skal finde Vejen tilbage. Han tog Døden paa sig, for at gennem den vi skal finde ind i Guds evige Rige. Vejen til Livets Træ blev spærret engang, men Jesus er Vejen. Udenom ham er der ingen Vej. Jesus vandt os vor tabte Barneret tilbage.