Vi kender alle til, at der kan komme tider, hvor urolige tanker påvirker os, og bekymringerne trænger sig på. Salmisten kendte også til urolige tanker men ligeledes til, at Guds trøst kan gøre glad. Vi elsker de stille vande, hvor alt glider sagte forbi os, som det plejer. Da er det ikke svært at sige Gud tak for dagen. Men når de stille vande bliver som en stærk, oprørt sø, og bølgerne går over os, er det sværere at forbliver i roen. Vi skal flittigt gå til Guds ord for at lære, at selvom vi er urolige udadtil, kan vi bevare freden i vort indre, fordi vi sætter vor tillid til, at Gud, som har hjulpet hidindtil, han hjælper også herefter.
Satan fylder os gerne med bekymringer, dersom han får lov, og fører os ud, hvor vi ikke længere kan se nogen udvej. Men vi skal gå imod ham og sige, at vi har sat vor lid til Gud. Hvordan det end går, er vi i hans hånd. Men Gud tillader til tider, at vi prøves, for at vi skal styrkes gennem at se, at den, der stoler på Gud, ikke går under men kommer igennem trængslen med en endnu større tillid til ham. Måske han ikke altid hjælper på den måde, vi håber, men fører os ad en anden vej, dersom vi holder os til ham. - Om ej ad min vej, så dog ad sin egen vor Herre ved råd.