Dagens andagter


lørdag d. 01-08-2026


Adams offer - Jesu offer

Vi bærer Adams billede i os og er underlagt dødens magt, idet synden, som skilte Adam fra Gud, også adskiller os fra ham. Syndens natur kom til at herske over Adam. Og ordene, som lød til Adam og Eva i 1.Moseb. 3:16-19, omfatter også os. I vers 21 ser vi, at Gud gav dem klæder af skind. Det beviser, at et dyr var blevet dræbt. Og det er sandsynligt, at Gud da lærte dem at ofre og derved viste dem, at ved soning kunne de blive fri for deres synd.
Paulus lærte menigheden i Korint, at ved troen på Jesus Kristus skulle deres forgængelige legeme, som synden havde præget, oprejses i uforgængelig herlighed.
Dette budskab omfatter også os. Da vi ved tro på Jesus blev forsonet med Gud, mistede døden sit brod <1.Kor. 15:55>. Da skal den lighed, vi har med Adam, for evigt være borte, og synden ikke længere have magt over os.
Hvilken ære, at dem, der har taget imod Jesus, skal ophøjes, så vi som Guds børn må indtage en plads ved hans side som hans familie og være med til at ære og takke for, at han sendte Jesus for at bane vej for vor frelse. Vi har noget at se hen til. Og det giver større lyst til at holde os til Gud, der har hævet os op fra synd til herlighed. - Jeg vil takke min genløser, at han mig sejer gav.




Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Gaaderne.


Joh. Kap. 17 v. 21
Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tro paa mig, at de alle maa være eet.

Er alle Gaader løst, naar vi bliver Guds Børn? Nej, langt fra. Vi er stadig omgivet af Gaader. Det er Guds Folk lige saa vel som Verden, ja, mere, ærlig talt. For der er det ved Verden, at de lader sig saa let narre af en falsk Løsning. Naar det gaar dem godt, saa tænker de, det er fordi Gud synes godt om dem. Men det ved et Guds Barn godt, at det er ikke uden videre Grunden, for den, Gud syntes allerbedst om her paa Jorden, ham gik det allerdaarligst. Derfor maa vi sige: det er en Gaade, at Gud er saa god mod mig, han lader det ikke gaa efter Fortjeneste, men efter sin gaadefulde Barmhjertighed.

Og vi maa leve under en Gaade, som Verden ikke agter meget paa, men som tit er Guds Folk smertelig, nemlig den Gaade, der hedder Herrens Ord. Her stod nu Jesus og bad, at hans Folk maatte blive eet. Og hans Folk er i Verden endnu, ikke forplantet ad kødelig Vej, men ad aandelig Vej, et stort Under. Men det er ikke eet. Og for hvert Aar, der gaar, hører vi om nye Splittelser. Ordet er over os, og det er os en Gaade, en smertelig Gaade sommetider, hvordan det skal blive Virkelighed. Og den Slags er Guds Ord jo fuldt af. Fuldkommede til eet, siger Jesus. Der sætter han et Maal for os, som vi ikke begriber. Vi kan stride mod Synden, prøve paa at dæmpe det onde, men blive fuldkomne?

Derfor er det mærkeligt at se, at i Verden ved de saa tit overraskende god Besked med, hvad Gud har ment med dit og dat. »Det var godt, han døde.« Dør et lille Barn: »Det er befriet fra megen Sorg og Elendighed.« Tordner det: »Det er for at vi skal tænke paa Vorherre,« — kære Venner, lad Verden snakke og komme med sine letkøbte Forklaringer, men lad os tie og indrømme, at vi er ikke indviet i Guds Raadslutninger og Førelser. Men lad os vidne det ene, vi ved, at i Jesus har Gud givet sig til Kende for Syndere som den, der tilgiver og forbarmer sig over os og lover os at blive Jesu Medarvinger og skue hans Herlighed.