Dagens andagter


onsdag d. 17-07-2019


En god begyndelse og en værdig fortsættelse <Læs 1.Tess. 1:1-10 >

Fra Korint skrev Paulus to breve til menigheden i Tessalonika <de ældste af Paulus' breve>. Han takker Gud for den gode begyndelse, at de vendte om fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud. Vort land trænger også til at vende sig fra afguderne, som hos os hedder: penge, forlystelser, drukkenskab, umoralitet og meget andet. Havde vi fortsat, som tessalonikerne begyndte, ville vi mere kunne mærke Guds Ånds indflydelse i vort land.
Paulus takkede Gud for deres gerning i troen og deres arbejde i kærlighed og glædede sig over deres udholdenhed i håbet. De havde mødt megen trængsel for deres tros skyld men udholdt trængslen ved troen på Jesu genkomst. Og de var med deres tro et forbillede, der var mærkbart viden om.
Men Paulus gav dem også et advarende budskab om, at de skulle vandre Gud værdigt. Gud havde kaldt dem til en stor opgave. Og et sådant kald forpligter, thi rigets børn må lade uværdigheden ligge bag sig. Det er næsten, som vi kan se menighedens problemer. Der var mange nyomvendte, der lige havde kastet afguderne ud og nu skulle leve som rigets børn, vandre den Herre værdigt, de nu tjente. Disse menneskers kampe er nu forbi. Men dersom vi er tro i vort liv med Gud og holder ud gennem alt det, der kommer, skal vi engang sammen med dem dele frelsens glæde.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Eet er fornødent.


Luk. Kap. 10 v. 41-
Men Herren svarede og sagde til hende: »Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting; men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.«

Eet er fornødent. Det maa forstaas saadan, at i hvert givet Øjeblik er eet fornødent, eet det rigtige at gøre. Der var ingen, der vilde formene Martha i at gøre sit Hus i Stand og give pæn Kaffe og dække Bord o. s. v. Men naar Jesus var der, saa var der noget andet, langt større, og nu var Lejligheden, som maaske aldrig kom igen til at høre det evige Livs Ord.

Jesus har aldrig nægtet, at vi har mange Fornødenheder. Det nægter han ikke med sit Ord om det ene fornødne. Men han siger os, at i det givne Øjeblik, da gælder det een Ting. Og saa er der eet, der er det rette og det fornødne. Naar Jesus er paa Besøg, saa er det at sidde ved hans Fødder det eneste rette. Ja, om saa Opvartningen skulde blive en Streg tarveli-gere end sædvavnlig, saa er det det rette. Ja, forsømme Mand og Børn kan en Kone blive nødt til en Tid for at faa sin Sjæl frelst. Blive ulydig mod sine Forældre kan en ung blive nødt til en Tid for at faa sin Sjæl frelst. Det er ellers ikke det rette. Men det kan blive det. For naar Jesus er i Stuen, saa er alt andet smaat. Eet er fornødent, nemlig det, som er Guds Kald i den Time.

Hvorfra kan man vide, hvad der til den givne Tid er fornødent og Guds Vilje, hvorved vi frelses og helliges? Jo, jeg skal sige dig, Gud har en Aand, og hvis du vil blive stille, saa skal den lægge som et usynligt Tegn, som en Understregning, kun du kender, under det, du skal vælge. Andre kan ikke for-staa det og synes maaske, du vælger forkert, sommetider kan du ogsaa selv blive usikker, naar Bebrejdelserne kommer — mon Maria ikke blev usikker og ked af det, da Søsterens Klage lød? - men du véd, at den Helligaand satte en usynlig Streg ved noget. Og da du saa gjorde det, da blev du glad.

Det har aldrig været Jesu Mening at benægte, at vi trænger til mange Ting. Men dybest set trænger vi til een Ting, at blive frelst, og i hvert givet Øjeblik er der eet, der er det fornødne og rette.