Paulus havde stærke længsler og ønsker, der rev i ham fra hver sin side. Men han ville rette sig efter Gud og satte sit eget ønske i baggrunden i vished om, at når han skulle gå herfra, var det for at møde Jesus og være sammen med ham.
Troen, som fyldte Paulus med visheden om, at han - når hans arbejde var endt - skulle hjem til Jesus, er svækket hos mange i vor tid. Der er så meget, der trænger sig ind foran dette at skulle leve for og med Jesus, så vi kan se hen til den sidste "arbejdsdag" med glæde, fordi vi da skal hjem til Jesus.
Tror vi af hjertet, at vi bryder op for at være sammen med Kristus, har døden mistet sit brod og sin magt over os. Da vil vi hver dag vokse i tro og erkendelse af, hvilken nådegave vi fik, da vi tog imod Jesus, og han kom ind i vort liv. Da blev der liv,glæde og salighed . Tre grundpiller, der holder i liv og død og giver os lyst til at bryde op og være sammen med Kristus. - Fattig i ånden, dog i min Frelser så rig, vil jeg nu leve, til han mig henter til sig. - Men jeg må våge, at jeg ej mister min skat. Bede og stride til jeg min krone får fat.
Troen, som fyldte Paulus med visheden om, at han - når hans arbejde var endt - skulle hjem til Jesus, er svækket hos mange i vor tid. Der er så meget, der trænger sig ind foran dette at skulle leve for og med Jesus, så vi kan se hen til den sidste "arbejdsdag" med glæde, fordi vi da skal hjem til Jesus.
Tror vi af hjertet, at vi bryder op for at være sammen med Kristus, har døden mistet sit brod og sin magt over os. Da vil vi hver dag vokse i tro og erkendelse af, hvilken nådegave vi fik, da vi tog imod Jesus, og han kom ind i vort liv. Da blev der liv,glæde og salighed . Tre grundpiller, der holder i liv og død og giver os lyst til at bryde op og være sammen med Kristus. - Fattig i ånden, dog i min Frelser så rig, vil jeg nu leve, til han mig henter til sig. - Men jeg må våge, at jeg ej mister min skat. Bede og stride til jeg min krone får fat.
Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
De stærkeste Baand.
Luk. Kap. 4 v. 29
Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilken deres By var bygget, for at styrte ham ud. Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilken deres By var bygget, for at styrte ham ud. Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
Jesus kan ikke standses. De Folk, der her tales om, syntes, det kunde være nok. De skulde vise, han havde taget Munden for fuld, nu skulde hans Mund lukkes. Men Jesus gik igennem, staar der. Og dette var Begyndelsen til hans Gerning. Siden fik hans Fjender større Mod. De hængte ham paa Korset. Men Jesus gik igennem. Han gik gennem Døden, gennem Dødsriget, gennem Graven, intet kunde holde ham.
De stærkeste Baand, Jorden kender, er Dødens Baand. De binder høje og lave, Herskere og alle Jordens store. Naar Døden viser sig, blegner selv den tapreste. Sveden springer ud af Panden paa den gudløseste. De Baand har Jesus sønderrevet. Straffen: nu skal du dø, gør han til en Dør, der springer op ind til Himlen. Saa er der sandelig en ny Begyndelse. Det gamle er forbigangent, se, alt er blevet nyt. Det begynder vi at stamme paa hernede, naar Guds Naade har grebet os, men hvilken Klang skal det ikke faa derhjemme. At blive et Guds Barn det er at blive ung igen, men helt og fuldt sker det dog først i Himlen. Her er vi fangne, bundet med mange Baand, og idet Gud gør os frie, føler vi os alligevel tit truet af Baandene, de minder, vi bærer Mærker af dem i vort Sind, i Fristelser, ligesom en, der har været lænket i mange Aar, har Mærker paa sine Haandled — den store evige Frihed, det er i Himlen hos Gud.
Eja, min Sjæl, vær frisk og bold,
glæd dig i Krist, din Herre!
Thi Døden, som var Syndens Sold,
dig nu skal Frelse være;
Straf var den før,
nu er den Dør
og Gang til Himmerige./div
glæd dig i Krist, din Herre!
Thi Døden, som var Syndens Sold,
dig nu skal Frelse være;
Straf var den før,
nu er den Dør
og Gang til Himmerige./div