Dagens andagter


onsdag d. 14-11-2018


"Men efter at troen er kommen, er vi ikke mere under tugtemester", Gal. 3:25

Luther sagde: En Kristen er ikke et menneske, som ingen synd har, men et, hvem synd ikke tilregnes! Kristne er under det særlige privilegium, at vi aldrig skal dømmes efter loven. Skulle vi det, opnåede vi aldrig at blive frelst. Men ikke nok med, at vi er friede fra loven, Gud tilregner os retfærdighed. Saligt er det menneske, hvem Gud tilregner retfærdighed uden gerninger. Som retfærdige står vi rene ind for Gud, han ser ikke på vore synder og mangler men på, at vi i troen på Jesus er retfærdige.
Der er ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus. Satan kan pege på vore synder, men han har ikke ret til at fordømme os, for vi er retfærdiggjort ved troen på Jesus. Det er en så uudsigelig stor nådegave at blive retfærdiggjort af tro og ikke mere er under tugtemesteren <loven>, at vi aldrig kan sige Gud tak nok derfor, om vi så havde tak på vore læber hver vågen stund.
Vi skal lære at stole på Guds løfter. Tro betyder også, at vi har tillid til Gud og lydige, og at vi sætter vor vilje ind på at gå troens vej. Men må ikke glemme den rigtige rækkefølge. Troen først, og det andet som underordnede punkter. Da bliver vi knyttet tættere til Gud og kan sige: Jeg i Jesu Krist er fri, alt det, som han vundet har, det er mig af Gud tilkendt, som jeg selv det havde tjent. - Med den grund under vore fødder kan vi kun i glæde leve vort liv i troen på Gud.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
En Sag mellem Gud og dig.


Luk. Kap. 7 v. 39
Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham.

Var det nu nødvendigt, at hun bar sig saadan ad? Vi tror vel paa, det var nødvendigt, hun fik Tilgivelse. Men er det ikke en Sag mellem os og Gud, som vi ikke behøver at proklamere, saa alle faar det at vide, maaske endda paa en upassende Maade? Jo, det er sandt, at vor Synd, den være af hvad Art, vi kan nævne, er først og fremmest en Sag mellem Gud og os. Lad det være en Synd af den Art, som denne Kvinde havde besmittet sig med. Selvom der deri er Synd mod et andet Menneske, saa er den dog først og fremmest Synd mod Gud. Det er en Sag mellem dig og Gud. Gid du vilde huske det, Folks Tilgivelse er ikke Guds Tilgivelse. Det er en Sag mellem dig og Gud. Det er sandt, og Præsten kan ikke klare det for dig, dine Medmenneskers Agtelse kan ikke klare det. Der er kun eet, det gælder om, Syndernes Forladelse. Har du den? Vi ser her en Kvinde, en dybt sunken, men hun gik bort med sin Synd forladt. Har du din Synd forladt? Hvis du skulde gaa bort i Dag, gik du saa bort med dine Synders Forladelse? Sig dog ikke: det haaber jeg. Tror du, Kvinden sagde saadan? Nej, sig: kunde jeg blot tro det!

Den, der vil sige saadan, vil jeg fortælle noget. Nemlig den mærkelige Frelsens Hemmelighed, som er skjult for de vise og forstandige, og aabenbaret for de enfoldige, at vel er din Synd en Sag mellem dig og Gud, men der er et Menneske kommet imellem, det er ham, som denne Kvinde traf. Et Menneske kom og tog sig af Syndere, skammede sig ikke ved at leve med os, skammede sig ikke ved at kærtegnes af os, og den Tilgivelse, han sagde til denne Kvinde, til den værkbrudne, til Røveren paa Korset, til Peter, den betalte han for med sit Liv, den gjorde hans hele Liv paa Jorden til en Lidelse, men ved den Lidelse er Guds Vrede afvendt, og vi trøstes. I Daaben blev den tilsagt os, i Nadveren kan du gaa op og hente den og høre det samme naadige Ord, som hun hørte.