Dagens andagter


torsdag d. 03-12-2020


"Guds fred, som overgår al forstand", Filp. 4:7

Den, der ejer Guds fred i hjerte og sind, får styrke til at sejre over fristelser og kraft til at holde ud i modgangstider. Den, der oplever Guds fred, ejer en skat, hvis størrelse ikke kan måles, fordi Guds fred overgår al forstand. Guds fred har ikke noget med følelser at gøre men er en tilstand, der ikke kan beskrives på anden måde end lig et mægtigt hav uden en krusning på overfladen. Intet kan fremkalde bølger i et sind, der er fyldt med Guds fred.
En engelsk psykiatriker udtalte, at med fred i hjertet kan et menneske møde de forfærdeligste oplevelser uden at rokkes. Min fred giver jeg jer! sagde Jesus. Guds fred er altså en gave. Men den følger os ikke, dersom vi går selvvalgte veje, som Gud ikke velsigner.
Jesus kender vore problemer og ved, at livet kan medføre svære stunder. Derfor indbyder han os til at komme til ham, og han vil give os hvile. Dem, der oplever Guds fred og hvilen i Jesus Kristus, er blevet en del af den klippe, der ikke kan rokkes, selv om stormene kommer og bølgerne slår mod klippen, thi vi er skjult i ham, som er selve klippen: - Du evige klippe, hos dig er der ly, til dig i min trængsel jeg altid vil fly, skønt synd jeg kun ejer, dog trøster du mig. 0 evige klippe, jeg kommer til dig.

Christian Bartholdy's: Andagt i hjemmet
Troens Forventning.


Joh. Kap. 4 v. 51
Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjener ham og meldte, at hans Barn levede.

Troen giver Afkald i Dag i Forventning om i Morgen. Saadan denne Embedsmand. Han kunde have forlangt noget af Jesus. Men det vilde han ikke give ham. Han kunde have sagt: Jeg gaar ikke, jeg tør ikke gaa, før du har givet mig et Tegn. Men han gav Slip i Dag i Forventning om i Morgen. Og det er det herlige her, hvor vi taler om ham, der ikke narrer, den Forventning skuffes ikke. Bedrøvet og bange, mellem Tro og Vantro gik han bort. Der staar: han troede det Ord, Jesus sagde til ham, at han vilde finde sin Søn rask. Men I kan stole paa, Troen har taget sig mangen Dukkert i de 12 Timer, til han mødte sine Folk, der fortalte ham om Helbredelsen. Men i Forventning om i Morgen nægter han sig selv noget i Dag, tager Risikoen. Det er Tro. Den har valgt, men det er kun en Begyndelse, nu skal den vove.

Se, jeg ved ikke, hvad du skal vove. Kun ved jeg, at det skal du, hvis det skal blive til noget med dig.

Og een Ting maa vi, der kalder os troende, være klare over, at vor Tro lever kun paa den Maade. Engang gjorde du det Vovestykke at bekende, at du vilde høre Jesus til. Nu er det ikke mere et Vovestykke for dig at gaa i Missionshuset. Saa har Gud noget nyt til os. Hvad har du sidst vovet? Hvor længe er det siden? Det er jo svært at slippe i Dag af Hensyn til i Morgen. Vi holder ikke af det. Jesus har sagt: tag mit Aag paa jer, saa skal I finde Hvile. Men vi vil da heller tage os vor Hvile i Dag. Aanden minder: bed! men du har lige tændt din Pibe og sat dig til Ro. Guds Ord minder: giv, men du har lige haft Tab. Ordet siger: gaa, men du er træt. At slippe i Dag i Forventning om i Morgen, det er tidt tungt. Den Gang maatte denne Fader gaa.

Da skete der noget. Paa den Vej sker der noget. Sker der noget hos jer? spørger vi hverandre. Ja, hvor Troen vover noget, der sker noget. Der er ikke alene Lys, men der er ogsaa Kraft. Troen er Kontakten, der tager Afbrydelsen bort, og Gud er der med sin Kraft.