Det er altså ikke sådan, at rapporten afslører en ny fysisk kraft, der har skabt varmebølgen ud af intet. Den beskriver en almindelig meteorologisk mekanisme, som Europa før har kendt - stillestående højtryk, sydlig luftstrøm og solindstråling. Derefter lægger forskerne deres klimamodel ovenpå og beregner, hvor meget en varmere baggrundstilstand kan have forøget sandsynligheden og temperaturen. Det er en tilskrivning, ikke en obduktion.
"Virtuelt umuligt" er ikke det samme som umuligt
Udtrykket "virtually impossible" lyder som en dom. Men i klimasproget betyder det ikke, at en sådan varmebølge fysisk ikke kunne forekomme før. WWA skriver selv, at en lignende cirkulationssituation fandtes historisk, men at samme mønster i dag giver højere temperaturer, fordi den klimatiske baggrund er varmere1 .Det dementerer den populære overskrift. Vejrsituationen var ikke umulig. Den var ifølge forskernes model sjældnere og køligere i tidligere årtier. Der er en væsentlig forskel. Når medierne gør sandsynlighedsberegninger til absolutte udsagn, flytter de sagen fra videnskabens usikkerhedssprog til propagandaens sikkerhedssprog.
Rapportens svage punkt gemmer sig i dens egen metode
WWA kalder sin analyse en hurtig tilskrivningsanalyse. Organisationen skriver selv, at resultater offentliggøres så hurtigt som muligt, ofte få dage eller uger efter en vejrbegivenhed, netop for at påvirke samtalen om klima og ekstremvejr2. Det betyder, at rapporten ikke bør behandles som en endelig facitliste over årsag og skyld. Når en rapport offentliggøres midt i begivenheden, mens dødstal, hospitalsbelastning og nationale data stadig ændrer sig, skal konklusionerne læses med forsigtighed. WWA's egen artikel omtaler eksempelvis 40 dødsfald i Frankrig, mens franske sundhedsmyndigheder få dage senere kom med et foreløbigt skøn på omkring 1.000 overdødelige dødsfald1,3. Det viser, at billedet stadig er under udvikling, mens klimakonklusionerne allerede bliver brugt politisk.En anden problematik med den hurtige rapport er at WWA siger at denne sandsynligheden for denne hedebølge I 1976 var virtuelt umuligt - altså nærmest umulig. Men i 2003 - 27 år efter, ville sandsynligheden ikke bare være virtuelt umuligt, men omkring ti gange mindre. og så i 2026, yderligere 23 år efter, meget mere sandsynlig og intens. WWA's egne sammenligninger rejser et metodisk spørgsmål. En tilsvarende hedebølge beskrives som "næsten umulig" i 1976, men "10 gange mindre sandsynlig" i 2003 - selv om 2003 allerede ligger efter flere årtier med stigende menneskeskabte CO2-udledninger. Det illustrerer at analysen bygger på modellerede "kontrafaktiske klimaer", hvor man beregner, hvordan sandsynligheder ville have set ud uden en formodet menneskelig påvirkning. Resultatet afhænger derfor stærkt af antagelserne i modellen snarere end direkte observationer af årsagssammenhænge i de enkelte år.
Kort sagt, forskellen mellem 1976 og 2003 er ikke en observation af CO2-effekt i sig selv, men et modelskøn over, hvordan sandsynligheden ændrer sig i et opvarmet system.
Frankrig havde dødelig hede længe før klimadogmet
Frankrig er et godt eksempel på, hvor hurtigt klimaargumentet bliver forenklet. I 1911, længe før nutidens CO2-forkyndelse fyldte aviser, skoler og regeringskontorer, blev Frankrig ramt af en voldsom og dødelig hedebølge. I Paris havde august 1911, 13 dage over 30 grader, og den hårdeste periode fra 8. til 14. august, nåede ifølge Météo Paris maksimumtemperaturer mellem 34,5 og 37,7 grader4. Den historiske vejrkrønike beskriver samtidig juli 1911 som meget varm og ekstremt tør, med vandmangel i dele af Paris, og den samlede varme- og tørkeperiode varede fra 5. juli til 13. september 19115. Det er en nødvendig påmindelse. Den konkrete varme i Paris i 1911 blev båret af vejr - højtryk, tørke, solindstråling, varm luft og byens egen varme. Det samme gælder moderne hedebølger. Før man kan tale redeligt om klima, må man først tale om vejret.Flere nyheder om Klimaforandringer, Politik og Videnskab
Dommedagskurven falder - men klimapolitikken kan gøre nederlaget til sejrDanmark viser det samme mønster
Også Danmark minder os om, at ekstrem varme ikke begyndte med nutidens klimafortælling. DMI's målinger går tilbage til 1874, og blandt Danmarks varmeste enkeltmålinger finder man flere gamle rekorder: 35,8 grader i august 1911, 35,7 grader i august 1875, 35,6 grader i august 1948 og 35,5 grader i juni 19476. Den gamle danske varmerekord på 36,4 grader blev sat i Holstebro den 10. august 1975, og først den 27. juni 2026 blev den slået, da DMI målte 37,0 grader ved Ødum nord for Aarhus og ved Beldringe nord for Odense7.Her skal man også huske at Odense-rekorden kræver lokalt eftersyn. For når DMI omtaler 37,0 grader i "Odense", er det mere præcist Beldringe nord for Odense, altså lufthavnsområdet ved HCA Airport8. Det er ikke Odense centrum, men heller ikke et tidløst og uforanderligt landskab. Odense Kommune har selv fået kortlagt byens varmeøer, hvor mørke tage, asfalt, fliser og mangel på træer og vand øger lokal varmebelastning9. DMI beskriver samme mekanisme - asfalt, beton og bygninger lagrer varme, mens grønne områder og vand virker kølende10.
Derfor bør en varmerekord ikke straks gøres til globalt klimabevis uden lokalt eftersyn. HCA Airport har de seneste år været under udbygning, blandt andet med en businesspark på cirka fire hektar med hangarer, kontorer, parkeringspladser og serviceveje11. Stationsmiljø, asfalt, byggeri, vindretning og lokale forhold må undersøges, før én måling bruges politisk som bevis for hele klimafortællingen.
Det er ikke småting. 1911, 1947 og 1975 ligger længe før den nutidige klimapanik fik sit faste prædikestolssprog i medier og politik. DMI beskriver selv, at den gamle Holstebro-rekord fra 1975 opstod under en fastlåst vejrsituation, hvor et højtryk over Danmark trak meget varm luft ind over landet fra østlige retninger, og at det førte til hedebølge fra 4-11. august12. Det er præcis den slags meteorologi, som igen og igen glemmes, når en varm dag gøres til et bevis for en hel verdensforklaring.
Men Danmark viser også, hvorfor man skal være præcis. DMI skriver, at de gamle rekorder fra 1892, 1906, 1947 og 1975 alle var kendetegnet ved en fastlåst atmosfære, og at Danmarks placering omgivet af hav er med til at holde sommertemperaturerne nede7. Den konkrete varme kræver altså vejrmønsteret - højtryk, vindretning, tør luft eller fugtig varme, solindstråling og fravær af kølende havluft. Det er vejr, før det er klima. Danmark havde voldsom varme længe før den moderne CO2-debat. DMI's egne rekorder viser ekstrem varme i 1875, 1911, 1947 og 19756.
1800-tallet talte også om hedebølger
I efteråret 1877 forudsagde den skotske astronom Charles Piazzi Smyth en streng vinter baseret på 40 års målinger, hvilket skabte debat i pressen som The Globe. Selvom prognosen slog fejl, belyser teksten tidlig meteorologi og diskussionen om solforskningens sammenhæng med jordiske klimaforandringer. Den oprindelige artikel udkom i den britiske avis The Globe i efteråret 1877, omkring september - oktober (se "PLEASANT WAYS IN SCIENCE.", Project Gutemberg).| “ | Vi gjorde forleden opmærksom på flere tegn, som sædvanligvis anses for at varsle en streng vinter, og vi bemærker nu, at den kongelige astronom for Skotland netop har meddelt Nature resultaterne af visse beregninger, der berører dette vigtige punkt. De vigtigste træk, som kan udledes af observationer foretaget ved det kongelige observatorium i Edinburgh, er ifølge denne herre to. For det første finder han, at der mellem 1837, året hvor disse observationer blev påbegyndt, og 1876, "ramte tre store hedebølger udefra denne del af jorden; nemlig den første i 1846, den anden i 1858 og den tredje i 1868". Hvis tingene i fremtiden skal fortsætte, som de synes at have gjort siden 1837, kan vi vente endnu en hedebølge i 1879, inden for en margen på et halvt år til hver side. Det andet hovedtræk, som kan udledes af de samme observationer, er, at minimumstemperaturen i perioderne mellem disse hedebølger ikke, som man måske skulle tro, findes omtrent midt imellem dem, eller med hr. Piazzi Smyths ord, omkring "midtpunktet mellem toppene af disse tre kronologisk identificerede hedebølger, men ligger forholdsvis tæt på dem på begge sider, i en afstand af omkring halvandet år, således at den næste sådanne kuldebølge ventes ved udgangen af indeværende år". Med andre ord peger den tydeligste lære af termometriske observationer, der strækker sig over fyrre år, på den kommende vinter som en streng én. Vi skal altså, som vores næste erfaring med unormalt vejr, have en periode med overdreven varme, og derefter synes det ganske muligt, at vi kan vende tilbage til endnu en periode med minimumstemperatur i tiden midt mellem hedebølgernes toppe. Det forekommer virkelig ærgerligt, at vi i de næste tre år eller deromkring ikke ved en eller anden udjævnende proces kan få vores vejr lidt mere gennemsnitligt. - Globe. | ” |
theGlobeTheCommingWinter
En gammel artikel fra Globe er værd at tage med, fordi den viser, at "unormalt vejr" ikke er et nyt fænomen, som først blev opdaget med den moderne CO2-forkyndelse. Artiklen omtaler en meddelelse til Nature fra den kongelige astronom for Skotland, hvor målinger fra observatoriet i Edinburgh blev brugt til at pege på tre store hedebølger i 1846, 1858 og 1868, og hvor man på den baggrund ventede både endnu en hedebølge og en streng vinter. Allerede dengang forsøgte man altså at læse mønstre ud af varmebølger, kuldebølger og temperaturserier.
Flere nyheder om Klimaforandringer, Naturlig klima og Videnskab
Nyt amerikansk studie punkterer fortællingen om stadigt værre temperaturekstremerHer må vi heller ikke glemme "Norrköpings Tidningar", der fortæller om, at Gunnar Carlberg i 1989 gennemgik gamle scrapbøger13, hvor han fandt eksempler på usædvanligt milde vintre langt tilbage i historien - træer blev grønne i januar/februar, fugle rugede i februar, korn stod i aks ved påske, og enkelte vintre havde hverken sne eller frost.
Varme er farlig, men årsagskæden er større end CO2
Der er ingen grund til at bagatellisere hedebølger. Høj varme, fugtighed, ældre befolkninger, dårligt ventilerede boliger, tætte byer, asfalt, beton, aircondition-pres på elnettet og et sundhedsvæsen under belastning kan tilsammen gøre en varmeperiode dødelig. WWA nævner selv byernes varmeø-effekt, gamle bygninger og social ulighed som faktorer, der øger risikoen1. Det er præcis det som Bjørn Lomborg og andre har råbt op om igennem årtier - vi skal ikke bruge de gode tider på at smide penge efter projekter, der alligevel ikke ændrer klimaet, men vi skal gøre os og samfundene mere resiliente mod voldsomt vejr.Klimaet er langt mere komplekst end CO2, og netop derfor er det misvisende at gøre fortællingen enkel for at kunne præsentere en politisk propaganda, der dømmer fossile brændsler inde og dødelig varme ude. Hvis man vil beskytte mennesker, må man tale om beredskab, boliger, skygge, ventilation, byplanlægning, vand, ældrepleje og energisystemer. Klimaet kan være en del af rammen, men det er ikke hele forklaringen.
Europas varmebølge beviser ikke, at vejret nu er blevet et nyt klima-monster, der kun eksisterer på grund af mennesket. Den konkrete varmebølge blev drevet af et højtryk, varm luft fra Nordafrika og klare vejrforhold. WWA's rapport beregner, at den varmere klimatiske baggrund har gjort begivenheden mere sandsynlig og mere intens, men det er ikke det samme som at bevise, at varmebølgen ville være fysisk umulig uden menneskeskabt opvarmning1,14.
Når medierne siger "umuligt uden klimaforandringer", bør vi høre det, der faktisk ligger bag - endnu en modelbaseret sandsynlighedsvurdering, bygget oven på en konkret vejrsituation. Det er en langt smallere påstand end den klimaforkyndelse, der nu ruller gennem nyhedsstrømmen.
Se også