Danmark har ifølge Udenrigsministeriets seneste opgørelse fra den 13. november 2026 ydet omkring 91,9 milliarder kroner i bilateral støtte til Ukraine. Heraf er 83,3 milliarder militær støtte og 8,6 milliarder civil støtte, hvoraf 2,2 milliarder er garantier og garantiordninger. Beløbet er altså ikke udelukkende kontante udbetalinger, men det er et enormt økonomisk engagement, som heller ikke omfatter vores indirekte bidrag gennem EU3 - hvilket beløber sig til ca. 110 milliarder skattekroner. Danmark finansierer omkring 2% af EU-budgettet, og med EU's budgetfinansierede Ukraine-støtte på 121,7 milliarder euro svarer det til en beregnet dansk andel på yderligere 18,2 milliarder kroner. Dermed når det samlede engagement foreløbigt op omkring 110 milliarder kroner4, 5.
Hertil kommer Danmarks bidrag til Den Europæiske Fredsfacilitet, hvor EU har mobiliseret 10,8 milliarder euro til Ukraine, samt andre militære ordninger, lånegarantier og finansieringsomkostninger6. Det præcise samlede beløb er endnu ikke fastlagt, da nogle udgifter allerede indgår i de danske bevillinger, mens andre er lån og garantier frem for faktiske udgifter. De 110 milliarder kroner er derfor et foreløbigt økonomisk engagement.
Jeg har tidligere beskrevet denne sag i "Hvor ender vores Ukraine-penge?" og "Operation Midas - svaret på hvor vores Ukraine-penge endte". Dengang var der allerede alvorlige oplysninger om afpresning, overfakturering og kontanter i sportstasker. Siden er efterforskningen kommet betydeligt videre. Den har afdækket internationale hvidvaskkonstruktioner, luksusejendomme, bankkonti i Schweiz og forbindelser til personer i Zelenskyjs politiske inderkreds. Samtidig er der fremkommet oplysninger om, hvordan danske penge faktisk kontrolleres, når de sendes ind i den ukrainske forsvarsindustri.
Og det er her, historien bliver særligt ubehagelig. For mens danske politikere fortsætter med at bevilge milliardbeløb, viser dokumenterne, at kontrollen i betydeligt omfang bygger på de samme ukrainske myndigheder, hvis politiske og administrative omgivelser er ramt af omfattende korruption.
Operation Midas - mellem 10 og 15 procent af kontrakterne gik til korruption
Den 4. november 2026 meddelte Ukraines nationale antikorruptionsbureau NABU og den særlige antikorruptionsanklagemyndighed SAPO, at de havde afsluttet den indledende efterforskning i hoveddelen af Operation Midas. Efterforskerne beskriver en kriminel organisation, der systematisk påvirkede aktiviteterne i strategiske statsejede virksomheder, navnlig det statslige atomenergiselskab Energoatom. Organisationen krævede ifølge myndighederne mellem 10 og 15% af kontraktværdien fra virksomheder, som leverede til Energoatom og andre selskaber under Energiministeriet.Metoden var en form for betalingsafpresning. Leverandører, der allerede havde udført arbejde eller leveret varer, risikerede at få deres betalinger blokeret eller miste deres status som leverandører, hvis de ikke betalte den krævede returkommission. Der var altså tale om et system, hvor adgang til statslige kontrakter og betaling for udført arbejde kunne gøres afhængig af, at bestemte personer fik deres private andel. Når en sådan omkostning lægges ind i en offentlig kontrakt, risikerer staten enten at betale mere for det samme arbejde eller at modtage mindre for pengene.
NABU oplyser, at de kontanter, der blev ført gennem organisationens særlige hvidvaskkontor fra energisektoren, oversteg 111 millioner dollar og 12 millioner euro. Med omtrentlige valutakurser svarer det samlet til omkring 850 millioner danske kroner. Efterforskerne har desuden fundet oplysninger om penge fra andre kilder, og flere særskilte undersøgelser fortsætter.
Der er tale om omfattende misbrug af offentlige midler. Når et korruptionsnetværk systematisk kræver mellem 10 og 15% af værdien af statslige kontrakter, bliver penge, der skulle gå til samfundets behov, i stedet kanaliseret over i private lommer. Det sker samtidig med, at Ukraine modtager massive milliardbeløb fra Danmark og andre vestlige lande for at holde staten, energiforsyningen og krigsindsatsen kørende. Selv om det endnu ikke er fastslået, hvor stor en del af de misbrugte midler der direkte stammer fra danske bevillinger, ændrer det ikke ved, at international støtte er med til at finansiere og opretholde den statsøkonomi, som korruptionen udnytter. Når Danmark holder hånden under Ukraines økonomi, mens korrupte magtpersoner tømmer dele af den for millioner, er danske skattekroner med til at bære de økonomiske konsekvenser. Det er et misbrug, som ikke bliver mindre alvorligt af, at pengene har passeret flere offentlige kasser, før de ender i private formuer.
Flere nyheder om Mette Frederiksen, Ukraine og Økonomi
Operation Midas - svaret på hvor vores Ukraine-penge endteMinisterfamilier, skattely og luksusejendomme
Efterforskningen har afdækket, hvordan pengene blev flyttet væk fra de statslige kontrakter og ind i private formuer. Den 16. februar 2026 meddelte NABU, at Ukraines tidligere energiminister, Herman Halushchenko, var blevet mistænkt for deltagelse i en kriminel organisation og hvidvask. Myndighederne beskrev en international fond oprettet på Anguilla i 2021, som skulle kunne modtage omkring 100 millioner dollar i investeringer.To selskaber på Marshalløerne blev indsat i en konstruktion med en trust registreret i Saint Kitts og Nevis. Den tidligere ministers ekskone og fire børn blev registreret som begunstigede. Gennem denne struktur blev penge overført til konti i tre schweiziske banker.
Ifølge NABU blev mere end 7,4 millioner dollar overført til fondskonti knyttet til familien. Hertil kom over 1,3 millioner schweizerfranc og 2,4 millioner euro, som blev hævet kontant og overdraget til familien i Schweiz. Nogle af pengene blev ifølge efterforskerne brugt på børnenes uddannelse ved prestigefyldte schweiziske institutioner, mens andre beløb blev placeret på indlånskonti, som kunne skabe yderligere privat indkomst.
Den tidligere minister blev tilbageholdt den 15. februar, mens han forsøgte at forlade Ukraine. NABU oplyste samtidig, at man samarbejdede med myndigheder i 15 lande om efterforskningen7.
I juli 2026 kom endnu en sigtelse. Energoatoms tidligere sikkerhedschef, Dmytro Basov, der optrådte under dæknavnet "Tenor", blev mistænkt for at have hvidvasket mere end 30 millioner hryvnia (ca. 4,46 millioner kroner). Pengene skulle blandt andet være anvendt til to luksusbiler fra Mercedes-Benz, ejendomme i Ukraine og på den indonesiske ø Bali samt andre værdifulde aktiver. Ejerskabet blev ifølge efterforskerne skjult gennem kryptovaluta og en nærtstående person8.
Alt dette skete i en periode, hvor Ukraine bad om økonomiske ofre fra andre landes befolkninger. Mens europæiske regeringer fandt nye milliardbeløb i deres statsbudgetter, kunne personer omkring Ukraines strategiske statsvirksomheder ifølge efterforskerne opbygge private formuer gennem systematisk misbrug af offentlige kontrakter.
Forbindelsen til Zelenskyjs inderkreds og våbenproducenten Fire Point
Korruptionsskandalen begrænser sig ikke til energisektoren. Tymur Mindich, der tidligere var forretningspartner med Zelenskyj i tv-produktionsselskabet Kvartal 95, er en central mistænkt i Operation Midas. Sagen er blevet yderligere interessant for Danmark, fordi Mindich også er blevet sat i forbindelse med den ukrainske drone- og missilproducent Fire Point. Virksomheden har leveret store mængder droner til det ukrainske forsvar og har været omfattet af en særskilt undersøgelse af mulige overpriser i offentlige våbenkontrakter.Den 29. april 2026 offentliggjorde Ukrainska Pravda nye udskrifter fra optagelser, der angiveligt indgik i Midas-efterforskningen. Her fremstod Mindich som en person, der diskuterede Fire Points forhold med den daværende forsvarsminister Rustem Umerov. Samtalerne drejede sig blandt andet om statslig finansiering og muligheden for at sælge en ejerandel til udenlandske investorer. Optagelserne har dermed styrket mistanken om, at Mindich havde en langt større indflydelse på virksomheden, end dens formelle ejerstruktur viste9.
Fire Point har afvist, at Mindich kontrollerer selskabet. NABU bekræftede i maj 2026, at Fire Points ledere og stiftere ikke var blevet sigtet i den særskilte undersøgelse af droneindkøb. Efterforskningen omfattede dog virksomhedens kontrakter fra august 2023 til november 2024, hvor myndighederne undersøgte mulige kunstigt oppustede priser og misbrug af offentlige midler10.
Det er væsentligt for Danmark, fordi Fire Point også har modtaget finansiering gennem den såkaldte danske model, hvor udenlandske penge anvendes til at betale ukrainske våbenproducenter. Virksomheden har desuden etableret et dansk selskab med henblik på produktion af fast raketbrændstof ved Vojens, tæt på Flyvestation Skrydstrup. Projektet har været ramt af forsinkelser og sikkerhedsmæssige problemer, og mistanken omkring Fire Point har skabt yderligere opmærksomhed om virksomheden11.
Der er endnu ikke offentlig dokumentation for (og det kan man i den grad undre sig over), at danske betalinger til Fire Point er blevet misbrugt eller overført til Mindich. Men forbindelserne mellem en danskfinansieret våbenproducent, undersøgelserne af mulige overpriser og den centrale person i Ukraines største korruptionsskandale gør det fuldt berettiget at kræve en uafhængig gennemgang af kontrakterne.
Flere nyheder om Mette Frederiksen, Ukraine og Økonomi
Hvor ender vores Ukraine-penge?Den danske model - ukrainske myndigheder kontrollerer de ukrainske leverancer
I februar 2026 offentliggjorde Rigsrevisionen et notat om Danmarks støtte gennem Ukrainefonden. Notatet blev udarbejdet efter en anmodning fra Statsrevisorerne den 8. december 2025, kort efter at Operation Midas var blevet kendt.Her beskrives den danske finansieringsmodel ganske konkret. Pengene overføres til den ukrainske centralbank, hvorefter de ukrainske myndigheder har ansvaret for at indgå kontrakter med våbenproducenterne. Det danske forsvarsministerium kontrollerer støtten ved at modtage kvitteringer fra det ukrainske forsvarsministerium for, at materiellet er leveret. Danmark gennemfører desuden stikprøvevise inspektioner hos producenterne, mens det ukrainske forsvarsministeriums interne revision gennemgår anvendelsen af de donerede midler.
Det er ikke det samme som, at der slet ingen kontrol findes. Problemet er, hvad kontrollen faktisk dokumenterer. En kvittering kan bekræfte, at et antal droner er blevet leveret. Den dokumenterer ikke nødvendigvis, at den aftalte pris var markedsmæssig, at leverandøren ikke havde skjulte ejere, eller at embedsmænd og andre mellemmænd ikke havde fået en privat betaling for at påvirke kontrakten. Og netop den slags forhold er kernen i de ukrainske korruptionsundersøgelser.
Rigsrevisionens notat oplyser desuden, at den danske revision som udgangspunkt søger at afdække væsentlige fejl i ministeriernes regnskaber frem for selvstændigt at opspore enhver besvigelse i anvendelsen af bevillingerne. Rigsrevisionen havde dog udført stikprøver og fundet, at udvalgte kontroller fungerede uden væsentlige bemærkninger, blandt andet ved gennemgang af militær støtte for 4,2 milliarder kroner.
Disse resultater må med i billedet. Men de udgør ikke en fuldstændig kriminalteknisk revision af alle ukrainske underleverandører, kontraktpriser, ejerskabsforhold og efterfølgende pengestrømme. Dermed står et helt konkret kontrolproblem tilbage: Når danske skattekroner anvendes gennem ukrainske myndigheders indkøbssystem, kan Danmark kontrollere leverancerne uden nødvendigvis at have afdækket, om selve prisen eller kontraktprocessen er blevet manipuleret12.
Mykolaiv-sagen - dokumentationsfejl for millioner, men ikke konstateret svindel
Et andet eksempel på problemerne med kontrollen af danske midler findes i samarbejdet med FN's Internationale Organisation for Migration, IOM. I den tidligere nyhed omtalte jeg mistanken om uregelmæssigheder i genopbygningsprojekter i Ukraine. Sagen er siden blevet afsluttet, og den seneste officielle redegørelse fra Udenrigsministeriet, dateret 13. januar 2026, giver et mere præcist billede.Danmark havde fra 2022 til 2024 ydet 138,1 millioner kroner i øremærket støtte til IOM's aktiviteter i Ukraine. Derudover var der ydet 132 millioner kroner til FN's Humanitære Fond i Ukraine, hvor IOM var en af flere gennemførelsespartnere.
Den interne undersøgelse fandt ifølge ministeriets redegørelse ikke svig eller korruption i forbindelse med danskfinansierede projekter. Der blev derimod konstateret forvaltningsfejl og tilfælde af grov uagtsomhed. På tværs af projekterne blev udgifter på 6.720.433 kroner under dansk øremærket finansiering vurderet uberettigede som følge af utilstrækkelig dokumentation for overholdelse af organisationens regler og procedurer. Hertil kom uberettigede omkostninger på godt 3,7 millioner kroner i projekter finansieret gennem FN's Humanitære Fond, hvor Danmarks forholdsmæssige andel var 96.689 kroner.
IOM forpligtede sig til at tilbagebetale beløbene, og Udenrigsministeriet afsluttede sagen med den vurdering, at ingen danske midler var blevet svigagtigt tilegnet eller tabt13.
Det ville derfor være forkert at fremstille de tidligere mistænkte 135 millioner kroner som dokumenteret forsvundne. Til gengæld viser undersøgelsen, at millioner af kroner i udgifter ikke levede op til dokumentationskravene, og at kontrollen først efterfølgende førte til krav om tilbagebetaling. Den forskel er afgørende, hvis man vil vide, hvor stort det faktiske misbrug af danske midler har været.
Milliarderne vokser, men hvem følger pengene?
Det mest alvorlige ved de danske milliardbevillinger er, at der ikke foreligger en samlet, offentlig gennemgang, som følger pengene fra den danske statskasse til de endelige modtagere og dokumenterer, hvad der faktisk er betalt for. Støtten fordeles gennem forskellige nationale og internationale ordninger, men ingen af de offentliggjorte kontrolrapporter giver et samlet billede af de økonomiske uregelmæssigheder, overpriser og mulige interessekonflikter, der kan være opstået undervejs.Flere nyheder om Ukraine og Økonomi
Danmark har sendt 78-80 mia. kr. til Ukraine siden 2022 - og støtten fortsætter i 2026Folketinget bør kræve en samlet redegørelse for, hvor mange danske støttekroner der er blevet undersøgt for økonomisk misbrug, hvilke konkrete uregelmæssigheder der er fundet, og hvor mange penge der efterfølgende er krævet tilbage. Uden den dokumentation bliver regeringens løbende milliardbevillinger i praksis et spørgsmål om tillid til de kontrolsystemer, hvis begrænsninger netop er kommet til syne gennem korruptionsundersøgelserne.
Hvem tager ansvaret, hvis pengene forsvinder?
Det særligt opsigtsvækkende ved udviklingen er tidspunktet. Den 4. november offentliggjorde Ukraines egne efterforskere omfanget af kontantstrømmene i Operation Midas. Den 10. november annoncerede den danske regering en yderligere militær støttepakke på 4,8 milliarder kroner. Samtidig med at efterforskningen afdækker, hvordan statslige kontrakter er blevet udnyttet til privat berigelse, fortsætter den danske regering altså med nye milliardbevillinger.Rigsrevisionen har dokumenteret, at der findes kontrolprocedurer, og Ukraines antikorruptionsmyndigheder har vist, at de faktisk er i stand til at efterforske magtfulde personer. Det ændrer imidlertid ikke det grundlæggende politiske ansvar i Danmark. Mette Frederiksen og regeringen har selv valgt omfanget af den danske støtte. Derfor er det også deres ansvar at sikre, at den kan efterprøves med en grundighed, der svarer til beløbenes størrelse og de dokumenterede korruptionsrisici.
Vi kender endnu ikke det samlede beløb, som eventuelt er blevet misbrugt af danske Ukraine-midler. Der findes som sagt ikke offentligt dokumentation for et sådant samlet tab - hvilket i sig selv, selvsagt, er kritisk når der uden undersøgelser tilføres flere penge ind i samme korruption. Hvad vi derimod ved, er, at de ukrainske myndigheder efterforsker korruption for enorme beløb, at selskaber med forbindelse til dansk finansiering er blevet undersøgt for mulige overpriser, og at kontrollen med dele af de danske våbenindkøb bygger på ukrainske leveringskvitteringer, stikprøver og intern revision.
Den 4. november oplyste NABU desuden, at flere særskilte efterforskninger var udskilt fra hovedsagen og fortsat omhandlede bestikkelse og hvidvask til fordel for andre personer. Operation Midas er dermed endnu ikke færdig med at afdække, hvem der modtog pengene, og hvordan de blev fordelt. Det betyder, at et endeligt svar på spørgsmålet om danske skattekroner kræver en undersøgelse, som følger pengene hele vejen fra den danske bevilling til den faktiske modtager og videre til eventuelle underleverandører.
Indtil en sådan gennemgang foreligger, kan regeringen oplyse, hvor mange milliarder Danmark har bevilget, men den kan ikke alene med de offentliggjorte kontroloplysninger dokumentere, at hver eneste krone er blevet anvendt uden overpris, returkommission eller misbrug. Det er den forskel, Folketinget bør kræve afklaret, før endnu flere milliarder forvaltes gennem systemer, hvor Ukraines egne efterforskere allerede har dokumenteret omfattende korruptionsmekanismer.