Israelske angreb i Libanon og Syrien
Israel har gennemført en række luftangreb i Libanon rettet mod Hizbollahs militære installationer og våbenlagre. Disse angreb er en del af Israels vedvarende bestræbelser på at forhindre Hizbollah i at opbygge et arsenal af præcisionsstyrede missiler, som kan bruges mod israelske mål. Samtidig har Israel gennemført mere end 30 angreb i Syrien, hvor militærbaser, der tidligere tilhørte Assad-regimet, nu er under trussel fra jihadistgruppen HTS (Hayat Tahrir al-Sham). Ifølge kilder har Israels mål især været våbenlagre og militære installationer, der bruges af iransk-støttede militser og syriske regeringsstyrker.
Der er samtidig meldinger om væbnede sammenstød mellem libanesiske og syriske militser i grænseområderne. Selvom der tidligere har eksisteret en vis form for koordination mellem de to lande, tyder de seneste begivenheder på, at samarbejdet er under pres, og at lokale fraktioner nu bekæmper hinanden.
Israelske angreb i Irak kan være nært forestående
Det irakiske forsvarsministerium har meddelt, at de har modtaget information om, at israelske angreb mod terror-mål i Irak er umiddelbart forestående. Dette sker i en periode med stigende spændinger i regionen, hvor både Irak og Iran ser ud til at forberede sig på mulige militære konfrontationer.
Israel har tidligere angrebet mål i Irak for at ramme iransk-støttede militser, især Kataib Hezbollah og andre grupper under Hashd al-Shaabi (Folkets Mobiliseringsstyrker). Disse grupper har ofte fungeret som en del af Irans strategi for at udvide sin indflydelse i regionen og har været involveret i angreb på amerikanske og israelske interesser. Irak anvendes desuden som transitland for iranske våbenleverancer til Syrien og Libanon, hvilket kan være en af årsagerne til den forventede israelske offensiv.
Flere analytikere vurderer, at Israel muligvis vil forsøge at ødelægge iranske våbenlagre og infrastruktur i Irak for at forhindre yderligere opbygning af militære kapaciteter i området.
Iran hæver beredskabet
Iran har hævet sit militære beredskab til det højeste niveau, og iranske kampfly patruljerer i øjeblikket luftrummet over landet. Denne optrapning er en direkte reaktion på den voksende spænding mellem Iran, Israel og USA. Ifølge kilder frygter Iran, at både Israel og USA kan iværksætte præventive angreb mod deres militære faciliteter og strategiske installationer.
Samtidig har iranske militærledere advaret om, at ethvert angreb mod Iran vil udløse en voldsom gengældelse, hvor både amerikanske baser i regionen og israelske byer kan blive mål for missilangreb.
USA angriber i Yemen
Amerikanske styrker har i de seneste timer gennemført flere angreb i Yemen, rettet mod Houthi-oprørere. Ifølge rapporter er næsten 100 Houthi-krigere blevet dræbt, og et missilfabrik nær Hodeidah er blevet ødelagt. Disse angreb er en del af USA's strategi for at begrænse Houthiernes kapacitet til at angribe skibe i Rødehavet samt forhindre dem i at modtage iransk-støttede avancerede våbensystemer.
USA og Iran på kollisionskurs
Trump har udtalt, at han betragter enhver Houthi-angrebshandling som en direkte iransk aggression, da Houthi-oprørerne anvender iransk fremstillede våben. Dette kan indikere en mere offensiv amerikansk strategi over for Iran.
Samtidig har USA sendt tre ekstra hangarskibe til regionen, hvilket yderligere øger spændingerne. Eksperter vurderer, at dette kan være en forberedelse til mulige militære operationer mod iranske mål i tilfælde af yderligere eskalation.
Historisk perspektiv på Irans reaktion på trusler
Iran har tidligere reageret på troværdige militære trusler fra USA. Blandt eksemplerne er:
- 1980: Umiddelbart efter Ronald Reagans indsættelse blev de 54 amerikanske gidsler, der var tilbageholdt i Teheran i over 400 dage, løsladt, da Iran frygtede en amerikansk militær reaktion.
- 1988: Efter en utilsigtet nedskydning af et iransk passagerfly af USA ophørte Iran-Irak-krigen hurtigt, da Iran frygtede, at de var det næste mål.
- 2003: Iran satte deres militære atomprogram i bero efter amerikanske trusler. Programmet blev dog genoptaget i 2006 efter Barack Obamas valgsejr.
Hvad sker der nu?
Den nuværende situation kan indikere, at Iran igen står over for en situation, hvor troværdige militære trusler kan tvinge dem til at ændre kurs. Spørgsmålet er, om Donald Trumps udtalelser og de amerikanske militære bevægelser i regionen vil få Iran til at trække sig tilbage eller eskalere konflikten yderligere.
Med flere nationer i højeste beredskab, konstante angreb og en voksende militær tilstedeværelse fra USA, Israel og Iran er det tydeligt, at Mellemøsten befinder sig i en meget ustabil tid - hvilket har været forventet i flere hundrede år, efter
Vi får at se fordan profetierne kommer til atse ud i virkeligheden, ganske snart.