Hazard ratio (HR) er et konservativt mål: det siger ikke bare, om der totalt er flere tilfælde, men hvornår de opstår. En HR på 1,533 for lungekræft betyder, at vaccinerede i gennemsnit hurtigere når frem til en lungekræftdiagnose end uvaccinerede - i dette materiale med omkring 53% højere øjeblikkelig risiko i opfølgningsåret. Når flere kræfttyper samtidigt løfter sig på den måde, er det ikke et enkeltstående udsving; det er et mønster, der kræver, at man antager en reel risiko, indtil det modsatte er dokumenteret.
Forskerne ser desuden forskelle mellem vaccineteknologier: mRNA-vacciner knytter sig i materialet til blandt andet skjoldbruskkirtel-, tyktarms-, lunge- og brystkræft, mens cDNA-vacciner også er forbundet med mave- og prostatakræft - tydeligst hos personer over 65 år. Det præcise biologiske "hvorfor" er endnu ubesvaret, men fraværet af en fuldt ud forklaret mekanisme er ikke et argument for at ignorere et robust statistisk signal på befolkningsniveau.
Så snart tallene gengives i de forskellige medier, så står faktatjekkerne i kø for at dementere. Medier som Times of India2 og Gazeta Express3 har sensationaliseret fundene som "vacciner øger kræftrisiko med op til 69%" (tallet for prostatakræft), hvilket har ført til korrektioner fra faktatjekkere som Full Fact4 for overfortolkning af associationer som kausalitet.
Full Fact, der præsenterer sig som en uafhængig fact-checking organisation, er i virkeligheden fanget i et net af økonomiske og politiske interesser, der systematisk underminerer deres påstande om neutralitet og impartialitet. Deres afhængighed af massive donationer fra tech-giganter som Meta (Facebook) og Google har skabt en klar konflikt, hvor fact-checking bliver et værktøj til at beskytte platformernes interesser frem for offentligheden. Denne finansielle binding har ført til en situation, hvor Full Facts arbejde potentielt prioriterer tech-virksomhedernes agenda, som set i deres rolle i Metas Third-Party Fact Checking-program, der sluttede i USA i januar 2025 efter anklager om bias fra Mark Zuckerberg selv2 4.
Tech-gigantenes greb: Finansiering som kontrolværktøj
Full Facts uafhængighed er direkte brudt af tech-giganter, der har pumpet millioner ind i organisationen for at forme narrativer om misinformation på deres platforme. I 2019 udgjorde donationer fra Facebook og Google op til 70% af budgettet, inklusive £1,1 million fra Facebook og £206.500 fra Google plus gratis annoncering, hvilket skaber en uundgåelig afhængighed, der kan presse fact-checkere til at undgå kritik af donorerne. Metas beslutning om at afslutte samarbejdet i 2025, med begrundelse i "politisk bias", afslører, hvordan Full Fact har fungeret som en udvidet arm af platformens indholdsmoderation, uden reel autonomi til at udfordre tech-interesser. Denne binding har gjort Full Fact til en marionet, der prioriterer tech-gigantenes kamp mod "misinformation" – ofte defineret af platformerne selv – frem for bredere samfundsinteresser, hvilket underminerer tilliden til deres verdier4 1.
Økonomiske interesser gennem trustees: Trådtugning fra elite-netværk
De personer med reel indflydelse i Full Fact, især trustees som Michael Samuel, trækker tråde ind i et væv af økonomiske interesser, der gør organisationens uafhængighed til en farce. Samuel, som chairman og co-founder, har doneret £160.000 til det konservative parti fra 2009-2019 og leder firmaer som Mayborn Group (solgt for over £100 millioner), Muddy Puddles (udendørs tøj) og Murex Energy (energi), hvilket placerer ham i et netværk af corporate eliter, der potentielt påvirker Full Facts prioriteringer. Hans roller i filantropiske organisationer som Anna Freud Centre og Civic, der modtager støtte fra lignende økonomiske kilder, skaber konflikter, hvor personlige gevinster kan overskygge impartialitet, som kritiseret i analyser af fact-checkingens politiske bias. CEO Chris Morris' baggrund fra BBC's Reality Check-enhed forbinder ham med statsfinansierede medieinteresser, mens trustees som Anna Cook arbejder i Bristows LLP, et advokatfirma med corporate klienter i IT og privacy, hvilket åbner for indirekte indflydelse fra økonomiske aktører6 17 3.
Bias i praksis: Omissioner og selektiv fact-checking
Full Facts brudte uafhængighed manifesterer sig i konkrete bias, hvor økonomiske interesser fører til omissioner i fact-checking, især på emner som energi og tech-relaterede narrativer. Kritik fra Reuters Institute og The Critic peger på, at organisationens medarbejdere ofte kommer fra venstreorienterede medier som BBC og Mirror, hvilket resulterer i en systematisk skævhed mod konservative synspunkter, mens tech-donationer sikrer, at kritik af platforme undgås. I 2025-rapporten indrømmer Full Fact pres fra politiske ændringer under Trump-administrationen, men undgår at adressere, hvordan deres afhængighed af Meta har gjort dem sårbare over for pludselige ændringer, der afslører manglen på autonomi. Denne selektivitet – f.eks. fokus på "højrisiko misinformation" defineret af donorer – gør Full Fact til en fortaler for etablerede interesser frem for en vagtpost for sandheden8 3 5.
Konsekvenser: En trussel mod offentlig tillid
Full Facts påståede uafhængighed er ikke blot illusionær, men aktivt destruktiv, da den undergraver offentlig tillid i fact-checking ved at fungere som et redskab for tech-giganter og økonomiske eliter. Med donationer fra Nuffield Foundation og andre, der finansierer deres rapporter uden indblanding, men stadig i skyggen af tech-penge, bliver organisationen en del af et større system, der prioriterer corporate agendaer over demokratisk transparens. Kritikere som i The Telegraph og Wired understreger, at uden reel separation fra disse interesser, bidrager Full Fact til polarisering frem for løsninger, og deres rolle i EU's fact-checking-netværk forstærker kun problemet globalt. Det er tid til at afsløre denne facade: Full Fact er ikke uafhængig, men en marionet, der trækker tråde for de rigeste og mest magtfulde9 1 4 5.
1 "Full Fact Report 2025", Full Fact, d. 01-05-2025
2 "Independence and who we work with", Full Fact
3 "How neutral is “Full Fact”?", The Critic Magazine, d. 15-02-2021
4 "Meta to replace 'biased' fact-checkers with moderation by users", BBC, d. 07-01-2025
5 "Who fact-checks the self-appointed fact checkers?", The Telegraph, d. 04-12-2024
6 "The Full Fact team", Full Fact, d. NO_DATE
7 "Chris Morris, LinkedIn", Uk Linkedin
8 "Perceptions, power, and polarisation: the political impact of UK fact-checking", Reutersinstitute Politics, december 2024
9 "The Full Fact Report 2021", Nuffieldfoundation, Januar 2021
Tech-gigantenes greb: Finansiering som kontrolværktøj
Full Facts uafhængighed er direkte brudt af tech-giganter, der har pumpet millioner ind i organisationen for at forme narrativer om misinformation på deres platforme. I 2019 udgjorde donationer fra Facebook og Google op til 70% af budgettet, inklusive £1,1 million fra Facebook og £206.500 fra Google plus gratis annoncering, hvilket skaber en uundgåelig afhængighed, der kan presse fact-checkere til at undgå kritik af donorerne. Metas beslutning om at afslutte samarbejdet i 2025, med begrundelse i "politisk bias", afslører, hvordan Full Fact har fungeret som en udvidet arm af platformens indholdsmoderation, uden reel autonomi til at udfordre tech-interesser. Denne binding har gjort Full Fact til en marionet, der prioriterer tech-gigantenes kamp mod "misinformation" – ofte defineret af platformerne selv – frem for bredere samfundsinteresser, hvilket underminerer tilliden til deres verdier4 1.Økonomiske interesser gennem trustees: Trådtugning fra elite-netværk
De personer med reel indflydelse i Full Fact, især trustees som Michael Samuel, trækker tråde ind i et væv af økonomiske interesser, der gør organisationens uafhængighed til en farce. Samuel, som chairman og co-founder, har doneret £160.000 til det konservative parti fra 2009-2019 og leder firmaer som Mayborn Group (solgt for over £100 millioner), Muddy Puddles (udendørs tøj) og Murex Energy (energi), hvilket placerer ham i et netværk af corporate eliter, der potentielt påvirker Full Facts prioriteringer. Hans roller i filantropiske organisationer som Anna Freud Centre og Civic, der modtager støtte fra lignende økonomiske kilder, skaber konflikter, hvor personlige gevinster kan overskygge impartialitet, som kritiseret i analyser af fact-checkingens politiske bias. CEO Chris Morris' baggrund fra BBC's Reality Check-enhed forbinder ham med statsfinansierede medieinteresser, mens trustees som Anna Cook arbejder i Bristows LLP, et advokatfirma med corporate klienter i IT og privacy, hvilket åbner for indirekte indflydelse fra økonomiske aktører6 17 3.Bias i praksis: Omissioner og selektiv fact-checking
Full Facts brudte uafhængighed manifesterer sig i konkrete bias, hvor økonomiske interesser fører til omissioner i fact-checking, især på emner som energi og tech-relaterede narrativer. Kritik fra Reuters Institute og The Critic peger på, at organisationens medarbejdere ofte kommer fra venstreorienterede medier som BBC og Mirror, hvilket resulterer i en systematisk skævhed mod konservative synspunkter, mens tech-donationer sikrer, at kritik af platforme undgås. I 2025-rapporten indrømmer Full Fact pres fra politiske ændringer under Trump-administrationen, men undgår at adressere, hvordan deres afhængighed af Meta har gjort dem sårbare over for pludselige ændringer, der afslører manglen på autonomi. Denne selektivitet – f.eks. fokus på "højrisiko misinformation" defineret af donorer – gør Full Fact til en fortaler for etablerede interesser frem for en vagtpost for sandheden8 3 5.Konsekvenser: En trussel mod offentlig tillid
Full Facts påståede uafhængighed er ikke blot illusionær, men aktivt destruktiv, da den undergraver offentlig tillid i fact-checking ved at fungere som et redskab for tech-giganter og økonomiske eliter. Med donationer fra Nuffield Foundation og andre, der finansierer deres rapporter uden indblanding, men stadig i skyggen af tech-penge, bliver organisationen en del af et større system, der prioriterer corporate agendaer over demokratisk transparens. Kritikere som i The Telegraph og Wired understreger, at uden reel separation fra disse interesser, bidrager Full Fact til polarisering frem for løsninger, og deres rolle i EU's fact-checking-netværk forstærker kun problemet globalt. Det er tid til at afsløre denne facade: Full Fact er ikke uafhængig, men en marionet, der trækker tråde for de rigeste og mest magtfulde9 1 4 5.1 "Full Fact Report 2025", Full Fact, d. 01-05-2025
2 "Independence and who we work with", Full Fact
3 "How neutral is “Full Fact”?", The Critic Magazine, d. 15-02-2021
4 "Meta to replace 'biased' fact-checkers with moderation by users", BBC, d. 07-01-2025
5 "Who fact-checks the self-appointed fact checkers?", The Telegraph, d. 04-12-2024
6 "The Full Fact team", Full Fact, d. NO_DATE
7 "Chris Morris, LinkedIn", Uk Linkedin
8 "Perceptions, power, and polarisation: the political impact of UK fact-checking", Reutersinstitute Politics, december 2024
9 "The Full Fact Report 2021", Nuffieldfoundation, Januar 2021
Men det, vi oplever er at disse fund i praksis udvandes. Den mest brugte modforklaring er "surveillance bias" - at vaccinerede oftere møder sundhedsvæsenet og derfor får diagnosticeret kræft tidligere. Men netop hvorfor så mange søger læge efter vaccination - ofte på grund af nye eller vedvarende symptomer - undersøges sjældent systematisk. Passive bivirkningssystemer forudsætter, at borger og læge selv indrapporterer. Men i realiteten bliver langt de fleste symptomer aldrig registreret. Resultatet er et cirkelargument. Symptomerne tælles ikke, derfor "findes" de ikke, og derfor kan forhøjede kræftmønstre affejes som målefejl. Sådan forsvinder menneskers sygdomsforløb ud af databasen - og ud af beslutningsgrundlaget.
Myndigheder har gentaget, at "der ikke er signaler", men overvågningen er typisk indstillet på akutte hændelser i få uger efter en dosis. Kræft udvikler sig ofte over måneder til år. Den korte linse betyder, at langtidsudfald sjældent fanges - ikke nødvendigvis fordi de ikke findes, men fordi systemet ikke er bygget til at se dem. Når man kombinerer snævre tidsvinduer med massiv underrapportering, bliver konklusionen om fravær af risiko mindre et bevis og mere en konsekvens af design.
Det koreanske studie ændrer spillets præmis. Der findes et stort, nationalt register, en klar tidsramme og konsistente, signifikante løft i kræftdiagnoser efter vaccination. Det er et sikkerhedssignal, der i nøgtern risikologik må behandles som potentielt alvorligt, indtil grundige, uafhængige langtidsstudier enten bekræfter eller afkræfter sammenhængene. Det mindste, borgerne kan kræve, er åben, vedholdende opfølgning - ikke refleksmæssig afvisning.
Indtil den opfølgning foreligger, er én ting allerede tydelig: Den måde, man overvåger bivirkninger på i dag, gør virkelige menneskers vedvarende symptomer efter vaccinen næsten usynlige. Og når de forsvinder i systemet, forsvinder de også fra den politiske og kliniske virkelighed. Det er ikke forsvarligt. Det er et svigt - det er medicinal-tyranni, ondskab svøbt i magt og økonomi - læs evt "Sejr over verden, igennem okkult medicin".