Jeg har valgt "lexikalisk ingeniørkunst", som er et udtryk hvor man bevidst skaber ord for at påvirke tankemønstre. Og det er hvad klima-angste alarmister gør for at fastholde befolkningen i underkastende frygt. Vi lærte under corona ordet "samfundssind", som blev et ord alle brugt til at udskamme enhver der selvtænkende fandt sig uenig i det offentlige politisk-opfundne narrativ. Og de lexikaliske ingeniørkunster mangfoldiggøres og refiners i klimadebatten.
Lyt til TV 2 Echo, hvor Mille Holkenfeldt messer1:
| “ | Er vi blevet blinde? Altså, klimablinde? Du har nok hørt det før: Indlandsisen smelter, det bliver varmere og varmere, - vandstandene stiger. Men hvordan påvirker det dig egentlig? | ” |
Mille mødes med "vejrkongen" Peter Tanev, der synes vi er blevet "klimablinde", mens han begræder at temperaturen 1. februar ligger på 5.6 grader. Mens det kan lyde dejligt, som Mille med siger det for med sarkastisk pingpong at lægge op til Tanev's næste replik, "men det er det ikke", mens han på bedste teatralske vis forsøger at forstærke alvoren ved at blide den op med en latter ladet med håbløshed, og forklarer:
| “ | Når jeg siger, at vi er klimablinde, så tror jeg, at folk måske har glemt lidt, hvordan vinteren bør være... Jeg vil ikke sige at vi er fucked, men det er vi jo, for vi kan jo se, at alt går bare i den forkerte retning | ” |
Peter er i og for sig ked af at klimaet så langsomt forværres, for så glemmer vi alvoren - og han udtrykker
| “ | På en måde engang imellem, for klimaets skyld, har vi brug for, at der sker noget alvorligt, hvis man kan tillade sig at sige det, for at blive mindet om, at klimaet forandrer sig. | ” |
Når du ubekymret glæder dig over at det ikke er så koldt for tiden, at man kan gå over Øresund, så er du klimablind - du er simpelthen ufølsom - følelsesløs over for klimaforandringerne. Og det skal forstås som at du er forkert. Men jeg er ikke klimablind. Jeg nyder at det ikke er så koldt. Jeg hader kulde, og har ikke den fjerneste bekymring for klimaet.
Klimablindhed er ikke det eneste nye sproglige redskab. Solveig Roepstorff forklarer, med bedste psykologiske kvaksalveri, at:
| “ | Når klimaet forandrer sig, forandrer det også os, forklarer psykolog Solveig Roepstorff. Hun har beskæftiget sig med klimapsykologi siden 2018, og ifølge hende mærker mange af os lige nu det, hun kalder for snelængsel. - En del af os længes efter den knitrende, sprøde sne og det lys, der kommer med sneen. Det er med til at påvirke vores humør, siger hun og peger på, at det kan få antallet af vinterdepressioner til at stige. Der er stadig vinterdage, hvor landet bliver dækket af et hvidt lag sne. Men selv der er noget anderledes, lyder det. - Det føles som en stjålen lykke, en slags hit-and-run, når det rammer. For vi mærker, at det bliver mindre og sjældnere, siger Solveig Roepstorff... Det kan virke uskyldigt, at en forårsblomst springer ud om vinteren, eller at en trækfugl bliver det samme sted hele året. Men årstidernes nye rytmer kan skabe en utryghed i os, forklarer Solveig Roepstorff. For de ændrede mønstre giver os en fornemmelse af, at noget ikke trives. - Det er et grundvilkår, der ændrer sig. Årstidernes gang – noget vi engang regnede for sikkert – forandrer sig. I det lys kan man godt kalde det for en eksistentiel trussel, siger hun. I bund og grund handler det også om en følelse af at miste. Et tab af den version af vinteren, vi er vant til, giver os en fornemmelse af, at vores trygge rammer er forandret. Også selv om vi befinder os i dem lige nu. - Det er en form for hjemve. Vi har stadig et hjem, men det er så forandret, at det føles fortabt, siger Solveig Roepstorff.2 | ” |
"Klimapsykologi" er endnu et af de ord. Lider du af snelængsel? Det er fuldstændigt skørt - skal det være en klimapsykologisk ting at lide af sommerlængsel også? Oven i købet når sneen så melder sig, så er den endnu mere gal, for så oplever vi "stjålen lykke", for vi ved dybest nede at noget ikke trives, en eksistentiel trussel lurer, og vi ved at vi har mistet den vinter der er rigtig.
Kan du se hvordan der opfindes fænomener der ikke har nogen betydning eller værdig, men det knyttes til den negative følelse af at vi er skyld i enhver klimaforandring - underforstået retfærdiggør det anklagen, at din CO2 udledning er skyld i dine medborgeres klimapsykologiske lidelser. Jeg har hverken snelængsel eller er klimablind... Jeg tænker at Erik den Røde oplevede sne-træghed da han for 1000 år siden måtte bryde op fra sit landbrug på Grønland, fordi han levede i tiden hvor klimaets cyklus tvang ham til at flygte sydpå, flygte fra hungersnøden fra isens trussel3.
Skal man tale om klimablindhed, så er det klimaforskningen der er blindet. Der er så mange mekanismer der styrer klimaet, som ikke er forstået. Da man i 80-90'erne for alvor brugte såkaldte "fossile brændstoffer", blev forskningen inden for CO2 politisk set favoriseret, for det var den del af udledningen der fik fokus, og praktisk talt al den økonomiske støtte gik til CO2-forskning, mens alle andre mekanismer forblev en blind vinkel. Henrik Svensmark er én af de forskere der har forsøgt at etablere fokus på andre mekanismer der kan drive klimaforandringer, herunder skydannelse4, men kampen er umulig at vinde, for den blinde vinkel skal, af grunde der kun kan tilskrives ønsket om kontrol og magt, for alt i forblive blind.
Så for at holde fast i hestens bidsler, så får alverdens fantasifulde digtere mikrofonen og fortætter uvidenheden med lexikalisk ingeniørkunst. Det er hysteri og manipulation.