Lovforslag L 110: Skridt mod statslig censur i Danmark

01/02-25


Udskriv


Et nyt lovforslag L 110, er blevet foreslået i Danmark. Loven "L 110 Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online"1 blev fremsat den 28. november 2024 af justitsminister Peter Hummelgaard, og har til formål at gennemføre dele af aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme. Forslaget indebærer ændringer i straffeloven og lov om politiets virksomhed, herunder indførelsen af skærpede strafzoner og strafperioder for lovovertrædelser med baggrund i blandt andet andres tro. Derudover foreslås det at afskaffe kravet om forudgående retskendelse i forbindelse med håndtering af terrorrelateret indhold online. Disse tiltag kan have indflydelse på ytringsfriheden og rejser spørgsmål om censur, da de giver myndighederne øgede beføjelser til at regulere og fjerne indhold, der anses for at være terrorrelateret eller hadefuldt.

I dag kræver dansk ret typisk en retskendelse, før myndighederne kan pålægge en digital tjeneste at fjerne indhold - især når det gælder censur- eller ytringsfrihedsmæssige spørgsmål. Ved at afskaffe dette krav kan myndigheder direkte pålægge fjernelse af indhold uden at gå igennem domstolene først. Myndigheder (f.eks. politiet eller en specifik enhed under Justitsministeriet) får hermed en administrativ beføjelse til at vurdere, hvornår indhold skal fjernes. Der er ikke længere et krav om, at en dommer først vurderer, om indholdet rent faktisk er ulovligt. Lovforslaget nævner især terrorrelateret indhold, hadefulde ytringer (især antisemitisme), og andet ulovligt indhold, der kan skade den offentlige orden.

Lovforslag L 110 rejser retssikkerhedsmæssige bekymringer, fordi det forener den dømmende og den udøvende magt i spørgsmål om fjernelse af indhold. Dette kan potentielt underminere retssikkerheden og ytringsfriheden i Danmark. I et retssamfund som det danske bygger systemet på magtens tredeling:

1) Den lovgivende magt (folketinget) - vedtager love.
2) Den udøvende magt (regeringen & myndighederne, herunder politiet) - håndhæver lovene.
3) Den dømmende magt (domstolene) - fortolker lovene og afgør tvister.

Den grundlæggende idé med tredelingen er at forhindre magtmisbrug. Når den udøvende magt (PET/politiet) også får dømmende beføjelser, kan det føre til vilkårlige beslutninger uden juridisk prøvelse. Det betyder, alt efter hvem af de danske borgere der bestyrer den rette taburet, så er der risiko for vilkårlig censur. Hvem definerer, hvad "terrorrelateret" eller "hadefuldt" indhold er? Uden domstolsprøvelse kan myndighederne fejlfortolke eller misbruge beføjelserne.

Hvis der ikke er en uafhængig vurdering før handling, hvis én myndighed både vurderer og eksekverer fjernelsen af indhold, bryder det med princippet om, at en domstol skal godkende indgreb i ytringsfriheden. Det vil uundgåeligt virke præventiv selvcensur, hvor medier, private hjemmesider og sociale platforme kan blive overforsigtige og tage brodden af sandheden eller fjerne mere indhold end nødvendigt, for at undgå problemer. Dermed får vi endnu mindre debat om kontroversielle emner, og staten kan forme relaterede narrativer selv hos mennesker der ikke ser deres public service TV (DR, TV 2).

Sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube vil være forpligtet til hurtigt at fjerne indhold, der vurderes som terrorrelateret, eller hadefuldt, uden at afvente en retskendelse. For at undgå sanktioner kan disse platforme vælge at fjerne indhold, der måske ikke er klart ulovligt, hvilket kan påvirke ytringsfriheden.

For private hjemmesider der ikke efterkommer myndighedernes anmodning om at fjerne bestemt indhold, kan myndighederne henvende sig direkte til hostingudbyderen for at få indholdet fjernet. Ejere af private hjemmesider kan føle et pres til at moderere eller begrænse indhold for at undgå potentielle juridiske problemer - f.eks. citater fra kontroversielle kilder som kan tolkes som hadske, hvilket kan efterlade os med ene regeringskodkendte kilder.

Et eksempel er talen om muslimsk hijrah, som er en islamisk organisatorisk strategi. Målet med denne strategi er jihad ved ikke-voldelige midler - også kendt som civilisatorisk jihad. Traditionelt relaterer Hijrah til profeten Muhammeds migration fra Mekka til Medina i 622 e.Kr., men det dækker i bredere islamisk kontekst over immigration, der sker med formålet at styrke islam. Det sker igennem begrebene Tamkīn og I’dād. Tamkīn betegner en proces, hvor en gruppe konsoliderer og befæster sin magt i et område, mens I’dād refererer til forberedelse og opbygning af styrke, ofte med en militær konnotation. Indonesien, Bangladesh men også i Europa - Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Holland, foregår der en øget islamisering, som følge af en betydelig vækst i muslimske befolkningsgrupper på grund af indvandring og højere fødselsrater. Det kan blive et problem at tale om, selvom det er cementeret virkelighed, for det udstiller en bestemt religion og følgerne deraf. Det kan blive tolket som en variant af det, der er døbt "Great Replacement"-konspirationsteorien, som hævder at ikke-europæiske befolkninger bevidst søger at erstatte oprindelige europæere, gennem migration og højere fødselsrater. Denne teori er blevet bredt afvist som grundløs og betragtes ofte som en form for hadtale, da den fremmer frygt, mistillid og fjendtlighed mod muslimer og andre ikke-europæiske grupper.

Det er irrelevant om vi i Europa oplever frygt, mistillid og fjendtlighed, forårsaget af øget islamisme - vi kan risikere at vi ikke kan tale om det på dette niveau, der går til roden af problemet, fordi det potentielt kan opfattes som at vi stigmatiserer en hel religion. I hvert fald hvis rette person hos politiet føler sig stødt.

Når en virkelighed som mange oplever, kategoriseres som konspiration og hadtale, så er der ingen grænse for hvor stregen for hadtale og terrorisme kan placeres. Det er en meget farlig vej at komme ind på.

L 110 er en farlig sammensmeltning af magt, der bryder med et sundt retssystem. Jeg håber ikke den bliver godkendt, men alene det, at nogen i Danmark kan foreslå loven, er yderst bekymrende. Sammensmeltning af den udøvende og den dømmende magt, vil uundgåeligt skade ytringsfriheden og retssikkerheden. For at beskytte borgernes rettigheder burde domstole altid inddrages, før myndigheder fjerner indhold, uddeler bøder eller fængselsstraf, for det er vigtige at få sikret en klar klageproces, hvor borgere hurtigt kan få prøvet en anklage. Der bør være større gennemsigtighed om, hvilke beslutninger der træffes, men dette forslag flytter Danmark tættere på en administrativ censurmodel, hvor staten har større magt over, hvad der kan siges offentligt - uden domstolskontrol.

Referencer1 "L 110 Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online.", Folketinget


Debat: Lovforslag L 110: Skridt mod statslig censur i Danmark

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Kontrol [94]; Overvågning [31];

Flere nyhedsblogs fra 2025