Trump vil eje Gaza?

09/02-25



Endnu engang står verdens venstreorienteret-uddannede journalister i kø for at misforstå Trump, så hadet til ham kan holdes i live. Canada, Grønland, Panama, den Mexicanske Golf og nu Gaza - "Trump vil eje verden"... Og dansk public service padler selv sagt løs i samme lufttomme gummibåd, med deres analyser.

DR's korrespondent i USA analyserer Donald Trumps udtalelser om amerikanske ejerskab af Gaza.

Journalisterne omkring mig begyndte at grine, da præsident Trump sagde, at Gaza skal være amerikansk, og at palæstinenserne skal forlade det krigsplagede område.

Vi stod under imponerende store lysekroner i East Wing-delen af Det Hvide Hus, da ordene fra Donald Trump faldt tirsdag aften på en pressekonference med Israels premierminister Benjamin Netanyahu – den første udenlandske gæst i Det Hvide Hus, siden Trump flyttede tilbage for to uger siden.

En del journalister, inklusive undertegnede, troede ikke vores ører og spurgte hinanden:

- Sagde han eje Gaza? Virkelig?1

Ja - sagde Trump virkelig det? Hvad sagde Trump? Under en pressekonference den 4. februar 2025 med Israels premierminister Benjamin Netanyahu, fremlagde præsident Donald Trump sin vision for Gazas fremtid. Det var ikke sådan Trump han sagde det! Han talte om områdets historie og opsummerede

Jeg tror også stærkt på, at Gazastriben, som i årtier har været et symbol på død og ødelæggelse og en stor byrde for menneskerne omkring den – især dem, der bor der – i bund og grund har været utrolig uheldig. Den har været meget uheldig. Det har i lang tid været et ulykkesramt sted. At opholde sig der har ikke været godt. Og det bør ikke gennemgå en genopbygningsproces eller besættes af de samme mennesker, der har kæmpet for den, boet der, lidt der og levet en elendig tilværelse der.

I stedet bør vi henvende os til andre lande med humanitære hjerter – og der er mange, der gerne vil hjælpe – for at opbygge forskellige områder, som til sidst kan huse de 1,8 millioner palæstinensere, der bor i Gaza, og dermed sætte en stopper for død, ødelæggelse og uheld.

Dette kunne finansieres af de rige nabolande. Det kunne være ét, to, tre, fire, fem, syv, otte eller tolv områder. Det kunne være adskillige steder, eller det kunne være ét stort område. Men folkene ville få mulighed for at leve i komfort og fred, og vi ville sikre, at noget virkelig spektakulært blev skabt. De ville få fred. De ville ikke blive beskudt, dræbt og udslettet, som denne civilisation af vidunderlige mennesker har måttet udholde.

Den eneste grund til, at palæstinenserne ønsker at vende tilbage til Gaza, er, at de ikke har noget alternativ. Lige nu er det én stor ruin. Det er simpelthen en nedrivningsplads. Næsten alle bygninger er styrtet sammen. De lever under nedfalden beton, som er både farlig og yderst usikker.

I stedet kan de bosætte sig i et smukt område med hjem og sikkerhed, hvor de kan leve deres liv i fred og harmoni – i stedet for at skulle vende tilbage og gentage den samme tragedie.

USA vil overtage Gazastriben, og vi vil tage hånd om den. Vi vil eje den og have ansvaret for at afmontere alle farlige, ueksploderede bomber og andre våben på stedet, jævne området og fjerne de ødelagte bygninger. Udjævne det helt. Skabe en økonomisk udvikling, der vil levere et ubegrænset antal job og boliger til befolkningen i området. Gøre en reel indsats. Gøre noget anderledes. Man kan simpelthen ikke vende tilbage. Hvis man gør det, vil det ende på samme måde, som det har gjort i de sidste hundrede år.2

Lad mig spille med på den venstreorienterede journalistiske bagvaskelse. Trumps formulering "Vi vil eje den og have ansvaret for at afmontere alle farlige, ueksploderede bomber og andre våben på stedet, jævne området og fjerne de ødelagte bygninger" kan med god vilje tolkes på tre måder:

1) Juridisk ejerskab ("de jure ejerskab") - USA ejer Gaza som territorium
For at USA reelt skulle eje Gaza juridisk, skulle det annekteres eller købes. Det ville kræve en formel aftale mellem USA, Israel og en palæstinensisk repræsentation samt international anerkendelse. Det ville være som købet af De Dansk-Vestindiske Øer (nu Jomfruøerne) i 1917, men et sådant køb af Gaza ville være politisk og juridisk næsten umuligt.

2) Administrativ kontrol ("de facto ejerskab") - USA styrer, men ejer ikke juridisk
Hvis USA administrerer Gaza, kan nogen sige, at de "ejer" det i praktisk forstand, selvom de ikke har juridisk suverænitet over området. Det kan sammenlignes med FN’s midlertidige administration af Kosovo efter 1999, hvor FN kontrollerede området, men det blev ikke en del af FN som en juridisk enhed.

3) Geopolitisk dominans ("eje som kontrol") - USA bestemmer uden at eje
Trump kan bruge udtrykket "eje" i en overført betydning, hvor han mener at USA vil være den primære beslutningstager for Gazas fremtid. Det kunne indebære en økonomisk og sikkerhedsmæssig dominans, hvor USA har langvarig militær eller politisk indflydelse på, hvem der bor i Gaza, og hvordan området styres.

Kan "at eje Gazastriben" betyde, at USA juridisk set ejer landjorden?
Nej, ikke uden en formel annektering eller køb, hvilket der ingen beviser er for, at Trump har foreslået. Trump har ikke nævnt, at Gaza skal blive amerikansk territorium eller underlægges amerikansk suverænitet.

Kan det betyde at Trump ønsker, at USA skal styre Gaza uden at eje det juridisk?
Ja, det er sandsynligt. Trump taler om, at USA skal "overtage Gaza" og "genopbygge det", hvilket tyder på en midlertidig administrativ kontrol snarere end juridisk ejerskab.

Kan Trump have brugt "eje" i en overført betydning om kontrol og indflydelse?
Ja, det er sandsynligt. Trumps retorik tyder ofte på, at han ser geopolitik som et spil om magt og indflydelse snarere end formelt ejerskab. Han kan have ment, at USA vil dominere Gaza økonomisk og militært uden at gøre det til amerikansk territorium.

Så - Trump har ikke foreslået, at Gaza bliver amerikansk territorium. Det er sandsynligt, at han mener administrativ kontrol eller geopolitisk dominans. Hans udtalelser om at "overtage" Gaza understøtter ikke et juridisk ejerskab, men snarere en form for styring og kontrol. Derfor er den mest sandsynlige fortolkning, at Trump refererer til at USA skal have kontrol og indflydelse over Gaza, ikke at området formelt skal være en del af USA.

Og det er en genial plan for at fjerne Irans ødelæggende planer der hærger store mellemøstlige områder igennem deres proxy-celler som Hamas og Hizbollah.

Gaza vil ikke længere være under Hamas’ kontrol eller en palæstinensisk ledelse, men i stedet blive administreret direkte af USA eller en international koalition med amerikansk ledelse. Det kunne som sagt ligne tidligere eksempler på internationale protektorater, som f.eks. Kosovo efter krigen i 1999, hvor NATO og FN midlertidigt styrede området.

Israel ser ud til at ville undgå langvarig besættelse af Gaza og søger en løsning, hvor de ikke længere er direkte ansvarlige for området. Det kan være en strategi for at undgå international kritik og økonomisk byrde ved at skulle styre Gaza selv.

Trump har nævnt en midlertidig genbosættelse af Gazas befolkning i nærliggende lande, mens området genopbygges. Der er spekulationer om, at en del af befolkningen ikke nødvendigvis vil kunne vende tilbage, og at der muligvis vil ske en demografisk ændring af området. FN og EU har advaret om, at tvangsforflytning og ændring af Gazas status uden palæstinensernes samtykke kan være ulovligt ifølge international lov, og derfor vil USA's rolle sandsynligvis møde stor modstand, især fra palæstinensiske ledere, Iran og Tyrkiet.

Men det er fuldstændig rigtig hvad Trump siger - det har jo vist sig siden Palæstina tog sig et flag, at Gaza "har været et symbol på død og ødelæggelse og en stor byrde for menneskerne omkring den". Der er nødt til at ske noget nyt. Trump nævner, at Gaza kunne blive “Mellemøstens Riviera”, hvilket antyder en plan om massiv økonomisk investering og udvikling, potentielt finansieret af Saudi-Arabien, Emiraterne og andre golfstater. Hvis hans plan gennemføres, vil det være en dramatisk og nødvendig ændring i Mellemøstens geopolitik. Det vil betyde, at Gaza de facto bliver et amerikansk-administreret område i en periode og muligvis aldrig vender tilbage til palæstinensisk kontrol.

Det er nu ganske enkelt et historisk faktum, at projektet at skabe et palæstinensisk folk ikke er gangbart. Set i historisk og bibelsk lys med Israel som fokus, bliver nødvendigheden af at gøre noget nyt endnu tydeligere.

For tusinder af år siden rejste et folk fra Ægæerhavet og bosatte sig langs Kanaans sydvestlige kyst. De kaldte sig selv "Pileshtim", indtrængerne, og blev kendt som filistrene. Deres land, Philistia, omfattede blandt andet Gaza, og herfra kæmpede de mod israelitterne i en lang og blodig strid, præget af krige og fjendskab - et "gammelt had", der formede regionens historie. Med tiden ændrede navnet sig. Grækerne kaldte landet "Philistinoi," romerne "Philistinus," og til sidst blev det til "Palæstina", en betegnelse, romerne anvendte bevidst for at udslette den jødiske forbindelse til området efter jødiske opstande mod deres styre. Således blev navnet en geopolitisk markør snarere end en etnisk identitet.

Men historien stoppede ikke der. I 1948 skete der en særdeles bemærkelsesværdig opfyldelse af Bibelens profeti for Israel. Israel blev genetableret som nation, et folk spredt i eksil vendte tilbage til deres forfædres land, præcis som profetierne havde forudsagt. Men parallelt med denne genfødsel skete genfødslen af et andet folk. I Gaza, hjertet hvor det gamle filisterfolk boede, opstod en ny identitet - de moderne palæstinensere. De tog navnet, som romerne havde givet området, og formede en national identitet omkring det. Historien synes at spejle sig selv. I det samme land, hvor Israels gamle fjender engang beboede, voksede en ny gruppe frem, ofte uvidende om den symbolske rolle, de indtog i historiens gentagelse.

Gaza blev endnu en gang centrum for en konflikt, der rækker tusinder af år tilbage. Filistrene er for længst forsvundet, men deres navn, deres gamle land og det evige fjendskab lever videre i en ny form. Det er som om, historien ikke blot huskes – den gentages, en skygge fra fortiden, der aldrig helt forsvinder.

Israels genetablering i 1948, var ikke blot en politisk begivenhed, men en manifestation af en gammel åndelig krig. Gud kaldte sit folk tilbage til deres land, gav liv til de tørre knogler og opfylder hvad Han viste Ezekiel (kapitel 37). Men samtidig rejser Satan sig for at modsætte sig, præcis som han altid har forsøgt at bekæmpe Guds planer. Satan søger at udslette Israels genfødsel ved at bringe en mørk efterligning - en anti-genopstandelse. Ligesom Israel ved Guds hånd vendte tilbage til sin jord, genopstod også dets gamle fjender, filistrene, under omtalte nye palæstinensiske identitet, i hænderne på Satan. Det er ikke blot en fysisk kamp, men en krig mellem lys og mørke, mellem den guddommelige plan og den sataniske opposition. Gud samler Israel, mens Satan forsøger at rive det fra hinanden. Hvad vi ser i verden, i konflikten mellem Israel og dets fjender, er den synlige manifestation af denne dybere, usynlige krig.

Derfor er verden lige så splittet som situationen i Mellemøsten. Samme Gud der har samlet Israel har givet landet til Israel, og langt mere end hvad der nu er på kortet. Om så USA tog Gaza i eje som at værende en del af Amerika, så vil alt land på kortet her, blive Israels land!


Referencer1 "ANALYSE: Trump vil eje verden. Nu også Gaza", DR Nyheder, d. 05-02-2025
2 "Full text: Trump, at press conference with Netanyahu, says US ‘will take over’ Gaza", The Times of Israel, d. 06-02-2025


Debat: Trump vil eje Gaza?

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Israel [136]; Palæstina [57]; USA [39];

Flere nyhedsblogs fra 2025