Fra mod til apati - en generation uegnet til forsvar
05/10-25
Den skotske historiker Alexander Fraser Tytler beskrev allerede i 1700-tallet en cyklus, som nationer gennemgår: Fra trældom til spirituel tro, fra tro til mod, fra mod til frihed, fra frihed til velstand, fra velstand til egoisme, fra egoisme til selvtilfredshed, fra selvtilfredshed til apati, fra apati til afhængighed, og fra afhængighed tilbage til trældom.
Kun 39,89 procent af unge danske mænd blev i 2024 bedømt egnede til værnepligt - et historisk lavpunkt der får historikere til at pege på civilisationens cykliske forfald og en generation opdraget uden modgang1.
Danmarks unge befinder sig i dag i en position af hidtil uset materiel velstand, men prisen er tydelig. Over halvdelen af mændene og 40 procent af kvinderne er nu uegnede til militærtjeneste, primært på grund af mentale sundhedsproblemer og fedme. Forskning viser, at denne udvikling hænger direkte sammen med den udbredte kurling-pædagogik, hvor forældre "skærmer børn for modstand, hjælper dem for meget og blander sig for meget"2.
Den newzealandske Dunedin-undersøgelse, verdens største studie af mennesker, viser entydigt, at børn der kan tolerere frustrationer og rumme sårbare følelser, klarer sig markant bedre i livet som voksne. De udvikler en "indre målestok", som hjælper dem gennem hverdagens udfordringer. Men når forældre konstant fjerner forhindringerne i stedet for at lære børnene selv at bruge kosten, udvikles denne modstandskraft aldrig. Forskere advarer, at "hvis man overbeskytter børn, bliver de ikke robuste". Børn har brug for at møde udfordringer gennem praksis, og oplevelsen af selv at kunne gøre noget ved sin situation udvikler mental robusthed. Men i dagens Danmark er modstand blevet noget, man skal beskyttes imod - ikke noget man skal lære at håndtere3.
Lovgivningen har systematisk fjernet unges muligheder for at erhverve sig erfaring og selvstændighed gennem arbejde. Børn under 13 år må slet ikke arbejde for en arbejdsgiver, og 13-14-årige må kun udføre "lettere arbejdsopgaver" i maksimalt 2 timer på skoledage og 12 timer om ugen. Arbejde med avis-omdeling må først starte klokken 5 om morgenen4. EU's arbejdsmiljødirektiv fra 1996 forbyder børn under 13 at arbejde og begrænser dem mellem 13-15 år til kun at udføre "let hjælpearbejde". Formålet er at "beskytte børn mod økonomisk udnyttelse"5, men konsekvensen er, at en hel generation er vokset op uden de erfaringer med ansvar, punktlighed og arbejdsdisciplin, som tidligere generationer automatisk erhvervede sig gennem tidlige jobs.
Selvom 99 procent af danske forældre mener, at børn skal have pligter i hjemmet, viser undersøgelser, at kun 28 procent af børnene udfører rengøring ugentligt, 26 procent vasker op, og blot 8 procent vasker tøj6. De mest krævende opgaver - dem der faktisk udvikler selvstændighed - udelades stort set. Forskning viser en direkte sammenhæng mellem deltagelse i husarbejde og børns oplevelse af deres faglige niveau i skolen, men denne mulighed for at udvikle ansvarsfølelse udnyttes kun sparsomt.
Dertil kommer at forskning entydigt viser, at børn der ikke bor sammen med begge forældre, har en langt højere forekomst af mentale helbredsproblemer. Mindst 16% af 0-9-årige børn i Danmark oplever betydelige mentale helbredsproblemer, og blandt risikofaktorerne nævnes specifikt enligt forældreskab sammen med kort forældreuddannelse og økonomiske belastninger7. En undersøgelse af 11-15-årige børns selvværd viser dramatiske forskelle. Blandt piger i sammenbragte familier har 41% lavt selvværd, sammenlignet med betydeligt færre i kernefamilier. Både drenge og piger i eneforsørger- og sammenbragte familier har en større andel med lavt selvværd end børn i traditionelle familier8.
Hvor tidligere generationer udviklede mod gennem udfordringer, igemmen religiøs og moralsk disciplin og værdibaseret karakterdannelse, vokser nutidens ungdom op i et samfund præget af apati og statsafhængighed. Historikeren Arnold Toynbee konkluderede, at civilisationer "dør af selvmord, ikke af mord".
Forsvaret må nu lempe helbredskravene for overhovedet at få nok værnepligtige. Men problemet er dybere end blot fysisk egnethed - det er et symptom på en civilization i forfald, hvor spirituel substans er erstattet af materiel komfort, hvor ansvar er erstattet af rettigheder, og hvor mod er blevet til apati. G. Michael Hopf skrev i hans postapokalyptiske roman fra 2016, "Those Who Remain", at "Svære tider skaber stærke mænd, stærke mænd skaber gode tider, gode tider skaber svage mænd, og svage mænd skaber svære tider". Det er præcis tilstanden i landet.
Arnold Toynbees teori handler om, at civilisationer gennemgår en livscyklus hvor "kreative minoriteter" (eliten) i begyndelsen løser samfundets udfordringer gennem innovation og lederskab. Men når civilisationen når sit højdepunkt og begynder at forfalde, bliver eliten "dominerende minoriteter" - de bevarer deres position gennem magt frem for kreativitet, og de mister evnen til at inspirere masserne gennem eksempel. Det betyder at eliten forbruger ressourcer uden længere at bidrage konstruktivt - de lever af tidligere generationers resultater. Samfundet låser sig fast i institutioner og tankemønstre, der ikke længere fungerer, men som eliten opretholder for at bevare egen position.
Når samfundets værdier forfladigtges (moralsk sammenbrud), ses det i næste generation gennem dårlig fysisk og mental sundhed. Bibelen har forudsagt tilstanden for 2000 år siden, "Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive..." - og så listes dårligdommene op for nutidens samfund (2. Tim. 3:1-5)