Afsløringerne af Hamas' løgne fortsætter

03/04-25


Udskriv


En ny analyse afslører, at Hamas i stilhed har reduceret antallet af civile dødsfald i Gazastriben og nu erkender, at størstedelen af de omkomne er mænd i kampdygtig alder. Ifølge den amerikanske organisation Honest Reporting viser Hamas’ opdaterede dødslistestatistik for marts 2025, at omkring 72% af de dræbte er mænd mellem 13 og 55 år - en demografisk gruppe, som i høj grad stemmer overens med Hamas’ egne kombattanter1.

Salo Aizenberg fra Honest Reporting fortæller til The Telegraph, at Hamas i marts fjernede over 3.400 navne fra sine tidligere opgørelser over dræbte, herunder 1.080 børn. Disse dødsfald har ifølge Aizenberg aldrig fundet sted. Han beskriver tallene som “falsificerede - igen.”

Hamas har tidligere påstået, at 70 procent af de dræbte var kvinder og børn, men den påstand er ikke længere afspejlet i deres seneste rapportering.

En lignende konklusion blev præsenteret i en rapport fra den britiske tænketank Henry Jackson Society i december, hvor det blev fastslået, at Hamas har overdrevet dødstallene. Ifølge rapportforfatter Andrew Fox var der allerede kendt mange fejl i Hamas’ rapportering, og listen over døde er så utroværdig, at den ikke bør bruges som kilde i internationale medier.

FN viderebringer tallene fra Hamas med en fodnote om, at de ikke er bekræftet”, siger Fox og tilføjer, at Hamas ifølge ham har forsøgt at gøre listen mere troværdig ved at fjerne navne, de ikke kan dokumentere.

Ingen hungersnød

Denn afsløring kommer efter afsløringen af alvorlige fejl i hungersnødsprognose for Gaza i 2024. En rapport fra den internationale organisation Integrated Food Security Phase Classification (IPC), udgivet den 2. juli 2024, afslørede, at de dystre forudsigelser om hungersnød i Gaza, fremsat i marts 2024, var stærkt overdrevne2. Ifølge den opdaterede analyse har IPC fejlestimeret antallet af akut sultende med op mod 777.000 personer - en afvigelse på over 230%.
I marts forudsagde IPC, at omkring 1,1 millioner personer ville befinde sig i den mest ekstreme fødevareusikkerhedskategori ("fase 5 - katastrofe") inden 15. juli. Den nye opfølgende rapport viser dog, at kun 15% af Gazas befolkning (ca. 330.000 personer) var i denne kategori per 15. juni.

Ingen beviser for reel hungersnød
Ifølge IPC’s egne kriterier for hungersnød skal følgende tre betingelser være opfyldt:
- 20% af husholdninger har ekstrem mangel på mad,
- 30% af børn er akut underernærede,
- Mindst 2 voksne eller 4 børn dør dagligt per 10.000 personer af sult.

Ingen af disse betingelser var opfyldt i rapporten fra juli 2024. Alligevel klassificerede IPC Gaza som værende i “fase 4 - nødsituation”.

Kritik af metode og præsentation
Professor Aron Troen fra Hebrew University kritiserer IPC for manglende gennemsigtighed og tendentiøse vurderinger, der underminerer troværdigheden. Han påpeger, at den drastiske nedgang i underernæring i det nordlige Gaza - fra 12-16% i marts til blot 1% i juni - blev overset eller nedtonet i rapporten. Det nye tal svarer til niveauet før konflikten.

Alligevel vurderede IPC, at underernæringen kunne forværres - baseret på hypotetiske scenarier uden faktiske beviser.

Manglende dokumentation for sultrelaterede dødsfald
Rapportens eneste dødelighedsdata stammer fra en telefonundersøgelse, hvor 42 dødsfald blandt 5.707 personer blev rapporteret - inklusive krigsrelaterede dødsfald. IPC udelader at angive, hvor mange - om nogen - af dødsfaldene skyldtes sult. Ifølge IPC's egne kriterier for hungersnød er det afgørende.

Brug i internationale retssager og kritik af FN
De fejlagtige marts-prognoser dannede grundlag for global alarm og blev brugt i retssager mod Israel ved Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol i Haag. Israel har afvist beskyldningerne og påpeger, at titusindvis af nødhjælpstransporter er blevet tilladt, mens FN ifølge Israel ikke har udvidet sin kapacitet til at distribuere dem.

Professor Troen advarer mod at bruge værst tænkelige scenarier som standardfortolkning: “Det underminerer tilliden til rapporter og til neutral humanitær indsats - og det spiller ekstremister i hænderne.”

Sociale medier har igen og igen dokumenteret overflødighedshorn i Gaza, mens verden blev præsenteret for løgne om hungersnød. Ligesådanne med iscenesættelserne af døde børn, hvor endda dukker er blevet brugt for at øge dødeligheden. Løgn er Hamas' stærkeste værktøj, og verdens medier videregiver al deres propaganda, uden nogen form for journalistisk efterforskning.

Referencer1 "Hamas admits 72% of deaths are combat-aged men as it quietly reduces civilian death toll - report", The Jerusalem Post, d. 02-04-2025
2 "New Gaza famine report reveals grim March predictions were vastly exaggerated", The Times of Israel, d. 02-07-2024


Debat: Afsløringerne af Hamas' løgne fortsætter

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Israel i krig 2023-25 [81]; Palæstina [56];

Flere nyhedsblogs fra 2025