Ifølge sikkerhedskilder rapporteret af Jerusalem Center for Foreign Affairs arbejder Iran efter sigende allerede på at genoprette sine uranberigelsesfaciliteter, reaktivere centrifuger og øge berigelsesniveauet til våbenkapacitet. Det vurderes, at truslen kun midlertidigt blev neutraliseret under den 12-dages krig, og at Teheran nu forsøger at operere i det skjulte - måske endda efter en "nordkoreansk model". Når sikkerhedskilder taler om en "nordkoreansk model", henviser de til en strategi, hvor Iran - ligesom Nordkorea - officielt lader som om det samarbejder, men i hemmelighed genoptager sit atomprogram uden internationalt tilsyn. Målet er at opnå atomvåbenkapacitet i skjul og bruge det som et politisk og militært afskrækkelsesmiddel, mens Vesten tøver.
Pentagon bekræftede i samme forbindelse, at det iranske atomprogram er blevet forsinket med ét til to år, men ikke elimineret.
Israelske angreb mod Iran og dets allierede intensiveres
Konflikten har allerede kostet Iran dyrt. Under Operation "Rising Lion" blev 52 højtstående officerer i Revolutionsgarden (IRGC) dræbt i israelske luftangreb, ifølge iranske kilder. Den israelske efterretningstjeneste Mossad signalerede også, at hundredvis af officerer i IRGC er begyndt at hoppe af, mange angiveligt grundet lønproblemer og træthed af regimet.Derudover bekræftede IDF et målrettet angreb i Libanon, 75 km fra grænsen til Israel, hvor Qassem al-Husseini, Quds-styrkens hovedkoordinator i Libanon, blev elimineret. Quds-styrken er en eliteenhed under Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), med ansvar for udenlandske operationer, herunder støtte til militante grupper som Hezbollah i Libanon og militser i Syrien, Irak og Gaza. Ved at neutralisere en højtstående Quds-officer på libanesisk jord, rammer Israel direkte Irans militære netværk i regionen og sender et signal om, at det iranske netværk ikke længere har sikre bagområder uden for Irans territorium.
Iran reagerede på de israelske angreb ved at true med at minestryge Hormuzstrædet - verdens vigtigste flaskehals for olieeksport. Ifølge Reuters lastede Iran faktisk miner på skibe, men amerikanske embedsmænd vurderer, at det muligvis blot var en psykologisk krigsførelse og ikke reelt ment som operationel blokade.
USA og Israel styrker militært samarbejde - B-2 bombere på bordet
En ny bipartisansk lovpakke i Kongressen sigter mod at give Trump-administrationen mulighed for at udstyre Israel med B-2 stealth bombefly, hvis Iran genetablerer sit atomvåbenprogram. Loven betragtes som et direkte svar på Irans genoptagede berigelse og suspenderede tilsyn. B-2 bombere - også kaldet B-2 Spirit - er amerikanske stealth-langdistancebombefly, udviklet af Northrop Grumman, og er nogle af de mest avancerede og kostbare militærfly, der nogensinde er bygget. Hvorfor er B-2 vigtig i konteksten af Iran? B-2 kan flyve ind i fjendtlige luftrum uden at blive opdaget, hvilket er afgørende for at ramme højtbeskyttede mål som Irans atominstallationer. Det kan operere direkte fra USA eller Diego Garcia (en strategisk amerikansk militærbase i Det Indiske Ocean) og nå Iran uden mellemlanding. Det er kun B-2, der kan bære og affyre den 30.000 pund tunge GBU-57 Massive Ordnance Penetrator, der er lavet til at slå igennem dybe bunkerkomplekser som Fordo og Natanz.
Samtidig besøgte CENTCOM-kommandør general Michael Kurilla Israel kort efter de amerikansk-israelske luftoperationer i Iran. Besøget markerer et tydeligt koordineret signal til Iran om vestlig beslutsomhed. CENTCOM står for "United States Central Command" og er en af de 11 geografisk opdelte militære kommandoer i det amerikanske forsvar. Kommandoen er ansvarlig for USA's militære operationer i Mellemøsten, Centralasien og dele af Sydasien - herunder Iran, Irak, Afghanistan, Syrien, Israel, Saudi-Arabien og flere andre lande, og den leder bl.a. antiterror-operationer, maritime sikkerhedsmissioner og militært samarbejde med allierede som Israel og Jordan.
Iransk efterretning ramt i Syrien og Libanon
Ud over Iran har Israel udvidet sin kampagne til Syrien og Libanon:- I Damaskus-forstaden Yaafour landede tre israelske helikoptere og gennemførte en fem timer lang operation mod et tidligere anklædekompleks tilhørende den syriske republikanske garde.- I Sydlibanon blev et hemmeligt våbendepot med ca. 3.000 raketter ødelagt i et luftangreb.
- I Kfar Sil nær Beirut blev en iransk Quds-agent, der arbejdede med våbensmugling og terrorplanlægning, dræbt i et præcisionsangreb.
Indre uro og svækket legitimitet i Iran
Teherans økonomiske situation synes også at undergrave regimets kontrol. På sociale medier fra Iran berettes om hundredvis af aktive IRGC-soldater, som har kontaktet israelske kilder for at desertere - mange angiveligt motiveret af manglende løn og tillid til regimet. Den nye øverste kommandør i Revolutionsgarden, Ali Abdollahi Aliabadi, blev hurtigt afsløret på sociale medier, trods forsøg på at skjule hans identitet af frygt for attentat.Derudover meldes det, at Teherans børs ikke reagerede positivt, trods regimets erklæringer om "sejr" efter krigen mod Israel.
Trump reagerer - og trækker belønning tilbage
27. juni annoncerede Trump, at han satte overvejelser om at lempe sanktionerne mod Iran på pause. Beslutningen blev truffet direkte som reaktion på en tale fra Irans øverste leder, Ayatollah Khamenei, der afviste betydningen af de nylige amerikanske og israelske angreb mod Irans atomprogram. Trump-administrationen havde arbejdet på at starte diplomatiske samtaler med Iran. Et centralt incitament skulle være begrænset sanktionseftergivelse, med målet at få Iran til forhandlingsbordet.Ayatollah Khamenei udtalte i sin tale, at de amerikanske og israelske luftangreb "havde ingen større effekt", og han kritiserede Trumps fremstilling som overdrevet. Trump så dette som manglende taknemmelighed, og mente, at Khameneis retorik var "foragtelig og hadefuld" - og forsvarede sin beslutning som en konsekvens heraf. Trump slog fast, at enhver genoptagelse af forhandlinger kræver, at Iran afstår fra sit lager af beriget uran som en forudsætning.
Perspektiv og fremtid
Noget tyder på at en ny stor konfrontation mellem Iran og Israel er uundgåelig, med mindre Iran opgiver sit atomprogram - hvilket i øjeblikket synes usandsynligt. Situationen stiller det internationale samfund over for et valg: Enten at handle nu og forsøge at presse Iran tilbage på diplomatiske spor, eller at forberede sig på en ny krig, denne gang med langt højere risici - også for Europa og verdensmarkedet.Trump-administrationen har markeret sig tydeligt: Enhver ny berigelse af våbenkapacitet vil blive mødt med militær respons. Iran på sin side har svaret ved at trække sig yderligere ind i isolation og militær oprustning. I en region præget af gamle profetier og moderne våbenkapløb synes en ny og mere alvorlig fase af konfrontationen uundgåelig. At konflikten nu rører ved selve Irans militære ledelse og atomprogram, og at USA og Israel overvejer flere præventive angreb mod Irans atomprogram, kan markere en tærskel mod den type opgør Ezekiel beskriver.
Samtidig rapporterer vestlige og israelske efterretninger, at Rusland allerede støtter Iran militært og strategisk, særligt via samarbejdet om droner, olie og atomteknologi. Om det, vi nu ser, er optakten til Gog/Magog-krigen, kan ingen sige med sikkerhed. Men de bibelske nationer, aktørerne og spændingslinjerne er tydeligere end nogensinde før samlet på én gang i én krudttønde.