I Washington mødtes præsident Trump med den tidligere gidsel Edan Alexander - et møde, der mindede om, at 48 stadig var tilbageholdt i Gaza - mens flere stemmer i Israel fremhævede, at Hamas' kapacitet var blevet massivt nedbragt siden 2023. Samme nat stoppede den israelske flåde endnu en flotille mod Gaza, og på diplomatisk front ankom Trumps udsendinge, Steve Witkoff og Jared Kushner, til Sharm el-Sheikh for at slutføre forhandlingerne.
Forhandlingsdøgnet: fra "meget tæt på" til annonceret gennembrud
Onsdag aften afbrød præsident Trump et pressemøde med ordene: "vi er meget tæt på en aftale". Kort efter fulgte meldinger i USA om, at Israel og Hamas havde nået enighed om første fase af en våbenhvile i regi af den såkaldte Trump-plan, og at præsidenten kunne rejse til Mellemøsten allerede fredag. I løbet af aftenen kom der billeder fra forhandlingerne i Egypten, og en saudiarabisk rapport fastlagde torsdag kl. 12.00 som tidspunkt for den ceremonielle underskrift i Kairo. Opmærksomhed vakte også et håndtryk mellem Qatars premierminister og de israelske forhandlere - et synligt tegn på Qatars aktive rolle.
Kort før midnat annoncerede Trump selv, at der var indgået en aftale om fase ét: alle gidsler ville "meget snart" blive frigivet, og Israel ville trække sine styrker tilbage til en aftalt linje som første skridt mod "en stærk, stabil og varig fred". Netanyahu svarede næsten simultant: "Med Guds hjælp - vi bringer alle tilbage," mens Qatars udenrigsministerium meddelte, at der var enighed om alle klausuler og implementeringsmekanismer for fase ét. Fra israelsk side blev det samtidig slået fast, at deltagere i 7. oktober-massakren ikke ville blive løsladt.
Regeringsgodkendelse og våbenhvile: fra Kairo til Jerusalem
Torsdag middag kl. 12.00 blev aftalen underskrevet i Kairo. I Jerusalem samledes først sikkerhedskabinettet og siden regeringen for at forankre rammen politisk. Straks efter godkendelsen trådte våbenhvilen i kraft, og IDF meddelte, at styrkerne fra kl. 12.00 havde indtaget opdaterede stillinger langs den aftalte "gule linje" inde i Gazastriben. Hæren fastholdt beredskabet til at fjerne akutte trusler, og IDF advarede samtidig beboere i den nordlige del af Gaza mod at vende tilbage for tidligt, da området fortsat udgjorde en farlig kampzone.
Rammerne i fase ét: linjer, tidsfrister og kontrol på jorden
Implementeringsplanen, som blev lagt frem omkring samme tid, fastsatte to nøgledatoer: Når IDF er på plads på den gule linje, begynder en 72-timers nedtælling. De levende gidsler frigives samlet og uden ceremonier inden for dette vindue; flere meldinger pegede på søndag for de levende og mandag for overdragelse af de afdøde - andre angav senest mandag eller i de tidlige nattetimer tirsdag.
Parallelt repositionerer Israel sine styrker, men forbliver i kontrol med ca. 53% af Gazas territorium (andre opgørelser taler om "næsten 60%") i denne fase, indtil sidste gidsel er hjemme og de videre sikkerhedskrav er opfyldt.
På gadeniveau kunne man se gazanske familier bevæge sig nordpå ad Al-Rashid-ruten, mens kort over de nye linjer begyndte at cirkulere i regionale medier.
Fangeudvekslingen: omfang, undtagelser og deportation
Aftalen rummer en omfattende udveksling: Israel frigiver omkring 1.950 palæstinensere - herunder ca. 1.700 Gazanere, som efter 7. oktober 2023 har været frihedsberøvede uden at være involveret i selve angrebet, ca. 250 sikkerhedsfanger (mange med meget lange domme) samt 22 mindreårige. Dertil kommer udlevering af 360 lig af terrorister. Nukhba-medlemmer og topkommandører er udelukket, og 7. oktober-gerningsmænd løslades ikke. Et udkast til regeringsbeslutning omtaler desuden, at en del af de løsladte deporteres til udlandet - uden endeligt destinationsland nævnt i dokumentet, men med Tyrkiet som forventet hovedmodtager.
Håndhævelse og garantier: ingen ny tilbagetrækning før afvæbning
Fra israelske og amerikanske kilder lød det, at Israel har modtaget garantier om ret til militær respons ved Hamas-brud - en ordning beskrevet som en opgradering af "Libanon"-formatet. Yderligere tilbagetrækning inde i Gaza kommer først på tale, når Hamas er afvæbnet i kernen og ikke længere har regeringspositioner.
Samtidig annonceres et internationalt tilsynselement, der hurtigt skal overtage forvaltning i IDF-zoner som led i fase ét; en mindre fredsstyrke på ca. 200 soldater - herunder amerikanske - omtales som startkapacitet. Set fra israelsk side beskrives de områder, som forbliver under IDF, de facto som en slags "Area C"-ordning uden fjendtlige elementer.
Reaktioner og symbolik: ros, forbehold og historiske referencer
Reaktionen fra Jerusalem var samstemmende: forsvarsminister Israel Katz lykønskede aftalen om gidslerne og takkede både Netanyahu og Trump samt IDF. Senator Lindsey Graham pegede fra amerikansk side på, at fase to må indebære fuld afvæbning af Hamas og udelukkelse fra enhver fremtidig palæstinensisk regering. Fra Hamas' mediesfære lød en reference til Hudaybiyyah-traktaten, som i Israel blev læst som signal om en taktisk pause - hvilket fra israelsk hold blev mødt med henvisning til aftalens håndhævelsesmekanismer. Hudaybiyyah var en midlertidig våbenhvile, som Muhammed senere brød før erobringen af Mekka. Det er en velkendt islamisk reference, som ofte bruges netop til at signalere, at en våbenhvile er taktisk og midlertidig, ikke en endelig fred.
I det politiske teater blev Knesset-bygningen oplyst i rødt, hvidt og blåt for at markere et forventet Trump-besøg; Knesset-formanden udsendte en formel invitation, og i Jerusalem lød meldingen, at præsidenten ventes at tilbringe et døgn i Israel og tale i parlamentet.
Implementeringens første døgn: våbenhvile, bevægelser og bøn
Med våbenhvilen i kraft fra kl. 12.00 indtog IDF de aftalte linjer, påbegyndte delvise tilbagetrækninger fra udvalgte områder - herunder i og omkring Gaza City - og fastholdt nærvær for at kunne reagere på brud. I Tel Aviv samlede Hostage Square sig til takbøn for den forestående frigivelse, mens gaderne i Jerusalem bar præg af øjeblikket.
Samtidig forblev de officielle meldinger nøgterne: alle levende gidsler skal være hjemme senest omkring mandag, hvorefter fase ét kan lukkes, og den langt vanskeligere fase to - demilitarisering og en varig politisk ordning - står for tur.
Hvad står tilbage?
Aftalen har indvarslet en øjeblikkelig humanitær og sikkerhedsmæssig deeskalering - en våbenhvile og en koordineret frigivelse af gidsler - men har samtidig indbygget, at Israel fastholder kontrol i store dele af Gaza, indtil Hamas er afvæbnet, og håndhævelsen er garanteret. Om dette bliver begyndelsen på den "robuste fredsfase", som præsident Trump taler om, eller en midlertidig pause før næste konfrontation, vil blive afgjort i implementeringen de kommende timer og døgn - og i, om fase to rent faktisk realiserer afvæbning, demilitarisering og en ny styringsmodel for Gaza.