Trump til Hamas: gør, som jeg siger!

06/03-25



Trump mødtes med otte af de frigivne gidsler fra Gaza, der blev bortført af Hamas, d. 7. oktober 2023, og lyttede til deres hjerteskærende historier. De udtrykte taknemmelighed for hans utrættelige indsats for at bringe dem og andre hjem.


Samtidig sender han på X en besked til Hamas:

"Shalom Hamas" betyder både Hej og Farvel – I kan vælge.
Frigiv alle gidsler nu, ikke senere, og returnér straks alle de døde kroppe af de mennesker, I har myrdet, ellers er det SLUT for jer.

Kun syge og forkvaklede mennesker beholder lig, og I er syge og forkvaklede! Jeg sender Israel alt, hvad de har brug for for at gøre arbejdet færdigt – ikke et eneste Hamas-medlem vil være sikkert, hvis I ikke gør, som jeg siger.

Jeg har netop mødt jeres tidligere gidsler, hvis liv I har ødelagt. Dette er jeres sidste advarsel! For ledelsen: Nu er tiden til at forlade Gaza, mens I stadig har en chance.

Også til befolkningen i Gaza: En smuk fremtid venter, men ikke hvis I holder gidsler. Hvis I gør, er I DØDE!

Tag en KLOG beslutning. FRIGIV GIDSLERNE NU, ELLERS VIL I BETALE EN GRUSOM PRIS SENERE!

DONALD J. TRUMP, PRÆSIDENT FOR DE FORENEDE STATER AF AMERIKA1

I et interview på Fox News, udtaler den amerikanske statssekretær Marco Rubio at:

Det, vi har ventet på så længe i dette land, er en leder med den slags klarhed. Folk forstår ikke, at præsidenten møder disse mennesker. Han hører deres historier. Han er oprørt, og med rette. Han er træt af at se disse videoer hver weekend, hvor afmagrede gidsler bliver frigivet, og lig bliver overleveret – nogle gange er det endda de forkerte lig – fem her, tre der, og de spil, der bliver spillet.

Han har mistet tålmodigheden med det. Han har været meget klar omkring dette fra starten. Han har givet plads og tid til, at det kunne blive løst. Men nu er det tid til at se det komme til en ende. Nok er nok. Disse mennesker har nu været i fangenskab i over halvandet år. Det er monstre, vi har med at gøre. Det skal stoppe.

Jeg ville ønske, at der var mere internationalt pres i samme retning. Men jeg er glad for, at han sender disse udmeldinger. Jeg tror ikke, han siger disse ting uden at mene det, som folk rundt om i verden finder ud af. Hvis han siger, han vil gøre noget, så gør han det. Og de bør tage det alvorligt.2

Hamas' talsmand, Abu Obeida, opfordrer i sin Ramadan-tale muslimer over hele verden til at tage affære og understreger behovet for at forsvare palæstinensisk ære og beskytte Gaza mod yderligere israelsk "undertrykkelse og fordrivelse" og siger

Den islamiske nation vil ikke rejse sig og vil ikke have nogen status blandt nationerne, før dette hellige land er renset for besættelsernes urenhed3

En anden artikel fortæller at han også har sagt:

Enhver eskalation af aggression mod vores folk vil føre til drab på en række fangede fjender... Vi er klar til alle eventualiteter4

Det, som Europa har undladt at gøre, det gør Trump. Om det er Ukraine/Rusland eller Israel/Gaza, så gør han hvad Europas navlepillende, undertrykkende og magtopslugende ledere ikke var mentalt bemidlet til at gøre. At binde folket er deres spidskompetence. Men at gøre folket frie og fordre fred, det har de øjensynligt ikke i sig at favne.

Referencer1 "President Donald J. Trump", X, d. 05-03-2025
2 "Trump has ‘lost his patience’ with Hamas’ horrors, says Secretary Rubio", Fox News, d. 05-03-2025
3 "Hamas' spokesman in Ramadan speech: 'We're committed to the ceasefire agreement'", JFeed, d. 06-03-2025
4 "LIVE: Trump issues ‘last warning’ to Hamas, Israel maintains Gaza blockade", Al Jazeera, d. 06-03-2025


Debat: Trump til Hamas: gør, som jeg siger!

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Donald Trump [24]; Israel [122];

Flere nyhedsblogs fra 2025