Forskere har identificeret hele sættet af genetiske baser - adenine, guanine, cytosin, thymin og uracil - i meteoritter, der er faldet ned på Jorden. Tidligere var enkelte af disse baser blevet påvist i rumsten, men det er første gang, at den komplette "alfabetpakke" bag DNA og RNA er bekræftet samlet.
Fundet styrker idéen om, at livets byggesten ikke nødvendigvis opstod isoleret på Jorden. I stedet kan de være blevet bragt hertil af meteoritter under Solsystemets tidlige bombardement, hvor rummet fungerede som leverandør af de kemiske nøglekomponenter til biologi.
Opdagelsen giver nyt liv til teorien om panspermi - at liv - eller i det mindste dets ingredienser - kan rejse på tværs af kosmos på asteroider, kometer og støvskyer. Hvis de samme baser findes på mange himmellegemer, kan "opskriften" på liv vise sig at være universel, og andre verdener kan have fulgt lignende spor mod biologi.
Samtidig lægger forskerne vægt på en vigtig begrænsning. Fundet beviser ikke, at selve livet kommer fra rummet. Det dokumenterer, at de kemiske forstadier kan gøre det. Den næste videnskabelige udfordring er at forklare, hvordan disse molekyler organiserede sig til selvreplikerende systemer, der kunne udvikle sig til komplekst liv.
Denne banebrydende opdagelse finder forskere betagende. Det DNA, der definerer os, kan bære et kosmisk fingeraftryk - formet mellem stjernerne og afleveret til vores planet af sten fra himlen.
Hvor kommer meteoritter fra?
Historien omkring meteoritterne er selvfølgelig fantasifulde påfund for at støtte muligheden for universet uden Gud. Men det er interessant at man har fundet biologiens genetiske baser. Selvom DNA i biologien kun bruger fire baser (A, G, C, T), bruger RNA den femte, uracil (U), i stedet for T. RNA er cellens arbejdskopi af generne, så U er helt central i alt biologisk liv her. Men historisk "videnskab" får næsten altid vendt virkeligheden på hovedet. Fordi alle forklaringer skal passe med en voldsom energiudladning ud at intetheden for 13,8 milliarder år siden, ser man omvendt på tilblivelsen - udefra og ind. Men Gud skabte indefra og ud. "I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden... Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving... Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen... ;Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne" (1. Mos. 1:1-16). Det var først på tredje dagen stjernerne blev skabt.
Bibelen fortæller at på sjettedagen "da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld" (2. Mos. 2:7). Derfor er det logisk at alle genetiske baser findes i Jorden.
Men hvad med meteoritter? Hvor kommer de fra i Bibelens beretning? Her skal vi tilbage til syndfloden, den globale oversvømmelse der forvirrer al historisk videnskab, fordi den fornægter fortiden nedskrevet i Bibelen.
Syndfloden skabte meteoritter
Syndfloden var en voldsom begivenhed, der forårsagede en global opsprækning af jordskorpen, hvor højtryksvand fra verdensdybet - "de dybe kilder" brød frem som voldsomme stråler. I selve opbruddet blev stykker af skorpen, mudder og vand revet løs og accelereret så kraftigt, at noget af materialet slap ud i rummet. Ude i rummet begyndte det udslyngede stof at sortere sig. Noget klumpede sammen til større legemer, som vi i dag kalder asteroider. Utallige mindre stykker forblev som frie sten i kredsløb - meteoroider - og når de senere rammer Jorden, kalder vi dem meteoritter.At materialet blev revet løs sammen med vand og sedimenter, giver en samlet forklaring på flere ting, man observerer i dag. Mange asteroider er ikke massive, kompakte klippeblokke, men mere som løst sammenhobede stenbunker, hvor små klippestykker og grus holdes sammen af svag tyngdekraft. Det passer med, at de er blevet brudt op, kastet ud og samlet igen - ikke formet langsomt ved smeltning og afkøling i et stort moderlegeme. Den samme dannelsesproces gør det også nærliggende, at asteroider ofte har små ledsagere (små "måner") eller optræder i par. Hvis mange stykker bliver til på én gang inden for den samme sky af stof med næsten ens bane og hastighed, er det relativt let for to nærliggende fragmenter at blive bundet til hinanden.
Hele fordelingen af smålegemer i solsystemet er en naturlig følge af, at det udslyngede materiale mødte både tyngdekraft og tynd gas i rummet. De lette, små stykker blev bremset og samlet i sværme, mens nogle større legemer blev skubbet længere ud. Det forklarer, hvorfor de vand / isrige fraktioner (vædet med vandet fra Jordens indre) i dag fremstår som kometer (de bevarer deres flygtige stoffer langt fra Solen), mens de tørre, sten- og metalrige fraktioner fremstår som asteroider og - i den mindste skala - meteoroider. I denne ramme er meteoritter altså bogstaveligt talt små, tilbagevendende stumper af jordisk skorpemateriale, der har kredset i Solsystemet siden udslyngningen og af og til krydser vores bane og kommer tilbage til Jorden.
Tætte sværme af smålegemer (meteorstrømme) og de sarte kometer ikke kan holde deres form og stof uendeligt længe. Over tid ville de sprede sig og forvitre; at vi stadig ser dem "samlede" og aktive, peger derfor på en forholdsvis nylig oprindelse frem for en meget gammel og langsom tilblivelse. Det passer med idéen om én kort, voldsom begivenhed som startskuddet til både kometer, asteroider, meteoroider - og dermed de meteoritter, der kommer tilbage til Jorden i dag.
Læs meget mere om det i Walt Browns bog, "In the Beginning - Compelling Evidence for Creation and the Flood" - se under "The Origin of Asteroids, Meteoroids, and Trans-Neptunian Objects".
Den korrigerede historie
Lad og så gå tilbage til det fund videnskaben har gjort sig. Når Gud skabte mennesket af Jordens muld, og samme muld under syndfloden blev slynget ud af Jordens atmosfære på grund af det kraftige tryk fra vandet under Jordens skorpe (verdensdybet) - er det så ikke forventeligt at der findes reminiscenser af Jordens kemi i meteoritter?Idéerne om panspermi (eller pansperma) er flere af:
- Lithopanspermi / ballistisk panspermi - mikrober transporteres i klipper/meteoritter fra én planet til en anden (interplanetarisk eller interstellar).
- Radiopanspermi - mikroskopiske sporer skubbes gennem rummet af stjerners strålingstryk.
- Rettet (directed) panspermi - liv udsendes bevidst af en intelligent civilisation.
- Komét-/støv-panspermi - varianter hvor kometer og interplanetarisk støv fungerer som bærere (ofte indbefattet i lithopanspermi i moderne oversigter).
- Pseudo-panspermi (også kaldet "molekylær panspermi") - ikke liv, men organiske byggesten (f.eks. aminosyrer og nukleobaser) dannes i rummet og leveres til planeter, hvor liv så opstår lokalt.
- Rettet panspermi - idéen om, at en intelligent civilisation (aliens) bevidst eller utilsigtet har spredt liv.
Selv Richard Dawkins har engageret sig i ideen om panspermi og kaldt det en "spændende mulighed", især den styrede version, hvor liv bevidst bliver sået fra en avanceret fremmed civilisation. Han spekulerede over dette i dokumentaren "Expelled: No Intelligence Allowed" og har diskuteret det som et muligt scenarie for livets oprindelse. Han har dog også bemærket, at det er en "spændende mulighed" uden definitivt at støtte det som et faktum. Generelt foreslår panspermi, at liv opstod et andet sted og blev distribueret til Jorden via meteoritter eller andre midler.
Når sandheden forkastes, står fantasien som den eneste barriere for idiotiske ideer. Jeg er klar over at "videnskaben" vil sige det samme om mine argumenter - men det må blive forklaret dem uden diskussion, når Jesus kommer tilbage.