Medier efter 7. Oktober, 2023
Mediernes dækning af Israels svar, Operation Jernsværd, skiftede hurtigt fokus fra Hamas' krigsforbrydelser til civile lidelser i Gaza, hvilket bidrog til at vende sympati til kritik og i sidste ende brændende antisemitisme. Rapporter om ødelæggelser i Gaza, ofte baseret på palæstinensiske kilder uden fuld kontekst om Hamas' brug af civile skjold, førte til en rammesætning, hvor Israel fremstilles som aggressor, og dette har korreleret med en eksplosiv stigning i antisemitiske hændelser globalt siden oktober 2023. I Danmark steg antallet af registrerede hændelser fra 121 i 2023 til rekordhøje 207 i 2024, hvoraf mange var knyttet til krigens dynamikker og mediedebat, med jøder der oplever had som reaktion på Israels handlinger4 5 6 7.
Misrepræsentation af Hungersnød i Gaza
Et centralt eksempel på mediefejl er dækningen af en angivelig hungersnød i Gaza, der ofte fremstilles som resultat af israelsk blokade uden at nævne dokumenterede flaskehalse i distributionen. Satellitbilleder fra Planet Labs viser lange køer af hjælpelastbiler ved Kerem Shalom og Rafah-overgangene, mens COGAT-data registrerer over 33.882 lastbiler med 447.000 tons hjælp siden januar 2025, hvilket beviser tilstrækkelig forsyning, men hæmmet adgang på grund af sikkerhed og infrastruktur.Uafhængige NGO'er som World Central Kitchen og Open Arms bekræfter leverancer af tusindvis af tons mad via land og sø, men understreger, at konvojangreb, organiseret kriminalitet og ruteusikkerhed forhindrer uddeling, ikke mangel på mad i sig selv. Denne ubalancerede rapportering har bidraget til at demonisere Israel og forstærke antisemitiske narrativer om "kollektiv straf"8 9 10 11 13 14 16.
Falsk Definition af Folkemord
Mediernes hyppige brug af "folkemord" til at beskrive Israels handlinger i Gaza ignorerer den juridiske definition fra FN's Genocidekonvention, der kræver specifik hensigt om at udrydde en etnisk gruppe i sin helhed, hvilket ikke er dokumenteret i uafhængige analyser. I stedet bygger anklager ofte på høje civile tab uden kontekst om Hamas' taktik med menneskeskjold, som set i rapporter om overrepræsentation af kampklare mænd blandt ofre.Denne løse brug af termen, ofte uden verificering, har normaliseret antisemitiske stereotyper ved at sammenligne Israel med nazisme, hvilket korrelerer med stigningen i hadforbrydelser mod jøder.
Akademiske og juridiske eksperter kritiserer sådanne medierammesætninger for at forveksle krigsførelse med folkedrab, hvilket polariserer debatten og gør jøder til syndebukke16 17 18 19 20.
Internationale Konsekvenser
Internationale analyser viser, at denne skiftende medienarrativ, med vægt på Israels militære respons frem for Hamas' langvarige terror, har normaliseret antijødiske stereotyper og øget tolerance for had mod jøder, som set i USA med 9.354 hændelser i 2024 og i Storbritannien med lignende stigninger.Kritikere peger på, at vestlige mediers manglende nuancering af konflikten, inklusive ensidig brug af billeder fra Gaza, har forstærket polariseringen og gjort jøder til syndebukke for geopolitiske spændinger. Denne udvikling understreger, hvordan mediedækning ikke blot informerer, men former holdninger, der har vendt initial medlidenhed til en global bølge af antisemitisme16 21 22 23.