Dokumentet lægger samtidig afgørende vægt på psykologisk krigsførelse. "Explosive billeder" - ikke kun i sprængstof, men i virkning - skulle bevidst skabes, filmes og spredes. Der nævnes både knivdrab på civile, skydninger på klos hold, trampen på soldaters hoveder, sprængte kampvogne og fanger tvunget i knælende positur. Hele kvarterer skulle sættes i brand, og bilbomber planlægges for maksimal ødelæggelse og larm. Disse scener var tænkt til at udløse eufori og mobilisering i egne rækker - i Gaza, på Vestbredden, i Jerusalem og “i det indre” - og samtidig kaste skræk i den israelske offentlighed. Brutaliteten legitimeres i teksten med et korancitat om, at Allah "kastede rædsel i deres hjerter".
Operativt beskrives en stram kommandokæde: central ledelse, identifikationstegn for at undgå venlig ild (ens faner og armbind på højre arm), hurtig indkaldelse af alle styrker allerede 10-15 minutter efter angrebsstart og integration af andre fraktioner i tredje og fjerde bølge. Brigadechefer og deres stedfortrædere forberedes på selv at rykke frem, med vide beføjelser til at udvide kontrollen, nedkæmpe al modstand og beslaglægge militære kapaciteter. Hvis fjenden viste tegn på sammenbrud, skulle angrebet eskaleres mod magt-, kommando- og kontrolcentre; tempoet var nøglen.
Tilsammen tegner dokumentet et billede af en massakre, der ikke blot var forudset, men metodisk designet: militær fremrykning og kampagnevideo i ét, hvor terroren - ildspåsættelserne, drabene og kidnapningerne - var både middel og mål.
Dokumentet oversat til Dansk:
Det, vi ser i det dokument er, hvorfor vanvidet skulle filmes og distribueres. Det viser os hvordan koranen skal forstås i den muslimske tanke. Sura 59:2 og 33:26 viser hvorfor muslimer verden over antænder oprør og anarkisme.
Sura 52:2 handler om udvisningen af den jødiske stamme Banū Naḍīr fra Medina ca. år 4 AH (Hijri-kalenderen - 625/626 e.Kr.). Ifølge de klassiske kilder (sīra/tafsīr) blev stammen belejret efter brud på en aftale/forræderi mod Muhammed. Under belejringen beskrives, at Allah "kastede rædsel i deres hjerter", hvilket forklarer, hvorfor de overgav sig og drog i eksil (mange til Khaybar/Syrien). Verset nævner også, at de rev deres huse ned med egne hænder under fraflytningen.
I Sura 33:26 indgår formuleringen i fortællingen om Grøfteslaget (Ahzab) og den efterfølgende belejring af Banū Qurayẓa i Medina. Efter koalitionshæren trak sig tilbage, blev Qurayẓa omringet. Verset beskriver, at Allah "kastede rædsel i deres hjerter", hvilket førte til, at fæstningerne faldt og udfaldet blev afgjort (i den islamiske tradition ved voldgift af Saʿd ibn Muʿādh).
I begge passager er udtrykket en teologisk forklaring på en hurtig mental/strategisk kollaps hos modstanderen: Allah griber ind i psykologien og ændrer krigslykken, snarere end at fokusere på materielle årsager alene.