Dokumentet lægger samtidig afgørende vægt på psykologisk krigsførelse. "Explosive billeder" - ikke kun i sprængstof, men i virkning - skulle bevidst skabes, filmes og spredes. Der nævnes både knivdrab på civile, skydninger på klos hold, trampen på soldaters hoveder, sprængte kampvogne og fanger tvunget i knælende positur. Hele kvarterer skulle sættes i brand, og bilbomber planlægges for maksimal ødelæggelse og larm. Disse scener var tænkt til at udløse eufori og mobilisering i egne rækker - i Gaza, på Vestbredden, i Jerusalem og “i det indre” - og samtidig kaste skræk i den israelske offentlighed. Brutaliteten legitimeres i teksten med et korancitat om, at Allah "kastede rædsel i deres hjerter".
Operativt beskrives en stram kommandokæde: central ledelse, identifikationstegn for at undgå venlig ild (ens faner og armbind på højre arm), hurtig indkaldelse af alle styrker allerede 10-15 minutter efter angrebsstart og integration af andre fraktioner i tredje og fjerde bølge. Brigadechefer og deres stedfortrædere forberedes på selv at rykke frem, med vide beføjelser til at udvide kontrollen, nedkæmpe al modstand og beslaglægge militære kapaciteter. Hvis fjenden viste tegn på sammenbrud, skulle angrebet eskaleres mod magt-, kommando- og kontrolcentre; tempoet var nøglen.
Tilsammen tegner dokumentet et billede af en massakre, der ikke blot var forudset, men metodisk designet: militær fremrykning og kampagnevideo i ét, hvor terroren - ildspåsættelserne, drabene og kidnapningerne - var både middel og mål.
Dokumentet oversat til Dansk:
| “ | I Allahs, den Nådiges, den Barmhjertiges navn. Al lovprisning tilkommer Allah, verdens Herre, og bønner og fred over de udsendtes mester. (Nødvendige behov) 1) Forberedelse Det er nødvendigt, at der sker intensive bevægelser af styrkerne før selve aktionen, så fjenden opfatter det som rutine og så det giver dækning for den store bevægelse. Dette skal især sikres på steder, hvor der faktisk vil være bevægelse.2) "Explosive" billeder (stærke virkningsbilleder) Vi skal sørge for, at der udgives billeder, som vækker eufori/iver og begejstring hos vores folk—særligt på Vestbredden, inde i landet og i Jerusalem, og i nationen generelt—så de kan svare på de opfordringer til oprør, der vil komme.Samtidig skal der eksplodere følelser af rædsel og panik hos fjenden. Enhedscheferne skal sikre, at dette skabes bevidst, at det filmes, og at billederne spredes hurtigst muligt … f.eks.: - at træde på soldaters hoveder, - skydning på nul afstand (klos hold), - nogle dræbes med knive, - kampvogne sprænges i luften, - et antal fanger knælende med hænderne på lårene, og lignende. 3) Skræmmende begivenheder og billeder Nogle begivenheder, som frembringer skræmmende billeder, skal være planlagt fra begyndelsen … flere bilbomber der antændes og eksploderer på et sted eller i en bygning, hvilket forårsager frygtelig ødelæggelse, en skrækindjagende larm og en enorm brand. Fem eller ti sådanne billeder vil ikke efterlade nogen med "et hjerte mellem ribbenene" - "… og Han kastede rædsel i deres hjerter".Der skal åbnes en række indgange (porte) for styrkernes indstrømning i de følgende bølger - og sidenhen også for folket. Dette bør ske flere steder; som minimum i begyndelsen: - Én i nord (Erez-porten), - én øst for Gaza (Nahal Oz), - og en tredje ud for det centrale område. Ved slutningen af første bølge skal bulldozere rykke frem for at åbne portene, fjerne forhindringer og rydde dele af vejene. I næste fase begynder bulldozerne at fjerne alt, hvad de kan, af barrierer, spærringer, jordvolde og lignende. 4) Styrkernes indstrømning og indkaldelse Cirka 10-15 minutter efter angrebets start skal der indkaldes alle styrker efter en forudlagt plan, og på så mange steder som muligt (om muligt én samlingsplads pr. kompagni), så de står til rådighed:- for at forstærke angrebet, - udvide det, - til defensiv indsats om nødvendigt, - og for at kontrollere den generelle situation. Det skal ske efter en klar fordeling og en forberedt plan. Hver brigadekommandør skal have sin plan klar for, hvordan styrkerne indkaldes og udplaceres, samt mekanismerne for kommunikation med dem og for at sætte dem i bevægelse. Styrker fra andre fraktioner kan indpasses i tredje og fjerde bølge. Identifikationstegn (for at undgå venlig ild): Under indstrømningen skal der være fælles, ensartede faner/flag, kendt af alle formationer, som bæres under fremrykning og ved stillingerne. Det kan være nødvendigt, at enhver binder et særligt armbind på højre arm—et standardmærke, f.eks. med navnet "Jerusalem-hæren". 5) Bølgeopdelt plan og målretninger (centrale instruktioner) Planen består af faser/bølger: første angrebsbølge, derpå anden, tredje og fjerde.Hver bølge er defineret; dens papirer, kort og mål ligger i forseglede kuverter hos brigadechefen. Baseret på udviklingen på jorden og vurderingen af situationen udstedes ordre til brigadechefen om at sætte de opstillede styrker i bevægelse. Retningsmål pr. brigade: - Nord-brigaden: mod kyststriben (grundlæggende). - Gaza-brigaden: mod nordøst (i et vist omfang). - Central-brigaden: mod nordøst, med større hældning mod øst. - Khan Younis-brigaden: mod øst. - Rafah-brigaden: mod sydøst. Målpakkerne for hver brigade skal være forberedte, kendte og i rækkefølge: de nærmeste og vigtigste gennemføres i anden bølge, derefter dem, der følger, i tredje bølge, og så fremdeles. Andre fraktioners styrker: Efter cirka et kvarter fra første angreb tages central kontakt til ledelserne for de militære fløje. Derpå indkalder hver brigadechef lederne af de grundlæggende formationer til de vigtigste behov og kræver, at de samler deres styrker hurtigst muligt, så de kan indgå i operationsplanen på ordnet og systematisk vis. 6) Offensivt beredskab til udvidelse af hovedangrebet(Velsignelsen er fra Allah.) Tegn på sammenbrud kan vise sig fra begyndelsen; bevægelser blandt vores folk i det indre, i Jerusalem og på Vestbredden, og partiets indgriben, kan virke opmuntrende.Derfor skal I være klar til at udvide hovedangrebet mest muligt mod magtsentre samt kommand- og kontrolcentre. Det er muligt at skubbe fraktionernes styrker mod beboelsessamlinger; men vores styrker skal fokusere på afgrænsede, udpegede mål og knudepunkter. Planens grundlag skal bygges på overtagelse af kontrollen. I planen skal der på et givent tidspunkt ske fremrykning af cheferne for operationsledelses-bataljonerne ind i de ansvarsområder, der fra begyndelsen er fastlagt for dem. Det kan også være nødvendigt, at brigadekommandørerne - eller deres stedfortrædere - selv rykker frem. 7) Afsluttende ledelsesforanstaltninger Det kan blive nødvendigt, at brigadekommandører eller deres stedfortrædere rykker frem. Sagen kræver en gennemgang af kommunikationskanalerne og vidtgående beføjelser til at udbrede kontrollen, afslutte alle tegn på modstand og overtage de militære kapaciteter.Hvis vi ikke er klar og ikke udnytter muligheden til det sidste, kan fjenden nå at samle sig og gå over til et modangreb, eller der kan komme ekstern støtte, og så vil tingene vende sig imod os på den værst tænkelige måde. Derfor er vedvarende beredskab nødvendigt under indstrømningen, og angrebet skal vurderes, udvides og forstærkes til maksimal grad i de første seks til ti timer, for at påtvinge de størst mulige realiteter på jorden og gøre muligheden for et modangreb umulig. (Nederst ses blot en kort signatur/dato.) | ” |
Det, vi ser i det dokument er, hvorfor vanvidet skulle filmes og distribueres. Det viser os hvordan koranen skal forstås i den muslimske tanke. Sura 59:2 og 33:26 viser hvorfor muslimer verden over antænder oprør og anarkisme.
Sura 52:2 handler om udvisningen af den jødiske stamme Banū Naḍīr fra Medina ca. år 4 AH (Hijri-kalenderen - 625/626 e.Kr.). Ifølge de klassiske kilder (sīra/tafsīr) blev stammen belejret efter brud på en aftale/forræderi mod Muhammed. Under belejringen beskrives, at Allah "kastede rædsel i deres hjerter", hvilket forklarer, hvorfor de overgav sig og drog i eksil (mange til Khaybar/Syrien). Verset nævner også, at de rev deres huse ned med egne hænder under fraflytningen.
I Sura 33:26 indgår formuleringen i fortællingen om Grøfteslaget (Ahzab) og den efterfølgende belejring af Banū Qurayẓa i Medina. Efter koalitionshæren trak sig tilbage, blev Qurayẓa omringet. Verset beskriver, at Allah "kastede rædsel i deres hjerter", hvilket førte til, at fæstningerne faldt og udfaldet blev afgjort (i den islamiske tradition ved voldgift af Saʿd ibn Muʿādh).
I begge passager er udtrykket en teologisk forklaring på en hurtig mental/strategisk kollaps hos modstanderen: Allah griber ind i psykologien og ændrer krigslykken, snarere end at fokusere på materielle årsager alene.