Nu er Trump på den politiske scene igen, og allerede før han tiltræder sit embede, forbander europæerne ham langt væk, for de elitære medier der former deres verdenssyn, er ikke sene til at spinde alt hvad Trump siger i et negativt lys. Og i Danmark er det ingen undtagelse.
Grønland
Grønland kalder Danmark en neokolonistmagt1, netop fordi de ikke føler de har selvbestemmelse nok når det kommer til forsvar, udenrigspolitik og visse juridiske spørgsmål. USA's tilstedeværelse på Thule Air Base er en kilde til frustration, fordi Grønland ikke selv kan forhandle vilkår direkte med USA.
Da Trump i sin sidste periode talte om at "købe" Grønland, fik de danske politikere en smule lys ind bag de søvntykke øjenlåg, og famlede sig frem i tågen for at finde frem til hvad de skulle gøre ved Trump, der nu stod og rokkede sengen:
| “ | Arktisaftalen blev først vedtaget i februar 2021 politisk og siden bekræftet med Grønland og Færøerne året efter. Den kom, efter Donald Trump som præsident i USA første gang havde luftet idéen om at købe Grønland under stor virak og kort før et planlagt besøg i Danmark, der siden blev aflyst. Men allerede i december 2019 – efter Trumps aflyste besøg skulle have fundet sted - sagde Mette Frederiksen første gang, at Forsvaret ville investere halvanden milliard kroner i blandt andet øget overvågning til vands og i luften i Grønland. Og det var direkte rettet mod Donald Trump, lød det fra statsministeren. - Der er det jo rigtig vigtigt, at vi nu fra dansk side kan sige til amerikanerne og andre, at vi nu opprioriterer vores indsats i Arktis, sagde hun. Men her mere end fem år senere er det altså svært at vise amerikanerne ret meget, selv om Trump nu igen taler om kontrol og ejerskab over Grønland. Derfor siger Mikkel Vedby Rasmussen, at aftalerne nu skal forvandles til nye skibe, droner og reelt indhold til Rigsfællesskabets nordligste egne. - Det, der er afgørende, er, at Danmark tydeligt på en måde, som ser overbevisende ud også på Fox News, kan vise, at vi er i kontrol over det her område. At vi kan løse den militære opgave, siger han. Det har ikke været muligt for DR at få et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der i stedet har sendt et skriftligt svar. Her anerkender han, at Danmark længe har forsømt at investere tilstrækkeligt i Arktis - derfor er der behov for en ny aftale.2 | ” |
Corona blev udgydt over verden, og Trumps første periode som præsident blev forpurret, så de danske politikere gik i seng igen. Nu tager Trump fat igen, og kikker på verdensdynamikken for at finde ud af hvor USA har behov for at sætte ind, for at beskytte sine borgere - hvilket burde være enhver politikers største iver, i det embede som befolkningen har betroet dem. Og Grønland er et strategisk område for både militær og geopolitik.
Grønland har tiltrukket opmærksomhed fra både Kina og Rusland, som ønsker at udvide deres indflydelse i Arktis. Kina har forsøgt at investere i infrastrukturprojekter i Grønland, hvilket selvfølgelig bekymrer USA. Rusland har udvidet sin militære tilstedeværelse i Arktis, hvilket gør Grønland strategisk afgørende for også at imødegå russisk indflydelse.
Når det er sagt, skal det også siges at Grønlands jord og undergrund er af enorm stor interesse - større end nutidens evolutions-forblindede mennesker forstår. Jorden i Grønland står for den største del uberørt fra den daværende verden, som Peter taler om forgik i syndfloden (2. Pet. 3:5-6). Mens alle klima-alarmister i den grønne dødskult håber på at tunge beskatninger af befolkningerne kan mitigere tabet af indlandsis i denne interglaciale tid, er der andre økonomiske opportunister der ser mulighederne. Smeltende is gør Arktis mere tilgængeligt, hvilket giver adgang til enorme naturressourcer som olie, gas og mineraler. Grønland har store forekomster af sjældne jordarter, som er afgørende for produktionen af avanceret teknologi, herunder militært udstyr. Adgangen til disse ressourcer kan styrke USA’s teknologiske og industrielle base.
På trods af at Danmark igennem tiden har postet hundredvis af milliarder skattekroner i bygning af moderne boliger, udvikling af sundhedsvæsenet, infrastruktur og havnefaciliteter, forsvar og udenrigspolitik, vedtog det danske Folketing i 2009 "Selvstyreloven", som giver Grønland fuld kontrol over sine naturressourcer og en større andel af indtægterne fra dem. Der har været flere forsøg på at udvinde olie, gas og mineraler, men de fleste projekter er blevet stoppet eller nedskaleret på grund af økonomiske og miljømæssige udfordringer.
Tilbage til nutiden: Trump får voldsom kritik for ikke at afvise eventuel brug af militærmagt i Grønland - vil han virkelig gå imod en allieret for at tilfredsstille sit fråsende storhedsvanvid? Når man lytter ordentlig efter, taler Trump om militærmagt for at forsvare den frie verden - herunder selvsagt Danmark.
Sagen er den, at vores lallende politikere, der de sidste 4 år kun har haft båndbredde til at favne Corona og Ukraine, har mistet Amerikas tillid. Trump ryster igen sengen under de danske Tornerose-politikere, og stiller på sin helt egen måde spørgsmålet - "Er der nogle kræfter i Europa, der kan hjælpe Grønland med at modstå de kommunistiske fristere"? Han er nødt til at finde ud af om nogle af Amerikas allierede, er i stand til at positionere sig som nordens vogtere, over for en trussen fra en kommunistisk fjende, der som alle andre i verden, ser alle mulighederne omkring det grønlandske spørgsmål.
Historien afslører hvordan Danmark i 1917 solgte De Dansk-Vestindiske Øer til USA for en slik (i nutiden ca. 4,3 - 5 milliarder kroner). Salget blev motiveret af Danmarks ønske om at undgå at blive involveret i internationale konflikter - meget ligesom situationen der er ved at udfolde sig her godt 100 år efter - samt USA's strategiske interesse i at sikre kontrollen over øerne under 1. Verdenskrig. Det er ikke svært at forestille sig, at nutidens danske politikere af samme årsager som for 100 år siden, ser bort fra hundredvis af milliarder af kroner i bloktilskud og hvad har vi, og lader Grønland sive ud imellem fingrene på os, uden at få en eneste øre som tak for støtte igennem en menneskealder.
Når det er sagt, bør vi så måske børste skuffelserne af os, og slippe udgifterne til Grønland og give plads til at Amerika kan beskytte den frie verdens sikkerhed? Beskytte os imod truslerne fra to syge supernationer, der undertrykker sine borgere som var de besat af Antikrists ånd? I hvert fald er det på høje til at vi i Europa mander os op, og gør lidt mere end at pudse de nationale klenodier af koldkrigsgeværer af i NATO, og styrker vores position i verden, i denne tid af de globale skiftende vinde.
Noget skal ske - og Trump er villig til at gøre sig forhadt iblandt folk og deres medier, for at efterlyse ansvarlighed i det grønlandske spørgsmål. Spørgsmålet er om det er for den frie verdens skyld, eller for den nye verdensordens skyld, hvori Grønland tilhører den amerikanske super-nation (se kortet længere nede).
Panamakanalen
Ikke nok med at Trump vil købe Grønland - han vil også have Panamakanalen tilbage. Jimmy Carter lavede i 1977 en aftale med Panamas leder Omar Torrijo, om at overdrage kontrollen med kanalen (bygget af Amerikas militær) til Panama. Ligesom Grønland har interesse for Kina, har Panamakanalen det også. Kina har i de seneste år øget sin økonomiske tilstedeværelse i Panama, hvilket har skabt debat om landets indflydelse på Panamakanalen. Selvom Kina ikke deltager direkte i driften af kanalen, har kinesiske virksomheder investeret i infrastrukturprojekter i Panama, herunder havnefaciliteter ved kanalens indløb. For eksempel driver en filial af det Hongkong-baserede selskab Hutchison Holdings havne i begge ender af kanalen. Kina har derved styrket sine handelsruter og økonomiske forbindelser i regionen.
Derudover har Kina søgt alternative ruter til Panamakanalen. For eksempel har Kina været involveret i forhandlinger med Colombia om at bygge en jernbane, der forbinder landets stillehavs- og atlanterhavskyst, hvilket ville fungere som en direkte konkurrent til Panamakanalen. Så kan Kina presse på for store afgifter ved brugen af Panamakanalen og derved favorisere sin egen "billige" handelsrute. Kinas engagement i Panama har altså øget landets økonomiske indflydelse i regionen, men den operationelle kontrol over Panamakanalen forbliver ifølge Panamas præsident, José Raúl Mulino, i Panamas hænder.
Man skal være ualmindelig blåøjet, hvis det ikke løber en koldt ned af ryggen over Kinas engagement i området. Det er logisk i enhver henseende at Trump vil genvinde kontrollen over kanalen. Fordi det er Trump, som medierne er lykkes med at bagvaske som aldrig set før, der berører det uimodståeligt logiske, så sætter verden sig imod. Havde Clinton, Obama eller Biden haft nidkærhed nok for sit land til at belyse den åbenlyse ansvarlige nødvendighed, i at vriste verdenshandlen ud af favnen på kommunistiske erobrere, så havde det set anderledes ud.
Det er ikke Trump der er farlig for verdensfreden - det er verdens medieskabte had til Trump! Og når jeg siger det, så er det med den klausul, at selv Trumps bedste hensigter og anstrengelser vil føre til den forestående trængsel, hvor Gud dømmer en ugudelig verden, der hundesvømmer efter egne lyster, i blodet fra drabet på moralen og næstekærligheden. Det er ikke Trump, der er problemet, men bægret for syndens overtrædelser, der i en retfærdig dommers øjne råber efter retfærdighed.
Den Mexicanske Golf
Ikke nok med at Grønland og Panamakanalen skal under Amerikas kontrol. Trump annoncerede sin hensigt om at omdøbe Den Mexicanske Golf til "Gulf of America", et navn han beskrev som passende og smukt. Han har ikke uddybet nogle specifikke årsager til navneskiftet, men det kan ses som en del af hans bredere politiske strategi, der fokuserer på at fremhæve amerikansk suverænitet og økonomisk sikkerhed.
Det er formodentlig et element der synligt udtrykker hans MAGA motto "Make America Great Again". Trump har tidligere kritiseret Mexico for emner som illegal immigration og handelspolitik. Det taler for at navneskiftet kan tolkes som en symbolsk handling, der cementerer USA's overhånd i regionen og udfordrer Mexicos historiske forbindelse til golfen.
Jeg tænker der er mange der på forhånd kan kloge sig på effekterne ved et navneskrifte, hvis ellers det vinder international anerkendelse. Jeg skal ikke kloge mig på hvad reaktionerne kan blive, men måske skal det ses i et større perspektiv, hvilket leder os til Canada.
Canada, USA's stat nr. 51
Efter nyhederne om at Canadas premierminister Justin Trudeau træder af, har Trump foreslået Canada at blive den 51. stat i USA. Han påpeger fordele såsom ingen toldsatser og lavere skatter, hvis Canada blev en del af USA. Der har været spændinger mellem Trudeau og Trump i løbet af de seneste år, især på grund af handelsspørgsmål.
Forslaget er blevet betragtet som en joke og ikke en reel politik - men Trump er 100% seriøs omkring det. Canadiske politikere har afvist Trumps forslag. Trudeau udtalte, at der "ikke er en chance i helvede" for, at Canada vil blive en del af USA. Leder af det konservative parti, Pierre Poilievre, erklærede: "Canada vil aldrig blive den 51. stat. Punktum. Vi er et stort og uafhængigt land."
Men vi må ikke glemme planerne om at inddele verden i 10 kongeriger, som Bibelen har afsløret vil ske (Dan. 7:24; Åb. 17:12), formodentlig kort før - eller i forbindelse med - Antikrists fremkomst. NAFTA (North American Free Trade Agreement) var en handelsaftale mellem USA, Canada, og Mexico, der trådte i kraft den 1. januar 1994 og blev afsluttet i 2020, da den blev erstattet af en ny aftale, USMCA (United States-Mexico-Canada Agreement).
Bemærk hvordan Grønland ikke tilhører kongerige 2, hvorunder Danmark hører, men kongerige 1 under Amerika...
Det er måske ikke så underligt at vi ser dette ske nu. Oprettelsen af supernation #1, Amerika, Canada, Mexico og Grønland er en plan, og Trumps hensigter her, kan spille med i planerne om at skabe en ny verdensorden med ti supernationer, hvor Antikrist efter Bibelens profeti vil vælte tre af dem (Dan. 7:24) og rejse sig som global despotisk diktator.
Hvad der af politikere og den mediestyrede befolkning artikuleres, er irrelevant. Politikere er folkebetalte falske profeter, der, for at blive ved magten, forsøger at sige hvad der kildrer befolkningens ører. Hvad der i fortiden blev betragtet som landsforræderi, hyldes i dag som spitzenklasse politisk snilde udformet på gudernes bjerg, mens folket i dansen om guldkalven ophøjer det som tinden af menneskehedens samfundsstyring.
Tanken om supernationen vokser yderligere med Trumps trusler om at indføre 25% told på alle importerede varer fra Canada og Mexico, samt en yderligere 10% told på kinesiske varer3, med ikrafttrædelse den 20. januar 2025. Han begrunder det med behovet for at bekæmpe ulovlig immigration og narkotikasmugling, især fentanyl, over grænserne. Trudeau, har advaret om, at Trumps forslag om at gøre Canada til en amerikansk stat, kan aflede opmærksomheden fra truslen om indførelse af 25% told på canadiske varer. Trudeau beskriver Trump som en "meget dygtig forhandler" og understreger, at diskussionen om statsdannelse kan fjerne fokus fra toldspørgsmålet4.
Mexicos økonomiminister, Marcelo Ebrard, har udtalt, at Mexico vil finde en måde at undgå de planlagte amerikanske toldsatser på. Ebrard refererer til tidligere succesfulde forhandlinger med Trump-administrationen og kritiserer de fornyede protektionistiske trusler, idet han mener, at de vil skade den amerikanske økonomi betydeligt5.
Er det en skjult trussel fra Trump om at forlade USMCA aftalen, og derved give anledning til politisk integration? Klart det i sig selv ikke kan tvinge suveræne stater til underkastelse, men meget politik er skuespil for vores skyld, beregnet til at gøre simple planer som Bibelen har afsløret så komplekse at dechifrere, at eliten som en tryllekunstner kan distrahere med den ene hånd mens den anden laver ulykker.
At gøre verden uoverskuelig, at skabe tusinde begivenheder med hver sine tusinde ekspert-forklaringer, er den forvirring der svækker sammenhængskraften i alle verdens befolkninger i dag. Derfor er det så ubeskriveligt vigtigt at tage Guds Ord til os alvorligt. Det er ikke alene en bog med verdens dybeste kærlighedshistorie fra en Skaber til Hans skabelse. Det er en bog med 100% sikker profeti, der fra fortiden har afsløret fremtiden.
"Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter" (2. Pet. 1:19).