De færreste i Danmark ville ignorere historien hvis Danmark blev angrebet af svenskere, der påstod at Danmark altid havde været deres land. Historien er pludselig meget vigtig. Og fordi verden generelt - og ofte selvvalgt - er uvidende om Israels historie, får antisemitisme lov til at eksplodere.
Det er vigtigt at erindre, at først 20 år efter etableringen af Israel som selvstændig stat, blev det palæstinensiske flag designet. I 1964 blev det nutidige palæstinensiske folk formaliseret og PLO (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation) blev oprettet for at etablere en palæstinensisk politisk og national identitet med selvbestemmelse.
Den begivenhed fulgte mange års tovtrækning om retten til landet Israel. Både såkaldte "kristne" (katolske afgudsdyrkere) i deres korstog og de arabiske muhamedanere, slagtede igennem de mørke århundrede jøder der søgte et hjemland af flere grunde, heriblandt efter deres udvisning fra Spanien (1492), Litauen (1495), Portugal, Sicilien og Sardinien (1497), Rhodos (1502) og Napoli (1541).
Martin Gilbert fortæller i sin bog "The Routledge Atlas of the Arab-Israeli Conflict" (Routledge-atlaset om den arabisk-israelske konflikt) - hvilken jeg kan anbefale at læse, at:
| “ | Jerusalem blev erobret af muslimske arabere i 637 e.Kr. Fra 637 til 1099 behandlede araberne undertiden deres jødiske undersåtter dårligt og var undertiden tolerante over for dem. Fra 1099 til 1291 forfulgte og slagtede de kristne korsfarere nådesløst jøderne i Palæstina. Mamelukkerne (muslimer), der fordrev korsfarerne i 1291 og regerede indtil 1516, opmuntrede til tider jødisk bosættelse, og mange jøder kom til Palæstina for at undslippe kristen forfølgelse i Europa. Efter 1517, under det Osmanniske Rige, fortsatte Europas jøder med at søge tilflugt i Palæstina fra kristen forfølgelse og fordrivelse, på trods af sporadisk dårlig behandling af deres muslimske herskere... Mellem 1880 og 1914 indvandrede over tres tusinde jøder til Palæstina, for det meste fra Rusland, Galicien, Rumænien og Polen. Som ofre for forfølgelse og diskrimination søgte de et nyt hjemland og en ny sikkerhed under tyrkisk styre. Mange bosatte sig på ødemark, sandklitter og malariaramte sumpe, som de derefter drænede, vandede og dyrkede. I 1909 grundlagde en gruppe jøder den første helt jødiske by, Tel Aviv, på sandbakkerne nord for Jaffa. Jøderne købte deres jord stykkevis, fra europæiske, tyrkiske og (hovedsageligt) arabiske godsejere, ofte til ekstremt høje priser.1 | ” |
Jezreel-dalen - der også kaldes Megiddo-dalen (Harmagedon), hvor Johannes så alle Jordens konger (magthavere) samlet til krigen på Guds store dag (Åb. 16:16) - om den dal fortæller Martin Gilbert at i en periode på fem år, fra 1920 til 1925, tog den Jødiske Nationale Fond et ambitiøst skridt ved at investere næsten en million egyptiske pund i denne dal. Investeringen var rettet mod at skabe et nyt fundament for jødisk bosættelse i regionen. Inden udgangen af 1925 var dalens landskab begyndt at ændre sig markant. Mere end 2.600 jøder havde fundet et nyt hjem i dalen, og det var ikke blot en simpel tilflytning. De udviklede aktivt regionen ved at omdanne 3.000 tønder land af det tidligere golde og ubenyttede bjergterræn til frodige skovområder. Til trods for jordens høje priser, viste sig at være en katalysator for fremtidig udvikling. Den Jødiske Nationale Fond anvendte denne model for landkøb som en blåstempling til fremtidige bosættelser i Palæstina. Denne strategi markerede begyndelsen på en ny æra i regionens historie, hvor landskabet blev forvandlet, og grundlaget for fremtidige generationer blev lagt.
Herbert Louis Samuel, omtalt som "Sir H. Samuel", var en fremtrædende britisk politiker og diplomat og spillede en væsentlig rolle i administrationen af "Palæstina" i begyndelsen af det 20. århundrede. Han fortalte om denne dal at:
| “ | Da jeg første gang så det i 1920, var det en ødemark. Fire eller fem små og usle arabiske landsbyer, langt fra hinanden, kunne ses på toppene af lave bakker hist og her. For resten var landet ubeboet. Der var ikke et hus, ikke et træ... omkring 51 kvadratmil af dalen er nu købt af den Jødiske Nationale Fond.... Tyve skoler er åbnet. Der er et landbrugstræningskollegium for kvinder i den ene landsby og et hospital i en anden. Alle sumpe og moser inden for det koloniserede område er blevet drænet.... Hele dalens udseende er blevet ændret.... om foråret dækker marker med grøntsager eller korn mange mil af landet, og hvad der for fem år siden var lidt bedre end en vildmark, bliver forvandlet for vores øjne til et smilende landskab.2 | ” |
Jødernes ankomst til landet og deres success skabte store spændinger og araberne begyndte at agere som vi ser palæstinenserne gøre det i dag. Martin Gilbert fortæller at:
| “ | Den 23. august 1929 stormede over tusinde arabere i tre hovedgrupper ud fra Jerusalems gamle by og angreb enhver jøde, de kunne fange, i flere af byens jødiske kvarterer og i forstæderne. Angreb på jøder spredte sig hurtigt over hele Palæstina. Den nat nægtede de britiske myndigheder at give tilladelse til, at jøderne kunne oprette bevæbnede enheder til at beskytte jødiske bosættelser. Ved aftenens udgang den 26. august var 133 jøder blevet dræbt og 339 såret. Af de 116 arabiske døde var alle undtagen seks blevet dræbt af det britiske mandatpoliti i deres forsøg på at stoppe den anti-jødiske vold... Nioghalvtreds jødiske mænd, kvinder og børn blev dræbt den 24. august (23 blev dræbt alene i ét hus), og derefter lemlæstet; mange andre blev tortureret og lemlæstet.3 | ” |
På trods af den arabiske modstand, og det internationale samfunds afvisning af at jøderne måtte forsvare sig (som primært det fortsat er i dag), fortsatte jøderne med at flytte til Israel. Men også arabere, på trods af at de havde fået Trans-Jordan hvor jøder kategorisk var nægtet adgang, flyttede til det snævre område som jøderne forsøgte at genopbygge til beboelige områder.
Araberne angreb hvad som helst der var jødisk. Frugtplantager blev brændt af, olivenlunde og hundredvis af appelsintræer og tusindvis andre træer blev rykket op med rode, hundredvis af tønder afgrøder og hø-stakke blev brændt af, tillige med tærskepladser og tømmergårde. Jødiske forretninger blev smadret med sten. Det var blot de første 3 måneder af 19364.
| “ | Den 7. maj (1936) mødtes arabiske ledere i Jerusalem og krævede en stop for al jødisk indvandring, standsning af al jødisk jordkøb og en arabisk flertalsregering. Den 11. maj, efter tre ugers vold, advarede de britiske myndigheder araberne om, at de havde til hensigt at fortsætte med at "undertrykke alle udbrud af lovløshed og straffe gerningsmændene". Den 13. maj erklærede Muftien af Jerusalem i Haifa: "Jøderne forsøger at drive os ud af landet. De myrder vores sønner og brænder vores huse ned". Inden for en måned efter det første jødiske dødsfald var 21 jøder blevet dræbt, og mange gårde og frugthaver brændt ned af arabiske aktioner. 6 arabere var blevet dræbt af politiet, ingen af jøderne.4 | ” |
Det er præcis samme løgnkampagner palæstinenserne bruger i dag. Lige siden Israel under nuværende konflikt opdagede at palæstinenserne brugte alt fra børnehaver til sygehuse som terrorbaser, har araberne benægtet. Israelske soldater har fanget Ahmed Kahlot, lederen af Gazas Kamal Adwan hospital i Jabaliya, som fortæller at ikke alene var han leder for hospitalet, men havde:
| “ | fungeret som oberstløjtnant i Hamas siden 2010. Han indrømmede, at ikke mindre end 16 hospitalspersonaler, inklusive læger og sygeplejersker, arbejdede direkte for Hamas. Den palæstinensiske islamiske jihads Al-Quds-brigader havde også operatører ansat på hospitalet. Da han blev presset på Hamas-operationer på hospitalet, bemærkede Kahlot, at en Hamas-leder og to højtstående embedsmænd havde kontorer inde på hospitalet... "Der er pladser til højtstående embedsmænd. De bragte også en kidnappet soldat derhen", sagde han. "Der er et udpeget rum til afhøringer, intern sikkerhed og særlig sikkerhed. De har alle private telefonlinjer på hospitalet... De gemmer sig på hospitaler, fordi de mener, at hospitaler er et sikkert sted", sagde Kahlot til Shin Bet-forhørslederen. "De vil ikke være i fare, hvis de er inde på et hospital".5 | ” |
Adskillige videoer med iscenesatte tilskadekomne palæstinensere, tillige med malede dukker der foregives at være dræbte spædbørn, er blevet produceret som PR materiale af palæstinenserne, for at lokke verden imod Israel. Det er ikke noget nyt - sådan har de som du ser, gjort fra begyndelsen - mens de brændte alt jødisk af og slog jøderne ihjel - endog under tortur, klagede de til verdenssamfundet over at Israel brændte deres huse ned og slog deres sønner ihjel. Der er et ordsprog der siger, at det er hjulet der knirker, der får al smørelsen, og det er præcis det palæstinenserne nyder godt af. De jamrer og udstiller al deres lidelse - om det er selvforskyldt betyder ikke noget, for at få verdens sympati.
Fordi verden har mistet interessen for fortiden, synes det at lykkes for den palæstinensiske propaganda. EN artikel fra New York Post fortæller at flertallet af amerikanere mellem 18 og 24 år, mener, at Israel bør ophøre og gives til Hamas - og det er på grund af de venstreorienterede kræfter i uddannelsessystemet, tillige med de sociale medier:
| “ | Råddenskaben på campus er eksemplificeret ved Harvard-præsident Claudine Gays kongrespræstation. Efter at have ledet en kultur, der placerede Harvard sidst på Foundation for Individual Rights and Expression's rangliste over ytringsfrihed på universiteter, går hun pludselig ind for ytringsfrihed - hvis det er antisemitisk hadtale. Sandheden er, at falske fortællinger har fået lov til at gro og trænge ind i store dele af Generation Z-studerende. Mens amerikanere i alderen 65 og derover støtter Israel over Hamas med 95% mod 5%, støtter dem i alderen 18 til 24 Israel med den mindste margin, 55% mod 45% i den seneste Harvard CAPS-Harris meningsmåling. Hvad kan muligvis være årsagen til dette høje niveau af støtte til Hamas? I bund og grund har vores gymnasier og universiteter svigtet i at undervise vores unge mennesker i selv de mest grundlæggende fakta, hvilket fører dem til at støtte en bevægelse, de aldrig ville bakke op om, hvis de var forankret i virkeligheden. Generation Z har et fundamentalt fejlagtigt billede af, hvad Hamas og Israel er, og hvordan de behandler forskellige folk. I modsætning til fakta mener 44% af 18- til 24-årige ikke, at Israel er et demokrati, og 41% siger, at Israel ikke tillader arabere at stemme ved valg. Når man spørger om Hamas, mener 41% i denne aldersgruppe, at Hamas regerer demokratisk og ikke er autoritær. Det er ikke underligt, at omkring 45% af de unge støtter Hamas - de tror, at Israel er diktaturet og Hamas demokratiet. Billedet er lige så vendt på hovedet, når det kommer til spørgsmål om tolerance. Kun 53% af 18- til 24-årige mener, at Israel respekterer rettighederne for religiøse og etniske minoriteter. Kun 51% mener, at Israel tillader homoseksuelle at leve åbent. Endnu mere chokerende mener 45% i denne aldersgruppe, at Hamas tillader homoseksuelle at leve åbent sammen, og 51% mener, at Hamas respekterer rettighederne for religiøse og etniske minoriteter. Dette er grotesk, når Hamas' charter udtrykkeligt går ind for udryddelse af jøder, og Hamas har henrettet mistænkte homoseksuelle. Stort set den eneste gru, som Generation Z anerkender, er, at Hamas bruger civile i Gaza som menneskelige skjolde. Alligevel anerkender kun 68% af 18- til 24-årige det, sammenlignet med 95% af seniorerne. Og nej, jøder er ikke kolonisatorer, og Israel er ikke et apartheidland - det er det jødiske hjemland, der går tusinder af år tilbage, og jøder er selv en multiracial gruppe. Disse er antisemitiske klichéer, der har fået lov til at vokse til det omfang, at selv forfærdelige voldtægter og mord ikke fordømmes. Hvor får unge mennesker denne misinformation fra? Halvfjerds procent af 18- til 24-årige hævder at følge meget nøje eller nogenlunde nøje med i krigen. Men tydeligvis tilbringer de for meget tid i de forkerte TikTok- og campusbobler: 64% af dem vidste end ikke om de delvise fire-timers daglige våbenhviler, som Israel iværksatte den 9. november - det højeste niveau af uvidenhed i nogen aldersgruppe.6 | ” |
En anden artikel fortæller at:
| “ | Undersøgelsen, der blev foretaget i denne uge af Harvard-Harris meningsmåling, viste, at 51% af amerikanerne mellem 18 og 24 år sagde, at de mente, at det langsigtede svar på den israelsk-palæstinensiske konflikt var, at "Israel skulle afsluttes og gives til Hamas og palæstinenserne". Kun 32% sagde, at de troede på en tostatsløsning, og kun 17% sagde, at andre arabiske stater burde blive bedt om at absorbere palæstinensiske befolkninger. Tallet stod i skarp kontrast til andre aldersgrupper, som alle dramatisk foretrak en tostatsløsning. Kun 4% af amerikanerne på 65 år og derover sagde, at de følte, at Israel burde bringes til ophør.7 | ” |
Hvis ikke Israel skal gives helt i hænderne på palæstinenserne, så skal der oprettes en tostatsløsning. Det er to løsninger der aldrig nogensinde kommer til at anerkende Israels ret til at eksistere. USA's ledelse vil, at når Hamas er ude af billedet, skal de Palæstinensiske Autoriteter, der dels ikke har fordømt Hamas' gerninger, men dels også selv deler troen på en fuldstændig jødisk udrenselse, overtage styret i en ny palæstinensisk stat. Som Israels ledelse siger, er det bare mere Hamas.
Siden romertiden har jøderne været forhadt og udvist verden over. Verden demonstrerer nu for, at Palæstina skal befries fra Jordanfloden til Middelhavet, hvilket kræver at Israel nu igen skal smides ud af eget land.
Verden er imod Israel, men den er i særdeleshed imod Gud. Gud sagde til Nehemias at Israel er "det Sted, jeg udvalgte til Bolig for mit Navn" (Neh. 1:9), "mig tilhører Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig" (3. Mos. 25.23). Skaberen har udvalgt sig den del af planeten Jorden, og uanset om verden lader sig bedrage med en bemyndigelse til at forvalte Hans land, så lader det sig ikke gøre - de står over for en kommende handling fra Gud, der vil skrige uretfærdighed i deres forbitrede hjerter.
I Moses tid sagde Gud, "HERREN din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde i Eje, og du skal få det i Eje, og han vil gøre dig endnu lykkeligere og talrigere end dine Fædre" (5. Mos. 30:5), og på samme måde i før citerede passage fra Nehemias, "om eders fordrevne end er ved Himmelens Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg udvalgte til Bolig for mit Navn". Jesus gentager det i Matt. 24:31, at Gud, "skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser". Der er forvirrede teologer, der mener at passagerne alene handler om tilbagekomsten fra det babyloniske eksil, hvilket det også gør, men Gud fjerner hver tvivl i sin tale til Jeremias, der viser at det også peger frem mod en anden tid:
"Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt. De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud; og jeg vil give dem ét Hjerte og én Vej, så de frygter mig alle Dage, at det må gå dem og deres Sønner efter dem vel. Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel imod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, så de ikke viger fra mig. Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl. Thi så siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, således vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om. End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Hånd; man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra HERREN." (Jer. 32:37-44)
På Jeremias' tid, dækkede det kaldæiske område den nordøstlige del af Irak, Syrien og landet langs Middelhavet fra havet til et stykke ind i nutidens Jordan. Det er med andre ord en beskrivelse af nutidens arabiske områder, dog med den undtagelse at det profetiske i teksten er opfyldt, at jøderne som vist i denne nyhed har opkøbt "marker for penge" og skrevet skøder. Gud er i gang med at vende deres skæbne, og et element i profetien der er uden fortilfælde er, at Gud vil give dem et hjerte der ikke viger fra Ham. Det er historisk set aldrig sket, men vi er i tiden mellem at Gud samler dem i landet, og at Han vil give dem et ny hjerte.
Verden kan forsøge at fordrive Israel igen, men landet er Guds, og Israel er Hans folk, og Hans planer med begge sker præcis som Han har sagt.