Fra begyndelsen af den politiske fokus på CO2, har det været tydeligt, at den politik vil få verden ud i et mareridt, der ødelægger alt. Jeg har i snart 20 år fortalt om vanviddet, for jeg så hvordan planen spillede ind i det billede Bibelen giver af endetiden og trængslen. Den afgrund af ondskab krigen mod CO2 har åbnet, er praktisk talt uden bund, og hvis ikke Gud griber ind, så vil mennesket ødelægge Jorden totalt - både liv og planet.
Cloud Seeding
Jeg kender ikke det danske ord for fænomenet, men kalder det skyforspiring, at man får skyer til at opstå.
“ | Hvad er Skyforspiring? Skyer består af små vanddråber eller iskrystaller, der dannes, når vanddamp i atmosfæren køles ned og kondenserer omkring en lille partikel af støv eller salt, der svæver i atmosfæren. Uden disse partikler, kendt som kondensations- eller iskerner, kan regndråber eller snefnug ikke dannes, og nedbør vil ikke opstå. Skyforspiring er en vejrmæssig ændringsteknik, der forbedrer en skys evne til at producere regn eller sne ved at introducere små iskerner i visse typer af underafkølede skyer... Efter skyforspiring finder sted, vokser de nydannede snefnug hurtigt og falder fra skyerne tilbage til jordens overflade, hvilket øger snemængden og vandstrømmen. Hvordan udfører vi Skyforspiring? Skyforspiring kan udføres fra jordbaserede generatorer eller fly. DRI Cloud Seeding Research Program bruger primært jordbaserede generatorer, der er designet og bygget af DRI og kan betjenes eksternt. I Carson og Walker River-bassinerne udfører DRI også skyforspiring fra et underkontraheret sprøjtelfly. De fleste skyforspiring operationer, herunder dem udført af DRI, bruger en forbindelse kaldet sølviodid (AgI) for at hjælpe med dannelse af iskrystaller. Sølviodid findes naturligt i miljøet i lave koncentrationer og er ikke kendt for at være skadeligt for mennesker eller dyreliv.1 | ” |
Ved at manipulere skyerne med sølviodid, øges nedbør og snemængde. Er det én af årsagerne til vi hører om så mange oversvømmelser? Det vil selvfølgelig være et rungende NEJ, fra enhver impliceret person man spørger. Man hører oftest kun om fordelene, som denne side giver - øget nedbør om det er regn eller sne, giver større vandressourcer med bedre vandkvalitet, afhjælper tørke, reducerer brandfare, styrker landbruget og sne kan i visse områder tiltrække skiturister osv. Men hvad er den egentlige miljøpåvirkning? Hvad er den sundhedsmæssige påvirkning for biologisk liv? Ændring af økosystemer, og ikke mindst menig mands generelle forståelse af normalt vejr? Der er ingen tvivl om at eliten vil fjerne menneskehedens tusindårig lange forståelse af vejret, for så kan de manipulere os som de vil.
Stratosfærisk aerosolinjektion / solgeoteknik.
Denne ide handler om at man sprøjter reflekterende partikler i stratosfæren for at afkøle Jorden ved at reflektere sollys. Det bruger stoffer som svovldioxid og udgør risiko for tørke i Afrika og Asien. Der er bekymring for dets komplekse globale virkninger og potentielle misbrug som våben, hvilket har ført til krav om et internationalt forbud.
“ | Stratosfærisk aerosolinjektion (SAI) er et teoretisk forslag inden for solbaseret geoteknik, hvor man sprøjter store mængder små reflekterende partikler ind i stratosfæren, som er det øverste lag af Jordens atmosfære. Dette gøres med det formål at afkøle planeten ved at reflektere sollys tilbage i rummet. Forslagene involverer brugen af forskellige stoffer som svovldioxid, fint pulveriseret salt eller calciumcarbonat, der kan spredes ved hjælp af fly, artilleripistoler eller store slanger, som når op i stratosfæren. Det er vigtigt at bemærke, at disse solgeoteknikmetoder ikke adresserer de grundlæggende årsager til klimaændringer, men forsøger i stedet at kontrollere mængden af sollys, der når Jorden, ved at efterligne effekten af svovlrige støvskyer, der dannes efter store vulkanudbrud. I modsætning til vulkanudbrud kræver SAI regelmæssig vedligeholdelse ved konstante partikelinjektioner. Den mest undersøgte metode for SAI bruger svovldioxid, men computersimuleringer indikerer, at denne teknik sandsynligvis vil medføre tørke i Afrika og Asien, og derfor sætte mad- og vandforsyningen for to milliarder mennesker i fare. På grund af de uforudsigelige globale virkninger og muligheden for misbrug som våben, står solgeoteknik over for betydelige udfordringer i forhold til styring. Dette har ført til krav fra flere hundrede civilsamfundsorganisationer fra hele verden om et multilateralt forbud mod solgeoteknik.2 | ” |
Igennem de sidste mange årtier, har verden vist at hungersnød i Afrika ikke har den store interesse, og lægges klimaforandring på vægten sammen med ligegyldigheden, er det nok den mindste forhindring for at få en hurtig afkøling af planeten. Ulemperne ved at "slukke for solen", som uforudsigelige klimaeffekter og miljøpåvirkninger - herunder landbruget, sundhedsrisici, geopolitiske spændinger og meget mere - er det nok bekymringer i forhold til global opvarmning?
Et firma der kalder sig "Make Sunsets" tilbyder at du og jeg kan donere skyer. Lyt engang til denne stupide ide:
“ | Ved at købe en kølekredit, vil dine penge blive brugt til at frigive mindst 1 gram af vores 'skyer' i stratosfæren på dine vegne, hvilket opvejer den opvarmende effekt af 1 ton kuldioxid i 1 år... Vi bruger i øjeblikket bionedbrydelige latexballoner fyldt med helium og svovldioxid (SO2). Mængden af helium, vi putter i, er baseret på ballonens størrelse, nyttelastens vægt, og hvornår vi vil have ballonen til at sprænge for at frigive den reflekterende sky. Når ballonen først er affyret fra jorden, udvider den sig fra det faldende lufttryk, efterhånden som den bliver højere, indtil den brister. Når ballonen sprænger, åbner faldskærmen, og instrumenteringen flyder ned. Den generelle flyvetid er tre til fem timer. Vi medbringer instrumentering til at hente ballonen og indsamle data om indsættelsen. 3 | ” |
72 kroner for at sende 1 gram svovldioxid op i atmosfæren. Og folk bider på - lyt til disse anbefalinger
Casey Handmer, PhD siger:
“ | Vi bør naturligvis lave solgeoteknik. Vi er på vej til radikalt at reducere emissionerne i de kommende år, men termiske skader vil forsinke vores kurskorrektion, så de fleste af vores klimasmerter er stadig foran os. Hvorfor risikere at destabilisere den vestantarktiske iskappe eller smelte den arktiske permafrost eller koge hundrede millioner mennesker ihjel? Solgeoteknik kan gradvist og reversibelt mindske risikoen i denne knivskarpe overgang til en bedre fremtid. Vi skylder fremtidige generationer at tage alle praktiske skridt for at undgå unødvendig katastrofal og vedvarende skade på vores planet. | ” |
Eller Brian Vallelunga, administrerende direktør for Doppler:
“ | Det er en lille måde hvorpå jeg kan hjælpe med et tilsyneladende meget stort problem! Hvad det end er værd, er 200 dollars kompenseret for 20 tons CO2 en stor gevinst! | ” |
Kevin S. Thompson, Austin, Texas:
“ | På et tidspunkt lærer du om reflekterende partikler som en potentiel kølemetode. Det næste spørgsmål ville være: "Gør nogen det her nu?" Dette førte til opdagelsen af Make Sunsets, et hold der ikke kun udforsker teknikker til styring af solstråling, men også arbejder på at implementere dem. Det er utroligt beroligende at se en gruppe som Make Sunsets udfordre videnskabelig forskningsgrænser med det mål at skabe en køligere, mere bæredygtig fremtid for alle. | ” |
Det giver en idé om at bagsiderne af at manipulere naturen står i skyggen af global opvarmning, hos mennesker der handler hurtigere end hovedet kan følge med.
Den Norske netavis Steigan er gået dybere til værks med geoingeniørarbejde4, og Pål Steigan, der er chefredaktør viser et kort han har lavet over ruterne, for nogle af sådanne fly der laver solgeoteknik, både i USA, Tyskland og Norge, og det ser således ud5:
Det er helt tydeligt at det er en opgave der udføres. Inden jeg går videre med følgende eksempel, så lad mig lige gentage mig selv - CO2 er ikke et problem, men det er fundamentet for klimareligionens liturgi, så lad os lige synge med i koret. På en rute fra f.eks. New York til Miami (godt 2.000 km), vil et lignende fly udlede knap 25 ton CO2, mens en mellemstørrelse bil (en Toyota Camry med 4 personer) vil udlede ca. 379 kilo CO2. Det vil sige man kunne køre turen næsten 65 gange i bil, mens man kun kan flyve én gang6. Så hvad koster det ikke på CO2 regnskabet at have fly i luften på til at udføre sådanne opgaver? Endnu en meget dum idé.
Begravelse af træ
Kodama Systems er en californisk startupvirksomhed, er i gang med at udvikle en ny tilgang til fjernelse af kulstof, ved at begrave resterne af døde træer under jorden. De forsøger at forhindre frigivelsen af CO2 fra træer ved at opsamle dem i det, de kalder et "trækammer". Forskellige investorer, bl.a. Bill Gates' klimafond, Breakthrough Energy Ventures, har sammenlagt doneret over 46 millioner kr. (6,6 millioner dollars) og Stripe 1.750.000 kr (250.000 dollars) til projektet.
“ | i dag er de høstede planter og træer generelt stablet op i rensede områder og derefter overladt til at rådne eller bevidst brændes. Det gør det muligt for det kulstof, der er opbevaret i dem, blot at vende tilbage til atmosfæren og føre til yderligere opvarmning... Efter at have fjernet grene fra træer, der er for små til at blive solgt som tømmer, vil de læsse dem på lastbiler og sende dem til en forberedt grav. Nøglen vil være at sikre, at det, som virksomheden refererer til som en "træskat", holder ilt og vand ude, hvilket ellers ville accelerere nedbrydningen, og forhindrer drivhusgasser i at lække ud. I markarbejdet med Yale-forskere, forventet at begynde i tredje kvartal næste år, har virksomheden til hensigt at skabe en begravelseshøj i Nevadas ørken, der er syv meter høj, tre meter dyb og 53 meter lang og bred. De planlægger at dække biomassen med en geotekstilforing og derefter begrave den under jord og et lag af oprindelig vegetation valgt til at absorbere fugt. Med regionens tørre forhold vil dette skabe et indesluttet system, der forhindrer "nedbrydningsmidler i at virke på den begravne træmasse", hvilket sikrer, at kulstoffet forbliver på plads i tusinder af år, fortæller Jimmy Voorhis, leder af biomasseanvendelse og politik hos Kodama.7 | ” |
Det er heller ikke kendt hvad dette naturindgreb kan betyde. Er anstrengelsen effektiv - at fjerne træer, transportere dem til Nevadaørkenen (på USA's vestside) og begrave det i Jorden, kræver meget energi, og udleder meget CO2. Fjernelse af biomasse fra økosystemer reducerer mængden af næringsstoffer, som skove og landbrug modtager fra nedbrydende planter. Dette kunne have økologiske konsekvenser og påvirke økosystemernes sundhed. Ved man nok om nedbrydningsprocessen af træ?
Millioner af kroner postes ud til åndssvage projekter for at mindske CO2, midler der kunne hjælpe rigtig mange mennesker til et værdigt liv på Jorden. Men alt står i skyggen af klimareligionens mål - intet menneske har nogen værdi i den sekt.
Jeg vil også lige nævne artiklens omtale af økokrigernes kamp mod fornuften. Udtynding af træer er en afgørende del af bæredygtig skovforvaltning, og fjernelse af f.eks. døde eller syge træer, eller reduktion af mængden af vegetation der kan gå ild i, har i mange år været kendt som et nødvendigt indgreb. Men som artiklen siger,
“ | Skoveksperter har længe advaret om, at årtiers alt for aggressive brandbekæmpelsespolitikker i USA har produceret tætte, tilgroede skove, der markant øger risikoen for store brande, når naturbrande uundgåeligt opstår. | ” |
Det er samme problem flere steder i Canada9.
Ændring af den menneskelige arvemasse / menneskelig tilpasning
Mennesker kan bidrage til at reducere klimaforandringer, ved at ændre deres kostvaner, især ved at skære ned på kødforbruget. Det er ikke noget nyt og det præsenterer sig mere og mere skingert i medierne. Men her kan forskning også hjælpe moderjord, ved at fremprovokere intolerance over for visse kødtyper eller proteiner.
Og fødeindtaget kan der også pilles ved så vi ikke behøver at belaste Jorden med den slags behov. Mindre mennesker har mindre energibehov, så gør vi alle mindre, kan det bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. Dette ville kræve en ændring i vores samfundsopfattelse af størrelse og muligvis en tilpasning i genetisk sammenhæng.
Færre mennesker vil jo opfylde begge ovenstående mål, og med små mennesker gørres endnu en idé mere frugtbar, som er at kolonisere rummet, for det vil mindske belastningen på jorden. Da større mennesker kræver mere energi og forsyninger til transport, vil fysisk små mennesker være lettere at sende væk.
" style="max-width:100%;width:80%"
Bemærk hvordan klippet afsluttes med kommentaren om at syntetisere menneskelige genomer, at det er trillion dollar markedsmulighed - en god serie A-runde (en virksomheds første betydelige runde af venturekapitalfinansiering). Så længe der er penge i det, er det fuldstændig ligegyldigt hvor ødelæggende og idiotisk idéen er. Det så vi også med Pfizers injektionsvæske under coronahysteriet.
Takket være den lille flåt, den enlige stjerneflåt, der huserer i det østlige og sydlige Amerika og det nordlige Sydamerika, er intolerance over for rødt kød (såsom oksekød, svinekød og vildt) den 10. mest almindelige madallergi i Amerika. Et estimat siger at 450.000 amerikanere har udviklet alfa-gal syndrommet8, en allergi hvor opkast, diarre og svimmelhed med besvimelse til følge er de langvarige symptomer. Der er endnu ingen kendt behandling.
Det er jo en gave for klimakulten. Tænk at en lille flåt kan være med til at redde planeten... Og når det ikke er alle der kan blive kødkureret med en flåt, kan den måske lære klimakultens ypperstepræster at pille ved menneskehedens DNA så om ikke andet, næste generation er kød-intolerant.
Idéerne er uudtømmelige, og den ene dårlige ide leder til den næste. Jo mere afstand der lægges til skaberen, jo mere kan menensket selv agere skaber, og med den manglende forståelse for skabelsen, og den tilsvarende forstørrede arrogance og storhedsvanvid, vil dette emne, om det ikke stoppes, ekplodere og gøre livet på Jorden et helvede. Det ses tydeligere end nogen sinde før - der er et kæmpe behov for at råbe efter Skaberens genkomst.
"Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!«" (Åb. 22:17)
Når træ eller anden biomasse graves ned og ikke længere har adgang til ilt, vil det alligevel oftest rådne. Nu fremgår jordbundsforhold ikke af din artikel.
I sure mosemiljøer kan nedbrydnings bakterier ikke trives, men nærmest alle andre steder nedbryder anaerobe bakterier biomassen - dvs bakterier der lever uden der er adgang til ilt. Under nedbrydningen dannes primært vand, CO2 og CH4 (metan). Hvis der måles på de to sidstnævnte, er der ca. 1/3 CO2 og 2/3 CH4. Der frigives også S og mineraler, men det er uinteressant I denne sammenhæng.
Processen beskrevet herover er den samme som i Biogasproduktion. Den kan iagttages i fx søer, hvor man med en kop kan opsamle gasser der bobler op og så brænde dem af. Hvis de kan brænde, er det CH4. Det samme sker i gammel skovbund.
Vi ved altså, at Gud har skabt verden så den kan tåle at der bobler meget metan op i atmosfæren. Hvordan det nedbrydes ved jeg ikke.
Ifølge 'videnskaben' har CH4 et højere drivhusindeks end CO2. Altså vil det mest klimavenlige ifølge teorien derfor være afbrænding i stedet for nedgravning/udrådning.
Og det er typisk for 'videnskaben': højre hånd ved ikke hvad venstre hånd gør.
Når dette sker på stor dybde i vore have, er den komprimerede gasart tungere end vand og daler derfor nedad. Måske er det derfor lukkede oliefelter efter en årrække atter indeholder olie og gas?
Tak for dine informationer - meget interessant. Der er utroligt meget tunnelsyn i "videnskaben", og ofte er det forårsaget af okonomiske interesser. Sætningen "Ifølge eksperter" er et stort rødt flag, der kalder på skepsis. Ofte vil man ved nærmere eftersyn opdage at det er en købt gruppe af eksperter, der er uenige med andre eksperter der har modtaget nogle andre penge. Men de økonomiske interesser bag, vil altid være alarmistiske, for frygt sælger.
Jeg er ikke med på din tanke om genfyldte olielommer - kan du uddybe det?