Europæisk elektronisk identifikation i 2024

Lagt på d. 18/05-23


Udskriv


Da jeg for 3 år siden, i 2020, skrev artiklen "Corona, når eliten tester verdenssamfundet", kunne det se ud til at ID2020 ville blive projektet der skulle implementeres i samfundene, for at få overblik over befolkningens gøremål. Men der er nu et andet system der skal søsættes, med ord der i dragens mund lyder som en gave der gives i omsorg til befolkningen. Det kaldes eID, som er "et sæt tjenester leveret af Europa-Kommissionen for at muliggøre gensidig anerkendelse af nationale elektroniske identifikationsordninger (eID) på tværs af grænserne".

Det forventes at blive rullet ud i foråret 2024, og sideløbende med det, har vi fået at vide, forberedes udrulningen af Centralbankernes digitale valuta. Så både vores økonomi og vores identitet bliver globalt centraliseret. Det betyder at økonomisk anonymitet og anonymitet på nettet ser sine sidste dage - efterfulgt af udryddelsen af biologisk anonymitet, hvilket sker 3½ inde i trængslen med dyrest mærke - for nuværende søsættes systemerne til at håndtere det hele.

I Danmark er vi vant til det, med MitID, hvor vi skal identificere os for f.eks. at bruge betalingskort på nettet. Samme MitID er Danmarks nationale eID, der kan sammenkobles med den europæiske identifikationspung, der vil kunne bruges i selvbetjeningløsninger i resten af Europa1 - og usagt er det, at det med tiden vil være en global identifikation.

Det, man kan se der registreres når man identificerer sig via MitID, er oplysninger som hvilken browser man bruger, navn og fødselsdato, handlingen man foretog, id på brokeren som kan være Danske Bank, Nordea, Nets (der tilbyder betalingsløsninger til internethandel), der er en den af Nexi Group, der opererer i mere end 25 lande (igen ses det globale aspekt). Men også din IP adresse registreres, som kan spores tilbage til praktisk talt den stol du sad på, da du identificerede dig. Jeg vil tro at det potentielt kan registreres hvor du har handlet og beløbet du handlede for, for den information stilles til rådighed når du identificerer dig. Med lidt teknisk snilde kan data forbindes og afsløre en række mulige varer du kan have købt.

Du tænker måske at du ikke har noget at skjule, men det er ikke det, det handler om. Det tilkommer ingen myndighed at kunne tilgå vores private liv. Det er overvågning der åbner op for adfærdskontrol, dikteret af den politik der må være - i fremtiden en kommunistisk politik under despoten Antikrist.

Her lidt om rationalet bag behovet for eID. Ursula von der Leyen, der er formand for Europa-Kommissionen, forklarede i sin tale om Unionens tilstand den 16. september 2020 at:

Når vi af en app eller på et websted bliver bedt om at oprette en ny digital identitet eller om at logge på via en stor platform, aner vi ikke, hvad der egentlig sker med vores oplysninger. Derfor vil Kommissionen snart fremsætte et forslag om en sikker europæisk e-identitet. En, vi har tillid til, og som enhver borger kan benytte overalt i EU til at gøre alt fra at betale sin skat til at leje en cykel. En teknologi, hvor vi selv bestemmer, hvilke oplysninger der bruges, og hvordan de bruges.2

Med andre ord, er det slut med at lave ikke-personlige konti på nettet. En dybere beskrivelse af rationalet, ses her:

Det bratte skift til et mere digitalt centreret liv under pandemien, betød at gå online for alt fra madindkøb til lægebesøg til fornyelse af et pas.

Den kraftige stigning i efterspørgslen efter digitale tjenester, understregede behovet for en bekvem, bredt accepteret måde for folk at bevise, hvem de er online.

For EU's 450 millioner borgere er denne proces klar til at blive nemmere, med introduktionen af en paneuropæisk digital identitetstegnebogs-app, der vil give brugere adgang til offentlige og private tjenester i deres egne lande og på tværs af blokken. Den digitale tegnebog vil tjene som identitetsbevis til for eksempel at åbne en bankkonto, tilmelde sig et universitet, leje en bil eller indgive skattedokumenter.

”Jeg tror, vi vil se en stigning i efterspørgslen efter robuste, sikre og brugervenlige digitale identitetsværktøjer. Europa ønsker at være på forkant med udviklingen og brugen af den digitale identitet,” siger Romana Jerkovic, et kroatisk medlem af Europa-Parlamentet, som sidder i dets udvalg for industri, forskning og energi.

Sidste års udrulning af Covid-19-sundhedscertifikat-appen – det såkaldte vaccinationspas – hjalp faktisk med at lette rejser i EU under pandemien og gav et glimt af, hvad det europæiske digitale ID kunne være, når det blev lanceret, hvis det var som planlagt, om to år...

Tilskyndet af den pandemi-nærede stigning af digitale operationer, afslørede Kommissionen i juni 2021 en opdateret version af eIDAS-forordningen. Det kræver, at medlemslandene opretter (hvis ingen allerede eksisterer) et nationalt digitalt id, der vil være knyttet til den europæiske digitale tegnebog, tilgængelig via smartphone eller anden mobilenhed. Selve appen ville blive åbnet ved hjælp af en PIN-kode eller biometrisk godkendelse...

Jerkovic regner med, at lovgivningsprocessen kan være afsluttet til næste forår, hvilket sætter scenen for, at tegnebogen går i luften i 2024. Ifølge planen har EU-medlemsstaterne 12 måneder til at udstede deres tegnebøger, når forordningen er vedtaget.3

Som du ser, ligger den fremstillede coronapandemi til grund for dette udvidede digitale identifikationskrav, og med reference til det den falske sikkerhed i coronapasset, melder bekymringen sig prompte, at vi med dette eID - med et swipe på telefonen - kan formenes adgang til hvad end myndighederne beslutter, for at anspore til føjning af deres adfærdskontrol.

Nu handler det primært om Europa, men sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS Security Group fortæller at:

MitID er opbygget på en måde, så man sender en del af data – hvis der er stort tryk, som det kunne ske, når alle skal ind og tjekke forskudsopgørelse – eller ved et digitalt angreb – ud af landet og til USA til tjenesten Akamai. Og derigennem bliver det muligt, at amerikanerne potentielt kan læse med i dele af danskernes private data... jeg ser det som et problem, at man på den måde risikerer de data, danskerne afleverer ved login på MitId, kan falde i hænderne på f.eks. USA4

Når USA har fingrene i vores data, så har Kina det også - med andre ord er sikkerheden til tilliden totalt bristet. Og det stopper ikke der, forklarer Kruse, for MitID bruger et gratis SSL-certifikat fra Let's Encrypt (som jeg også bruger på siden her), der sikrer at data der sendes fra dig til MitID er krypteret.

Den er god nok for helt almindelige menneskers hjemmesider, men her snakker vi om kritisk infrastruktur, og man burde have brugt en bedre og dyrere løsning... Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Men man har altså åbnet en lille kattelem for, at andre personer kigger med4

På EU kommissionens side, ses den diabolske propaganda, når der informeres om eID. Det er enhver persons rettighed at kunne identificere sig, og det er befolkningen selv, der ønsker at kunne bruge en enkelt identifikationsmetode på tværs af alle online services. Fordele og hvorfor det er nødvendigt, beskrives med følgende nøgleord:

Retten til en digital identitet, som anerkendes overalt i EU, for alle der er berettiget til et nationalt identitetskort.

En enkel og sikker metode til selv at bestemme, hvor mange oplysninger du ønsker at dele, når du bruger tjenester, som kræver, at du giver information om dig selv.

72 % af indehaverne af konti på de sociale medier ønsker at vide, hvordan deres personoplysninger behandles. 63 % af EU-borgerne ønsker et sikkert fælles digitalt ID til alle onlinetjenester (ifølge en Eurobarometerundersøgelse)2

Det er i kommissionens øjne ganske enkelt os selv der beder om at få et globalt identifikationssystem. De giver os vores ret og krav om sikkerhed - hvilket er prangende salgsmateriale for et elendigt produkt, for i ly af det råb, indfører de magthungrige magthavere totalkontrol, og vores data er ikke bedre beskyttet end de har været ind til nu - det bliver bare lettere, og mindre tabu, at kræve og vise korrekt person identificerbar dokumentation. Tilgengæld bliver det også lettere for eliten at håndtere den globale befolkning, som Folkerepublikken Kina, der bryster sig af deres masseovervågning.

Når tinden nås af disse projekter, har verdens befolkning fået implementeret eID under huden. Hvad end det kommer til at hedde, så kan vi se at tiden nærmer sig hurtigt. Som sagt er det 3½ år inde i trængslen det skal bruges, så når vi nu ser at systemerne kobles sammen, så ser vi også at tiden for målet nærmer sig. Med andre ord - trængslen kunne begynde nu, og så havde eliten endnu 3½ år til at binde de sidste knuder på dyrets mærke.

Som trængslens skygger lægger verden i mørke, skinner lyset for opfyldelsen af bortrykkelsens håb i hjerterne på alle os, der længes efter at møde Jesus. Snart skal vi møde Ham, se Ham ansigt til ansigt - mennesket der elsker os så meget at Han valgte at dø i vort sted.

Referencer1 "Brug dit NemID/MitID i udenlandske tjenester i EU/EØS", Digitaliseringsstyrelsen
2 "Den europæiske digitale identitet", Europa-Kommissionen
3 "The challenges facing the EU’s new digital identity system", Raconteur, d. 07-11-2022
4 "Ekspert er dybt bekymret efter stort nedbrud – 'De har simpelthen ikke tænkt sig ordentligt om. Jeg forstår det ganske enkelt ikke.'", B.T., d. 01-02-2022



Debat: Europæisk elektronisk identifikation i 2024

Skriv kommentar

Navn*
E-mail* (vises ikke)
Kommentar*

Relaterede nyhedsblogs

Corona [82]; EU [50]; Europa [17]; Overvågning [30]; Tidens ende [78];

Flere nyhedsblogs fra 2023

- Vaccineoverdødelighed - ansvaret skal placeres [27-12-23]
- Børnearbejde i EV-forsyningskæden [24-12-23]
- Jøderne mod verdens felttog [22-12-23]
- #42 opdatering for krigen i Israel: Våbenhvilen er slut [04-12-23]
- #41 opdatering for krigen i Israel: Gidsler og propaganda [30-11-23]
- #40 opdatering for krigen i Israel: Gensynsglæde [27-11-23]
- #39 opdatering for krigen i Israel: Hjemme igen [25-11-23]
- #38 opdatering for krigen i Israel: Fange-udveksling - terrorister for bortførte [22-11-23]
- #37 opdatering for krigen i Israel: Arabisk flirt med verdenskrig [20-11-23]
- #36 opdatering for krigen i Israel: Palæstinensisk uvidenhed truer verden [18-11-23]
- #35 opdatering for krigen i Israel: Israel indtager Shifa hospitalet [16-11-23]
- De mest frygtede israelske soldater [16-11-23]
- #34 opdatering for krigen i Israel: Store militære fremskridt i Gaza [14-11-23]
- #33 opdatering for krigen i Israel: Mere mediefup [12-11-23]
- #32 opdatering for krigen i Israel: Hvad er palæstinensisk uskyld? [09-11-23]
- #31 opdatering for krigen i Israel: Hamas' gemmesteder afsløres [06-11-23]
- #30 opdatering for krigen i Israel: Global krise nærmer sig [04-11-23]
- #29 opdatering for krigen i Israel: Hamas går sin skæbne i møde [03-11-23]
- #28 opdatering for krigen i Israel: Global jødeforfølgelse forberedes [01-11-23]
- #27 opdatering for krigen i Israel: Politiske linjer trækkes op [30-10-23]
- #26 opdatering for krigen i Israel: Hamas' undergang truer [28-10-23]
- #25 opdatering for krigen i Israel: Horisonten fortættes [26-10-23]
- #24 opdatering for krigen i Israel: Ondskaben udstillet [24-10-23]
- #23 opdatering for krigen i Israel: Jødehadet vokser [22-10-23]
- #22 opdatering for krigen i Israel: Moskéer opfordrer til Jihad [21-10-23]
- #21 opdatering for krigen i Israel: USA sætter sig tungt i regionen [20-10-23]
- #20 opdatering for krigen i Israel: Israel bombede ikke et hospital! [18-10-23]
- #19 opdatering for krigen i Israel: Israel i mediekrig [17-10-23]
- #18 opdatering for krigen i Israel: Angreb og forberedelser [17-10-23]
- #17 opdatering for krigen i Israel: En intens uge venter [15-10-23]
- #16 opdatering for krigen i Israel: En uge med terror [15-10-23]
- Et forsvar af sandheden, og dermed Israel! [14-10-23]
- #15 opdatering for krigen i Israel [14-10-23]
- #14 opdatering for krigen i Israel: Israel smider fløjelshandskerne [13-10-23]
- #13 opdatering for krigen i Israel: Flere trusler [13-10-23]
- Ingen anden løsning end udryddelsen af Israel er acceptabel [12-10-23]
- #12 opdatering for krigen i Israel: Hamas kalder på krigere [12-10-23]
- #11 opdatering for krigen i Israel: Israel finder sammen [12-10-23]
- #10 opdatering for krigen i Israel: Global støtte og modstand [11-10-23]
- Profetier der kan opfyldes igennem krigen i Israel [11-10-23]
- #9 opdatering for krigen i Israel: Flere trusler og spændinger [11-10-23]
- #8 opdatering for krigen i Israel: Flere og nye Angreb [11-10-23]
- #7 opdatering for krigen i Israel [10-10-23]
- #6 opdatering for krigen i Israel: Spændinger, troskab og krise [10-10-23]
- Hamas' dæmoniske vrede griner over hele verden [10-10-23]
- #5 opdatering for krigen i Israel: Global opbakning [10-10-23]
- #4 opdatering for krigen i Israel: Mellemøstens krise eskalerer. [09-10-23]
- Terroraktionerne fra Hamas, berører flere dele af verden. Situationen eskalerer fortsat. [09-10-23]
- Opsummering af gårdagens begivenheder mellem Israel og deres fjender [09-10-23]
- Israel og Gaza på randen af større konflikt [08-10-23]
- Videnskabens globale nedkøling [29-09-23]
- Modernaturtilbedelse i Apple [21-09-23]
- De idiotiske, klimareligiøse idéer [17-09-23]
- Sound of Freedom og Hallow App [13-09-23]
- En påmindelse om vaccine-roulette [31-08-23]
- UFO'er, et vidnesbyrd om tidens ende [26-08-23]
- Saudi-israelsk normalisering accelererer [17-08-23]
- Klimafrygt er et planlagt medie-program [05-08-23]
- I audiens hos "the Orb" [01-08-23]
- Søger efter en verdensleder der kan stå frem [15-07-23]
- Gud er højt over denne verden [17-06-23]
- EU og WHO samarbejder om global digital sundhedscertificering [14-06-23]
- Canadas skobrande forårsaget af brandstiftelse [11-06-23]
- Afbrænding af kul, olie og gas, påvirker ikke atmosfæriske CO2-niveauer [05-06-23]
- Europæisk elektronisk identifikation i 2024 [18-05-23]
- Magogs alliancer formes mens Israel er i krig [13-05-23]
- Danmark og Davos [02-05-23]
- Fremskyndelse af Agenda 2030. [30-04-23]
- Unicoin, en chip under huden [26-04-23]
- Centralbankens digitale valuta [14-04-23]
- Rusland holder stand mens Ukraine afvæbner Europa [11-03-23]
- Iran, Rusland, Israel og atombomben [06-03-23]
- Evolutionært studie: 90% af alle arter kom til samtidigt [11-02-23]
- Globalisterne giver os 2% chance for stabilitet [05-02-23]
- Pfizer taler om selv at skabe samfundenes coronavarianter [29-01-23]
- Forudsætningerne for Tredje Verdenskrig er igang [28-01-23]
- Gates' vaccineindrømmelser og tilsløring af vaccineskader [27-01-23]
- Elitens sataniske version af Guds boliger (5-minutters byerne) [24-01-23]
- Et elitekontrolleret liv - 15-minutters byerne [16-01-23]
- Ny regering i Israel, jødisk håb for Tempelbjerget og det tredje tempel [04-01-23]
- Klimaforandring, strengespillet på følelser [02-01-23]