Det lyder i sig selv vanvittigt, men virkeligheden bliver mere og mere vanvittig. Godt nede i et informationsdokument, en PDF fil, som man kan læse når man bestiller tid til en Coronatest, står på side tre at:
“ | Tager du imod tilbuddet om at blive testet, opbevarer vi dine personoplysninger, inkl. prøvesvaret, i 10 år efter din død. Restmateriale fra din test vil endvidere blive gemt i Danmarks Nationale Biobank til brug for fremtidig forskning. | ” |
Så resten af dit liv plus 10 år efter, er du overgivet til folk du ikke aner hvad skal bruge dig til. Hvor og hvad en persons helt personlige aftryk videregives til, har man ingen anelse om.
Lasse Boding, afsnitsleder i biobanken, forklarer at det er en god mulighed
“ | for at få »opbygget meget vigtige samlinger« i biobanken... De biologiske prøver kan gøre os i stand til bedre at forstå denne pandemi - og fremtidige pandemier - men potentialet rækker også til bedre at forstå mange andre sygdomme | ” |
Det vi oplever er, at myndighederne kan finde på hvilken som helst krise, og så tilsidesættes vores private liv. Det er det, coronakrisen har vist os. Pludselig er vi som individer degraderede byttedyr der ofres til rovdyret Staten, uden rettigheder og værdi. Vores krop kan de sprøjte ting ind i, som vi ikke aner hvad indeholder. De må forfølge os digitalt og overvåge hvem og hvor mange vi omgås. Jeg må sige at jeg ikke bryder mig om den verden der er ved at forme sig omkring mig!
Men lad mig minde dig om, at hvis du i tro har givet dit liv til Jesus, så er alt det her noget der peger på at vi skal løfte vore hoveder, for som Han siger, "jeres forløsning nærmer sig" (Luk. 21:28).
Kilde: avisendanmark.dk