Et eksempel på den mentalitet ses hos denne muslim i Totronto, Canada, der åbent og ærligt udtrykker:
“ | Muslim: En dag kan vi have en nation med muslimsk flertal her i Canada, lige i ansigtet på dig. Interviewer: Vi har canadisk lov her, og du siger at du ønsker at sharia-loven skal fortrænge canadisk lov. Det lyder ikke særlig respektfuldt. Muslim: I et flertal ville du ikke have nogen anden mulighed. Gå til din dronning og bed hende ændre lovene. Interviewer: Ændre lovene til hvad, Hr.? Til sharia-lov? Muslim: Nej, ændre lovene, så der ikke kommer flere muslimer til Canada. Vi lover først og fremmest vores troskab og vores loyalitet vores religion, ikke dronningen, for at være ærlig. Da jeg tog min såkaldte ed, var jeg stille, jeg sagde ikke noget. Det var din pligt at sørge for, at du fik det ud af mig. Så når jeg ikke sagde noget, er jeg ikke ansvarlig for noget.1 | ” |
Derfor vil der uundgåeligt komme flere civile tab på den palæstinensiske side, i den nærmeste fremtid. Gud har ladet os vide at denne situation, hvor Esaus Hus, nutidens palæstinensiske hus, skal ingen af Esaus hus undslippe (Ob. 1:18). Er det nu den profeti går i opfyldelse? Israel er fast besluttet på at udrydde Hamas. Hvis det bliver gjort, hvem er så tilbage i palæstinensernes Hus, til at true Israel? Hvor lang tid går der før en ny terrororganisation tør forme sig imod Israel efter dette omfattende nederlag? Sat i lyset af hvordan resten af verdens tilstand ser ud, med globalisering ingen for stort set alt, hvilket lægger op til at Antikrist overtager hele styringen, så ligner det ikke at Israel og Esaus hus kan begynde forfra, og vente x antal generationer på at nye kræfter tager fat i Edoms ønskede ødelæggelse af Israel.
Islam betyder underkastelse, og så længe medmenneskelighed står i vejen for Islams tilhængere, så er der ingen håb for andet udfald end udryddelse af de morderiske kræfter. Enten er det dem, der slås ned, eller også er det os.
Jesus sagde, "Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig" (Matt. 25:45), ligeson Han sagde, "Du skal elske din næste som dig selv" (Matt. 22:39). Muhammed blev dikteret at skrive: "Når de hellige måneder er forbi, så dræb de, der tilbeder afguder, hvor I end finder dem, og tag dem til fange og belejr dem, og forbered hver en snigangreb. Men hvis de omvender sig, etablerer bøn og giver almisse, så lad deres vej være fri. Se, Allah er Tilgivende, Barmhjertig" (Sura 9:5). Eller, "O Profet! Kæmp mod de vantro og hyklerne, og vær streng over for dem. Helvede vil være deres hjem, en ulykkelig rejses afslutning" (Sura 66:9) og "Når I nu står over for dem, der er vantro, så handler det om at hugge dem over halsen, indtil I har drevet dem på flugt. Derefter skal I tage dem til fange, og enten tilbyde dem nåde eller modtag løsesum, indtil krigen lægger sin byrde fra sig. Dette er bestemmelsen. Og hvis Allah ønskede det, kunne Han have straffet dem (uden jer), men (sådan er det fastsat), for at Han kan afprøve nogle af jer gennem andre. Og dem, der bliver slået ihjel på Allahs vej, gør Han ikke deres handlinger forgæves" (Sura 47:4). Snigangreb, halshugninger, rædselshelvede over Israel og over os, er for muslimerne en trosprøve, som de om nødvendigt med et liv som bekostning, tilstræber at bestå.
Se disse interviews med Yosef Hasan, søn af Hamas-lederen Sheikh Hassan Youssef, og tidligere islamisk ungdomsleder:
Hurtigt bliver 1300 eller 1500 israelske civile ofre blot et tal, hvor den kollektive hukommelse undertrykkes af følelser, der kaster Hamas' brutale, dæmoniske tortur og rædsel i glemslens mørke. Talen om forholdsmæssig gengældelse kan meget vel blive konceptet der vender verden mod Israel. Derfor vil jeg dele dette interview med Douglas Murray, hvor Talk TV's Julia Hartley-Brewer taler om netop dette koncept:
“ | Interviewer: Belejringen af Gaza, hvor alle forsyninger af brændstof afbrydes, det sidste elværk er væk. Der er ingen elektricitet, der er intet rindende vand, der kommer ingen mad ind, ingen andre brændstofforsyninger kommer ind, grænserne lukket ved Egypten også. Overraskende lidt kritik af Egypten for det, interessant nok. Er det, og mens raketter regner ned over bygninger, som de ved vil dræbe civile, og vi ved, at hundreder og atter hundreder af civile allerede er døde, selv børn - er det en rimelig, proportioneret og moralsk reaktion fra Israel? Murray: Der er en dyb perversion i Storbritannien, når Israel er involveret i en konflikt, og det er ordet, du lige har brugt, proportion, proportioneret, proportionalitet. Kun Storbritannien er virkelig besat af dette, jeg har hørt det uafbrudt de sidste par dage. Proportionalitet i konflikter eksisterer sjældent. Men hvis vi skulle beslutte, at vi skulle have denne fetich om proportionalitet, ville det betyde, at som gengæld for hvad Hamas gjorde i Israel lørdag, skulle Israel forsøge at finde en musikfestival i Gaza, for eksempel - og held og lykke med det, forsøge at finde en musikfestival i Gaza - og voldtage nøjagtig det samme antal kvinder som Hamas voldtog lørdag, dræbe nøjagtig det samme antal unge mennesker som Hamas dræbte lørdag. De skulle finde en by af nøjagtig samme størrelse som en by som Sderot, hvor jeg selv har været mange gange, og sikre, at de går fra dør til dør og dræber nøjagtig det korrekte antal babyer, som Hamas dræbte i Sderot lørdag, og skyde nøjagtig det samme antal ældre som blev skudt i Sderot lørdag, bare for at vælge en by. Proportionalitet i konflikter er en joke, og det er et meget mærkeligt britisk koncept, vi har haft, at kun israelerne i en konflikt, når de angribes, forventes at have en nøjagtig proportioneret reaktion. Interviewer: Nej, jeg vil udfordre dig på det, Douglas, for jeg mener, da vi havde invasionerne af Afghanistan og Irak, diskuterede mange mennesker - Afghanistan havde et stort antal lande involveret, Irak mindre selvfølgelig - men der var stadig diskussion om, hvorvidt antallet af civile dødsfald var proportionalt med den trussel, som Amerika og andre lande opfattede. Murray: Vi sagde ikke, at dødstallet i Afghanistan skulle være præcis det samme dødstal som for eksempel i Twin Towers i New York. Vi havde ikke den holdning. For øvrigt skal det altid siges, forskellen mellem den vestlige måde at føre krig på og Hamas' terroristiske krigsførelse, er at deres mål er at dræbe civile. Målet for Hamas er at dræbe uskyldige mennesker. Målet i konflikter for USA, Storbritannien, Israel og andre civiliserede demokratier, er at dræbe så få uskyldige mennesker som muligt. Det kan ikke siges nok, at Israel forsøger at bruge IDF til at beskytte sin befolkning. Hamas bruger befolkningen til at forsøge at beskytte Hamas. Israel bruger præcisionsstyrede raketter for at forsøge at begrænse civile tab. Men jeg er ikke i tvivl om, at efter sidste uges grusomheder, vil den israelske offentligheds, militærs og politikeres lyst til at fortsætte dette præcisions-spil selvfølgelig ændre sig.2 | ” |
Det kan ikke siges meget bedre.