En kort opfriskning: Abraham-aftalerne er en række aftaler, der blev underskrevet i 2020. Den første blev officielt annonceret d. 13. august mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater (UAE). En måned efter, d. 11. september fulgte Bahrain efter, og få dage efter d. 20. september, skrev Sudan og Marokko også under. Siden har det stået stille, men det rører lidt på sig igen.
Abraham Akkorderne er ikke direkte i spil i den normaliseringsaftale jeg vil fokusere på om lidt. Men det er et paraply-projekt hvorunder denne normaliseringsaftale gøres mulig. Som the Jerusalem Post forklarer:
“ | Var det dog ikke for et historisk telefonopkald for tre år siden den 13. august 2020, mellem den daværende amerikanske præsident Donald Trump, premierminister Benjamin Netanyahu og De Forenede Arabiske Emiraters de facto leder Sheikh Mohammed bin Zayed Al Nayan - denne gang et telefonopkald, der virkelig er værdig til det overbrugte adjektiv 'historisk' - er det usandsynligt, at nogen ville tale om en mulig israelsk-saudiarabisk aftale.1 | ” |
Normaliseringsaftalen jeg taler om, er mellem Saudi-Arabien og Israel;
“ | Saudi-Arabiens ambassadør i Jordan, Nayef bin Bandar Al-Sudairi, vil fungere som den første ikke-bosiddende ekstraordinær ambassadør til "Staten Palæstina", meddelte det saudiske udenrigsministerium lørdag. Tiltaget kommer midt i rapporter om, at Saudi-Arabien og Israel er tæt på at nå en normaliseringsaftale i amerikansk regi. Udnævnelsen af ambassadøren ses også som et budskab fra saudierne om, at en normaliseringsaftale med Israel ikke vil påvirke Riyadhs forhold til palæstinenserne.2 | ” |
Det fremstår umiddelbart som en positiv situation - Israel og Saudi-Arabien arbejder på normale og stabile relationer. Men man skal ikke lade sig narre - Israel har ingen venner. Israel er Guds værk og vil derfor få al modstand og had fra denne verdens fyrste. Bemærk der tales om "Staten Palæstina" - for Palæstina er arabernes proxykrig mod Israel. Navnet "Staten Palæstina" refererer til de palæstinensiske myndigheder, der søger international anerkendelse som en suveræn stat og etableringen af et palæstinensisk hjemland på Vestbredden, i Gaza-striben og i Østjerusalem. Når det handler om zionisme - Israels politiske arbejde for eksistens - fordømmes det af verdenssamfundet. Men når det handler om Staten Palæstina - samme kamp på den anden side af hækken - så er verdenssamfundet nidkær forkæmper.
Det er vigtigt at forstå, at araberne, herunder palæstinenserne, aldrig kommer til at anerkende Israel. Der bliver aldrig fred. Højest sandsynligt bliver der oprettet en palæstinensisk stat, fordi verdenssamfundet kræver det (hvilket Gud efterfølgende vil dømme det for, Joel. 3:7), og fordi palæstinenserne ser det som en sejr, i en håbefuld kommende udslettelse af Israel. Men det bliver palæstinensernes endelige (læs mere i Situationen i Guds land, Israel.).
Det skøre er, at palæstinenserne er arabere, hvilket Dave Hunt dokumenterer i sin bog, Judgement Day, kapitel 4. Nutidens arabiske "palæstinensere" er nære slægtninge til araberne, der bor i nabolandene. De er arabere af fødsel, sprog, islamisk religion og kultur. Deres "palæstinensiske" forældre og bedsteforældre immigrerede fra omkringliggende arabiske lande, tiltrukket af den velstand, der blev skabt af det jødiske folk, der vendte tilbage til deres gamle forjættede land, Israel. Nu er de fanget i deres utrættelige situation mellem de arabiske lande og Israel (mere om det senere).
Nayef bin Bandar Al-Sudairi sagde til Jordans Al-Mamlaka TV:
“ | Det er et vigtigt skridt, der har store implikationer med hensyn til den ihærdige vogter for de to hellige moskeer, for at styrke forholdet til vores brødre i Staten Palæstina. Dette skridt vil gavne brødrene i Palæstina og organisere vores forbindelser på en officiel måde, på alle områder. Vi håber, at vores relationer vil forblive, som de har været og endnu bedre.2 | ” |
Lidt historisk opfriskning: Landet der i dag kaldes Palæstina er en del af det land, Israel har været i, lige siden de indtog Ka'anans land. Efter 400 års landflygtighed, indtog Israel landet hvor "Kenitterne, Kenizzitterne, Kadmonitterne, Hetitterne, Perizzitterne, Refaitterne, Amoritterne, Kana'anæerne, Girgasjitterne, Hivvitterne og Jebusitterne" (1. Mos. 15:19-21) boede. Israel blev i år 70 e.Kr. sendt i eksil, efter romerne ødelagde templet, som Jesus havde forudsagt 40 år tidligere (Matt. 24:1-2), og efter et stort jødisk oprør under Simon Bar Kochba, omdøbte romerne Israel til "Syrien-Palæstina-provinsen" navgivet efter Israels gamle fjender, filistrene. Fra den tid og frem var alle der boede der kendt som "palæstinensere". Langt op i 1950'erne, benægtede araberne at der var noget der hed Palæstina - det var for dem det sydlige Syrien.
Nu er det palæstinensiske folk, som ville have rigelig med plads i de arabiske lande hvis araberne ville have dem tilbage, fastlåst som en slags femte kolonne i Israels land, til at føre krig og terror imod Jøderne. Muhamedanismen er Arabernes krigsmaskine. De skal indtage verden, og hvert hjørne af den, for Allah. Prins Naif Ibn Abdul Aziz, der fra 1975-2012 var indenrigsminister og som var den overordnede tilsynsførende for Saudi-Komitéen for at støtte Al Aqsa Intifada (fra 2000-2005), udtalte i januar 2002 at:
“ | Saudi-Arabien ville betale $5.333 til hvert medlem af en martyrs familie. Kong Fahd Ibn Abd Al-Aziz har lovet at støtte tusinde familier af palæstinensiske "martyrer"... Den saudiske ambassade i Washington, D.C., har gentagne gange forsikret USA om, at dets land ikke finansierer nogen formodede terrorgrupper. Alligevel lover saudiske embedsmænd i dokumenter taget til fange af israelske styrker, at de vil fortsætte med at støtte palæstinensisk terrorisme mod Israel. Vestlige efterretningstjenester har bekræftet, at den saudiske regering har finansieret terrororganisationer som Osama bin Ladens Al Qaeda, PLO, Hamas, Hizballah og andre. Alene palæstinensisk terrorisme blev støttet med mere end 4 milliarder dollars mellem 1998 og 2003.3 | ” |
Det er tydeligt for alle at se, som vil gøre sig den historiske anstrengelse at erkende, at Saudi Arabien ikke er ven af Israel. Derfor er denne "normaliseringsaftale" med Israel ikke forankret i fred. Det handler om - som sagt - at minimere Israel, oprette en palæstinensisk stat, og derfra føre tættere krig mod Israel - ligesom de har gjort med landet i Golanhøjderne og Vestbredden. Men det vil ikke lykkes. Israel skal blive en ild og flamme, og den palæstinensiske stat skal blive strå (Ob. 1:18). I Es. 34:12 er der også en passage, hvor Gud dømmer Edom (der også er Esaus hus, 1. Mos. 25:30), og siger, "De skal kalde alle adelsmændene der til kongeriget, men der skal ikke være nogen der, og alle hendes prinser skal være intet" (KJV). Med andre ord skal bl.a. Palæstinas myndigheder efterspørges, men der vil ikke være nogle fornemme eller fyrster (politikere).
Dette fredsforkyndende arbejde mellem Israel og Saudi-Arabien, der kommer til at ødelægge mange, er lige i Antikrists ånd, der med fred skal ødelægge mange (Dan. 8:25, oversat fra KJV, se "Han skal bekræfte pagten med mange i én uge"), passer perfekt som endnu en underskrift på Abraham Akkorderne.
Blot en lille påmindelse om at Antikrist banker på døren. Han vil endeligt underskrive den fredsaftale, der meget vel kan være Abraham Akkorderne, og vi ser her at en bekræftelse/bestyrkelse af aftalen absolut har en fremtid. Der er fortsat åbenhed for en fremtid med fred og sikkerhed, som KJV siger det (1. Tess. 5:3).
Tiden er højmoden - og mens Jesus taler i om at kende tiden med sommer og modenhed som reference (Matt. 24:32), så kan tiden gå hen og blive overmoden og visne. Hvis ikke denne er tiden, og al elitens arbejde de sidste år har været ufrugtbart, så vi kommer tilbage til den verden vi kendte, så går der mange år før lignende tilstand bliver mulig. Det er yderst utænkeligt, så med al forventning kan vi sige, at Jesus kommer meget snart. Om ikke mange dage, er vi hjemme i evigheden hos Jesus.
Her er et interview fra Newsmax, med Daniel Cohen, korrespondent i Jerusalem:
Opsummret fortæller han at:
“ | USA og Saudi-Arabien arbejder angiveligt på en potentiel historisk aftale, hvor Saudi-Arabien vil anerkende Israel i bytte for indrømmelser til palæstinenserne. Aftalen involverer amerikanske sikkerhedsgarantier og bistand til Saudi-Arabiens civile atomprogram. Kronprinsen af Saudi-Arabien, Muhammad bin Salman, har været i samtaler med Jake Sullivan, præsident Bidens nationale sikkerhedsrådgiver. Den foreslåede aftale vil indebære, at Israel hjælper med at fremme oprettelsen af en palæstinensisk stat, mens USA vil opfordre Saudi-Arabien til at begrænse sine bånd til Kina. Israels premierminister Netanyahu har dog udtrykt modvilje mod at opgive israelsk territorium til en palæstinensisk stat, selvom han er åben for visse indrømmelser. Den potentielle aftale har betydelige geopolitiske implikationer og følger Abraham Akkorderne, som etablerede fredsaftaler mellem Israel, Bahrain, UAE, Marokko og Sudan. | ” |