Denne pagt, som Gabriel fortalte Daniel om, tyder alt på vil være en fredspagt. Daniel fik forinden denne information at vide, at når overtrædelserne har gjort målet fuldt, skal der komme en person hvis "politik skal forårsage at ved hans hænders værk vil bedraget få fremgang, og han skal ophøje sig selv i sit hjerte, og med fred skal han ødelægge mange." (Dan. 8:25, oversat fra KJV).
Det er igennem det sidste årstid med Corona blevet tydeligt, hvordan politik ved formastelige politikers hænder forårsager at løgnen og bedraget får fremgang. Med politisk overgreb, er alle der stod og står i vejen for bedraget blevet gjort stumme, og det ses at metoden er gennemsyret af Antikrists ånd, idet Antikrist selv vil gøre præcis det samme – og fordi verden ikke fandt kærlighed til sandheden (Jesus), sender Gud en vilførende magt over den, så folket tror løgnen (Antikrist), hvilket Paulus profeterede for over 1.950 år siden, i 2. Tess. 2:10-11.
Denne pagt, denne fredsaftale, der laves med mange, er af de fleste bibellærere blevet forstået at være en pagt mellem Israel og de arabiske nationer. Og hvad har begge parter tilfælles? Abraham – der med trælkvinden Hagar fik Ismael, der som Israel blev forfader til 12 arabiske stammer (1. Mos. 25:13-16, og med Sara fik han Isak, der bev forfar til Israels tolv stammer.
Det interessante er, og hvorfor jeg skriver denne nyhed, er at d. 13. august sidste år (2020) blev der indgået en fælles erklæring mellem Israel, de Forenede Arabiske Emirater og de Forenede Stater. Denne erkælring er navngivet intet mindre end, "Abraham Akkordens Fredsaftale: Fredstraktat, Diplomatiske Relationer og Fuld Normalisering Mellem De Forenede Arabiske Emirater og Staten Israel".
Et dokument fra USA’s Ambassade i Libanon, forklarer at aftalen er indgået mellem "Regeringen for De Forenede Arabiske Emirater og regeringen for Staten Israel (i det følgende benævnt "parterne")"
Altså en pagt med mange (partierne), er indgået mellem de gamle Arabiske stammer og Israels stammer – præcis som Daniel fik at vide det skulle ske.
Artiklen giver endvidere flere punkter for aftalens virke, og jeg nævner her nogle af dem:
| “ | At stræbe efter at realisere visionen om en Mellemøstlig region, der er stabil, fredelig og velstående til gavn for alle stater og folk i regionen; Ønsker at etablere fred, diplomatiske og venskabelige forbindelser, samarbejde og fuld normalisering af båndene mellem dem og deres folk i overensstemmelse med denne traktat og sammenlægge en ny vej for at frigøre det store potentiale i deres lande og i regionen; Tror at den videre udvikling af venskabelige forbindelser imødekommer interesserne for varig fred i Mellemøsten, og at udfordringer kun kan tackles effektivt ved samarbejde og ikke ved konflikt; Bekræfter også deres fælles overbevisning om, at oprettelse af fred og fuld normalisering mellem dem kan hjælpe med at transformere Mellemøsten ved at anspore økonomisk vækst, styrke teknologisk innovation og skabe tættere forhold mellem mennesker og mennesker; Erkender at de arabiske og jødiske folk er efterkommere af en fælles forfader, Abraham, og inspireret i denne ånd til at fremme en virkelighed i Mellemøsten, hvor muslimer, jøder, kristne og folk i alle trosretninger, trossamfund, overbevisniner og nationaliteter lever I og er forpligtet til en ånd af sameksistens, gensidig forståelse og gensidig respekt; Minder om traktaterne om fred mellem staten Israel og den arabiske republik Egypten og mellem staten Israel og det hashemitiske kongerige Jordan og forpligtede sig til at samarbejde om at realisere en forhandlet løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, der imødekommer de legitime behov og begge folks ambitioner og at fremme omfattende Mellemøstlig-fred, stabilitet og velstand; Understreger troen på, at normaliseringen af de israelske og emiratiske forbindelser er i begge folks interesse og bidrager til årsagen til fred i Mellemøsten og verden;2 | ” |
Det er tydeligt at Abraham Akkorden handler om fred og sikkerhed, og vi ved fra Paulus’ profeti i 1. Tess. 5:3, at når de siger fred og sikkerhed, "da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe". Og billedet Paulus bruger med den frugtsommelige kvinde brugte Jesus også, da Han talte om denne tid – ja faktisk tiden for Første og Anden verdenskrig3 og sagde, "Men alt er kun veernes begyndelse" (Matt. 24:8).
Siden da, hvor veerne blev sat i gang, har tingene tydeligt for alle, udviklet sig i en globaliserende retning på alle områder lige siden, og vi har det sidste år set og forstået at Antikrist i dag virkelig kan "magt over alle stammer og folk og tungemål og folkeslag" som Johannes så det for 1.900 år siden (Åb. 13:7). Det viser os at Antikrist er i blandt os nu, og han vil bekræfte denne Abraham Akkord som er startskuddet til trængslens begyndelse. Det hebræiske gâbar oversat bekræfte, indeholder også betydningen af at bestyrke aftalen, og da Daniel også fik at vide, at midt i trængslen vil Antikrist forårsage at ofringerne ophører, så tyder det på at han vil bestyrke aftalen, så Israel igen kan få deres tempel.
Nå vi sammen med hele verdens fabrikerede politiske og økonomiske kaos grundet en ufarlig virus, et kaos gennemsyret af Antikrists ånd fra ende til anden, der ligner et rendezvous med Sovjetunionens gulag-undertrykkelse, der med al sandsynlighed ender ud i den Store Nulstilling4, som indeholder alle elementer der skal bruges i trængslen, så fjerner det enhver tivivl om at vi er i de sidste dage. Vi ser i dag tydelige optegnelser af profetiernes opfyldelser, hvilket forkynder at Jesus virkelig kommer snart.
Daniel fik at vide at der var 70 årsuger, og de første 69 blev afsluttet som profeteret, ved at Jesus skulle korsfæstes. Derefter begyndte menighedens tid, som på Daniels tid var en hemmelighed. Det var en hemmelighed at hedningene skulle blive medarvinger (Ef. 3:1-7), og Jesus udvalgte apostlene til at åbenbare den hemmelighed. Men på Daniels tid var det ikke åbenbaret endnu, og Gabriel sagde til Daniel, "Enden kommer med Oversvømmelse, og indtil Enden skal der være Krig, den fastsatte Ødelæggelse" (Dan. 9:26) og det er denne afslutning på denne epoke af verdenshistorien vi står med tåspidserne inde i. Ødelæggelsen ses tilrettelagt i alle verdens samfund, en situation der aldrig er blevet set på kloden, før i dag.
Men inden da, inden Antikrist bestyrker fredsaftalen, da vil Jesus kalde alle os der tror på Ham op til sig, for Han kommer og henter os før Han dømmer verden. Igennem alt, alt for mange år, har verdens samfund kontinuerligt, på alle mulige og umulige områder lukke Gud ude, selv majoriteten af menighederne i dag, de følger Johannes’ profetiske udlæggelse af menighedens tid. Jesus står ved døren og banker (Åb. 3:20). Den udelukkelse af Gud har medført at umoral, ondskab, uretfædighed og alt hvad Antikrists ånd indeholder har gennemsyret verden. Hvis Gud er god, hvis Han er kærlighed, så er han nødt til at gribe ind og dømme al ugudeligheden. Du har set sikkert ligesom mig, der har det ligesom Lot (2. Pet. 2:7-8). Jeg plages i min sjæl af al den løgn og ondskab – men det lykkelige er, at som Gud udfriede Lot, vil Han udfri os. Husk hvad englene sagde til Lot da han blev udfriet. Lot blev ikke taget til himmelen, men flygtede til Zoar, en by som Gud ikke ville dømme, og englen sagde, "jeg kan intet gøre, før du når derhen". Der er ingen steder vi kan flygte hen i dag. Verden er blevet global, Antikrist vil få magt over alle folkeslag, så der er kun ét sted vi kan reddes i sikkerhed – det er hjem til vores himmelske boliger, og Jesus har lovet os, "jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være" (Joh. 14:2-3).
Kærlig hilsen Bo
Det er en forståelig pointe du kommer med, for det er rigtigt at den danske oversættelse siger at pagten ophører. Men det har den ikke altid sagt. I 1871 oversættelsen, der blev oversat efter Textus Receptus, siger ligesom KJV, ”Og han skal befæste en Pagt med de mange i den ene Uge”. Jeg er ikke lykkes med at opspore hvilket kodeks Bibelselskabet har brugt, som oven i købet, hvilket du nævner, finder teksten usikker. Det er den ikke i majoriteten af manuskripterne. Det hebræiske ord er og har altid været gâbar, der betyder de ting jeg angiver i teksten.
Identiteten af Antikrist, er der fortsat stor diskussion om, og jeg ved ikke om han er jøde eller hedning. Noget taler for at han er fra det gamle assyriske område, da han flere gange kaldes Assyreren og dermed vil være hedning. Men grunden til jeg mener der er tale om en fredspagt er, at der er flere beskrivelser af Antikrists virke, bl.a. det, jeg citerer i teksten, ”med fred skal han ødelægge mange” (Dan. 8:25, KJV), men også den information Paulus giver os, ”Når de siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem” (1. Tess. 5:3). Når vi ser på situationen i dag, i særdeleshed på Abraham Akkorden, så synes det, som jeg også pointerer, at de gamle profetier materialiserer sig i verden i dag.
Det er sandt at Antikrist vil sætte sig i templet og afkræve verden den tilbedelse som tilhører Gud, det forklarer Paulus i 2. Tess. 2:4. Det fremgår ikke at Prinsen der skal komme, Antikrist, er den der laver en fredspagt. Han bekræfter, bestyrker, forbedrer en allerede eksisterende pagt. Jeg mener heller ikke at jøderne har brug for at få den gammeltestamentlige pagt bekræftet. Enten lever de allerede efter den gamle pagt (som de har gjort i årtusinder), eller også er de ikke-troende – den pagt er blevet bekræftet.