OversigtFolkene hører og skælver. Angsten griber dem, som bor i filistrenes land. Da bliver høvdingerne i Edom slået af skræk. Moabs mægtige mænd prøver skælvende at gribe dem. Alle, som bor i Kanaan, taber modet. Frygt og gru rammer dem. Ved din store arm bliver de lammet som sten, til dit folk er kommet over (Jordan), Herre,… det folk, du har vundet dig. Du førte dem ind og plantede dem på bjerget (tempelbjerget), som er din arv, det sted, du har gjort til din egen bolig, HERRE din helligdom, HERRE, som dine hænder har grundlagt.”
På trods af disse stærke og klare udsagn fra Israels Gud om, at det var ham, der udvalgte og forløste det jødiske folk og førte dem til Kana´ans land, som han for længst havde lovet til evig tid til Abraham, Isak og Jakobs slægt, har der været strid over landet siden Israel på Guds befaling gik over Jordan og ind i Guds eget land, som Gud kalder det land, Israel i dag bebor. Se følgende skriftsteder derom:
Leviticus 25:23 ”‘The land must not be sold permanently, because the land is mine and you are but aliens and my tenants.
2 Chronicles 7:20 then I will uproot Israel from my land, which I have given them, and will reject this temple I have consecrated for my Name. I will make it a byword and an object of ridicule among all peoples.
Isaiah 14:25 I will crush the Assyrian in my land; on my mountains I will trample him down. His yoke will be taken from my people, and his burden removed from their shoulders.”
Jeremiah 2:7 I brought you into a fertile land to eat its fruit and rich produce. But you came and defiled my land and made my inheritance detestable.
Jeremiah 16:18 I will repay them double for their wickedness and their sin, because they have defiled my land with the lifeless forms of their vile images and have filled my inheritance with their detestable idols.”
Ez 38:16 You will advance against my people Israel like a cloud that covers the land. In days to come, O Gog, I will bring you against
my land, so that the nations may know me when I show myself holy through you before their eyes.
Joel 3:2 I will gather all nations and bring them down to the Valley of Jehoshaphat. There I will enter into judgment against them concerning my inheritance, my people Israel, for they scattered my people among the nations and divided up my land.
Zechariah 2:12 And the Lord will take possession of Judah as His inheritance in the Holy Land, and will again choose Jerusalem.
Det folk, der I dag vil røve dette land, er oprørere mod Guds forordning og har derved pådraget sig Guds vrede. Og som vi ser i det efterfølgende, går de deres undergang i møde, som desværre vil rive mange kristne, der giver støtte til oprørerne, med ind under Guds vrede.
Fra bladet Karmel bringer jeg dette citat: ”Fryktelige kriger ventes i Midt-Østen - Damaskus skal bli en ruinhaug, Av Borgvald Birkeland
Det stormer over Israel som aldri før. En ny og fryktelig krig med araberstatene nærmer seg. Al-Aksa-intifadaen som Arafat utløste høsten 2000, fordi han ikke var fornøyd med Baraks «gave», var nøye planlagt for å få arabernasjonene med seg for å tilintetgjøre Israel. Dette er Arafats mål for å få et stort «Palestina».
I Bibelen har vi det profetiske ord som forteller om store ødeleggelser i Midt-Østen. Og det på grunn av arabernes moderne masseødeleggelsesvåpen.
Foruten Syria og Irak, vil også Jordan og Egypt få oppleve store ødeleggelser i endetiden (Jeremia 49,1-3 og Esek. 29,9-15). Rabba var det gamle navnet på Amman, hovedstaden i Jordan.
I de tidligere kriger fra 1948-1973 hadde ikke araberne slike ødeleggende våpen, og heller ikke Israel. Derfor kunne ikke disse profetier jeg her skriver om bli oppfylt før nå i vår tid. Undertegnede har tidligere pekt på at araberstatene kan bruke kjemiske og biologiske våpen mot Israel, og at de dermed vil bli presset til å benytte seg av et kjernefysisk forsvar, (Jes. kap. 17, Joel kap. 1 og Ap.gj. 19-20), som kan gå hardt utover de stater som er nevnt ovenfor. Ut fra profetiene og Ramon Bennets bok: Muren, er jeg overbevist om at slike våpen vil bli brukt i den kommende krig i Midt-Østen. I dag er det missiler og ukonvensjonelle våpen som blir brukt til å føre krig med. Den militære slagkraft har forandret seg hos araberstatene siden 1973. «På Yom Kippur-krigen, led Israel sitt største traume, tusenvis av israelske soldater mistet sine liv, og flere tusener ble forkrøplet både i sjel og kropp. På grunn av hærens manglende beredskap ble Israel utsatt for et overresaskelsesangrep. Det var bare en hårsbredd fra fullstendig tap i løpet av åpningsdagene under krigen. Når Egypt og Syria begge mobiliserte enorme styrker langs Israels grenser, gav Yitzhak Rabin personlig det rådet at det ikke var nødvendig å mobilisere Israels styrker. Historien understreker dette og de følgene det fikk». Dette sier Israel-ekspert Ramon Bennet.
Denne krigen satte et støkk i Det israelske forsvaret som førte til at Oslo-avtalen ble undertegnet i september 1993. Syv år etter begynte Arafat sin terrorkrig mot Israel. Året etter, den 11. september, begynte en ny fase i krigen mot terror idet USA begynte sin antiterrorkrig mot Osama bin Laden, som har sitt nettverk i flere arabiske og muslimske land som er fiendtlig innstilt til Israel. Islam ønsker å likvidere Israel, og dette vil ikke skje uten et fryktelig tap av menneskeliv. Bin Ladens hellige krig, har ikke gjort det lettere å være jøde i Israel. Mitt håp er at mange israelere ser faren om «ødeleggelsens vederstyggelighet» og vil ta sine forholdsregler før det blir for sent. Ingen vet hvem som vil overleve krigen. Denne gangen er det islams raseri som vil tordne over Israel. De profetiske ord vil oppfylles i sin tid. Vi skal nå se nærmere på to aktuelle profetier om Israel i endetiden.
Her leser vi om en ødeleggende krig som vil ramme Syria, Jordan og Israel. Den store by Damaskus skal opphøre å være en by og bli til en ruinhaug. Dette har aldri hendt før. Syrias hode er Damaskus sier Bibelen (Jes. 7,8). Når hodet er borte er livsnerven brutt. Det er for alltid slutt på «kongedømmet» i Damaskus og Syria.
«Aroers byer blir forlatt», sier profetien. Disse byer er i Jordan, og den krig det her er tale om, vil også ramme dette landet. Gilead og disse områder i Jordan vil en dag komme tilbake til Israel. Jødene ute i verden skal bosette seg her (Sak. 10,10). Denne krig profetien taler om i Jes. kap. 17 blir en forsvarskrig, og det ser ut for at Israel må gjengjelde denne med sine atomvåpen.
Videre leser vi i vers 4 at «Jakobs herlighet (materialistiske velstand) skal svinne hen, og alt det fete på hans kjøtt skal tæres bort». Og vers 7: «På den dag skal mennesket (i Israel) se opp til sin Skaper, hans øyne skal vendes mot Israels hellige».
Hvorfor vil denne store ulykke ramme Israel? Dette kapitlet gir også svaret: «Fordi du har glemt din frelses Gud, og ikke husket din tilfluktsklippe». Alvorlige ord. Kan Israel ha påført seg vrede ved å love bort Sion og «Guds land» til sine fiender? Det er hedningene og den islamske religion som tråkker ned og ødelegger den hellige Tempelplassen. Herrens ord lyder: «Jeg er såre nidkjær for Jerusalem og Sion». Er det derfor at Gud atter en gang må vise sin harme mot Israel?
Profeten Joel taler i dette kapittel om et overraskelsesangrep som vil ramme Israel i endetiden. De fortærende gresshoppesvermer er et bilde på Israels fienders masseødeleggelsesvåpen som vil føre til en veldig skade av landet. Israels profetiske skjebne kan etter denne krig føre til mye nød og lidelser for en kort tid. Det folkeslag det her er tale om kan være araberne, og krigen kan komme svært overraskende på Israel. Man antar at araberstatene i dag har kjemiske og biologiske våpen, som dreper mennesker og kan svi av grøden på markene. Ja, enda til palmetreet har visnet sier profeten Joel i det syn han her taler om (vers 7-13). Denne krig profetene Joel og Jesaia fikk se, mener jeg er en og samme krig. Israel står fremfor en ny krig med Saddam Hussein og andre araberstater som vil utslette Israel. Profetiene jeg her har nevnt, kan snart bli oppfylt. Vi ser det politiske tegn i Midt-Østen og i det profetiske ord, hvor det bygger seg opp til en krig uten sidestykke i Israels historie. Den krigen Joel taler om i kap. 2 mener jeg er en annen krig, nemlig Gog-krigen. Den vil ikke gjøre så stor skade på Israel.
Bibelen taler profetisk om tre store kriger over Israel i endetiden. Den første er «Palestina-krigen», og de to neste er Gog-krigen og Antikristskrigen. Den siste krigen omtales hos profeten Sakaria og i Åpenbaringsboken. Den mest ødeleggende krig for Israel, slik jeg kan se det, blir «Palestina-krigen». Men alt håp er ikke ute. Israel som nasjon vil fortsatt leve for Guds åsyn. Jødene ute i verden vil etter det profetiske ord, strømme til Israel i hopetall for å gjenreise landet.
USA står nå på terskelen til å angripe Irak og avsette Saddam Hussein. Dette kan bli en farlig krig for Israel, fordi Saddam vil selge seg så dyrt som mulig. Hans hat til jødene kan gå utover Israel som er «en lille satan».
Slik jeg ser det kan han komme USA i forkjøpet med sine masseødeleggelsesvåpen mot Israel og det kan bli en kjemisk eksplosjon mot Israel, som også vil gjøre stor skade på natur og avling. Vi må også regne med at flere araberstater vil gripe inn med støtte til Saddam med sine ødeleggende våpen mot Israel. Vi som tror på det profetiske ord i Bibelen, vet at Israel ikke vil bli utslettet. Guds ord sier: «Fordi, ja fordi de la dere øde og trampet dere ned på alle sider, så dere skulle bli til eiendom for de andre folkeslag, og fordi folk har dere på leppene og tungen og bruker dere til baktalelse, derfor,...sier Herren Gud: Jeg har løftet min hånd til en ed, sannelig, folkeslagene rundt dere skal selv bære vanæren» (Esek. 36, 3-7). Gud vil ikke tie i denne Israels skjebnetime. Hans løfter står fast: «For Zions Citat slut.
Den gamle strid om Israels ret til at eksistere og eje det land, Gud gav dem, er i dag stærkere end nogensinde. Den involverer i første omgang Esaus hus (palæstinenserne) men vil efterhånden trække alle nationer med ind i en forfærdelig krig
Vi læser i Obadias vers 1: ”Så siger Herren Gud om Edom: Vi har hørt et budskab fra Herren, og en budbærer er sendt ud blandt folkeslagene: Stå op, og lad os rejse os til strid mod hende (Israel)”.
Og i Zak 9:1-9 læser vi: ”Herrens ord er over Hadraks land (et område af Syrien), dets bolig er i Damaskus; En-Aram forbrød sig mod Herren,… også Hamat, som grænser op til det, og Tyrus og Sidon, hvis visdom er stor. Tyrus byggede sig en fæstning, ophobede sølv som støv og guld som gadeskarn. Men nu tager Herren den i besiddelse, han styrter dens ringmur i havet, og byen fortæres af ild. Askalon ser det og bliver bange, Gaza ryster og skælver, Ekrons håb bliver til skamme. Kongen i Gaza går til grunde, ingen sidder på tronen i Askalon,… Også de skal tilfalde vor Gud og blive som en slægt i Juda, Ekron bliver som jebusitterne. Jeg slår lejr omkring mit hus som værn mod dem, der rykker frem og rykker tilbage; aldrig mere skal en tyran rykke frem imod dem. Nu har jeg set det med egne øjne! Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.”
Og i Obadias 6-21 står: ” Åh, hvor Esau skal ransages! Og hvor hans skjulte skatter skal opspores! Alle mændene i dit forbund skal drive dig helt til grænsen. De mænd, som holder fred med dig, skal forføre dig og få overmagten over dig. De som spiser dit brød, skal lægge en fælde for dig og sige. Han har ingen forstand! Skal Jeg ikke udrydde de vise fra Edom på den dag, siger Herren, og forstand fra Esaus bjerge? Da skal dine mægtige blive forfærdet, Teman, så hver mand fra Esaus bjerge skal dræbes og udryddes. På grund af vold mod din broder Jakob skal du dækkes af skam, og du skal blive udryddet for evig. På den tid, da fremmede førte det bort, han ejede, da udlændingene kom ind gennem hans porte og kastede lod om Jerusalem, da var også du som en af dem. Men du skulle ikke se ned på din broders dag, på hans bortførelses dag. Du skulle ikke glæde dig over Judas børn på deres ødelæggelses dag! Du skulle ikke tale store ord på trængselens dag. Du skulle ikke gå ind gennem mit folks port på deres undergangs dag. Sandelig, du skulle ikke se ned på det onde, som kom over ham på hans undergangs dag, og ikke strække hånden ud mod det, han ejer på hans undergangs dag. Du skulle ikke stå ved vejskellet for at udrydde dem, som slap bort. Du skulle ikke overgive dem, som var igen af ham på trængselens dag. For Herrens dag er nær for alle folkeslag. Som du har gjort, sådan skal der blive gjort mod dig. Du får lønnen tilbage over dit eget hoved.
Thi som I drak på mit hellige bjerg, sådan skal alle folkeslagene drikke hele tiden. …Men på Zions bjerg skal der være udfrielse, og det skal være helligdom. Jakobs hus skal tage sine ejendomme i eje. Jakobs hus skal være en ild og Josefs hus en flamme. Men Esaus hus skal blive til halm. Og de skal sætte det i brand og fortære det, og der bliver overlever af Esaus hus der overlever, så sandt Herren har talt. De, som bor i syd, skal tage Esaus bjerge i eje, og de, som bor i lavlandet, skal tage filisterlandet i eje. De skal tage Efraims land og Samarias land i eje. Benjamin skal tage Gilead i eje. De bortførte af denne hærstyrke af Israels børn skal tage kana´anæernes land i eje helt til Zarepta. Og de bortførte fra Jerusalem, som er i Sefarad, skal tage byerne i syd i eje. Da drager redningsmændene op til Zions bjerge for at dømme Esaus bjerge. Og så skal riget tilhøre Herren.”
Udfra Obadias vers 21 kan vi konkludere, at bjerget Esau, også kaldt Seir, er en symbolsk reference til Islams struktur med Al Asqa Moskeen og Klippemoskeen på Tempelbjerget. I Ez 35:2-15 finder vi også en profeti, som er rettet imod Seirs bjerge der det ser ud, som de er rettet imod Al Aqsa Moskeen og Klippedomen og mod hele det folk, som kommer der.
”Jeg er din fjende (siger Herren), og jeg er ved at rette min vrede mod dig. Jeg vil først gøre dine byer øde. Da skal du vide, hvem den sande Gud er.”
Man forstår Es 35:2-15, som om der står: Fordi du har rettet dit had mod Israel, ….bringer jeg her et personligt budskab til dig: Eftersom du elsker blod, skal du selv gå ind i et blodbad… dine floder skal blive til blod…!Dine elskede moskeer på mit hellige bjerg vil blive til grus. Du skal ikke længere komme og gå der, som det passer dig.
Du ved, at bjergene i Judæa og Samarie tilhører mig. Højderne, dalene og slugterne vil blive fyldt af dit folks lig, når min vrede bryder ud over dem. Det er på tide at du ser, at du aldrig kommer tilbage. Da skal du kende, at jeg er Herren.
Du troede næppe at jeg hørte dig når du sagde: “Vestbredden og Gaza er vores vi vil overtage områderne. Men jeg som er universets Herre var der. Jeg så dit had og din vrede imod mit folk.
Herren ser ikke passivt til. Medens hele verden uberørt ser til, medens du jubler og danser efter hvert et terroristangreb, kommer Herrens dom nærmere over dig!
For bedre forståelse læs Ez 35:2-15.
Fredens folk skal ifølge Obadias gå op og fuldføre dommen over Edom. Og så vil riget være Herrens.
Ud fra dette kan vi klart se, at muslimernes gyldne moske på Herrens bjerg totalt vil forsvinde, idet Guds dom rammer det. Ikke en rest bliver tilbage. Herren har helliget dette bjerg som sit sted til evig tid. Den enorme vederstyggelige vanhelligelse, der har præget Herrens bjerg i århundrede, vil snart kun være et minde.
Peter skriver: ”Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.” 2. Pet 3:8. Disse ord må vi tænke på, når vi læser om Guds løfter og om profetierne i Bibelen. Med dette i tankerne går vi videre i Dan 9:16-19: ”Herre, for al din retfærdigheds skyld: Lad din vrede og din harme vende bort fra din stad Jerusalem, Dit hellige bjerg. For på grund af vore synder og på grund af vore fædres misgerninger er Jerusalem og dit folk blevet til hån for alle som er rundt os. Derfor, vor Gud, hør nu din tjeners bønneråb og hans bønner om nåde. Lad dit ansigt lyse over din ødelagte helligdom, for Herrens skyld!
Min Gud, bøj dit øre og hør! Åben dine øjne og se hvordan vi er ødelagt, og staden som er kaldt med dit navn. For det er ikke på grund af vor egen retfærdighed vi kommer frem med våre bønner om nåde for dit åsyn, men på grund af din store barmhjertighed. Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, hør og grib ind! Vær ikke sen for din egen skyld, min Gud, thi din stad og dit folk er kaldt med dit navn.
Kong David købte bjerg i Jerusalem der nu kaldes Tempelbjerget for at rejse et alter for Herren. Davids efterkommer Salomo og derefter Zerubbabel byggede senere Herrens hus på dette sted. Begge disse templer blev ødelagt på grund af det jødiske folks oprør mod Herren som forudsagt af profeterne.
”Jeg har forladt mit hus, jeg har forkastet min arv. Jeg har overgivet min sjæls elskede i hendes fjenders hånd.” Jer 12:7.
Efter den sidste ødelæggelse blev Jerusalem år 135 eft. Kr,. pløjet ned som en mark af romerne for at ydmyge jøderne og udslette enhver erindring om deres by. Adskillige århundreder derefter byggede muslimerne på tempelpladsen Al Aqsa moskeen færdigbygget i 703 eft. Kr.
Som en hån mod Abraham, Isak og Jakobs Gud er der på klippemoskeen skrevet spottende vers fra koranen. For eks. ”I Allahs den barmhjertige og medfølendes navn. Der er ingen Gud udover Allah alene. Priset være Allah som ikke har nogen søn… ”
Men vi ved, at den sande Gud en dag vil herske over verden fra Zions bjerg fra Herrens trone. Herren vil pludselig komme til sit sted og tage bolig der.
I Joel 3:16-22 står: “Samle jer og kom, alle I folkeslag, og kom sammen der fra alle kanter. Lad dine mægtige gå dertil, Herre! Folkeslagene skal vækkes og komme op til Josafats dal. For der skal vil jeg sidde for at dømme alle folkeslagene som er omkring overalt. Slå med seglen, for høsten er moden. Kom og træd ned, for vinpressen er fuld, vinkarrene flyder over, for deres ondskab er stor. Det er skarer, ja skarer i afgørelsens dal! For Herrens dag er nær i afgørelsens dal. Solen og månen skal formørkes, og stjernerne skal miste sin glans. Herren skal brøle fra Zion og løfte sin røst fra Jerusalem. Himmelen og jorden skal skælve. Men Herren skal være en tilflugt for sit folk og en fæstning for Israels børn. Da skal I kende, at jeg er Herren jeres Gud, som bor på Zion, mit hellige bjerg. Da skal Jerusalem være hellig, og ingen fremmed skal komme over hende igen.”
Som vi læste i Obadias står palæstinenserne for at være Guds fjende. En dag vil Guds dom nå til dem på tempelbjerget. Alt det urene og deres vederstyggeligheder vil blive renset bort, og bjerget vil blive ren som førhen. Og da skal Guds tempel blive bygget på dette, hellige sted.
Alt det har Herren forudsagt, vil komme til at ske. Vær ikke en tåbe, der kæmper imod ham. Brug ikke diverse menneskemeninger som rettesnor, men søg sandheden i Bibelen og kun der.
Vær rede til at være med, når Herren Jesus Kristus kommer i sin herlighed til dette sted med sine hellige, der blev bortrykket før de syv år med trængsel og som nu i herlighedslegemer kommer med Herren til templet.
”Enok, den syvende fra Adam, profeterede også om disse menneskene og sagde: Se, Herren kommer med ti tusener af sine hellige.” Judas vers 14.
I Zak 14:2-5 står: ”Jeg samler alle folkeslagene til krig mod Jerusalem. Byen skal blive indtaget, husene plyndret, kvinderne voldtaget, og halvparten af byens indbyggere skal blive bortført; men resten af folket skal ikke blive udryddet.
Da skal Herren gå ud og stride mod disse folkeslag, som han stred på stridens dag. På den dag skal hans fødder stå på Oliebjerget, som ligger vendt mod Jerusalem fra øst. Oliebjerget skal revne i to fra øst til vest, så der bliver en meget stor dal. Halvparten af bjerget skal flytte sig mod nord og halvparten mod syd. Da skal I flygte gennem dalen mellem mine bjerge,…. Ja, I skal flygte som I flygtede fra jordskælvet i Juda-kongen Uzzias´ dage. Og Herren min Gud kommer og alle de hellige med ham.”
Da kommer det sidste store opgør, hvor Guds fjender kommer til at føle Guds stærke vrede, som vi ser i Zak 14:12-21. Fra vers 16 ”Det skal ske, at alle som bliver igen af alle folkeslagene, som kom imod Jerusalem, skal år efter år drage op for at tilbede Kongen, hærskarernes Herre, og for at feje Løvhyttefesten. Og dersom nogen af jordens slægter ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, Hærskarernes Herre, over dem skal der ikke komme regn. Hvis ikke slægterne i Ægypten vil drage op og komme…, skal de rammes af den samme plage, som Herren lader ramme de folkeslag, som ikke kommer op for å fejre Løvhyttefesten. …På den dag skal der stå: HELLIGET (indviet) HERREN” på hestenes bjælder. Og karrene i Herrens hus skal være som offerskålene foran alteret. Ja, hvert kar i Jerusalem og Juda skal være helliget til Hærskarernes Herre. Alle, som ofrer, skal komme og tage af dem og koge i dem. På den dag skal der ikke længere være nogen kanaanæer (nogen, som driver handel) i hærskarernes Herres hus.