“ | Tyrkiet er klar til at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel, hvis den israelske regering ikke vil undskylde sit angreb på en nødhjælpskonvoj for lidt over en måned siden. - Forbindelserne vil blive afbrudt, siger den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, medmindre Israel undskylder og anerkender konklusionerne, som en international undersøgelse når frem til om angrebet på en nødhjælpskonvoj ud for Gaza...Han meddeler samtidig, at tyrkisk luftrum vil være lukket for alle israelske militærfly som en konsekvens af angrebet på nødhjælpskonvojen den 31. maj. | ” |
Ifølge Bibelen vil Mesjek, Tubal, Gomer og Togarmas gå med Gog i denne krig, og der findes stærke indicier for, at disse folkeslag var lokaliseret i nutidens Tyrkiet. Der er nogen tvivl om Gomer, som også menes kan være Tyskland. Men store dele af Tyrkiet er nævnt i Bibelen, og derfor vil Tyrkiet ikke kunne tilslutte sig Vesten tillige med Israel.
Også her synes puslespillet også at lægge sig til rette, og vise præcis det billede Bibelen har tegnet for flere tusinde år siden. Men hvem vil se og høre? Verdens begivenheder, som udfolder sig i vrede mod Gud og Hans folk, vidner om Bibelens troværdighed. Alt kommer til at ske som forudsagt, og ingen anden end den levende Gud har magten til at se fremtiden i fortiden. Jeg kan anbefale dig at tage Guds opfordring op, hvis du trods faste beviser afviser Hans Ord:
"De (spåmænd og afgudsdyrkere)træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se, hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer! Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden! Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder vælger...Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret...Forkynd det (fremtidens begivenheder), kom frem dermed, lad dem (spåmænd og afgudsdyrkere)rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er HERREN?" (Es. 41:22-24; 43:9; 45:21)
Israel er blevet samlet i sit land igen, efter at have været spredt ud blandt alle nationerne - præcis som Gud forudsagde. Det er et bevis for både Guds eksistens og Hans Ords sandhed. Magog krigen begynder også snart, og er ligeledes et bevis for, at Gud og Hans Ord er sandfærdig. Alle er uden undskyldning, og går de fortabt, er det velvidende at de har afvist Ham.
Kilde: www.berlingske.dk