Jesus sagde: "hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget" (Matt. 18:3), og det er skæbnesvangert, at Danmark er blevet så ugudelig, at denne ligefremme tro kvæles når børn trækkes igennem skolerne. Evolution1 undervises som et faktum, og skabelse er blevet et folkesagn. Resultatet er dette:
“ | Dengang jeg var 13 år, troede jeg vel, at jeg var kristen. Men jeg havde ikke tænkt nærmere over det. Jeg vidste ingenting om kristendom, eller nogle andre religioner for den sags skyld. Senere hen har jeg lært en masse om religioner og mig selv og har vel nærmest fundet ud af, at jeg er ateist2 | ” |
Her er et barn, der engang troede på Gud, men hvis tro er blevet kvalt, på grund af et ugudeligt land. Der findes formentlig mange andre, for hvem det står lige så skidt til.
Ud af fireogtyve gymnasielever, valgte atten at blive konfirmeret, hvoraf halvdelen fire år efter, har fortrudt. Én af konfirmanderne, svarer følgende til spørgsmålet om han ville gøre det samme i dag - altså sige ja til Gud:
“ | kun for pengenes skyld. Det var også derfor, jeg blev konfirmeret for fire år siden, og jeg har mere brug for pengene nu end dengang...Det handlede mest om festen, gaverne og hvad de andre gjorde, og meget lidt om religion. | ” |
Sige ja til Gud for pengenes og festens skyld. "Ja til Gud", er et "Ja" til at tro på Ham, hvilket børnene ikke gør. Med andre ord belønner vi de unge mennesker for at lyve over for Gud, og over for mennesker. Konfirmation har intet med Gud at gøre, hvilket jeg beviser i artiklen Konfirmation.
Suzette Munksgaard, projektleder for det kristelige sammenslutnings Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, forklarer i en anden artikel:
“ | Faktisk nævnes konfirmation slet ikke i bibelen. Det er en ren kirkelig, folkelig handling3 | ” |
Der er intet forhold mellem Gud og konfirmationen, så hvorfor vil mennesker drage Ham ind i denne tradition, for at lyve Ham op i ansigtet? - Fordi de hader Ham, og er opdraget til det. Prisen har førhen givet udslag i et tomt og ødelagt land. Lyt til Jeremias der forklarer hvordan Gud handlede med Israel, der som konfirmanderne bekendte sin tro på Gud, men løj Ham op i ansigtet:
“ | Over Bjergene bryder jeg ud i Gråd og Klage, over Ørkenens Græsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej Lyd af Kvæg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort. Jerusalem gør jeg til Stenhob, Sjakalers Bolig, og Judas Byer til Ørk, hvor ingen bor...Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min Røst eller vandrede efter den, men fulgte deres Hjertes Stivsind og Ba'alerne, som deres Fædre lærte dem at kende (evolution og andre religioner)kmt. af forfatter, derfor, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg giver dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke | ” |
Vi står ved enden af verden, som vi kender den. Dommen over de ugudelige samfund forberedes i disse dage, og vil få konsekvens på alle områder, som landets kloge overvåger. Israel fik malurt, og blev lagt øde. I tiden der kommer, vil også vi få malurt (Åb. 8:11).
En anden passage jeg vil vise er denne:
“ | Landet er fuldt af Horkarle (utugtige og ægteskabsbrydere)kmt. af forfatter, og under Forbandelse sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret. Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra HERREN. Derfor bliver deres Vej dem som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN. | ” |
Børn i dag oplæres i utugt, og oplæres i at være stærke i uretfærdighed. Konfirmationen oplærer dem i at lyve over for Gud og mennesker. Skolernes seksualundervisning underviser dem i utugt. Da jeg var barn, lærte jeg igennem seksualundervisning, at det var normalt at to eller flere drenge var sammen i onani. Børn oplæres i den ultimative hån mod Gud, at Han som skabte alt, udførte en hver handling med største eftertænksomhed, ikke er andet end et sagn, og at tilfældighed og uintelligens grundlage alt, vi har fået - endog livet. Derfor sørger landet under forbandelse. Profet og præst er vanhellig - lyst til denne præst:
“ | Fra konfirmationen og indtil de får deres første barn, er mange unge slet ikke i kontakt med kirken. Så er det klart, at de tænker, de ikke kan bruge den til noget. Vi skal være bedre til at være tilstedeværende i de unges hverdag, hvis vi skal have vendt udviklingen3 | ” |
Vesterbros provst, Sten Wenzel-Petersen, er en tåbe, der underviser at livet med Gud handler om at komme i kirken. Barnedåb og konfirmation, har intet hold i Bibelen, og for forblindede mennesker med tillid til dette, er der intet håb, heller ikke i hykleriet omkring kirkegang. Præsterne lyver, børnene lyver. Forældrene lyver. Skolerne lyver. Vi finder os vise, men er blinde og døve, og ser ikke, at vi har forladt den levende og Sande Gud, og henkastet vore liv i favnen på tomhed. Måtte sandhedens alvor, når landet rammes af Guds Retfærdighed, dog ramme Danmark og virke omvendelse.
Kilde: www.berlingske.dk